Stilheden breder sig.

Sted ; Kirkegården
Tid ; Midnat
Dato ; 17 Marts 10
Vejr ; Fuldmåne, let kølig vind, pænt koldt.
Omgivelser ; Gravsten, nogle visne træer, stille.

Asiha sad på en lille bænk mens hun kiggede ud over kirkegården og lod sit blik betragte de mange gravsten som hankede sig op fra jorden, nogen hvor der manglede det ene eller det andet på, andre der var høje og var pænt udsmykkede. Hun smilede stille og kiggede nu op på den store måne der bredte sit skær ud over stedet, og gav det hele et blåligt skær, og dog lidt sølv i det. Hun smilede stille og skuttede sig lidt i den tykke uldtrøje som sad tæt ind til hendes spinkle tynde krop som ikke rummede meget på sig, dog havde hendes barm en tilpas størrelse som hun var meget glad for, selvom hun stadig nu var ganske spinkel og ikke rummede mange former, men det var pænt til hende især med det lange blonde hår som hang ned over skuldrende. Hendes ben bar nogle sorte slim bukser på som gjorde det lidt mere behageligt at kunne sidde i, hun knep øjne lidt sammen for at lade sig bedre kunne se hvad der var omkring hende. Stille sukkede hun og opgav, hvad nyttede det endelig at prøve? Hun mærkede en let kuldegysning stikke op igennem hendes ryg og hvordan den spredte sig til hele hendes krop.

Yuuki kom flyvende over kirkegården da hun pludselig fik øje på en pige og tænkte*Hold da!... ?? hvad er klokken ... så sent ude og helt alene er det ikke lidt farligt for en pige?? som hende* hun landede ikke langt der fra man kunne høre et Swush da hun landede... Som når vind ramte træerne.. Yuuki havde sine slidte grå skinny jeans med huller på og en stram top og en hætte trøje uden over, hun så på sine convers og så mod pigen og gik stille mod hende.. i det hun prøvede at finde ud om det var menneskeligt hun slog sine vinger ind og stod i skyggen lidt

Heath sad på en af de mange gravsten på kirkegården i sin flager muse form og kiggede rundt, da han pludselig kunne mærke fornemmelsen af et andet menneske og en engel. Han tænder begynde at løbe i vand, det var jo også længe side at han havde fået noget af drikke i en meget lang periode da han så at sige havde sultet sig selv da han havde brug for en dag eller tog hvor han ikke drak noget, også var det blevet til en længere periode end hvad han havde tænkt sig at gøre, det var lidt ligesom at når man røg smøger så ville man prøve at holde op nogle dage, også ville man lidt længere og så til sidst. Han fløj op og hen til menneske pigen der sad på en bænk. Han kiggede lidt rundt og baskede rundt om hende og så op i et træ hvor han blev siddende og ventede på at englen ville vise sig, og derfra finde ud af hvad han ville gøre.

Hun kunne høre nogle lette vingeslag, fra en flagermus eller måske en fugl? Hun var nu ligeglad, hvorfor være koncentreret om sådanne ting, de var jo nærmest ligegyldige endelig, og dog havde de en speciel detalje i omgivelserne. Hun mumlede lidt for sig selv, og kløede sig kort op af armen inden hun svang det lange hår over skulderen og rejste sig for at kunne gå lidt rundt blandt de døde lå begravet. Hun havde armene over kors og lod sig betragte af de mange skrifter på gravene, nogen var døde i 20’erne andre op til de 90, nogen som helt spæd, og mange andre som i en middelalder af 30’erne 40’erne. Hun bed sig lidt i læben over at se alle de mange gravsten med de få andre små hilsner som var indskreveret på den, som dannede en lille hyggelig stemning over gravpladsen. Hun smilede stille og kunne mærke hvordan vinden tog om hendes hår, og cirkulerede det i forskellige retninger omme bag hendes ryg. Hun sukkede stille og satte sig ned foran en lille gravsten og fjernede nogle blade som skjulte dets tekst og det lille mønstre som var lavet over navnet på den afdøde. Hun læste teksten, “Familien ville altid have taget imod dig med åbne arme…” ville det så betyde at det ikke engang nåede at tage det første åndedrag? Hun kiggede ned på fødsels og dødsåret, og ganske rigtigt det var et spædbarn død under fødslen. Hun kiggede på gravstenen som om den ville tage hende med ind i verden som hun ikke havde nået at opleve endnu. Faktisk havde hun ikke lagt mærke til at der var andre omkring hende, hun var alt for optaget af det hun så.

Yuuki stod der i skyggen og havde slet ikke lagt mærke til den store trussel bagved hende nemlig Heath.. hun kiggede på pigen og undrede sig stadig lidt i det hun stille så rundt og syntes hun hørte noget.. hun roede sig lidt i det lange løse uglede hår og så mod den retning Heath var i og slog sine vinger ud for at flyve stille mod træet... hun så mod stedet og satte af fra jorden stille og tænkte*der.... Er et eller andet mærkeligt angående det træ??* hun så mod træet men vendte så ryggen til det da det var for mørkt til at se og kiggede mod pigen mens hun slet slet ikke var opmærksom på hvor tæt hun egenlig var på heath.. hun tænkte*Hun... ligner ikke et væsen jeg har set før hun kan ikke være menneske det tror jeg ikke på* yuuki havde ikke lært magi i nu så hun var helt forsvars løs i forhold til alle andre

han fløj lidt væk fra stedet og forvandlede sig til menneske skikkelse igen. Han bed sig lidt i læben og kiggede ned af sig selv, det var dejligt at han havde lært at kontrollere forvandlingen helt nu, han havde før forvandlet sig tilbage og stået splitter ravende nøgen, hvilket han måtte konstatere ikke var noget der var særlig sjovt at opleve, han havde gjort det i en gyde engang og været i sådan et chok over at alt hans tøj var væk at han ikke kunne forvandle sig tilbage, derfor måtte han gå igennem gade uden noget tøj på, hvilket man måtte sige, ikke den meste rare oplevelse, men jo mere han tænkte over det jo mere synes han faktisk det var sjovt. Men som sagt havde han stadig tøj på, han var iført nogle blå slim bukser og en hætte trøje som sad en smugle tæt omkring hans krop og afslørede de mange muskle mærkeringer han havde på sig, faktisk trænede han meget, så det var ikke kun på grund af at han var en vampyr, men også på grund af det. Han kiggede lidt rundt inden han valgte at gå tilbage til pigen, selvom det ville blive svært, der var et eller andet over hende som gjorde at hun duftede bedre en selve englen, og det var det han ikke forstod så derfor ville han finde ud af mere om hende, måske finde ud af hvad det kunne være der gjorde at han følte sig så tiltrukket af hendes blod. Han gik lydløs hen til hende og stod inden længe bag hendes ryk "Det er ikke smart at være her, sådan en sen aften.. man ved ikke hvilke folk man møder" sagde han stille og blev ved med at stå bag hende og kiggede over på englen der stod ved træet og kigget op på det, han blev nød til at bide sine tænder sammen for ikke at løbe over og sætte tænderne i hende, men på den anden side, så var det nok også menneskepigens blod som gjorde han ikke gjorde det som han måske ellers burde gøre.

Hun kiggede stadig på gravstenen men blev så i det samme forskrækket som når en kat kommer snigende på en, og får en til at hoppe ti meter op i luften, hun vendte sig brat om og kiggede på en dreng hun ikke havde set før. Hun var ved at vende sig til at folk de sneg sig ind på en hvis man ville fortolke det på sådan en måde. I et kort øjeblik var hun tavs da hun ikke havde fulgt helt med i hvad han havde sagt og måtte spole et par sekunder tilbage og tænke lidt over det der blev spurgt om og det der skulle blive svaret. Hun rystede kort på hovedet og vidste ikke helt hvad han mente med det. Hun rejste sig op og måtte indrømme han var noget højere end hvad hun havde forventet, hun gik ham vidst kun til omkring brystkassen, og det fik hende til at føle sig underligt lille, os selvom hun var omkring de 180 cm. “Så farligt kan det vel heller ikke være?” sagde hun forsigtigt og smilede lidt, mens hun kiggede lidt ned men så så lidt rundt for at se om der muligvis var andre, men hvad vidste hun, hun var blot et menneske, og den eneste race hun kendte til var det de mennesker som nu var i byen kaldte for en engel, mere anede hun ikke, var der endelig mere at ane? Hun vidste det ikke, og lod os bare spørgsmålet ligge da der ikke var grund til at dvale for meget med det og hun havde da vel nok os en del at lærer omkring byen, før hun virkelig kunne sige at hun nu var flyttet rigtigt til.

Han grinede lidt over hvor opfarende hun var blevet over hvad han havde sagt noget til hende, mens hun tydeligt havde været i en anden verden. Han trak vejret helt ned i lungerne da hun rejste sig op og stod lige foran ham, han kunne mærke hvordan hans tænder begyndte at løbe mere i vand, han kunne snart ikke styre sig mere, han ville drikke af hendes blod og han ville have det nu, hans hjerte bankede hårdt i hans bryst som om at han var forelsket. Han kiggede lidt på hende, og havde virkelig ikke lyst til det her, faktisk havde han det dårligt ved at skulle drikke af pigens blod og derved enden dræbe hende eller gøre hende en vampyr. Han trak vejret dybt ned i hans lunger igen, men denne gang kom han til at trække vejret igennem sin næse som gjorde det for ham, da han fik hendes sødeduft ned i lungerne lagde han hånden om hendes nakke og trak hende hurtigt hen mod et af træerne han trak igen vejret dybt ned i jorden "Nogen som mig" sagde han stille og kiggede på hende med et blik der bad om forståelse "Nogen som mig som kan dræbe små piger som dig" han lod langsomt sit hoved glide ned mod hendes hals og åndede den kølige ånde på hendes nakkes hud og hans vejrtrækning gik hurtigere, han lagde sin ene arm omkring hendes liv "Undskyld Asiha" mumlede han stille ved hendes øregang, han havde gjort det igen, læst hendes tanker, han lod langsomt hans tænder borer ind i hendes hud mens hans tanker blev ved med at løbe rundt i hoved omkring hvor ond han var mod denne stakkels pige, han havde ikke engang lært hende rigtigt at kende, han var bare gået og bed hende sådan uden noget, måske var det også den bedste måde? Han kunne mærke hvordan blodet langsomt løb ned i hans mund og han begyndte at drikke.

Hun smilede skævt men det forsvandt dog lidt efter lidt da han lagde hånden om hendes nakke og trak hende væk fra gravpladsen, hun forstod ikke hvad han mente med det han sagde, og kiggede på ham med et meget undrende blik, hun mærke hvordan han kom tættere på hende og følte en hvis ubehag over denne pludselige tilnærmelse, og prøvede på at skubbe ham lidt på afstand men hun havde ikke kræfter til den slags, hun var bange, helt skræmt fra hvid og sans, så mærkede hun den is kolde ånde mod hendes nakke som fik hendes hår til at rejse sig som havde de ligget mod noget nylagt sne. Hun mærkede nu en arm rundt om hendes tynde liv, og prøvede stadig på at få ham væk, “Hva…hvad…” mere nåede hun ikke at sige før hun mærkede hvordan de spidse tænder gled ned i hendes hud, og fik kuldegysninger til at rejse sig rundt i hele hendes krop hvordan hjertet i hendes bryst hamrede som var det ved at hoppe ud af hendes bryst. Hun kom snart til sig selv sådan næsten da, inden hun mærkede hvordan hun blev svækket for blodmangel, det var utroligt så hurtigt han kunne drikke, og hans drikkeri fik hende til at føle at hun var som en lille mus klemt op i kro, hun rystede stille i hans arme mens han drak og ville have han skulle holde op nu, LIGE NU! Men hun kom ingen vejene, hun kunne ikke, hun var for svag til at gøre modstand og inden længe besvimede hun over blodmangel i kroppen. Hun lå helt slap i hans arme som var hun en kludedukke, hun trak vejret hurtigt ned i lungerne for at prøve at holde det sidste stykke af hende i live.

Han blev ved med at drikke af hendes blod og da hun besvimede gik han langsomt ned i knæ og holde hende ind til sig som om at hun var en dukke eller at han lige havde fanget en han elskede i hans arme som var blevet skudt. han lod langsomt hans tænder forsvinde ud af hendes hals og stoppede med at drikke af hendes blod, han kiggede ned på hende med et sørgmodigt blik og lod langsomt hans frie hånd gled hen over hendes ansigt og trak hende op i hans arme, han ville ikke lade hende ligge her, han ville tage hende med hjem og forklare hvad der var sket når hun igen vågnede op igen, og ville have blod, han havde også blod hjemme hos ham, så derfor ville det ikke være noget problem. Han rejste sig langsomt op og begyndte at bevæge sig over mod hans lejlighed som var henne ved gyderne, han havde ikke haft råd til mere end det hus lige nu, selvom jo han havde råd men han havde ikke ville bruge penge på mere. Han begyndte efter hånden at løbe hurtigere og hurtigere over til selve lejligheden, han kom til opgangen, som var utrolig snusket og der sad pimps omkring den og røg og brændte deres nåle som de var ved at stikke den ind i armen på dem selv, han havde aldrig fattet ideen om at gøre det. Han skyndte sig op af trappen og ind af døren til en lille lejlighed og lagde hende på sofaen og kiggede på hende og kunne kun tænke *Idiot, Idiot, Idiot..* han satte sig ved siden af hendes og lod langsomt hans hånd glide ned af hendes ansigt igen, dette ville være et øjeblik som alle andre, hun ville vågne op finde ud af hvad hun var, og ville hade ham gennem hele hendes liv for at han havde gjort hende til den hun nu var.

Hun trak stadig vejret hurtigt ned i lungerne, hende krop arbejdede som besat inde i hende, for at sørge for at hun ikke gik i dødens rand, men nu havde hun fået giften i sig, og den blandede sig hurtigt imellem de mange andre celler og spredte sig ud i hver en enkel lille del af hendes krop, som efterhånden blev mere anspændt af de mange nye forandringer der skete i hende. Hun var stadig helt bevidstløs i hans arme, fulgte ikke med i de steder som de passerede, da hun var et helt andet sted i verden, hun var i et sted hvor alt var, mørkt og intet lyst holdte til. De mange sus som tog fat om hendes hår imens han hastede af sted hen over gaden for at komme til lejligheden havde en hvis kulde i sig, på en eller anden måde. Hun krummede sig sammen i hans arme, og kunne vel nok ligne en kat i dette øjeblik. Hun lagde ikke mærke til hvordan folk hang og røg, nogen der tog stoffer i sig ved hjælp af nåle, intet af det der skete omkring hende to hun notes af, det var alt sammen så fjernt for hende, at der ikke fandtes nogen form for fantasi til det i hendes verden, i hendes verden fandtes der kun sorthed. Men dog dukkede det samme billede op igen og igen, hvordan han havde taget hende væk fra kirke gården og i det samme boret nogle skarpe genstande i halsen på hende. Da hun blev lagt ned i sengen kom en lille træt lyd fra hende og hun vendte sig om mens hun krummede sig helt sammen som om hun var en kugle, og havde ingen opfattelse af hvad der var sket, hun kunne faktisk ikke huske noget som helst, alt var fjernt for hende og intet hørte sammen mere.
Efter nogle timer var hun dog ved at komme til sig selv og begyndte at komme med nogle gabende lyde og trætte suk. Og stille efter var hun ved at vågne, hendes øjne var helt blå som altid, men de skiftede lidt mellem rød og blå for at finde ligestilling imellem dem, dog fandt den hurtigt dens retmæssige farve som så var den knald røde farve der kunne borer sig ind i et hvert menneskes sind, hun kiggede stille rundt for at finde ud af hvor hun var henne og hvad hun bestilte her, hun kunne stadig ikke huske noget, alting var uklart for hende og intet gav mening.

Han rejste sig op og lod hende være, komme sig over det der ville ske med hendes krop lige nu, han huskede den gang at han var blevet bidt, han havde været ved bevidstheden hele tiden, og havde derfor også fået smerten med. Han sukkede stille og gik ud for at finde sit arbejde frem, han skulle jo lave noget imens han ventede på at hun vågnede igen. Han bed sig i læben og satte sig ud på det lille bord i køkkenet, det var en lille lejlighed, der var et soveværelse hvor der var en dobbelseng, og et indbygget skab hvor han havde sit tøj, ellers var der ikke så meget, en sofa og hans fladskærmstv, men faktisk var hans lejlighed utrolig sparsom, der var kun meget få ting i den, og kun de som han havde brug for, en sofa, et bord, et tv hans computer og så alt det andet man jo havde brug for hvis man skulle ligne en rigtig menneske. efter noget tid kunne han hører hende inde ved siden af og gik over til køleskabet og tog en af hans mange blod poser ud, han hadet dette blod, men for en ny vampyr var det lige det som man havde brug for, han hældte det op i en kop så hun ville tro at det var almindelig saftevand, man kunne jo aldrig vide med nye vampyrer, nogen ville slet ikke have det og drak ikke noget blod for de kom ud blandt mennesker og gik amok. Han gik langsomt ind til hende og så at hun havde åbne øjne, han smilede igen sorgmodigt og satte sig på hug foran hende "Her drik" sagde han stille og førte glasset op til hendes mund og fik hende til at drikke det der var af indhold "Jeg er ked af, at du skal opleve dette" sagde han stille mens han blev ved med at holde glasset foran hendes mund hun skulle helst drikke det hele op hvis det skulle være rigtigt, og andet kunne man jo ikke gøre en at prøve at få hende til det. Han følte rigtig stor skam lige nu over hvad han var, selvom han ikke plejede det, faktisk var han ret glad for det, men nu, ville han ønske at han ikke havde haft den krop og tanker, og nødvendigheder som kroppen her travede, men tilgengæld gav den så meget igen.

Hun kiggede lidt rundt og kunne ikke huske noget end at det der var sket da hun var på kirkegården, alt var væk, hun var som et nyfødt barn der ikke engang kunne sige en lyd, men vidst nok kom det til hende med tiden, og det skete vel nok ret hurtigt. Hun kunne hører nogle støjende lyde hist og her og vendte hovedet fra det ene sted til det andet over de mange lyde og lugte hun indsnusede det virkede underligt, helt fjernt. Hun vidste ikke engang at hun næsten lige var kommet til så hvorfor, hvorfor var hun i en lejlighed hun ikke engang kendte. Hun hørte nogle skridt komme hen mod hende og så en mand eller måske ville det være klogest at kalde ham en dreng, eller en teenager vidst nok, da han ikke lignede en på mere end godt de 18-19 år. Hun gjorde som han sagde med helt opspillede øjne, men lukkede dem så da hun kunne mærke hvordan blodet løb ind i hendes mund, og bredte en tung metallisk smag som kørte hen over hendes tunges sider, der hvor de kunne smage det sure og det søde af det man spiste og drak. Hun kunne lugte hvordan blodets lugt formede sig inde i hendes næse, alle mulige nye sanser kom til hende, og hun anede ikke helt hvad der var sket. Hun slap stille glasset med læberne og stødte ind på to spidse hjørne tænder som gav en underlig følelse inde i munden. Hun åbnede stille øjne som var helt opspillede, nærmest som en når en killing havde set noget yderst interessant legetøj, lige ledes var hendes også sådan. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, “H…hvad?” spurgte hun så da hun ikke kendte til andet end blot denne hændelse på kirkegården, og skønt hun anede ikke at det var en kirkegård hun var helt uviden om alverdens ting, men mon ikke de dukkede om inden for nogle tre dage?

Han sukkede og tog langsomt glasset væk fra hendes mund da han var ret sikker på at hun ikke ville drikke mere af det der var dens indhold. Han satte det på gulvet og kiggede på hende og smilede skævt "Asiha.. jeg bed dig.. og du er nu blevet en vampyr.." sagde han stille og aede hende langsomt over kinden med en bøjet pegefinger mens hans tanker kræsede om hvad han dog havde gjort ved hende, han ville aldrig kunne tilgive sig selv for det, et eller andet sted ville hun sikkert hade det, hadet det han havde gjort, og han ville hade sig selv for det, han havde faktisk lovet sig selv at han aldrig ville bide nogen uden at han havde fået lov, og her var han, men en ung pige som nu var blevet en vampyr uden at havde villet det. Han ventede lidt på at hun ville få nogle af hendes minder tilbage, nogen huskede det med det samme hvad der var sket, andre husket dagen efter, eller få dage efter, men nogen brugte måneder på at finde alle stykkerne af deres liv frem igen. Han smilede dog lidt over at hun kunne tale lidt. Han kiggede lidt rundt og ville gerne hjælpe hende med at huske og bed sig så i håndledet hvor mørkerødt blod langsomt kom ud af de to huller der var der, han førte det hen til hende, og ville vide at lige meget hvor meget hun hadet tanken om død, ville hendes skabers blod virke noget af det mest fristende, han havde dræbt hans skaber da han efter noget tid var blevet sur på ham, men det var jo så forskelligt omkring hvad den enkelt vampyr kunne lide, han var mere vildt med menneske blod end engle, især når mennesket var en kvinde. Han drak faktisk utrolig sjældent mande blod og ville også helts undgå at skulle drikke det. Han kunne stadig mærke en utrolig tiltrækning til hende, selv efter at han havde drukket af hendes blod, og at han havde kunnet stoppe, var faktisk ret utroligt, han havde været virkelig tæt på at drikke halt hendes blod op. Og nu ville han gerne give hende lidt igen.

Hun rynkede panden lidt og åbnede øjne stille da han begyndte at fortælle hvad det var han havde gjort, “Den del … husker jeg…” kom det stille fra hende. Hun vente dog blikket ned og var blevet en smule nervøs, hun gned sine hænder mod hinanden hun anede ikke hvem han var, kendte ikke engang hans navn så hun var lidt forvirret over hvad hun skulle sige, faktisk kørte alle mulige tanker igennem hendes hoved, og ingen af dem ville give hende et hvil. Hun kiggede stille på ham, da hun kunne se at han lavede en ny bevægelse, hvor han havde ført håndleddet ned til sin mund og bidt sig selv der hvor pulsen ville sidde, hvis der idet hele taget stadig var en? Hun kunne mærke den duften af den nu mere tykke men dog lette blod der sivede ned af hans håndled, da han førte håndleddet tættere på hende kunne ikke stå imod længere, hun greb ham om underarmen og bordede sine tænder ned i hans håndled. Hun drak stille af det og lukkede øjne over det velsmagende blod der fyldte hendes mund. Hun rykkede stille tættere på ham og tog sig gerne så meget hun nu måtte få i sig. Stille satte hun sig ned på hans skød og holdte hans arm i et fast greb mens blodet flød ind i hendes mund, noget af det røg ned af mundvigen men hun tog ikke notes af det. Men hun måtte dog slippe hans håndled da hun havde fået nok i sig. Hun kiggede undskyldende på ham med de store røde øjne som havde fået farven på plads. Hun vidste ikke om hun havde drukket for meget, og ville da ikke svække ham for kræfter. Hun bed sig slikkede kort sin underlæbe og rejste sig fra hans skød og kiggede lidt rundt.

Han kunne igen se hendes tanker lige så tydeligt som han kunne se hans egne "Jeg hedder Heath" sagde han stille og lukkede det ene øje da hun tog fat i hans arm og begyndte at drikke som besat, han bed sig hårdt i læben og kunne mærke hvordan at kræfterne langsomt svandt ud af ham, men han kunne stadig godt klare at hun drak mere og ventede bare på at hun var færdig, da hun satte sig på hans skød kunne han mærke hvordan at han skælvede lidt over at han havde lyst til at bide hende igen, men han holde det i sig og sad bare med lukket øjne mens han ventede på at hun var færdig, da han rejste sig op igen tog han sig til håndledet og lod langsomt sine evner heale det dog var han stadig en del svækket over hvor meget hun havde drukket "Smagte det godt?" grinede han og rejste sig langsomt og vaklende op på benene og kiggede lidt på hende, hun var som en nyfødt unge, han bed sig i læben og fugtede den langsomt med hans tungen "hmm.." mumlede han og viste ikke helt hvad det skulle gøre nu, han skulle rent faktisk ud og købe lejlighed i morgen, og skulle hun så flytte ind sammen med ham, sådan var det jo, mesteren af den nyfødte vampyr skulle passe på vampyren ind til at den var klar til at gå selv. Han sukkede "Jeg.. er lidt i tvivle om hvad vi gør nu" sagde han stille og satte sig ned i sofaen og begyndte at massere sine tindinger og mumlede noget for sig selv, det var da også utroligt hvor meget man egentlig skulle tænke på når man bed en vampyr, og hun ville ikke efterlade hende alene, som nogen vampyrer blev, også blev de vilde og det var ikke noget man havde brug for her. Han lukkede øjnene og stønnede irriteret mens han lagde hoved mod sofaens ryklæn.

Hun kiggede tilbage på ham og nikkede stille til hans spørgsmål om det smagte godt, hvilket det faktisk gjorde. Hun kløede sig lidt i håret og tænkte lidt, “Du kaldte mig Asiha, er det det jeg hedder?” spurgte hun så stille for inden hun hørte det næste som han sagde og kløede sig lidet i håret, “Hvad mener du?” spurgte hun så, og var meget usikker, hendes hukommelse stod stadig ikke helt klar, da hun ingen andre tanker havde i sit hoved over det der var sket under episoden ved kirkegården og dernæst det som der havde været sket da hun havde vågnet. Hun gik stille hen til ham, og følte sig på en eller anden måde forbundet med ham, men nu havde han os drukket hendes blod, og hun havde drukket hans, så det var der ikke meget at gøre ved. Hun satte sig ned på gulvet overfor ham, da han lå halvt i sofaen med hovedet op af armlænet, hun smilede stille, og vendte hovedet på skrå. Hun lagede en finger på midten af hans pande, og kørte den stille ned af næsens ryg ned over læberne og videre hen af kæben og op til kindbenene. Hun lo lidt da hun bare fjollede en smule, men lod så være så han kunne tænke. Hun betragtede ham med store opspilede øjne, som næsten ikke lukkede sig i, de sugede alt hvad der var at se til sig, gemte det inde i sit hoved så det forblev der inde, hun gemte alle ord alle bevægelser, lyde og lugte i sig mens hun hendes bevægelser var hurtige og energiske i det. Hun tog så en lok af det blonde hår og snoede det rundt om sin finger mens hun stadig kiggede rundt men lod så sine øjne hvile på hans.

Han nikkede "Ja.. du hedder Asiha.." sagde han stille og da hun satte sig hen ved ham og begyndte at ae ham på hans ansigt, han grinte lidt over hendes fremtræden, hun virkede ikke sur "Jeg gruer over om du skulle blive hos mig eller om du skulle få lov til at have dit eget liv, my dear" sagde han tænkende og kiggede ud af vinduet på den sorte himmel "hvad.. har du lyst til?" spurgte han og vente sine røde øjne mod hende og lod langsomt hans hånd glide ned og aede hende hen over kinden og lagde hoved lidt på skrå og kunne igen mærke lyst til hende, måske ikke bare hendes blod, men måske bare hende, som i genrealt? Han viste ikke helt hvordan han skulle sætte det, men det var sådan at han havde det. Han sukkede lidt og rystede på hoved mens han tænkte lidt mere over tingene, han rejste sig op og begyndte at gå frem og tilbage, han var ikke just den mest tilmodige eller nede på jorden person, han kunne være utrolig opfarende når han ville være det, men andre gange kunne han også være helt nede på jorden når andre folk ville være flippet, kom an på hans mood. Han satte sige igen ned og lod sit hoved hvile i hans hænder da han havde lænede sig forover. Som man gjorde når man fortrød noget, og det gjorde han, han var sur på sig selv over hvad han havde gjort mod hende, han ville ikke være vampyr lige nu, hvis han ikke havde været det ville han nok højst sandsynligt begyndt at flirte med hende, og så ville de nok havde været her i lejligheden for en helt anden grund. Han mumlede igen noget og bed sig hårdt i læben mens han prøvede at komme at tænke klart.

Hun tænkte lidt over det og vidste ikke engang om hun havde et hjem, om hun havde penge, mad, eller noget som helst, havde hun endelig tøj? Alting virkede uklart for hende og hun kunne ikke huske noget, “Jeg ved ikke om jeg har hus…” sagde hun stille og kløede sig i håret. Hun lænede sit hoved hen over den bløde sofapude og kunne mærke varmen fra da han havde siddet og kravlede så op på pladsen og satte sig i skrædderstilling, mens hun kiggede på ham, da han rendte frem og tilbage fra den ene ende til den anden. Det forvirrede hende lidt så hun rystede på hovedet og legede lidt med en lok af sit hår, hun følte sig ikke så genert mere, faktisk, slet ikke, hun kunne jo ikke huske noget, så hvad var der at være genert over, man kunne vel sige at det med at hun var blevet til en vampyr var som en helt ny start for hende. Hun rejste sig efter lidt tid, og gik hen til vinduet og kiggede ud, mens hun betragtede de mange ting der var udenfor, hun rynkede brynene lidt og syntes ikke at kunne kende noget, “Bor jeg her?” spurgte hun så og vendte blikket mod Heath med et stille lille smil. Hun var faktisk i højt humør, mere end hvad man skulle tro om en der lige havde været igennem en oplevelse, et skift imellem ens racer. Hun gik stille hen til ham og forstod ikke hvad den sure mine var til for, hun betragtede nogle rynker i hans pande som viste at han tænkte, hun bed sig lidt i læben dog ikke så hun begyndte at bløde. Stille lod hun tungen glide hen over læben og legede igen med hendes hår.

Han trak på skuldrene "Siden du aldrig har boet her, i min lejlighed, så gør jeg da ud fra du boet et andet sted" han rejste sig op og gik langsomt over til hende og stillede sig ved hendes side og kiggede også ud "hmm.. men vi må vel vente til at du for din hukommelse tilbage, så må vi finde dit hjem, men ind til videre må du bo her så.." sagde han stille og smilede skævt til hende "jeg skal ud og se på en større lejlighed og inde i byen i stedet for her.. også kan du gå ud og købe noget nyt tøj" sagde han stille og vente sig imod hende, langsomt lod han sin finger glide ned af hendes kæbe og hals hvor såret fra hans bid var, han kunne forfører hende nu ved de mange berøringer han lavet, han kunne få hende til at få så stor en lyst til ham at hun ville springe på ham uden at tænke sig op, men denne evne brugte han kun på de rige kvinder som han så have elskov med, og i den sidste ende, well yea slå ihjel, sjovt han valgte altid dem som ingen familie havde, og faktisk ikke ville være savnet, mange af dem havde fundet ud af hvad han var og begyndte at trylle ham for at gøre dem til hans nyfødte vampyr, i stedet dræbte han dem koldblodigt. Han sukkede og rystede på hoved og flyttede sin hånd, selvom han godt kunne finde på at få hende til at have lyst til ham, så ville han alligevel ikke. Hun burde selv have lov til at vælge, og hvis hun fandt en anden mand skulle hun vel egentlig også have lov til det selvom de nu ville være bundet sammen for livs tid, ind til en af dem ville blive dræbt selvfølgelig, ikke fordi at det ville ske, men man kunne dog ikke lade vær med at tænke over den dag at man blev dræbt. han rystede på hoved og vente sit hoved væk fra at kigge på hendes ansigt og kiggede ud over gyderne i stedet.

Hun nikkede stille og smilede svagt. Hun kiggede på ham med et stille blik, og vidste ikke helt hvad hun skulle sige, selvom hun havde mistet begge sine forældre var det nu ikke noget hun tænkte over som sådan, og hun ville hellere leve end dø i ensomheden. “Du er nu god nok Heath..” sagde hun og stillede sig på tær for at give ham et kys på kinden. Hendes læber ramte hans iskolde hud, men hun sagde intet til dens kulde og satte sig ned på flad fod igen og smilede stille til ham. Hun gik så lidt på udforskning i lejligheden så han kunne få lov til at tænke i fred, hun gik på lette fødder for ikke at larme for dem der var neden under. Hun gik stille ind i soveværelset og betragtede de mange få møbler, videre ud til toilettet, og til sidst men ikke mindst køkkenet, hun kunne sagtens dufte blodposerne i køleskabet, men ville ikke lade sig overgive denne gang, nu ville hun beherske sig og ikke grovæder som man kunne kalde det, i sig. Hun kiggede stille ud over vinduet og betragtede den mørke nat. Det var underligt det eneste hun kunne huske var at han havde bidt hende, intet andet. Hun lænede sig frem over køkkenbordet og støttede sin hage i hånden som var hul. Hun spekulerede lidt på om han mon var ældre end hvad han så ud til at være, i så fald måtte han vide meget mere end hvad hun gjorde, men på den anden side det var os først nu hun var begyndt at tro på disse fortællinger omkring overnaturlige væsner, det måtte hun jo være nød til når hun jo nu var en vampyr, om det så var noget hun ville eller ej. Hun sukkede lidt, og gad ikke til at spekulere mere, hun lod en slank finger glide hen over bordets plade og lavede et lidt vrængende udtryk over det var så støvet. Det kom ikke bag på hende hvis han sjældent ryddede op her.