Dagbogen. //Kilia//

Tirsdag, 2011.03.01

Jeg har aldrig gjort noget som dette før.
For at være ærlig ved jeg ikke helt hvordan sådan noget her virker. Jeg har set nogle mennesker gøre det i gennem min egen lange leve tid, og det virker til at de skriver.. deres minder ned? Eller måske skriver de bare deres tanker ned.. eller om deres dag…
For mit vedkommende tror jeg bare at jeg.. er begyndt at skriver fordi at jeg ikke har nogen anden at snakke med eller fortælle mine tanker til. Jeg har ikke haft brug for den her slags før.. det skyldes nok at jeg er mere.. menneskelig… nu end jeg nogensinde har været..
Selvfølgelig har jeg Ma’lakel.. men jeg ved jo hvordan han er.
Han har travlt, og selv hvis han ikke havde ville de fleste af mine tanker bare irritere ham grænseløst, som alt ting jo så let kan gøre det med Ma’lakel.. Det skøre bæst..
Ma’lakel… jeg må indrømme at jeg er ved at være urolig for ham.. han er begyndt at.. jeg ved ikke, vise følelser? Eller hvert fald lade nogle enkelte trænge igennem hans ellers så hårde facade.. jeg ved ikke hvad der sker men..
Måske er det også bare mig..
Min kære Ma’lakel.. der er så meget du ved om mig som ingen andre aner… men der er også så mange ting som… jeg aldrig.. nogensinde.. vil blive i stand til at fortælle dig.. aldrig ville turde dele med dig…
Undskyld.. Ma’lakel.. mit bæst.. min håbløse forelskelse.. men du må fortsat leve i den uvished som du så fredfyldt har svævet i, gennem alle disse år..
Måske en dag… engang ude i fremtiden.. vil jeg fortælle dig alt det som du endnu ikke ved….

~ Kilia