en nat i byen Lazarus(privat)

T: 24:00
O: ingen
V: nymåen
S: en gade i Terre




Sasha hade være udn for. For at gå en tur hun kunne ikke sove på sådan en dejlig nat men hun skulle være forsiktig, da det var vampyr ude nu og hun var ikke videt glad for vampyr og slet ikke mandlig vampyr,. hun så en bænk og satte sig ned på den hun var en smule træt i bene nu, men hun hade godt nok flade sok på så hun kunne løbe vækvis der skulle komme . En vampyr og særliget en mandlig en hun var meget stille

Lazarus kom gående da han stoppede op. Han sniffede lidt luft ind * Ahh hvilken fryd.. duften af menneske *. Lazarus drejede om hjørnet og fik øje på Sasha. Han havde sin røde coat på. Han gik langsomt hen foran hende og stoppede så op. Han drejede sig langsomt om og kiggede på hende. Hans smukke fejlfrie ansigt smilede sødt til hende og hans meget mørkerøde øjne gav hende et venligt blik. Han trådte et skridt tilbage og bukkede imens han rakte ud efter hendes hånd. Hvis det lykkes for ham ville han læne sig ind og kysse den blidt(og aktivere sin puppetmaster evne dog ikke bruge den). Lazarus sagde med en silkeblød og forførende stemme ’’ God aften smukke frøken. Hvad laver de her ude helt alene.. Er de ikke bange for røvere og overfaldsmånd? ’’. Lazarus ventede sødt på et svar. Men i virkeligheden legede han bare med hende. Han elskede at lege med sit offer. Han nød at lokke dem ind i en falsk tryghed og før de vidste af det befinder de sig i hans kælder indsmurt i blod og udsat efter den ene leg efter den anden. * Yndig.. Forsvarsløs.. Og uskyldig.. Lige som jeg elsker dem.. Um mm mmmh*.

" arh ååh de skræme mig. og ikke sådan rigtig jeg er ikke nem at skræme og hej hedder Sasha" sadge Sasha, og tog hans hånd hun gik lige i hans fælde ud af ander det. Men så opdage hun noget ved ham som gj0re hende bange " øøh jeg må gå nu , jeg er ked af det men jeg her en smule travel lige nu " sagde Sasha og satte i løb væk. Nej hvor var hun forsæket hun ville bare væk så hurtig hun kunne, men hendes ben væske for meget og hun midste nogen af sin fate. lige såhurtig hun var start med at løbe lige så hurtig stoppe hun igen

Lazarus bed sig i underlæben * Nej hvor har jeg savnet det her.. Jeg elsker når de tror de kan løbe fra mig*. Lazarus lød hende løbe til hun ikke kunne se ham mere. Så brugte han sin Vampyr hurtighed til at fælge efter hende i skyggerne. Når hun endelig stoppede op og hendes puls faldt ned. Når hun endelig troet hun var sluppet væk. Så trådte Lazarus ud fra skyggerne. Lazarus prøvede at kigge hende lige i øjnene med hans mørkerøde dybe øjne der ikke viste andet en kulde. Lazarus rystede sin finger foran hende og smilede ondt. Lazarus sagde med en stemme der ville på de fleste til få gåsehud ’’ Skal vi ikke lege en lille leg… hvis du vinder lader jeg dig gå… hvis ikke.. Ja så ’’. Lazarus smilede på en måde der ville få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste ’’ Så leger jeg med dig ’’. Lazarus bevægede sig galant og næsten lydløst rundt om hende som en ulv der leger med sit bytte i det han ventede på svar .

" nej jeg vil ikke. Jeg ville ikke lege en leg med nogen som helst " sagde Sasha stille, hun var så bange hun ryste og viste ikke om hun kunne komme væk fra ham. Men atte satte hun i løb for forsøget at komme væk men det ende med at hun faldt, og slog sig næsten helt bevistløs ved det men hun rette sig op. Og var ret om tovet men gik stille men valken ned ag gaden hun ville bare væk fra ham, hun skulle ikke nyde noget ved at leve med ham og slet ikke med. En vampyr som ham hun viste nogenlunde hvordan han var

Lazarus aktiverede nu sin puppetmaster evne. Eftersom han havde rørt hende kunne han nu i kort tid styre hendes krop. Han gemte en hånd bag sin ryg og bevægede sine fingre så hun begyndte at gå tilbage til ham. Han fik hende uden at røre hende til at ligge sine arme om ham og kysse hans kolde døde kind. Så slap han puppetmaster evnen. Havde han brugt den meget længere ville det tage for hårdt på hans styrke. Lazarus smilede og kiggede på hende ’’ Så fortæl mig hvorfor du kommer tilbage.. Fortæl mig hvorfor du holder om mig.. Din hjerne siger nej men din krop siger ja.. Du ønsker at jeg bider dig. Så ønsker at vide jeg nyder dit blod ’’. Lazarus lagde langsomt sine arme omkring hende og hviskede hende blidt i øret ’’ Du ønsker at lide og vride dig i smerte’’.

Sasha skreg og forsøget. At komme fri af ham " slip mig dit uhyer jeg vil ikke slip mig så " skreg Sasha, hun vred sig som en ål og ville bare fri af ham igen men han var. langert stærke end hun var hendes silkebløde hud som var så glat og tynd, kunne let får mærke af det hun sprake ham for at komme fri af ham igen. Hun ville ikke lege med ham det var som om den ild som hade slumme i hende, begyndte at rør på sig nogen som var sket for flere år siden

Lazarus smilede og hviskede ’’ Så leg min leg.. Gør du det har du stadigvæk håbet om at slippe væk’’. Lazarus slikkede sig om munden og ventede lidt på om hun ville slappe af. Hvis hun gjorde det løsnede han grebet om hende. ’’ Lazarus sagde med en dyster stemme ’’ Leger du ikke min leg.. Så flår jeg de knæskaller væk, så må vi se om du kan nå væk før du dør af blod mangel ’’. Lazarus havde ikke tænkt sig at dræbe hende. Men det vidste hun jo ikke. Han ville bare tvinge hende til at lege hans leg. Han elskede at lege. Fra det øjeblik han kunne lugte hende havde han leget med hende. Hendes prøven på at komme væk, at hun nægtede at lege hans leg. Det hele var en del af hans leg. Han ville fjerne lyset i hendes øjne. Få hende til at miste sit håb. Få hende til at overgive sig til ham. Kun så han kunne have det sjovt. Lazarus smilede for sig selv igen * Hvor jeg har savnet det her.. Lille Menneske pige.. Du er et godt legetøj *.

Sasha faldt helt til ro igen. Hun kunne ikke mere hun var udmatte og svaget hun hade bruget alle sin kræfte, på at forsøget at komme væk fra ham men hun kunne ikke " okey jeg lege. Med en enste gang og ikke mere så skal du også lade mig gå " sadge Sasha, hun var svække og træt hun tog noget op af sin taske det var noget vand. hun var så tørstid og udkørt at hun ikke rigtig kunne gøre modstand mere, da hun svækkes ret hurtig når hun var bange

Lazarus smilede og nikkede ’’ lyt godt efter lille pige.. Meget godt efter.. Jeg stiller dig 3 spørgsmål.. Et af gangen.. Svare du forkert en gang strækker du din hals og lader dig frivilligt bide.. Svare du forkert 2 gange kommer du med mig.. 3 forkerte svar.. Så dør du.. Svare du rigtigt på alle, ja så går du fri.. her er første spørgsmål. Hvad er det der går mellem 2 byer men aldrig bevæger sig ’’

" øøøh en vej " sadge Sasha stille. hun viste ikke om det var rigtig hun gætte bare, hun hade allerede fat i sin krave så hun kunne hive den ned vis det ikke var rigtig. Hun lukke øjne var vent bare på at han sagde svaget til hende så det først, var overstå ind det næste kom hun var bange for am meget bange. det kunne men lugte på hende

Lazarus smilede svagt ’’ Rigtigt… Du er jo helt god til denne leg.. Jamen hvis du forsætter så.. Så får du jo lov at slippe væk… Men først skal du svare på de andre gåder ’’. Lazarus ridt stadigvæk rundt om sit bytte. Han var en Vampyr son få. Hans intelligens gjorde han en Vampyr man ikke ville møde som menneske. Lazarus slikkede sig om munden så hans hugtænder svagt kom til syne. Hans dybe mørkerøde øjne udstrålede en glæde over at lege denne leg. Det var som om han havde givet hende et håb. Hun svarede jo rigtigt på det første spørgsmål. Et skridt tættere på sikkerheden. Lazarus sagde roligt ’’ Hvad er det der går og går men kommer ingen vegne ’’. Lazarus stoppede og nedstirrede sit bytte imens han ventede på svar.

" et ur trot jeg " asgde Sasha. Hun var bange for at svare forkert den første var rigtig så hun mangel 2, før hun var i sikkehed for hans tænder hun gik i knæ. i mens hun bad en stille bøn og at han svar rigtig men hun var ikke vider sikke på at det var nok, med en bøn hun sad på knæ og fandt en lille nål frem. Det var bare en almenlig nål hun bruget når hun sye men lige nu sad hun var med den, i hånden og lod dens spids trenge ind i huden på hendes finger. Så det kom en lille dråbe blod frem på den men hun var lidt ligeglad

Lazarus sagde med en falsk sørgelig stemme ’’ Det er desværre forkert… Svaret er Tiden ’’. Lazarus havde givet hende et spørgsmål med to svars muligheder der begge to var rigtige. Det havde han selvfølgelig gjort fordi han legede med hende og det havde han gjort fra starten. Han fandt det så underholdende at give dem en håb for frihed og så pille det ned uden de overhovedet vidste de ikke havde en chance for at vinde. Han var en af de ondeste væsner i verden. Men han var det ikke på den kedelige brutale måde, nej han ville knække deres ånd. Deres håb og glæde. Fjerne alle gode minder og efterlade dem i mørke. Lazarus kørte en hånd gennem sit hår og sagde med en optimistisk stemme ’’ Hey. Du har stadigvæk et forsøg.. Alt du skal give er blod.. Hør her.. Det skipper vi også så svare du rigtigt på det næste såskal du ikke give blod og du må gå.. Så er du fri.. Hvad er det der taler alle sprog.. husk jeg sagde.. Hvad.. Ikke hvem’’.

" hvad taler alle sporge " sagde Sasha. og tænket sig om det var et ond spøsmål for det viste hun ikke ud over, en ordbog men det kunne det ikke være kunne det " øøøh en ordbog " sagde Sahs bange. Hun viste det slet ikke hun gætte bare på noget og håbe at det var rigtig, men det var det nok slet ikke men det var hendes eneste svare. på det ondskabsfulde spøsmål

Lazarus smilede ondt og smilet blev efterfulgt af en ond latter. Lazarus slikkede sig om munden og pegede på hende ’’ Nej lille Dødelige.. Svaret er.. Et Ekko ’’. Lazarus glædede sig til at se hendes ansigts udtryk og se hvordan håbet nu ville forsvinde fra hendes smukke øjne. Lazarus rakte sin hånd frem ’’ Du kender legen. Nu skal du følge med mig uden at gøre modstand ’’. Det blik Lazarus fik i sine øjne ville kunne få de fleste til at græde. Et blik af ren ondskab. Hvad ville han mon nu gøre. Nu var legen slut. Eller det skulle hun tro. Men legen var først lige begyndt for Lazarus.

Sasha sak helt sammen. Nu var alt hendes håbe væk og hun lod tåren trille ned af sine kinder, nu var hun hans ind til han ikke vil mere med hende hun sukke og rejste sig op. og nikke svaget og tog hans gå og gik med ham uanset hvor han gik hen gik hun, bare med ham hun græde svaget i mens de gik hun så meget ked af detud. Hun hade aldrig midste håbe før nu alt var tabet

Lazarus førte hende tilbage til sit palæ nær kirkegården. Da han åbnede hoveddøren kunne der svagt høres skrig der gav ekko gennem hele stedet. Det var et smukt og stil rent palæ men en gotisk undertone. En stor og smuk lysekrone hang ned fra loftet og oplyste svagt stedet. Der stod fire tjenere klar da Lazarus åbnede døren. Lazarus knipsede med sine fingre og en af tjenerne gik der over og sagde med en respektfuld og frygtfuld stemme ’’ Hvad ønsker de Lord Chimera ’’. Lazarus begyndte at gå ind mod stuen i det han sagde roligt ’’ Før hende ovenpå og få hende til at vælge en kjole og før hende så ned i stuen ’’. Tjeneren bukkede og gjorde tegn til at Hun skulle følge efter ham. Han vidste hende op af en gylden trappe til et smukt soveværelse hvor han åbnede døren til et skab der var lige så stort som et værelse. Tjeneren pegede mod nogle smukke balkjoler og sagde ’’ Følg en dødelige. Vælg en kjole og tag den på ’’.

Sasha nikke svaget. og så på kjoleren hun kunne ikke rigtig vælge en af dem til sidste fandt hun en, som hun godt kunne lige som hun prøve men da hun hade den på. Syndes hun ar hun lige en nar i den kjole og fandt en anden en men det var det, sammen med den den sidste i skaber var den smukkest. Hun hade se og da hun hade den på linde hun en droning hun var smuke og djelig at se på, men hun følde sig ikke glad ellers sikke påp stedet her det var uhyggeligt. Når hun hørt skrigen for hun bange sammen

Da hun kom ned Kiggede Lazarus på hende. Et smil gled hen over hans læber ’’ Hvilken lydig pige du dog er.. Det er ikke tit man møder sådan en som dig ’’. Lazarus gik langsomt hen til hende og slikkede sig om munden. Han greb blidt fat om hende og begyndte at danse med hende. Han grinede let ’’ Du ved godt du aldrig slipper væk fra mig igen.. Du skal vælge.. Hvad for en slags vil du være.. En lydig slave der gør som der bliver sagt og belønnet for det.. eller en ulydig slave der vil slutte sig til de skrig du høre rundt omkring? ’’. Lazarus smilede venligt i det de dansede sammen. Denne sindssyge Vampyr så hende nu som hans ejendom. Det var som om han så igennem hende som var hun lige til at knuse. Men virkeligheden var at Lazarus virkelig værdsatte folk der fulgte de ordre han gav. Men det han vægtede højst i verden var loyalitet. Det krævede han af alle sine undersåtter.

" jeg er deres lydig slaver Herre " sadge Sasha svaget.Hun var nu en slave for en Vampyr og en mandlig en som hun ikke var så glad for, men hun kunne indet gøre nu hun var bunde til ham resten af livet. Hun hade sat sit hår på på en flot måde så det ikke kilde hende i ansiget, i mens de dans sammen hun hade set hendes nye værlse det var store og smuker. Som hendes gammel værlse var da hun var barn det var helt mange tinl det, men hvordan han hade får det sådan viste hun ikke mne hun var ret glad for det. Det vars store sloge og utrolig smuket

Lazarus smilede og nikkede. Det var lang tid siden han havde haft sådan en tjener ’’ Jeg har brug for en personlig assistent.. Det er nu dig.. Du vil tage dig af mine møder og planer.. Ikke nok med det.. Så vil det blive dig jeg sender når jeg skal have lavet møder med folk.. Du vil bevare din menneskelighed for nu.. Jeg ved hvor meget den betyder for jer mennesker ’’. Lazarus kørte blidt sin kolde døde hånd blidt over hendes kind og smilede så til hende. Det var ikke tit Lazarus var så sød ved hans slaver. Men han belønnede lydighed.

" ja Herre som de ønsker " sadge Sash og nejet for ham. Hun rette sig op og så på ham, hun var rigtig smuk en rigtig prinsesse sådan som hun så ud køn og venlig. Hun hade en taske på armne. Med en mase ting i hun skulle brug til sig nye job, hun hade et hårbånd i hårt for at, holde det væk fra Ansiget hun hade en rubin halskæde på som hun hade funden på værlset. Hun dans med sin ny herre og boss hun var ung og smuk ie ret farlige, selv om man ikke skulle tro det hade hun en pistol i tasken samen pertroner til den, Vis hun skulle få brug for det så hade hun også nogen gasbomber på sig

Lazarus stoppede dansen og kiggede derefter ud af vinduet ’’ Vi har en lang vej foran os.. At besejre Malakel og overtage Di Morga.. Det vil kræve allierede.. Der kommer du ind i billedet.. Du skal skaffe mig de allierede.. Jeg har brug for en hær.. En hær der kan besejre ham.. Jeg har brug for undersåtter.. Brug mig allierede og du vil have bevist overfor mig du er værdig nok til at være hos mig ’’. Lazarus drejede sit hoved så hans hvide hår gled langsomt hen over hans pande. Den dyriske tiltrækning og aura af styrke han afgav viste at han var en god leder. En ond med kløgtig og snu leder. Hans måde at tale på skabte måde respekt og frygt i folk. Han var en Vampyr som få andre overlevede at møde. Men han havde taget hende til sig og stolede allerede på hende. Han var god til at bedømme personer og hun virkede loyal og lydig. Den perfekte sekreter.

" ja herre strakes i morgen gå jeg i gang. Men først vil jeg sove lidt er en smule træt nu Herre " sadge Sasha og skjulte et gab med hånden hun virke meget trær. Selv om han ikke hade tag noget af hendes blod så var hun udmatte og træt, hendes kkrop hade brug for søven og ro nu eller gik hun helt kold. på ingen tind hun nejet igen og vent på at få lov til at gå op og sove lidt nu