Deep in the forrest // cornelius//

Denne dag var gået hurtigere end forventet og solen stod højt på den skyfri himmel, dog kunne solens stråler næsten ikke nå ned mellem bladene på træerne i skoven. Mange af skoven dyr havde søgt lyg i skyggerne da der var omkring de 20 grader, heller ikke mere. Der var en smule puslen ude i skoven fra en ung dame der gik gennem skoven, hun var kommet lidt på afveje, da hun ikke var i nærheden af noget vand, hvilket hun normalt helst ville være. Hun gik stille og roligt gennem skoven og fik øje på en lille hytte der lagde i en lysning, der så meget dødt ud, så hun blev enig med sig selv om at hun lige så godt kunne undersøge stedet, måske kunne hun jo være heldig at møde en der kunne vise hende ned til vandet igen, så hun kunne få lidt flere kræfter. Hun strøg sit røde hår tilbage for at kunne se bedre " For pokker da oss" sagde hun still, da hendes hår ikke gad og makke ret og gled ned foran hendes øje igen. Hun kom tættere og tættere på hytten og smilte blidt for sig selv da hun kom helt op til hytten " Her er nu meget hyggeligt" sagde hun stille og så sig omkring, det var som om at alting var grønnere her ved hytten, eller måske var det bare hende der så forkert.

Denne hytte var rimelig stor og kun lavet af træ som var slebet helt glat, den havde en lille terrasse som havde et halvt overdække for at skabe skygge denne overdækning var lavet af masser af bjørneskind som var syet sammen til et langt tæppe og som blev holdt oppe af to stolper hvor masser af fine små figur samt mange små dyr som var skåret ud i stolpen så det næsten fortalte en lille historie, på terrassen stod der desuden en gyngestol også lavet af træ samt et lille bord, døren der førte ind til hytten have også en masse små figur samt dyr på som også danne en historie vis man kigge godt efter. Taget på hytten var lavet af træ samt en masse grene med blade på og desuden vokse der en slyngplante hen over hele taget som gav det en smuk grøn farve, hytte havde desuden også et lille brændeskur samt et skorsten som stak op af taget dog var denne lavet af sten samt ler, vids man kigge rundt lysningen ku man tydeligt se at græsset var grønnere samt planterne sunder og luften mere frisk, men hvem eje dette sted? det var ikke så svært at gætte for med den smukke hytte kun man godt gætte at her boede en dværg da dværge var ret gode til det med træ dog var det unormalt at dværge boede i skoven for de fleste ode oppe i bjærg kæden . Lige nu var hyttens ejer indenfor hvor den roligt lå og sov på en hjemmelavet seng som os var lavet af træ dog var der lagt masser af dyre skind samt tæpper på, denne dværg var ret høj samt muskuløs han var iført en læderskjorte samt et bælte hvor knive samt læderposer sad fast på desuden havde han et par bukser som var lavet ud af en gammel sæk, og så bar han et par lædersko på fødderne(udsende kan du se på mit avatar dog må jeg sige at de to ar på panden fortsætter om bagi og udvider sig til et langt mønster) Cornelius var denne dværgs navn, Corn lå roligt og sov han hørte ikke kvinden men var blot helt væk, der var en grund til at denne dværg boede her og det var fordi hans var blevet udstødt af sin klan samt af alle dværgene.

Hun gik op på den lille terresse og så stolperne hvor der var udskåret en masse dyr og ligende der i " Det er uden tvivl en dværg der bor her" sagde hun stille og så sig omkring og faldt disse stolper meget intressante, eftersom hun ikke havde set noget som det før. Hun så på døren som også var fint udsmykket med en masse fine udskæringer i træet. Hun gik omkring hytten og faldt ud af at den faktisk var større end forventet, men okay, nogle dværge vil også gerne have meget plads, men hvorfor? de var jo ikke ret store var de? Hun havde aldrig set en dværg før, og vidste ikke rigtigt hvad de var for nogle, men hørt om dem det havde hun. Hun havde fået at vide at mange af dem var slavesælgere på det sorte marked, hvor de stod for at skafe slaver til de finere mænd som ikke havde andet at give sig til end at hunse rundt med en tøs der egentlig ikke vidste hvad hun var kommet ud i. Hun bankede blidt på døren og ventede på svar, men der kom ingen ud og åbnede, som det så ud endnu ihvertfald, men hun kunne lige så godt vente på at se om der var nogle der kom og åbnede