Enter the beasts den //Privat . Cheryl//

Sted: Udkanten af skoven, i nærheden af søen, og dens grotter.
Tid: 22:50
Omgivelser: Tomt og frit for folk.
Vejr: Læt blæsende, tørt og koldt.


En hvislen kom fra træerne, da vinden rev i deres kroner. En flok fugle fløj fra et træ, imens de skræppede, skræmt af vindens skubben imod deres hvile sted. Denne skrappen forsvandt dog hurtigt, da fuglende endten fløj langt væk, eller landede afslappet i et træ. Og nu var stilheden trukket over skoven igen. Ingen lyde, intet.
En flapren fra vinge slag skar igennem natten. Lyden af flagermuse vinger, der hektisk baskede, for at få et væsen fremad på sin vej. Dog var denne flagermus ikke alene. En sort ulv, fulgte efter den, spurtende over det kolde græs. Dens pæls var så blankt, at det næsten havde en glans, og månen afspejlede sig i den.
En lav knurren kom fra ulven, da den hoppede over en stup, for så at lande på den anden side, og fortsætte sin hastige efterfølgelse. Det var tydeligtvis svært for ulven at følge med. Mærkeligt nok, fløj den lille Flagermus, meget hurtigere end den lille ulv kunne løbe. Flagermusen hvæsede, og fortsatte, uden at stoppe, for at lade ulven indhente ham. Men kort tid efter, stoppede den i stedet brat op, for så at gribe fat i en af træernes grene, og hænge der fra, imens den vendte sig, for at kigge tilbage efter ulven. Ulven hoppede over en busk, for så at lande et stykke fra Flagermusens position. Flagermusen hvæsede højt, inden den forsvandt i en sort røg, og Vladimir faldt ud fra den, og landede på jorden. Han bar en sort trench coat, og et par sorte jeans, stadigt ingen fodbeklædning. Han knurrede lavt, og baskede med sin ene arm, for at hjælpe røgen væk med vinden, og vente sig så imod byen. Han krysede sine arme, og stirede imod byen. Han kiggede hlavt over sin skulder, imod ulven bag sig, og hvæsede lavt.
"Jeg.. Tænkte ikke over.. Det.. Karaktar... Hold.. Så din kæft.." Brummede han irriteret af ulven, og hvæsede lavt der efter. Det virkede som om at ulven havde sagt noget til ham i forvejen. Men ingen lyd var kommet fra den. Som om den havde talt igennem Vladimirs hoved. Men ulven virkede bare som en helt almindelig ulv. Dens blod lugtede af ulv. Dens pels. Det eneste der gjorde at den så anderledes ud end andr eulve, var dens uffateligt rene pels. Men der var ingen måde, hvorpå nogen kunne se, lugte eller føle, at dette var noget andet end en ulv.
Vladimir kiggede så tilbage imod byen, og hvæsede lavt.

En høj slank kvinde kom løbende mod skoven med lynets hast, et frækt smil gled over kvindes læber imens hun fortsatte med at løbe nu gennem skoven, det var tydeligt at denne kvinde sku nå noget for med den fart hun havde var det tydeligt at noget hastede, hun var iført et par stramme læderbukser samt en sort læderjakke som gik hende til lidt over navlen udover det havde hun sortstaske i den ene hånd imens hun i den anden havde et par stiletter, fordi hun ikke ku løbe helt så hurtigt i dem her i skoven så derfor var hun barfodet. Hendes røde hår flagrede let efter hende imens hun løb så hurtigt hendes ben ku bærer hende.
Cheryl var kvindes navn og hun sku møde sin chef her i skoven som aftalt og nu var hun på vej, hendes isblå øjne bar et ret nysgerrigt men også frækt blik, efter et lille stykke tid satte hun farten ned for tillist at gå roligt imod det sted hvor hun nu ku lugte sin chef men der var også en anden lugt, hun rette kort på sit hår hvorefter hun trådte ind mellem buskene for så at komme frem, så hun blev synlig, hun så kort rundt før hun mødte Valdimir blik"så er jeg her Valdimir"svarede hun kort før hun sendte ham et let smil, hun lignede skam sig selv.
Cheryl så, så igen rundt og fik hurtigt øjne på ulven hvorefter hendes ene øjenbryn skød op i panden på hende før hun vendte sig mod Vald igen”jeg to mine få ting med”tilføj hun let og betragte ham, hun mærkede flammen inde i hende brænde endnu mere nu hvor han var tæt på hende igen.

Vladimir stirede straks i den retning Cheryl kom fra, allerede inden hun trådte ud fra. Ulven kiggede også langsomt imod busken, med dens dyriske øjne. Den viftede sin hale, opmærksomt over på den anden side af sig, og rysttde pelsen ved nakken. Da Cheryl trådte ud fra buskende, lænte Vladimir sit hoved en anelse tilbage, og betragtede hende igen, som han havde gjort i gyden. Hun var ankommet til tiden. En ting Karaktar ikke havde regnet med, og gang på gang havde fortalt Vlad, at han ikke skulle regne med. Vlad gav kort ulven et blik, og fnøs lavt med et nik imod ham, inden han kiggede tilbage på Cheryl. Ulven lagde knapt nok mærke til nikket, men stirede blot imod Cheryl, med dens røde øjne.
"Ah.. Cheryl.. Til tiden.. Ser jeg.. Godt.. Det tyder.. På en god start.." Sagde han, med sin ru, og hæse stemme. han løsnede så sine arme, og stod afslappet, med dem ned langs siderne, og stirede imod Cheryl, med sine matte hvide øjne.
"Kom blot nærmere.. Min pige.." Sagde han, og holdt en hånd ud imod Cheryl, med de lange magre fingre, udstrakt imod hende. Han bar et stort smil, der umuligt kunne være oprigtigt. Ulven kiggede kort imod Vladimir, inden den lukkede øjnene, og sank sit hoved imod jorden, og rystede det langsomt. Vladimir lagde mærke til dette, men så ud til at ignorere det. Men ulven rejste dog hurtigt hovedet igen, som om den lige var blevet sat på plads af skældsord, og pisken. Den stirede så direkte imod Cheryl, som om den ville ind i hendes hoved. Hvilket den også ville. Hvis Cheryls tanker, var den mindste smule focuseret på nogen ting, ville kreaturet opfatte det, og aflæse det. Den havde et stort talent for dette, så det var nemt for den at fange focuserede tanker. Hvis der var nogen. Vladimir så ikke ud til at vide dette, eller også ignorerede han det. Eller også havde han bedt den om dette..

Cheryl betragte ham han lignede nu sig selv, hun nikke svagt"jada"svarede hun let før hun trådte frem mod ham og rakte sin spinkle hånd frem mod ham imens hun kort så undrende mod ulven før hun igen så på ham og lage hovedet let på skrå imens hun mødte hans blik helt roligt, hun var mærkelig og næsten altid rolig, hun trådte endnu par skridt frem før hun lod in taske samt sko dumpe ned på jorden før hun så på ham igen"hvad så Valdimir?"spurgt hun let imens hun let tog hans fremstrakte hånd i sin, hendes tanker var fyldt med minder lige nu og så var der noget der slog hende noget hun sku sige til ham, men ikke nu det måtte vendte til de var alene vis det skete, hun skævedekort mod ulven det var utroligt som den kigge på hende hele tiden dog så hun igen på ham, og smilede let til ham dog var hendes smilede falsk langt fra.
Det hun måtte sige til ham var noget hun havde hørt da hun var hjemme hos en fyr, måske var det noget han ku bruge dog tænkte hun ikke helt præcist på hvad hun havde hørt så det ville ulven ikke vide noget om”hvem er din ven der?”spurgt hun så og nikke let mod ulven før hun så på ham igen, hendes isblå øjne bar et helligheds fulgt blik som dog ikke skjulte noget.

Vladimir lagde blidt sine lange fingre omkring Cheryls hånd, og trak hende så langsomt over til sig. Han kiggede ned på taskerne da de blev tabt, inden han kiggede tilbage på Cheryl imens hun snakkede. Han fnøs lavt til hendes spørgsmål omkring ulven, og kiggede imod ham. Ulven fjernede sine øjne fra Cheryl, og slog dem tilbage på Vladimir. Den slog sin hale om på den anden side af sig, og snuste en enkelt gang. Vladimir kiggede så tilbage på Cheryl, og hans smil forsvandt igen, og han lignede sig selv, uden sin falske facade.
"Det.. Er.. Min søn.. Karaktar.. Han.. Vil følge dig.. Til vores.. Hjem.. Jeg.. Bliver nød.. Til.. At jage.. Min tørst.. Skulle nødigt.. Gå hen.. At gøre dig.. Mere interessant.. Som mad.. End... Ansat.." Sagde han, og smilede lumskt. Han lagde så sine knor imod hendes pande, og gled den venligt ned af den, og ned til hendes hals, og skubbede hendes hår tilbage.
Ulven blev omringet af solide klippesten, og disse stensmuldrede så fra den, da en høj herre rejste sig op, i ulvens sted. Han var ifført et sort jakkesæt, med en hvid skjorte under, og et rødt slips. Hans hår var skubbet tilbage, og fremviste hans, lige så vansirede som Vladimirs, ansigt frem, og de chaotisce øjne. Hans øjne havde utalige farver,blandet sammen i en mikstur, men de samlede sig da i en blå crystal farve, da han rettede sit slips, og bukkede, med en hånd på brystet, og en strakt ud til siden.
"Cheryl.." Sagde han så, og rejste sig igen, og stirede afventende imod de to. Vladimir skævede kun kort imod Karaktar, inden hans øjne faldt tilbage på Cheryl igen, og han klappede blidt sin hånd imod hendes kind en enkelt gang.
"Min jagt.. Vil være kort.. Og så.. Møder jeg.. Jer i grotterne.." Sagde han, og nikkede så, og så afventende på hende, for at se om hun forstod hvad han sagde, og hvad han ville.. Karaktar stod blot et stykke fra dem, stadigt med sin ene hånd på sin brystkasse, og stadigt igang med at kigge rundt inde i Cheryls hoved. han havde fanget det med hendes besked, men ikke hvad det var. Men han var ikke færdig med at kigge. Han blev ved med at rode rundt efter bagtanker. De mindste tanker, der ville gå imod Vladimir. De mindste tanker om at ville skade ham, Ma'lakel eller familien. Han focuserede nu på sådanne tanker, og det ville være uffateligt svært at gemme dem, skulle der være sådanne, lige da han søgte.

Cheryls tanker bar intet om at hun var imod Vald, faktisk sku man tro hun ville beskytte ham med sit liv så fyrens arbejde var spildt og det ville han nok finde ud af, hun lukke blidt sin hånd om Vald og så på ham med et blidt blik som stadig var frækt"javel det gør du da bare "svarede hun ham let før hun nikke svagt, hun så hen mod ulven da den langsomt blev til sten for så at blive til en mand som mindede lidt om hendes chef, hendes isblå øjne mødte kort Karaktar før hun så på Vald igen, hun ville heller end gerne lade ham jage og glæde sig allerede til at se ham igen, dog sku hun nu følges med han søn og det havde hun intet imod, måske ku det endda hjælpe hende lidt at hun nu kendte til en fra sin chefs familie.
Cheryl smilede frækt da han aede hende let"jeg forstår og vi ses snart igen"sag hun let før hun kort gav hans hånd et let klem før hun bukke sig ned og samlede sine ting op før hun trådte et par skridt hen mod Karaktar "jeg er klar"svarede hun let til ham, hun vidste dog intet om at han var i hendes hoved men det betød nu ikke noget for hun tænkte ikke så meget lige nu, hun så kort op og ned af ham før hun nikke let til Vald som jeg skal nok klar mig smut du barer.
Cheryl så ud til at være ret rolig hendes krop var afslappet dog holdt hun sin ryk rank, vis man undre sig over hendes taske så lå der lidt af hendes tøj samt få andre ting hun ejede, hun rette let på sit tøj mens hun afvendte at de nu snart sku gå mod grotterne.

Vladimirs smil forsvandt, og han nikkede en enkelt gang. Helle den 'rare' facade forsvandt, og han så serøs ud igen. Han kiggede imod Terre, og snuste et par gange, inden han kiggede kort tilbage imo de to. Et drilskt smil bredte sig over hans læber, og han nikkede en enkelt gang imod Karaktar.
"Opfør.. Jer nu pænt..." Sagde han, og hvæsede kort, inden han forsvandt i en sort røg, og en Flagermus fløj væk med et skrig.
Karaktar fnøs lavt, og hans næse krummed een smule. Han kiggede så kort tilbage på Cheryl. Det ærgede ham en anelse, at han intet kunne finde i hendes hoved. Nok mest fordi han havde håbet på at hans evner var steget. Eller måske var denne kvinde oprigtig, og faktisk på Vladimirs side.. Han kiggede så tilbage i hendes blå øjne, og nikkede en enkelt gang, og tog et skridt tættere på hende, og holdt en hånd ud imod hendes hånd, der nu holdt hendes taske.
"Kan jeg tilbyde dem, en hånd?" Spurgte han, og hvis hun tillod det, tog han imod tasken, og bar den med sig, i det han drejede om på hælene, og satte imod den retning han og Vladimir var kommet fra. Hans stemme var meget mere flydene, og fin end Vladimirs. En rigtig fløde stemme.
Han gik i et fast hurtigt tempo, men stadigt med en rank ryk, og en fin holdning. Han viftede en anelse med sin hånd tilbage imod Cheryl, for at skynde på hende, også selvom hun fulgte godt med.
"Kom, kom.. Jeg gider ikke rende rundt her oppe mere end nødvendigt." Sagde han med en hastende stemme. Han var ikke specielt glad for overfladen. Var meget mere tryk nede i hans kloaker.
Imens de gik, kiggede han over sin skulder, fra gang til gang. Undersøgende Analyserende. SOm om han ville læse hendes tanker igen og igen, men ikke gjorde det. Den han egentligt søgte var hendes reaction på hans opmærksomhed.
"Hvorfor sagde du ja, til arbejdet for Rasputin?" Spurgte han, med en fast stemme, imens han gik forbi vand kanten af søen, imod et stort sæt klipper, der også formede en grotte gang.

Cheryl så kort mod Vald og nikke let til hans ord før han forsvandt, hun så let efter ham før hun vendte sig om mod Karaktar og betragte ham let da han tråde frem og rakte ud efter hendes taske"vis det er det de ønsker" svirede hun let hvorefter hun lod ham tag den, dog holdt hun selv hendes stiletter i den anden hånd, hun fulgte så efter ham så hurtigt hun ku men fordi hun jo havde evnen til at bruge lyn ku hun gå utroligt hurtigt, hun endte derfor ved siden af ham dog havde hun set at han så på hende et par gange.
Hun forholdt sig tavs men smilede så let da han brød stilheden med et spørgsmål"jeg trængte til eventyr, et job samt et hjem"svarede hun let"og så var han den første der kom med tilbuddet desuden er er noget ved ham som jeg ikke kan beskrivesag hun let, hun havde det fint nok med at han så på hende det var vel mærkeligt for ham at hun nu også sku være i hans hjem eller det vidste hun ikke noget om, desuden vidste hun heller ikke hvilken side de var på om de var imod eller med herskeren i dette land, et let frækt smil villende let på hendes læber imens hun gik ved hans side.
Hendes isblå øjne så frem af dog så hun et par gange mod ham blot for at se om han nu så på hende igen, ikke fordi det betød noget en hun gjord det barer, hun kørte kort en hånd gennem sit hår imens de gik, hun vendte nu blot på hans svar.
Hun var enligt ikke særlig snaksalig faktisk blev folk overrasket når de gik med hende, for hun plejede ikke at snakke når hun gik mærkeligt nok men det var barer en vane dog svarede hun vis folk spurgte om noget.

"Hm" Kom det simpelt, og koldt som det første. En godkendelse af hendes svar. Men han så stadigt tænkende ud. Præcissom han havde i al den tid hun havde set ham. Om dette var noget han altid var, eller om det var på grund af hende, ville hun nok aldrig finde ud af.
Karaktar ledte ind i den store grotte åbning, og holdt tasken bag sig, for at gå ind af en meget snæver sprække, som han næsten var tvunget til at gå sidelæns igennem.
Den tynde tunnel fortsatte i et stykke tid, inden den bredte sig, og blev en del støre, så man kunne gå side om side igen. Da kiggede han på Cheryl igen, og kneb sine øjne en anelse sammen.
"Der er noget du skal vide, kære Cheryl.. Du flytter ikke ind på et luksus hotel.. Du skal ikke regne med fair servicering, eller noget i den retning. Og hvad end du føler for Rasputin, skal du passe på med det..." Sagde han, med et seriøst blik. Fast og tænkende, som helle tiden. Han mente det tydeligtvis, og det lå også i hans stemme, at dette var noget han sagde for at hjælpe hende. Han kiggede kort op og ned af CHeryl, inden han kiggede fremad igen, og fortsatte sin raske gang.
"Du behøves ikke fortælle mig, at du kan klare dig selv.. Det ved jeg godt.. En som dig, har aldrig haft problemer med dette... Men en som dig, har aldrig set en vred Rasputin.. Eller for den sags skyld, en forviret Rasputin.. Begge er lige destructive." Sagde han, og fnøs lavt, og et smil, kunne næsten skimtes over hans læber. Dette forsvandt dog hurtigt, og han så præcis ens ud igen.

Cheryl fulgte efter ham dog blev hu tvunget til at gå bag ham da de trådte ind i den smalle grotte, hun betragte ham bagfra imens hun blot fulgte efter ham uden et ord for hvad sku hun dog sige? hun havde vel intet at sku sige så hun forholdt sig tavs, da stigen blev bred smutte hun op ved desuden af ham og drejede hovedet mod ham, for at lytte til hans ord dog havde hun regnet ud at hun ikke kom på et luksus hotel langt fra men når man aldrig hade haft et hjem ku alt bruges, hun nikke let til ham hvorefter hun så lige frem"det ved jeg og jeg kan klare at sove overalt, så jeg klar det nok"svarede hun ham let, hendes ord lød utrolig rolige selvom hun inders inde var let nervøs men selvfølelig dette var næsten et nyt liv for hende, hun havde fået en ny chance som hun nu måtte fuldfører og gøre sit bedste, hun kørte kort en hånd gennem sit hår"det har du ret i, jeg kender ham ikke særligt meget, men jeg vil være forsigtig"sag hun let før hun så kort på ham, et ord han havde sagt havde hun hørt tit folk fandt hende som noget lavt blot fordi hun solgte sin krop til mænd, men hun langt fra lav og hun var da heller ikke helt som andre luder, hun rystede kort på hovedet for sig selv før hun så ud i luften igen.
Cheryl gik i hans tempo så godt hun nu ku, hun så frem men betragte ikke rigtigt noget hun var dybt inde i sine mange tanker dog brød hun tavsheden "hvor mange bor i her?"spurgt hun ham så let om hvorefter hun kort så mod ham.
Igen folk kendte til hendes fortid kun hende selv men hun prøvede for det meste at glemme den da der var sket mange ting for hende da hun var lille, ting som voldtægt og andre ting som hun ikke ønske sku ske igen men der var også folk hun aldrig håbe hun kom til at se igen, hvis det sku ske en dag ku hun få store problemer det var også en af de grunde til hun faktisk var så stille når hun gik, hun var blevet så stille efter en episode som hun tydeligt husker men so hun altid prøve at lukke væk.

Karaktar gik med fastsatte skridt, og uden tøven, i en bestemt retning. De drejede ved fler eog flere udspring af forskellige gange, da delte sig, og udviste hvor stort grottesystemet egentligt var. De fleste af vejende var lavet som en labyrint. For at sørge for at ubydne gæster ikke kom ind, og slaver, ikke kom levende ud...
Han kiggede kort ved sin side på Cheryl, med de analyserende øjne. Men hans øjne flakkede hurtigt frem igen, og han blinkede med et tænkende udtryk, da han blev stillet et spørgsmål. Han skulle ikke tænke over svaret, det kendte han udemærket godt, men han skulle bare ud af hans egne berægninger, udregninger, planer og hvad andre tanker der forvillede sig konstant i hans hoved.
"Vladimir Rasputin, vores far. Karaktar Rasputin Fathom, værende mig. Dakar Rasputin Claw, Rasputins højre hånd, ham skal du være forsigtig med..." Sagde han, og det var tydeligt i det blik han nu sendte hende, at han mente det ganske alvorligt. Han kiggede sig så frem for sig igen, imens han fortsatte.
"Olga Rasputin Ravenfeather. Behandl hende ordentligt, og vær hendes ven, og hun vil være mere loyal end en hund.. Hmh.. Hendes hjerte er urealistisk rent, vores race taget i betragtning..." Sagde han med et fnys, og kiggede undersøgende rundt i de fire gange han nu kunne vælge, og valgte hurtigt den der var hurtigst.
"Ronnie og Janet Riftblast. De vil formegentligt være irriterende, granseløst.. De er meget, meget frisindede.. Men de menere dig aldrig ondt.. De mener hvad de siger, men hvis de rakker ned på dig, vil de aldrig søge at skade dig.." Sagde han. Hans talestrøm kom, som om han var en computer, hvor der var blevet trykket på en search knap, og nu kom resultaterne i taleform.
"34 slaver, deriblandt stort set alle racer. Dem kan du, efter Rasputins ordre, behandle som du lyster, men for hver du vælger at dræbe, dræne, voldtage eller på andre måder gøre det et problem for dem, at udføre deres arbejde, vil du skulle udføre det arbejde, som de ikke for udført i den tid de bliver holdt, eller indtil du finder en erstatning ude fra.." Slaverne blev omtalt som ren buisness, uden nogen følelser i det.. De var kvæg for Karaktar..
"Hvis du vil vide yderligere, kan du udvide dit spørgsmål som du lyster.." Sagde han, og drejede ned af endnu engang. Luften i tunnelerne var begyndt at blive tungere, og det var efterhånden svært at trække vejret, pågrund af ændringen i modstanden. Karaktar mærkede ikke dette, da han ikke havde behov for at trække vejret, men det ville Cheryl helt sikkert mærke..