Stilheden her? - Fallulah

T: 16:00
V: Fint, lidt sol med en let vind
O: Strand
S: Stranden


Jake sad nede ved stranden, han var gået der ned lige efter at han havde været i skole. Han ville dog ikke gå i skole, men han blev lidt nød til det, for at han skulle jo lære noget. Han sukkede stille, han sad med en biologi opgave, han kunne ikke tag biologi, han havde jo ikke brug for det. Det mest passe ikke, det vidste ham. Men havde dog ikke mødte andre racer end varulve. Han havde mødte nogen efter han selv havde fundet ud af at han var en varulv. Han havde aldrig prøvet noget lignede som den gang, han blev til en varulv. Han huskede dog ikke meget at sig liv, han havde en gang slå hovedet ned i en sten… Også havde han glemt alt om hvem han var. Nogle gange kunne han huske lidt af sit liv, men ikke meget. Sommetider ville han ønske at han vidste noget om sin fortid, andre gange var han kun glad for ikke at kunne huske noget. Men der var altid en lille ting som altid ville dårligt for ham; Han havde ingen familie. Han vidste ikke noget om dem, men han havde en tanke om at hans familie var der ude et sted. Han sukkede stille over sin opgave. Han klappede bogen sammen med opgaven i. Han gad ikke at tænke på det mere, han havde bare brug for at være sig selv lidt. Men han havde også så meget at lave… Han ville føle sig hjemme i hans nye by; Terre. Han rystede let på hovedet, og sukkede. Han var ikke nede, men havde dog bare for meget at tænke på lige nu. Han ville bare lige falde til, han havde dog brug for at møde nye mennesker. Men på en måde var han bange for at møde nye mennesker, selvom at han var åbne over for folk. Han ville altid være bange for at såret dem, på den ene eller anden måde. Han var jo varulv, under en fuld måne var han ikke sig selv. Han kunne ikke li at tænke på det.

Fallulah, en kvinde på omkring 170 cm og med langt silkeblødt sort hår, kom lige så stille gående i vandkanten. Hun havde ingen sko på dem havde hun i hænderne. Hun gøs let hver gang det kølige vand rørte hendes bare fødder. Hun sukkede lavt, hvad lavede hun dog her? Hun plejede aldrig at tage ned til stranden, men i det mindste så det ikk eud til at der var nogen her nede...og dog, hendes midnatsblå øjne fangede noget længere fremme. "Mmmh..."mumlede hun og et lille skævt smil bredte sig på de røde læber. HUn brød sig ikk om når der var mange samlet det samme sted, men når der kun var en, to, tre personen gjorde det hende intet og så kunne det jo blive sjovt at møde nogen, selvom hun ikk var folks første valg til ven når de først så hende. Der lå altid noget vildt og ondt over hende, men når man nåede igennem det lag, kunne hun blive en loyal ven, der gerne hjalp hvis der var problemer.
Hun gik lige så stille mod personen, hun kunne her fra se at det var en ung mand, omkring de 18-19 år, hun kunne se det på hans krops bygning.

Jake pakkede sin bog og opgave sammen, og lagde det ned i den skoletaske han havde med. Han rystede kort på hovedet, så hans hår så lidt mere pjusket ud. Han lagde ikke rigtig mærke til hvordan det så, han var ikke den som gik meget om i den slags. Han valgt sin egn still, lidt emo, men ikke helt. Han var ligeglad med hvad andre sagde om hans tøj smage, men han havde ikke noget imod at de kunne li den. Han kiggede ud over vandet, det var så roligt. Sommetider ville han ønske at han også bare kunne være så roligt som vandet, men det kunne han ikke. Han skulle i stedet for, finde ud af det helt i hans liv. Det kunne være pænt stressende, men han tog det nu pænt. Han lod blikket glide lidt rundt omkring ham, han fik øje på en pige. Han sendte hende et rolig smil. Han tænkte lidt på, hvad hun var. Han kunne mærke noget dæmon, hans evne var at finde ud af hvad andre var, før de havde sagt eller gjort noget. Han havde dog aldrig mødte andre racer end varulve, han kiggede på hende. Han havde læst en smule om dæmoner, men havde ikke rigtig fået noget ud af det. Han vidste ikke hvordan de var, men han ville finde ud af det nu. Han kunne godt lugte en ny lugt, han var sikker på at det var dæmonens lugt, han synes den var lidt sød… Lokkende, og som om det var noget bag det hele. Han havde en sjov måde gætte sig frem til ting, men han havde næsten aldrig ret. Men han synes hendes lugt var en smule lokkende, måske fordi at hun var en ny race for ham?