på stranden (Blanco)

s: stranden
o: sand, vand
v: luften er kølig
t: aften
på: mørke bukser, mørkegrå T-shirt, sort jakke der er åben, bare fødder.

Sean strakte sig mens han roligt gik langs strandkanten, lige så vandet ikke kunne nå ham når det gled op over sandet. En lang hale af fodspor gled af sted bag ham. Hans mørke, rolige øjne gled rundt på sine omgivelser, men snart stod de bare stille på et ukendt punkt foran ham, nogen gange kiggede de ned i sandet mens han gik, et tydeligt tegn på han gik i sine egne tanker.
En let vind snoede sig om ham og omgivelserne, nogle træer hist og her, et lukket ishus et sted forude. Solen var gået ned for lidt tid siden og efterlod et stadig tiltagende mørke, stjernerne dukkede op på himlen selv om en del skyer gjorde deres bedste for at skjule dem.
Han lod en hånd glide gennem sit mørkebrune hår og begravede så hænderne i lommerne på sin jakke da han så ud over det mørke hav, lyden af vandet beroligede ham lidt. Men hvad var han enlig bekymret eller nervøs over? Han kendte godt svaret men gad ikke tænke på det igen. Han sukkede svagt og så igen ud over stranden, ikke en sjæl. Selv mågerne var stille, men måske sov de om natten? Han havde ikke meget styr på luftens dyr. Ellers vandets for den sags skyld. Et sted bag ham kom en stor golden retriver løbende op til ham, en hund der boede vildt i skoven mens vis kærlighed var faldet på Sean.

Blanco var på vej ned til stranden, han ville lige kigge der nede. Han havde ikke været der endnu, han var kommet for cirka to til tre dage siden. Han havde ikke rigtig været ud endnu, eller lidt. Han havde kun været uden med sin schæfer hund, Negro. Negro var altid ved Blanco side, eller næsten. Nogle gange gik Negro sine egne veje, en af de ting Blanco aldrig havde haft noget imod. Han tog sig let om halsen med sin ene hånd, han lukkede kort øjne. Han skulle tag at jage noget mere, men han var dog ikke den som jagede så meget. Han havde ikke i mod at dræbe mennesker, men han var heller ikke helt vild med det. Men han kunne ikke bare lade være med at jage, han havde jo brug for blod. Ellers ville der ske noget... Han vidste ikke hvad, da han havde aldrig havde prøvet at lade være med at jage i længere tid. Han plejede at jage ofte, når han havde brug for blod. Negro gik ved hans side, som han plejede. Han lavede nogle urolig lyde. Blanco tog sig ikke af det med det samme, han var van til at Negro sagde urolig lyde, når han tog sig til halsen. Negro var på en måde Blanco's bedste ven, han havde nu hellere ikke andre. Men han var dog sikkert på at han på et tidspunkt ville møde nye folk, som ikke var menneske. Men andre racer, eller bare vampyr. Han havde hørt om andre racer, men havde aldrig mødt nogle.
De var kommet ned til stranden, og gik et stykke væk fra vand. Negro fik lugten af en anden hund, han knurrede let. Blanco satte sig let ned på kræ, og lagde en hånd mod Negro’s bryst. ”Det sker ikke noget…” hviskede han rolig. Hans hud lyst lidt op i mørket, da han var helt hvid, hans øjne var røde. Han havde en hvid trøje på, og nogle bukser (ava).

Sean så ned på Jackie da hunden stoppede op og så opmærksomt frem for sig. Hans elskede at have ham med, selv om det var sjældent den gad at gå hele vejen med ind i byen, han gjorde altid opmærksom på vis der var nogen som han ikke selv kunne se eller høre...eller lugte for dens sags skyld. Men jackie havde lært at vampyrer var en dårlig ting, efter at Sean var blevet angrebet ude i skoven og begyndte derfor selv at knurre let. Sean stoppede op og lyttede, ja, han kunne faktisk selv høre en svag knurren et sted forude. Og nu han så godt efter kunne han se nogle skikkelser i det stadig tiltagende mørke.
Han fortsatte med at gå frem ad, den ene skikkelse virkede for stor til bare at være en hund.
"Hvad så, Jackie? Skal vi gå tættere på?" han så ned på sin hund som peb lidt, men gik så med sin herre. Den havde dog stadig strit hår ned af ryggen og ørerne lagt lidt tilbage.
De nærmede sig og da de kun var få meter fra dem stoppede de op. Han kunne bedre se dem nu, og da månen kom frem gik det endnu bedre.
"Halløj?" sagde han for at gøre opmærksom på ham var der...Var det en lugt af vampyr?

Blanco kiggede frem for sig, hans hår var for en gangs skyld ikke ned over øjnene på ham. Han pressede let sin hånd mod Negro’s bryst. ”Rolig min dreng,” hviskede han stille, hans undertone var blid, det var ikke den mindst kold undertone i hans stemme. Negro knurrede stille og hårdt. Blanco var ikke helt så kold over for folk, men det var Negro. Negro lignede måske en venlig hund, men han var egentlig meget kold overfor nye mennesker. Blanco kiggede mod Sean og hunden. Han løftede øjenbrynet let op, men han så ellers helt rolig ud. Han havde et let smil hen over læberne, smilet var… Mere eller mindre venlig og rolig. Nogle gange kunne han godt virke som om han ikke var en vampyr, men lige meget hvad… Så ville han være et ’monster’. Han så sig selv som et monster, fordi at han dræbte mennesker. Han holdte en suk inde. Negro gik lidt frem igen, men Blanco holdte sin hånd mod hans bryst. ”Hej,” sagde han med en rolig undertone til Sean. Negro knurrede lidt mere af den anden hund. Blanco sukkede stille, men havde dog et rolig smil hen over læberne.

Det virkede mest som om han ikke havde styr på sin hund. Eller...Jo, styr nok til at den ikke ville fare på dem. Jackie knurrede af hunden og viste sig ikke bange, men til sidst tog den sin ejers eksempel og satte sig roligt ned og så på dem som om den anden hund var et eller andet uopdragent barn, mens han i hvert fald var lidt højere.
Sean så nysgerrigt på vampyren, han virkede som af de personer der bare prøvede at virke koldest, ondest og hårdest, han havde aldrig forstået dem der gjorde det, var det for at give en et skræmmende første hånds indtryk? I så fald virkede det aldrig på ham og han var viis om at det nok irriterede nogle af dem.
Han smilte lidt, denne vampyr virkede enden som en der havde valgt ikke at være sådan, og sikkert var nået en tand længere end de andre, eller som en ny en der var på vej til at blive som dem. Men lige meget hvad måtte han stadig huske sin egen sikkerhed, det var jo et bloddyr.
"Ude og jage, eller bare gå en uskyldig gåtur?" spurgte han, om der lå noget bag spørgsmålet var ikke til at vide...Det var det sjældent med ham.

Blanco kiggede let på dem, han lagde hovedet let på skrå. Han blinkede kort med sine øjne, han kiggede på hunden. Negro rettet sin opmærksomhed mod hunden. Han knurrede stille, han var klar til hvis hunden ville angribe dem. Blanco klukkede kort og rystede let på hovedet af Negro. Han havde sin opmærksomhed ved Sean, han kunne ikke helt sige hvad han var for en dæmon. Han gjorde let tegn til Negro om at ligge sig ned, Negro knurrede og gjorde som han fik besked på. Blanco lod sin hånd glide i gennem pelsen på Negro. Han kiggede stadig op på Sean og hunden. Han løftede let øjenbrynet, da Sean sagde det. Han trak sig lidt tilbage. Han sukkede stille, men havde et let og rolig smil hen over læberne. ”Bare en gåtur,” sagde han stille og kiggede op på ham. Han lukkede øjne lidt sammen, han kunne ikke helt li at blive beskyld for at være på jagt med det sammen. Han lod ikke sit blik vende væk fra Sean, han vidste ikke helt om Sean havde tænkte sig at gøre noget.

//Sorry min kreav er nede lige nu >.<'

//Helt fint, min er heller ikke den største lige nu^^//


Han så lidt på ham og nikkede så og smilte roligt til ham.
"Okay, godt nok" han fornemmede at vampyren ikke var helt tilfred med at blive samlinget med et jagende dyr, men han kunne jo gå som katten om den varme grød. Men han følte sig alligevel lidt tryggere, at han ikke direkte var ude og jage.
"Jeg er Sean" besluttede han sig så for at sige, vampyren virkede venlig, hvilket var sjældent, så hvorfor ikke bruge det til noget? Måske kunne han blive lidt klogere p åderes natur? Han vidste kun det alle andre viste, men andre gange ville det være bedre bare at kende lidt mere til sine...fjender, end bare hvad alle sagde.