purple sky, dark forrest (marko)

O: træer
s: skoven dybe og mørke del
T: 19:30 fredag
v: koldt, med nogen regn


Caden kom stille afslappet, men faste med faste skridt, gående hen ad den lange, tynde, næsten usynlige skovsti; gennem den tæt bevoksede del af skoven. Han havde sine hænder, begravet dybt nede i sine jeans’ lommer, og en sort, koksgrå ternet skjorte blafrende bag hans arme. Hans mørke hår, hang ned foran hans ansigt, selvom som kom ud gennem de tætte skovgrene, ivrigt prøvede at feje det til siden; væk fra hans ansigt.
Han gik stille rundt, uden at vide hvor hen han skulle gå. Det var ved at blive mørkt. Stjernerne fik den lyse lilla himmel, til at glitre. Caden stoppede helt op, så op gennem træerne og op på himlen, hvilket var næsten umuligt. Månen skinnede forsigtigt igennem en tynd sky. Han lukkede roligt sine øjne og lyttede stilfærdigt til skovens lyde. Skovens træer var enden hvide eller mørkegrå, med næsten ingen blade. Caden kom efter et stykke tid til sig selv og rystede forsigtigt hovedet. Han havde noget han skulle nå, og det kunne ikke vendte meget længere. Han kiggede et øjeblik ned i jorden hvorefter han satte i gang i en hurtigt gå tempo. Han tog drastisk hænderne ud af lommerne og slog skjorten, som stille havde omringet hans arme, væk fra sin krop. En lydløs regnbyge med let støvregn udviklede sig kort tid efter og gjorde skoven stille og roligt fugtig.

Marko gik i skoven med sin. Bedste ven snetigeren Sno som var hans vogter og beskydter, den var altid med ham uanset hvad ville de ikke vig fra Markos side. Og slet ikke vid Marko blive angrebet af nogen eller noget så var Sno der, til at hjælpe ham Marko gik ned af stien, i det han mærke at han gik ind i noget som gjore ondt han falde bag over og ned på jorden. Han satte sig op for at se hvad det var og opdage at han var gå ind i noget, som hade bore sig ind i hans ben han trak det ud og blodte strømme frem fra såret. Marko sad og holde forsåret i mens Sno slikke det for at holde skidt væk fra det åben sår, i Markos bene nje hvor det det ondt Sno brøles efter hjælpe men ture ikke gå fra ham. Vis det kom nogen som ville Marko ondt