The Domain of Hel - The Awakening of Zane II (Kilia)

Omgivelser: Kilia og Ma'lakel står ved breden af The Sea of Souls. Et hav af blålig vand fyldt med slimede sjæle der giver hval ligene lyde fra sig imens de svømmer rundt. Nær dem ligger en sort båd med et uhyggeligt djævle mønster.
Dato: To uger efter "The Awakening of Zane del 1".
Vejr: Gråt og trist. Ikke engang vinden kan mærkes her!
Ma'lakel udseende: Har sin halv lange jakke på, bærer Zane's sværd på ryggen, har sin pistol ved sin side og sine silde bukser samt militær støvler.
__

Halv dæmonen står og ser udover søen der mest af alt ligner et hav af de døde. Hans øjne emmer af den tomhed der er så normalt morderiske og dyriske når han er faldet til ro. Opgøret med Dådyret er ikke blev nævnt fra hans side unde hele turen, og selvom Kilia ville have spurgt ind til det, ville han ikke have svaret. Han lader en hånd gå igennem det pjuskede hår der ikke længere helt står op på grund af deres lange rejse hvor der sikkert på et eller andet tidspunkt har regnet.

,, Så det er hvor Hel's menneske sjæle kommer hen, interesant."

Ailince lå på en sofaen i teater og sov, der var en klamt mørk skygge over hende og der var sved på hendes smukke panden... En fremmede stemme kom nu i hendes hovede *Ailince* sagde den mystiske og ukendt stemme "Følg mig" sagde den igen i hendes hovede... Der gik noget tid for hendes krop reagerede, og den bevægede sig langsomt op som om den blev styret af en anden... Da hendes hovede kom til sidste på plads, Ailince stirrede ude i den tomme luft med tomme øjne, Inden hun havde lagt sig til at sove havde hun ønskede sig kæfter... Hun hørte nu stemmende igen i sidste hovede *følg mig* sagde den igen, den var dyster og klam, men hendes krop rejste sig op og Ailince så mod væggen, der var en mørke skygge over hende og hun gik mod der ved væggen og overaskende gik hun igennem væggen og da hun åbnede øjne så hun så hun sig omkring, med et forvirrende blik... stemme gentog sig stadig i hendes hovede og den sagde *velkomme til The Domain of Hel*

Kilia gyste stille og kiggede på det foran dem som lignede vand. Hun havde ikke været her så længe men hun hadede det allerede. hun ville allerhelst bare væk herfra så hurtigt så muligt. hun så kort på Ma'lakel ved hendes side og derpå ud over 'vandet' igen.

"a bribe for the Ferryman..."
hviskede hun stille. "har du tænkt over hvad vi skal give færgemanden for at komme over..?"

hun vendtre hovedet igen for at kigge på Ma'lakel.. havde han overhovedet tænkt så langt? Ma'lakel var til tider en meget spontan person.. og han planlagde ikke altid sine handlinger så nøje som han måske burde.. Kilia håbede bare at dette var en af de sjældne gange hvor han rent faktisk havde planlagt noget....

Ma'lakel viftede hånden af Kilia idet han gik ned imod den lille sorte båd. Selvfølgelig havde han tænkt på noget at bestikke Færgemanden med! Han var jo ikke dum nok til bare at vandre ned til the Soul of Sea, uden at have en lille gave med. Han stoppede foran den sorte båd og råbte:

,, Hey, buddy! Vi vil over!"

Med en uhyggelig vislende lyd som løb noget meget småt og hurtigt forbi deres ben, kom en gennemsigtig skikkelse frem. Den var halvt dækket i en lang robe og stod og svævede i luften uden at vise ansigt.
Han snakkede på en mærkelig måde, som var det kun væs og knurren for dem der ikke var dæmoner.

Færgemanden: ,, You wish to pass...", hæs vejrtrækning, han rækker en gennemsigtig hånd ud der kun har tre fingre, en tommel, og pege samt ringefinger. Det ligner ikke normale fingre, de virker skelede og reptil agtige med lange klør som negle.
,, then grand me a gift.."

Malakel rækker ind under hans lange jakke, ombag på den og ligger et sværd i hånden på væsnet. Dette sværd ser elver agtigt ud, mere end det faktisk, det er et sort elver sværd fra en af D'tarion klanens sønner, som Malakel på mystisk vis har fået fat i. (Note: det er Velarians sværd xD) Færgemanden "ser" på det, i stilhed imens hans hæse vejrtrækning bliver dybere.

Færgemanden: ,, Dette ... er meget værd, hvor har du det fra Taeso?"

Malakel: ,, Tanar're, om jeg må bede... ejeren slog jeg ihjel."

Færgemanden: ,, Virkelig... Så Tanar're's er blevet så magtfulde? Troede kun det var Taeso, der kunne manipulere med sort elvere."

Malakel fnyser fornærmet: ,, Vi behøver ikke sådanne beskidte tricks for at få hvad vi vil have.."

Færgemanden: ,, Neerj.... det kan jeg se.".

Der går nogle minutter hvor stilheden for lov til at brede sig, og så forsvinder sværdet for øjne af dem og Færgemanden træde til side og laver en gestes med sin gennemsigtige reptil hånd:

,, Træd om bord, Tanar're..."

Ma'lakel går ombord men hvis Kilia vil følge efter, hvilket hun sikkert vil, vil hun blive stoppet af en skellet hånd, og den hæse stemme ville lyde på de dødeliges sprog:

,, You wish to pass, grand me a gift!"

Kilia så usikkert op på Færgemanden.
For første gang i hendes liv følte hun at hun ikke havde styr på noget som helst.
Hun fugtede usikkert sine læber. Hun havde overvejet dette meget grundigt og havde da også diskuteret med sig selv om det nu var klogt at gøre..

Hva ville det betyde for hende? for hendes væsen? Ville hun ændre sig alt for meget?
Forvirrede tanker løb igennem hendes hoved da hun trådte op foran Færgemanden.
Hendes hjerte hamrede og hun skævede et kort øjeblik til Ma'lakel et let nervøst smil gled kort over hendes læber men forsvandt så igen da hendes øjne endnu engang fokuserede på Færgemanden.

Hun fugtede sine læber igen. Skulle hun tale på sit eget sprog eller menneskets..? Da han jo var Færgemanden.. burde han i realiteten kunne tale alle sprog i verden.. Hun besluttede sig hurtigt og fortsatte på hendes modersmål.

"You wish a gift.. then please accept this..."

Hun tog hånden op og placerede den på hendes bryst, ud for sit hjerte og så lidt ned.

"Jeg vil give dig den sidste del af mig som ikke er blevet helt fordærvet af de mennesker som jeg omgås.. Den del af mig som er det reneste og mest værdifulde jeg har.."

Hun løftede blikket og usikkerheden var væk. Kun stærk beslutsomhed var tilbage i hendes blik og hun fjernede langsomt hånden fra sit bryst og lod den hænge slapt ned langs siden.

"Jeg tilbyder dig den sidste rest af min ubegrænsede venlighed som Aspara"

Hun håbede inderligt at dette var nok. For bare dette offer som virkede så lille.. var det et endnu større offer for hende.. dette ville forandre hende helt. hun ville stadig være Aspara af race, men hendes karaktertræk ville være væk.. hun ville blive let påvirkelig.. let at manipulere med.. let at forandre fra god til ond og tilbage igen..

For hende var det et tab.. men et offer hun var villig til at bringe..

Færgemanden var ufattelig stille imens Asparaen tilbød den sidste del af det hellige og urørte i hende. Ma'lakel som stod om bag ved, rynkede brynene, han forstod ikke hvad hun sagde men det at hun rørte ved hendes bryst gav ham en rigtig dårlig fornemmelse!
*Lad nu være med at gøre noget dumt...*

Færgemanden nikkede. Han accepterede hendes offer og som havde nogen kaldt det frem ud af ingenting kom der en vind som gik direkte igennem Kilia. Ikke nogen andre kun hende, og en blå grøn væske sprøjtede ud af kvinden og over på Færgemanden der samlede det i sin ud rakte hånd hvorefter han lukkede den. Så trådte han til side for også hende, imens man kunne hører hans tunge vejrtrækning.

Idet hun kom ombord på båden ville Ma'lakel tage fat om hendes skuldre og se hende direkte i øjne. Hans grønne dyriske øjne virkede ikke mindre fjendtlige end hvad de plejede at gøre men han var ikke vred, det kunne man sagens se. Han søgte. Efter hendes sjæl. Han havde ikke evnen til direkte at kunne se den, men et væsens øjne afspejlede altid deres sjæl, havde han fået fortalt. En kuldegysning gik igennem ham og han slap hendes skuldre men veg ikke fra hendes blik. Han dømte hende ikke, gav hende ikke en prædiken om hvor forfærdelig en gerning hun havde gjort. Han nikkede blot, på en sær anerkendende måde som vidste han hvad hun havde gjort og hvorfor hun havde gjort det.

Men idet han skulle til at sætte sig blev de afbrudt af færgemanden der pegede på et væsen længere væk. Til syne ladende et menneske:
,, Will she join us?"

(( Og med det lukker vi armene op for at Ailience kan nå at komme ombord på båden og join vores lille party :P))

// Ma'lakel here, det er ok at du ikke har krea, men det er svært for os at fortsætte uden dig hvis du gerne vil være med :/ .. Altså færgemanden har peget på dig og du skal sådan set bare skrive om du går hen og giver ham noget og joiner Ma'lakel og Kilia, og det er det, der er ikke så meget at bruge krea til det er blevet serveret på et sølvflad :P så bare lav et reply hurtigt så vi kan komme videre med emnet. Ting, færgemand, ombord, go go go!!..

[i]//OKaay jeg prøver men det bliver ikke særligt kreativt XD//

Færgemanden tog imod Amuletten uden meget undren og som det var sket med Ma'lakel's sværd forsvandt den også på mystisk vis. Da de alle var kommet ombord trådte Færgemanden også der op i og gjorde en bevægelse med hånden der fik en mystisk sort røg til at sprede sig omkring den indtril der kom en stang. En lang sort stand der gik ned i vandet og så skubbede han dem, væk fra bredden og sejlede over med dem. De ulykkelige sjæle i vandet rakte hænderne op imod dem, deres ansigter forvredne og vanskabte og deres hænder ligeså. Men der var en slags skjold for dem, det gav de forvredne ensomme sjæle stød igennem deres kroppe. Blår elektrisitet gik igennem dem og strakte sig ud over de andre så det næsten så ud som om der var et lyn der slog ned nedenunder havet af sjæle.
Ma'lakel så meget interreset på det og små grinte hånligt af de sjæle der blev ristet, han så ikke ud til at undre sig særlig meget om mennesket undtil han kunne lugte det. En lugt han genkendte og så fast låste hans grønne øjne sig på hende:
,, Dig... jeg kender dig!"

Da Færgemanden tog den sidste hellige rest i hende, gennemrystedes Kilia af en ufattelig smerte, men hun sagde intet. Med ét var det som om at nogle lagde en utrolig vægt på hendes skuldre. som en kappe lavet af jern, udelukkende skabt til at tynge hende. Men samtidig med dette, følte hun sig også utrolig lettet på en nærmest foruroligende måde... men hun kunne ikke beskrive det.

Hun gik forbi Færgemanden og ombord på båden hvor Ma'lakel ville gribe fat i hende og se hende ind i øjnene. Hendes blik hvilede træt på hans øjne. Hun følte sig træt og tung i kroppen.. men det var da heller ikke så mærkeligt. Hun sukkede let og lagde en kølig hånd på Ma'lakels kind og smilede af ham som hun altid gjorde, før hun ville fjerne hendes hånd fra hans kind og sætte sig nær rælingen på båden.

Hun kiggede ud over det grålige 'vand' som udgjorde 'The Sea Of Souls' og lagde ikke specielt meget mærke til Ailince da hun kom ombord. Hendes arme var blidt foldede og hun lignede i det hele taget en som var faldt i staver mens de satte igang.

Men, da Ma'lakel udbrød at han kendte pigen som havde joinet deres lille party, vendte hun hovedet og kiggede først på Ma'lakel og derefter på Ailince. Sikke dog en underlig bekendt at have? Hun lugtede tilmed underligt...
Kilia blev nu for første gang i hele sit liv lettere men rigtig irriteret. Skulle de nu til at skændes eller fighte nu?! lige præcis nu?? suk, hvorfor nu også lige det?? kunne de ikke bare vente... hun havde sikkert sine egne grunde til at tage med..

Kilia sukkede dybt og kiggede så igen ud over de grålige sjæle og lod sig igen glide ind i den der trance lignende tilstand hun var i før.. Neutral.. det ville hun være...

Ma'lakel så ned af hende og fnyste idet hun gave et svar der emmede af ligegyldighed. På en måde gad han hende ikke, men han kunne godt se den forandring i hende og han fik en dejlig lyst til at smide hende overbord og grine højt imens sjælende fortærrede hende og spiste af hendes sjæl.. men, han så ned på Kilia der var forsvundet i hendes egne tanker og han sukkede irriteret imens han også vendte sit blik væk fra den nyankomne. Kilia havde ikke brug for at han sprang op og gjorde noget "sjovt", hun havde trods alt været igennem meget. Men... hvorfor helvede bekymdrede han sig overhovedet over hvordan hun havde det?! Han satte en albue imod knæet og hvilede hovedet i hans håndflade. Hans øjne hvilede over på Kilia, han betragtede hende længe og imens han gjorde ledte hans mange tanker ham tilbage til Dådyret. Det pressede på et eller andet sted indeni ham, og han kunne mærke en stikken, han savnede den møg tøs selvom han nægtede at indrømme det overfor sig selv.

Det gav et ryk i selve båden da de kom om på den anden side og Færgemanden sagde: ,, Pleasant trip, mortals..", med sin hæse og halvt rungende stemme. Ma'lakel rejste sig:
,, Det er godt du gamle..", så trådte han ud af båden og gik nogle skridt op ad bredden og så udover den bare ørken der ventede dem, men i horisonten kunne man skimte noget mørkegrønt. The Forest of Blood.

Kilia så ikke på Ma'lakel selvom hun kunne mærke hans øjne hvile på sig. hun var glad for at han ikke begyndte på noget med hende tingen som var ankommet. Hun sukkede let og i det de stødte på land hoppede hun af båden efter Ma'lakel. hun var stille da hun så sig om. men ikke destro mindre var hun også spændt på hva der nu snart skulle komme og hvornår der ville ske noget.


//sorry, kort post xD meeeeen jeg ANER ikk lige hva jeg skal skrive pt xP//

Ma'lakel fnyste i utilfredshed over de to kvinders langsomhed. Hans øjne stirrede udover ørkenen, og han nyd deres stilhed for en gangs skyld var der ingen af kvinderne der kæftede op om noget ligegyldigt som; puuh hvor er her varmt. Han tog det første skridt imod det grønne i horisonten og imens han gik tænkte han:
*Du har bare af at holde dit løfte Zane!!*
__
//The Forest of Blood!...

De kom hen til skoven. En stor jungle var foran dem, med bæster aldrig før set der kunne lurer i hver afkrog af den. Ma'lakel trak et af Zane's sværd og så på de sammen flettede blade og lianer. Han tog en dybt indånden: *Here we come!!*
Og så begyndte han at hakke dem en vej ind i junglen!
Den summede af underlige lyde, nogle lød mærkelige, andre faretruende, og nogle få smukkere end noget andet de tre nogensinde havde hørt før.

- Hej medspillere, og folk der følger med i dette emne.

På grund af at der er en masse bøvl med det her, og der er folk der ikke kan vente og bærer over med andre og andre som selvfølgelig bliver træt af det og så videre, hvilket har resulteret i at den person ikke længere vil poste. Så lukker jeg mit emne, fordi at mit arbejde åbenbart er ligegyldigt. Jeg må sige jeg er led og ked af at det her er blevet ødelagt mest af alt på grund af manglende utålmodighed.

- Jeg skriver i en lille fortælling omkring hvad der ville være sket og derfor vil jeg gerne have at Kilia og Alience vil komme i en chatbox med mig så vi kan aftale nogle ting. :) Jeg vil dog sige at jeg vil fraråde Zane at begynde at spille før jeg har fået postet genopstandelsen.

- Okaay . men vi må aftale et tidspunkt vi alle er på .. så vi kan være der alle tre