Arena of Judgement: False Hope. ((Alice & Baladore.))

Pøblen gik amok! Jublede, råbte, greb fat i tremmerne på ydersiden af det nederste af arenaens fugle bur! Djævlene skreg over blodet, vampyrerne lod stilfærdigt øjnende lægges ved resterne fra de kæmpende, og stille begyndte folk at blive mere og mere spændte på den næste kamp!
En herre, som sad på den øverste og eneste balkon i hele koloseummet, lo højt over det blodige teatre der før havde været udspillet. Underholdende og genialt, meget simpelt, og nu kom det aller sjoveste. Den ene af to kvinder ved hans side så kort hen på ham, hendes ansigt var dækket for fremmede, et hvidt gennemsigtigt stof lå over hendes underskønne ydre. Hun lo ikke, men et vemodigt smil kunne ganske svagt ses igennem stoffet. Den anden lo i modsætningen til kvinden med sløret, højt sammen med hendes herre. Hun var kun iklædt en bronze farvet bikini, og pyntet med alskens ædelstene og guld smykker på resten af kroppen. Hun slikkede sine røde læber, og hviskede til hendes herre:
,, Hvad nu, herre? Hvem kommer nu?".
Der kom et nysgerrigt glimt i kvindens øjne, men hendes herre svarede hende ikke. Kun et ildevarslende smil lå over de smalle læber, imens at hans øjne var fokuseret på den dør der var på højre side af arenaen.
Et horn lød, og portene blev atter åbnet: de nye gladiatorer kunne træde ud!

Alice stod og lod noget af den musik hun havde downloaded til hendes hjerne køre for fuld smadder, hun skulle psykes til at kæmpe sit bedste, med en smøg i munden stod hun således lænet op af en væg og ventede på at porten til arenaen skulle gå op og hendes kamp skulle begynde. Alice var ikke nervøs på nogen måde, det var hun ikke bygget til at være, men noget inde i hende fortalte dog at den mekaniske krop var ved at komme i kampklar indstilling, fra hende kunne man høre en lav summen mens de svagere led i hendes metalliske indre blev forstærket med resurser fra steder inde i kroppen der ikke havde nogen funktion under kampen. Når folk oppe i arenaen gik amok over vad Alice mente måtte være en deltager der gik i bredderne eller fik sat et godt hug ind, blæste en lille vind der ruskede i de hvide karatebukser hun havde skiftet til, det var ikke en god idé at kæmpe i jeans, det samme med hendes trøje som var skiftet ud med en sort tank-top, på hendes fødder var der ikke noget mere, de lange stiletter var endnu en ting som kun ville have gjord kampen sværere for Alice. Hun stod der i den mørke gang der førte op mod arenaen, som sagt ingen frygt, hun strækkede fingrende et par gange så de tynde læderhandsker hun havde på faldt helt på plads om hendes hænder, hun indåndede luften der var mættet med blod, frygt og den stinkende lugt af døde og døende kombatanter, hvis der var et element Alice var skabt til var det krig, så dette passede hende fint. Portene gik op og den mørke gang blev oplyst af solen der skinnede mat udenfor, hun slukkede sin musik og blev med det samme mødt af den ville stemning og blodrus der herskede mellem publikum, *kujoner og gamblere... hele bundet*, hun slukkede sin cigaret med den ene bare fod mens hun begyndte at gå mod lyset og den uungåelige kamp. Da Alice trådte ud i lyset forventede hun den ringe modtagelse hun fik, på grund af at hun var et menneske buede og hujede de fleste tilskuere af hende, hun strakte dog den ene arm op i en hilsen til de af tilskuerne der blot kiggede og til de få der klappede nervøst mens hun trådte ind, hun gik med lange skridt hen mod Malakels trone og hamrede så en knyttet næve i brystet på gammeldags gladiator manér og holdt den op i strejk arm over sig "DET ER EN ÆRE AT KÆMPE I DERES TURNERING MIN HERRE", det var en løgn der sveg hele veje ud af munden på hende, denne mand var ikke værd at trække vejret i nærheden af, men ikke destro mindre var det ham der bestemte, så hun var nød til at vise ham en smule respekt, nu da denne lille formalitet var overstået vendte hun sig mod den anden port, hun lod det ene øje begynde at optage data så hun kunne begynde at aflæse sin modstanders adfærsmønster så snart han trådte ind i arenaen, hun smilede lidt for sig selv mens hun kunne mærke vad et menneske nok ville have kaldt en spændt fornemmelse i maven bredte sig i hende, hun lukkede øjnene et øjeblik og kiggede så op igen *Så kom da, prøv at tage mig*.

Porten bag mennesket blev lukket efter hun var trådt ud, og porten overfor hende var endnu tom og sort. Hendes hilsen til Ma'lakel blev set men ikke hørt, da pøblen var for larmende til at noget andet end hornet, der blev blæst i for at vende folk opmærksomhed imod arenaen, kunne høres.
Men ligesom man skulle tro at hendes modstander ikke ville dukke op, kom et brøl. Dybt, og rungende, som det den urgamle reptil rase: tyrannosaurus rex, kunne præstere. Folk holdt sig for ørerne, og herskeren selv måtte gøre det samme, da det overdøvende brøl kom, og fik små sten til at trille ned fra koloseummets vægge! Dernæst kom en rystelse, der fik alkohollen i folks glas til at lave ringe, og som kunne mærkes i jorden. Noget stort og tungt kom frem fra mørket. Et langt, glat reptil hoved, kom til syne. Et bæst med en krokodille agtig mund, og røde øgle øjne, samt en hajs syle spidse tandsæt. Et monster som lignede, at en person havde taget en masse destruktive raser og kastet dem i en blænder for så at trykke på knappen og se resultatet.
Dette var Baladore! Ma'lakels Dungeon vogter, skribent, og gal-videnskabsmand Lache's værk, hans skabning. Den var omtrent fem meter høj, på størrelse på med porten, havde en aflang krop der strakte sig nogle gode syv meter over jorden, og dette bæst gik på fire ben. Dens forben lignede skællede løve ben, med tilhørende poter, hvor imod bag-benende var de samme som ur-reptilen ved navn Raptor ville besidde. Dens lange hale var en god ti meter lang. Det enorme dyr, vendte hoved med siden til, og betragtede de mange folk der råbte og skreg omkring den. Den blinkede, så en hvid hinde gled ind over de røde øgle øjne, inden at dens skællede øjenlåg fulgte med. Den så forvirret, og frustreret ud over de mange lyde og folk, og virkede et kort øjeblik fuldstændig disorienteret, indtil den fik øje på hende. Den strakte sin lange skællede hals, åbnede sit kæmpe gab, og lod endnu et brøl overdøve alt andet i hele arenaen!

Alice kiggede lidt rundt da hun kunne mærke jorden begynde at vibrer under hende og derefter kom det øresønderrivende brøl, til alt held skruede hendes mainframe ned for lyden så den kun lød fjern i forhold til hvordan andre ville høre det og skruede op igen da den registrede at den ikke var der mere. Det enorme bæst var ikke som noget Alice nogensinde havde set eller hørt om, det lignede mest af alt en eller andens lidt for syge kreative udfoldelser, det var nuttet at det lige var hende der skulle op mod noget som Malakel sendte efter postbudet når han fik regninger. Alice stod der lidt og boksede ud i luften foran dyret inden hun rullede lidt med hoved og hev den store kniv frem som var det eneste hun var kommet med udover sine bare næver, med en meget venlig og rolig bevægelse holdt hun hånden frem mod dyret og lod så sin langefinger rejse sig i en ikke så venlig gestus, om dyret fattede hvad det betød var underordnet, det virkede bare som en lille ekstra boost for hendes egen morale, hun begyndte at smile stort af det hæslige dyr, *lad os danse*. Ligepludselig var Alice i bevægelse, hun bevægede sig meget hurtigere end man skulle tro noget menneske var i stand til, men nu var hun jo heller ikke rigtigt et menneske, på få sekunder var hun tæt på dyret og i noget der ligende en glidenede tackling mellem benene på væsnet, mens hun hamrede kniven op mod dens brystkasse og bug, hun havde dog ingen anelse om hun ramte da støvet fra arenaen blev viftet op i hendes øjne så hun ikke kunne se noget som helst. Alice kunne ikke stoppe sin glidetackling og bragede ind i porten bag hende med fuld fart så der lød et højt brag fra den, fortumlet og væltende kom Alice igen på benene, hendes øjne var fulde af støv fra arenaen så hun kunne ikke se meget af hvad der foregik.

Den store øgle så ud til at have sin fulde opmærksomhed på den unge kvinde. Da denne gjorde fagter med hænderne var det meget tydeligt at Baladore ikke forstod et pip af. Det var trods alt en skabning uden evne til at tænke, eller forstå. Baladore reagerede på samme måde som et dyr ville, og da kvinden satte i bevægelse lod den til ikke at kunne følge med særlig godt, men til trods for at dens hurtighed ikke var et af dens dyder, så var den hårdføre, og dens krop ufattelig muskuløs. Den svang halen som kom til syne. De sidste to meter af den var dækket i små giftige pikke, der, hvis de gennemborede en, ville forårsage en midlertidig lammelse.
Dyret gav et øredøvende brøl fra sig da den blev hakket i, også selvom kniven skulle igennem dens læder hårde hud og kun skabte et mindre hul, så det ud til at have en effekt på det store dyr, der som resultat, løb ud fra porten, som hurtigt blev lukket bag den, og svang sin hale i retningen af kvinden, lige efter denne var løbet ind i muren. Den ville banke ind i væggen og forårsage en mindre bule og hak fra halens pikke når den ramte. Skulle den ramme kvinden ville det ikke være utænkeligt at hun ville blive meget såret, og forgiftet!

Alice stod og hostede som en storryger mens hun prøvede at få sandet fra arenaen ud af øjnene, hendes angreb havde ikke gået helt efter den plan hun havde håbet på, hun havde satset alt i et angreb på det makabre dyr, ved at glide under det og hakke det i bugen havde hun håbet på at dens indvolde ville have prydet arenaens gulv ligenu, men istedet kunne hun høre endnu et øresønderrivende brøl fra bæstet. Alice kunne som sagt ikke se noget som helst og blev ramt af dyrest hale, med et brag blev hun hamret ind i væggen, der gik nogen sekunder inden hun faldt ud fra den bule dyret havde lavet og kom omtåget på benene, hendes ansigt var sønderrevet så man kunne se mange af de mekaniske dele der bevægede sig indeunder. Alice tog sig til hoved da hendes optik flimrede en smile inden den kom tilbage på næsten fuld styrke, hendes systemer begyndte at rapportere om fremmedlegmere inde i hendes system, det var en for for lammelses gift, heldigt for Alice var kun hendes hud lavet af organisk materiale. Alice spyttede noget sort ud på jorden der mindede om olie og kiggede på dyret, "Se nu hvad du gjorde, nu skal jeg have lagt ny makeup!", hun rev lidt af den hud der flappede rundt på hendes kind af og kastede det efter dyret, det var ikke til andet end tilskuernes fornøjelse at hun stod og legede lidt med det dyr der formentlig ville have dræbt et normalt menneske nu, man forventede vel et show, så det skulle man da få. Alice vidste nu at hun havde farten på sin side og at dyret ikke kunne bruge dets høresans på grund af den larmende pøbel, så hvis hun fik sat syns og lugtesansen ud af spillet ville dyret være hjælpeløst, med høj fart begyndte Alice igen at løbe mod dyret, da den lige havde svunget halen mod hende kunne hu således spring op på ryggen af den inden den nåede at vende sig mod hende igen, hun klamrede sin ben om dens hals, mens hun prøvede at sætte kniven i dyret øjne og næse.

Det enorme monster vendte sig langsomt efter at den mirakuløst havde hamret sin modstander ind i væggen. Et stød der ville være meget fatalt og dødeligt for et menneske så vel som en med overnaturlige kræfter! Der gik ikke lang tid før at Baladore begyndte at trække sin hale til sig igen, og tage nogle skridt væk fra scenen. Han blinkede med sine makabre øgle øjne en enkelt gang inden den kunne mærke kvindens vægt på dens ryg, dog ville det føles for den som det ville for et menneske hvis en killing stædigt kravlede op ryggen på denne. Som personen stoppede ved enden af dens tykke hals (formodentlig) og hakkede brutalt ned i det ene øje, kunne man høre et øre døvende hvin fra det store dyr der var i åbenlys smerte! Inden dens modstander fik det næste hak ind ville den ryste på hovedet, ustyrligt som en utæmmet hingst, hvilket ville resultere i at Alice tumlede ned fra den fem meter høje mutant, hvis altså ikke hun holdt sig godt nok fast. Den brede hals som kvinden havde hægtet sig fast ved var desværre for tyk til at hendes ben ville kunne nå helt rundt om den, men stadig tynd nok til at man ville kunne stramme ben musklerne og sidde nogenlunde solidt! Hvis ikke hun røg af ved at Baladore rystede sit hoved ustyrligt, ville denne da bøje sig ned imod arenaens gulv, og hurtigt børste sine enorme poter over hovedet og nakke stykker, som en kat der vaskede sig! Alt sammen med intention om at få hende ned!

Alice fløj af dyret da det begyndte at bukke og te sig, hun landede på jorden med et tungt bump og flere af hendes advarsels signaler begyndte at blinke for hendes indre blik *Massive failours detected? Hvad fanden skal det nu betyde*, hun lå lidt og var nød til at genstarte hendes system for at få advarslerne til at lade være med at forstyrre hendes øjne, men så snart hun kom på benene kunne hun mærke at hendes balance center var hårdt ramt, hun måtte åbenbart have ramt med siden af hoved ned i jorden. Alice stod lidt og svejede frem og tilbage mens hun prøvede at få den automatiske reparation af hende til at gå igang, men den funktion syntes også at være ramt, "For helvede altså! Det er fandema da typisk!", hun lod igen fokus gå på dyret som kun havde et øje at gøre godt med mere, "Så kom da med dig grimme lad os danse!", hun faldt ned på jorden, men fik hurtigt samlet sig selv op igen, *dether er ikke en holdbar situation, kampen skal ende hurtigt nu*. Alice lod kniven hænge løst i den ene hånd og holdt den anden rundt om taljen i et forsøg på at holde sig selv nogenlunde stabil, det grimme bæst hun stod overfor manglede nu det ene øje så hun manglede kun det andet og så en tur med sand i dens næse, det skulle gøre tricket, et dyr der hverken kunne se lugte eller høre ville ikke kunne holde sig selv i live mod hende særlig længe eller det var da hvad hun håbede på, men nu da hun selv havde svært ved at holde sig på benene prøvede hun at holde de kæphøje tanker på et minimum.

Balador lod endnu et smerte skrig høres fra sig, og selvom hans modstander var røget af i første forsøg lod den stadig en af sine enorme poter glide over det sårede øje. Efter lidt tids ømmen, vendte det store bæst sig imod hende. Dets reptil øje blinkede en enkelt gang ingen den satte sine store poter solidt imod arenaens jord, det samme gjorde bagbenene, og da trak Balador ellers luft ned i de kæmpe mæssige lunger: svang hovedet en smule tilbage for at skyde det frem igen, og åbne munden i samme nu, så en flamme stod ud af dens gab! Godt ti meter lang men dog ikke særlig bred. Hans modstander ville med lethed kunne undvige flammen ved at hoppe til siden hurtigt nok!

Alice var så småt begyndt at løbe mod det grimme bæst da det lavede en sjove bevægelse og der ligepludselig stod en flamme ud af munden på den. Alice kastede sig til siden og landede tungt på jorden, en ny lampe begyndte at blinke for hendes øjne, det automatiske reperationssystem var kommet online igen *hold kæft en befrielse*, det kunne ikke ordne de store skader, men det kunne sørge for at de skader der var ikke blev større og at kraft fra de områder og steder i hendes krop der var unødvendigt blev omdirigeret til de steder hvor det kunne bruges mere optimalt. Dyret var ikke færdigt med at spytte ild ud og Alice så sin chance, med en hånd samlede hun sand op og med den anden holdt hun kniven, hun løb som hun aldrig havde gjort før mod dyret og hoppede højt op i luften mens hun kylede sandet efter dens næse og kastede kniven efter dens tilbageværende øje, hun landede med et tungt bump et stykke fra dyret og i samme øjeblik kunne hun mærke hvordan hendes ene fod var så godt som knust, det hele raslede og hun havde brug for omgående reperationer hvis ikke hun skulle blive ukampdygtig. Alice skævede op mod Malakel, han var da en flot fyr, synd hun ikke spillede den vej, hun lagde sig ned i sandet og håbede på at høre et dyr der skreg af smerte eller som bare løb amok og ikke var til at styre på nogen måde mere, hun håbede så inderligt på at den ville ligge sig ned og skrige af smerte i stedet for at gå amok, det ville gøre hendes arbejde lidt nemmere når hun igen kom på benene.