And you are??? :: Lazarus

Langsomme lange skridt banede sig vej mens de rav gule øjne lyste klart og smukt, som havde hun neon kontaktlinser i, dog var denne lysende effekt blot skæret fra de neon fyldte lamper og grundet sulten efter blod i hende stigende.
Man kunne høre folk solgte i næsten hvert hjørne mens larmen fra et random band spillede på fuld drøn, og folk grinte og gik ind i hinanden og andre drak som svin og nogen besvimede mens folk blev slæbt ud?, ja alt skete næsten denne nat i lysets neon skær, dog var Noir endelig kommet ud og more sig for første gang i flere uger, efter hun var blevet indviet i Scars familie og endelig fået sig faldet blot lidt til ro, dog var hendes blod ikke normalt stadig det var dog under fuld undersøgning nu af hende selv, men det skyldes åbenbart hendes forvandlings evne der lå så tæt forbundet med hun ikke var født vampyr og at hendes vejrtrækning stadig var der, og så duftede hun mere af Aspara end vampyr? men Aspara racen var os de første der ejede formskiftnings evnerne så det var når hun havde brugt den at hun stak mere og mere af Aspara men hendes blod ville dog blive dødt igen halvt da? som en vampyrs, og hun ville stadig være som en vampyr men blodet ville være ualmindeligt og gøre hende svag som at hun var ikke en stærk vampyr men hun var hurtigt og smidig, men alle andre vampyr evner var døde i hende, dog kunne hun forvandle sig til andre og få deres evner men kun i få minutter og så ville hun ha tappet sig selv og være en ren døds maskine efter blod.
Noir tog sig til hovedet i det hun så rundt og gik stille oven på til nogen læder sofaer og så ud over selveste publikum kunne man vel kalde dem der så på bandet men dog så hun os mellem menneskerne og væsnerne og prøvede at udvælge hvilke væsner hun ville ha eller gå efter at spise i nat.
Hun var iført stramme sorte leggins i læder look så de lignede læder på hende dog var de glatte, og ikke stinkende af sort læder, og så var de slankende... og ikke stive i det men elastike, og så bar hun en hvid tshirt der hang ned af den ene skuldre hvor der intet bevis var af bh, dog havde hun en special bh inden under der ikke behøvede stropper... og så havde hun ellers intet andet end sin forlovelses ring på venstre hånd ved ringe fingeren i sølv... . Tshirten hang let om hendes hofter ned over dem og dækkede bagdelen mens hun så lidt fra side til side og legede med sit hårs hårfarve når folk så væk, lige nu havde hun baby pink, en lys smuk pink næsten blonde??... blot med pink selvlysende skær.. Hun smilede lidt og grinte så for sig selv*der sker da slet ikke noget i nattelivet mere??*

Lazarus sad i et hjørne og holdt øje med folk da han fik øje på Noir. Han kunne svagt lugte hun var Vampyr. Han betragtede hende lidt før han så forlovelses ringen. Et ondt og dystert smil sneg sig ind over hans læber * En forlovet Vampyr.. Dog lugter hun ikke som en Fuld Blods.. Så jeg vil have mig lidt sjov *. Lazarus knipsede med fingrene og hans Tjener Balarus trådte frem fra skyggerne. Balarus bukkede ’’ Hvad er deres ønske Lord Lazarus ’’. Lazarus nikkede over imod Noir ’’ Giv hende et glas… Engle blod og sig det er fra mig af.. Og sørg så for ingen af de dødelige nærmer sig vores bord.. Jeg ønsker at snakke med denne… Tøs alene ’’. Balarus bukkede igen ’’ Javel Lord Lazarus ’’. Balarus gik over med et glas Engle blod til Noir og hviskede til hende ’’ Denne drink er fra Lord Lazarus Chimera ’’. Balarus nikkede over imod Lazarus og forsvandt i skyggerne igen ’’. Lazarus kørte en hånd gennem hans hvide hår mens han gav en charmerende smil til Noir. Hans mærke røde øjne betragtede hende på en intim og kold måde på samme tid.

Noir så undrende på manden der kom hen til hende og gav hende glasset i det hun kiggede undrende på det og smilede så mens hun stille betragtede dens indhold,
og skævede over mod Lazarus og blinkede til ham i et hun tog en tår af det smukke glas indhold og lod så langsomt glasset vende sig som et timeglas,
i det indholdet der var tilbage blev hældt stille ned af mod under etagen og langsomt slap hun glasset og gik så et skridt bagud da glasset splintres,
dog kunne de dødelige nok ikke høre det for musikken men ham fyren der så på hende med det hvide hår kunne nok.
Hun smilede lumsk til ham og rakte så tunge i det hun vendte sig om og gik ned af trapperne og tænkte
*tsk... alle fyre tror blot de kan gør alt og kalde dem for lord?, typisk* hun vendte blikket lidt mod selveste loftet hvor denne egenlig flotte hvid håret fyr havde været i det hun banede sig vej hen mod udgangen,
dog ikke for at gå ud men blot for at få sin jakke så hun kunne finde noget frem til vis nu denne fyr havde flere ideer angående at komme i kontakt med hende?,
men dette havde hun gjordt mest for at provokere ham efter som hun ikke havde haft chancen for at provokere nogen meget på det sidste..
Hun så sig selv lidt i spejlet før hendes hår blev blodrødt og hoftelangt og et smil spredte sig over de perle hvide tænder i det hun vendte sig om for at se op mod det sted fyren skulle sidde(lazarus)

Stolen han havde siddet på var tom og i stedet for sad der nu to mennesker og snakkede. Lazarus trådte frem fra skyggerne bad Noir og hviskede blidt i hendes øre ’’ Når en Fuld Blods ulv kalder.. Så kommer Lammet løbende ’’. Lazarus trådte frem foran Noir og bukkede foran hende på hans Elegante og forførende måde. Da han langsomt rejste sig op igen kørte hans dybe mørkerøde øjne fra hendes ankler og langsomt op af hendes krop. Han lagde ikke skjul på han tjekkede hende ud. Langsomt prøvede han at få øjenkontakt med Noir. Et drilsk smil gled hurtigt over hans kolde døde læber i det han sagde med en fast dog stille stemme ’’ Lazarus, Lazarus Chimera.. Hvad er dit navn.. Lille modige Lam? ’’. Lazarus ventede på svar. Det var lang tid siden nogen ikke behandlede ham med den ypperligste respekt men alligevel ikke vækkede hans vrede. Det var forfriskende. Han stod i hans lange røde frakke. Han havde sorte bukser på og en stem trøje der viste hans veltrænede krop. Han havde en familie ring på sin hånd, en smuk guld ring med et familie symbol i. Det var nemt at se at denne Fuld Blods i hvert fald selv syntes han var en vigtig person. Han gjorde noget ud af sit udsende og virkede som en stolt person. Dog var der noget over ham der viste at han nok ikke var en man ville komme på den forkerte side af. En aura af styrke og magt emanerede fra ham. De fleste ville nok hurtigt danne en ærefrygt for denne Vampyr, andre ville nok se ham som arrogant, hvilket han heller ikke lagde skjul på han var.

Noir stivnede let og frøs helt til is da hun mærket hvordan hans stemmes ånde ramte hendes nakke og hvordan ordene nærmest printede sig ind i nakken på hende,
i det hun vendte sig om med hurtig hast og der stod han foran hende, frosset fast var hun nærmest så vis du skubbede til hende ville hun nok ende højst med at falde bagover og besvime på stedet,
dog bevarede hun overblik især da han sådan præsenterede sig som var han noget højt og helligt"Aldrig hørt om dig" hun vendte fornærmet ansigtet til siden let og kiggede den anden vej med de dyriske rav gule øjne der lettere flammede dog mærkede hun en vis ubehagelig fornemmelse i maven og turde ikke rigtig at være flabet overfor ham mere"Noir Everett Parakiss"
hun så ham direkte i øjnene nu med en vis aggrasion og en vis form for grim attitude mod ham som var hun ikke bange, skønt hendes ben næsten skælvede,
ham her virkede mere led og mere modbydelig end Scars gjorde!?? hvordan det så var mulig efter overfald og det hele anede hun ikke men denne Lazarus var skam ikke en rar fyr.
Hun så let flovt væk med en rødmen over kinderne, dette var muligt på grund af hendes formskiftnings evne ellers ville hun slet ikke kunne rødme fordi det kunne vampyr jo ikke?.
Hun så flovt ned i gulvet lidt og sagde"så hvad vil de Lord... ? hva var det nu... lazarus formoder jeg" hun vendte sit strenge blik mod ham igen og stillede sig lettere tæt på ham og hvisket ham i øret"Din charme virker ikke på mig lord Lazarus"
hun smilede lettere ondt og flabet i det hun trak sig væk fra ham og de gule øjne holdte et fokus kun på ham og intet om dem, som var de andre mennesker og væsner forsvundet fra denne her verden og nu var der kun Lazarus og en summen i baggrunden som var verden blevet stille...

Lazarus grinede svagt dog charmerende og blidt ’’ Jeg forventer ikke at et simpelt Lam som der ved hvad Italiens mægtigste Vampyr Klan er.. Dog må jeg sige at du er enten meget modig eller meget dum når du taler til mig sådan ’’. Lazarus lænede langsomt sig hoved frem, tæt, meget tæt på hendes og hviskede med en stemme der ville få de fleste til at rystede af frygt ’’ Jeg er værre en det mørke du føler når du er alene og kun nattens stilhed langsomt dræber dine drømme og håb ’’. Lazarus fjernede sit hoved igen og smilede charmerende. Lazarus stirrede direkte på Noir, som var han langsomt ved at komme ind i hans legehumør. Et dystert og skrammende smil dannede sig langsomt over hans læber og forsvandt lige så hurtigt som det var kommet ’’ Fortæl mig lille Lam.. Hvem er den Vampyr du skal giftes med.. Og lille Lam.. Med mindre du ønsker at opleve det mareridt jeg i virkeligheden er.. Så vil du opføre dig pænt ’’. Lazarus smilede ondt og sagde med en uhyggelig stemme og et lettere sindssygt blik i hans øjne ’’ Jeg elsker nemlig at lege ’’. Lazarus lukkede sine øjne kort og grinede en smule i det han kørte sin hånd gennem sit hår.

Noir så lidt undrende på ham og sagde"det er en der hedder Scars Lazarow han er førede russisk våben dealer så kom ikke og fortæl mig hvad der farligt og hvad der ikke er" hun betragtede han sindsyge blik og blev dog faktisk en smule bange i det hun rykkede sig lidt væk fra ham og sagde"Hm så du er en klan leder har jeg ret" hun tjekkede ham lidt ud fra top til tå og sagde med et drilsk smil"Jeg troede i gik mere pænt klædt på og mindre... fremvisende" hun grinte flabet i det hun dog slugte sine ord let og sagde"jeg er faktisk gift med ham allerede men min ring jeg fik af ham er til reperation fordi den skal have nogen specielle sten i der mangles efter som jeg en del af HANS klan" hun smilede og lagde hårdt tryk på hans og så Lazarus direkte i øjnene der, i det han dog ville være uopmærksom ville hun langsomt forsvinde ind i menneske mængden og styrte mod selveste udgangen fordi noget i hende var faktisk klog nok til at vide at han egenlig var temmelig farlig, den måde han opførte sig på og det hele virkede så uvirkeligt?, dog hvad ville han dog gør imellem alle disse mennesker dræbe hele bundtet, det troede hun så ikke lige på dog virkede han sindsyg nok til at prøve desværre, men hun var ikke en eller anden lille dukke han kunne bestemme over, hun havde allerede en herre som hun var royal til og kun lystrede og nu var hun skam os selv ved at blive yderst lege lysten..
*så er han stadig efter mig eller hvad* hun vendte sig let om i det hun så rundt og kunne ikke få øje på ham og bed sig så i underlæben i det hun gik ind i en bed hun dog hul og det vampyriske blod med duft af Aspara i sig spredte sig i rummet og nogen vendte sig af dem der var væsner og så mærkeligt på hende. Hun så rundt med de klare gule øjne og rødmede i hele ansigtet og i det hun vendte ansigtet for at se hvem hun var gået ind i og håbede så inderligt det IKKE..... var Lazarus...

Lazarus grinede da hun var løbet * En Fuld Blods der gifter sig med en Bidt… Den Klan har jo ingen ære.. Dog er jeg ikke overhovedet af min Klan og er derfor ikke i en stilling hvor jeg kan tillade mig at starte en krig. Rusland af alle steder. På den ene hånd kunne jeg lege med hende og skabe en fjende.. På den anden hånd kunne jeg lege med hende og lade hende slippe væk *. Lazarus smilede. Sandt nok da hun vendte sig om var det Lazarus hun var stødt ind i . Lazarus vendte sig langsomt om og kiggede på hende. Så løftede han sin finger og rystede på hovedet ’’ Lille Lam… Ved du ikke kan skal knæle og tikke om forladelse når man går ind i en Fuld Blods.. Så du ved det.. Chimera Klanen er den Vampyr Klan der styre Italien.. Jeg er arvingen.. Hvis du ønsker en Krig med Chimera Klanen så lad det være sådan ’’. Lazarus øjne lyste stærkt rødt. Hans Fuld Blods lugt blev stærk, ja næsten overvældende. Den tid i Dæmon Planet med Barishan havde gjort ham stærk. Han følte sig stærkere en sin Far nu. Denne umættelige kræft var næsten synlig i hans øjne. Lazarus sagde med en stille stemme dog en der ville give genlyd i de flestes hoveder ’’ Hvis ikke så knæl og undskyld over din uforskammethed ’’. Lazarus ville ikke starte en krig men hun virkede så bange at han regnede med hun ville knæle.. Hvis ikke ville han bare skaffe sig af med hende og skyde skylden på en anden Vampyr. Lazarus respekterede dog Noir, hun var trods alt gift med en Fuld Blods. Der var visse regler Regler selv Lazarus ikke ville bryde. Regler skabt for at sikre at Fuld Blods ikke bekrigede hinanden. Han måtte ikke ligge en hånd på hende. Dog måtte han kræve respekt. Desuden var det set meget ned på hvis en Fuld Blods giftede sig med en Bidt. Men her i Di Morga så man ikke ud til at gå så meget op i den regel. Lazarus nedstirrede Noir og ventede på hendes reaktion.

Noir så på Lazarus i det hun mærkede en vis frygt men den frygt forsvandt i det langt platinsk hår kom ned til hofterne, i det hun fik isblå øjne og slank krop med utrolig velformede kurver af kvindelighed og pludselig stod kajika der, dog var det stadig Noir, Noir havde mødt kajika en gang før og vis hun forvandlede sig til en person ville hun eje kræfterne i få minutter, hun så på Lazarus i det hun strakte den ene hånd mod Lazarus og energien om dem blev mere spændt i det den blev sendt ud af hånden på Noir og ville skubbe til Lazarus så han ville falde eller blive slynget ind i muren.
Noir skyndte sig da hun havde skubbet til Lazarus med kajikas telekinesiske evne stak hun af mod udgangen imellem folkene i det hendes hår blev normal og hun blev noir igen og ikke kajika mere.
Hun skyndte sig imellem folk og endte nu ude på gaden i det hun hev efter vejret af bar frygt og så rundt i det hun begyndte at løbe, men hvor fanden skulle hun løbe hen!? hvor skulle hun flygte til....
vis han var fuldblods ville han finde hende og sikkert dræbe hende?, hun huskede kun et sted hun kendte ud og ind, skolen i Di Morga high schoolen!.
Hun skyndte sig der ind og smadret et vindu og hoppede så ind af det i det hun hurtigt skyndte sig ind i en af rummene og gemte sig i en af skabene og bed tænderne hårdt sammen.*hvad vis han finder mig jeg har ingen evner,... ud over dem som jeg får via min formskiftning og det var så hårdt at forvandle sig... før..*

Lazarus blev overrasket og hans øjne åbnede sig da han så Kajika stå foran ham. Da han skulle lige til at sige noget blev han slynget ind i væggen. Lazarus lå i et kort øjeblik stille før han hvæsede og med et enkelt slag fløj alle stenene væk som var de lavet at pap. Han rejste sig langsomt op. Det var lang tid siden han havde været så sur. End ikke i Dæmon planet hvor han havde været fanget var han så sur som nu. Et menneske kom kiggede frem da lyden af Lazarus der blev slynget ind mod væggen måtte have givet et stort brag. Lazarus greb fat i mennesket og drak alt det blod han havde brug for. Lazarus begyndte langsomt at følge hendes lugt. Lazarus var en glimrende jæger. Han brugte ofte sine jagt evner når han legede med sit bytte. Han gik langsomt op mod skolen med faste skridt i det han stoppede med at hvæse. Han bevægede sig nu lydløst. Ingen skulle snyde ham på denne måde. Han smækkede med døren til skolen for at lade Noir vide han var der. Han hoppede op i ventilations skakten og kravlede lydløst efter hende. Han fulgte hendes lugt. * når jeg finder dig lille lam. Så vil jeg lege med dig.. Jeg vil gøre dig så sindssyg at Scars vil smide dig væk. Så sindssyg og ødelagt at du ikke længere ved hvad der er virkelighed og hvad der er mareridt. Lazarus kiggede efter hende. Hvis han fik øje på hende. Så skulle han nok få sin hævn. Lazarus kunne mørke hvordan denne jagt faktisk var sjov for ham selv om han var mere en gal.

Noir rystede og var ved at græde så bange var hun, hvorfor forvandlede hun sig også sådan hvorfor gjorde hun ikke bare hvad han bad om?.
Hun åbnende hurtigt en af dørene i det hun for ud af selveste skabet så hurtigt hun overhovedet kunne og skyndte sig hen til en af vinduerne i det hun hørte ham i ventilations skakten og skrig højt af skræk og gik så ned på knæ og sagde med en rystende og nærmest grædende stemme"jeg ber dig!... stop jeg vil ikke være ulydelig okay, jeg ber dig det var ikke med vilje jeg kan ikke styre den evne... jeg undskylder tusinder gange lord Lazarus" hun rystede på hele kroppen og var et rent nerve vrag allerede, hvorfor denne frygt hvorfor denne ydmyghed overfor ham nu som ikke var der før, hvorfor var han så sindsyg og bruge et ventilations system i stedet for en fucking dør!?..... hvem var det lige han var og hvorfor var han sådan.

Alle disse tanker forede rundt i hovedet på hende mens hun inderligt bad for sit liv og prøvede at finde noget i sin lomme at forsvar sig med og hun ventede det værste ud fra den ventilations skakt, hvad ville komme ned en vampyr form eller et uhyre der ville flå hende levende, hvorfor virkede han så meget mere stærk i sin lugt nu??, var han vred... måske kendte han hende kajika eller os var han blot vred over hun kom til at skubbe til ham...

Der blev stille i ventilationsskakten. Denne stilhed varede i cirka fem minutter før Lazarus med et brag sprang ud af skakten så metal stykker fløj med en uhyrlig hastighed. Han bevægede sig meget hurtigt ned foran Noir og stoppede lige foran hende. Hans lysende øjne bar et blik som selv Dæmoner ville blive overrasket over at se. Lazarus hvæsede og kiggede direkte på hende. Selv med Lazarus smukke ydre var det som en indre dæmon, et monster viste sig. Med et lukkede Lazarus øjnene og hans lugt blev normal. Da han åbnede øjnene kiggede han på Noir med sine normale mørkerøde øjne og sagde med en normal stemme der jo nok ville være underligt p dette tidspunkt ’’ Frem over når du møder mig.. Så vil du altid knæle foran mig og behandle mig med den ypperligste respekt ’’. Lazarus vendte langsomt ryggen til hende og gik over og stillede sig i dør åbningen ’’ Gør du ikke det.. Vil jeg vise dig en verden af frygt og sorg.. ulykke og mørke du aldrig nogensinde vidste der var til.. Nåpr jeg er færdig vil du ikke være andet en et minde af den du en gang var.. Jeg håber virkelig du forstår hvad jeg mener… Lille Lam ’’. Lazarus begyndte langsomt at gå. Hans skridt hav ekko gennem gangene da han gik. Lyden blev langsomt svagere og svagere. Men han lyttede stadigvæk efter hende. Han ville følge efter hende og følge med i hvad hun lavede denne nat. Hun havde gjort ham sur. Hun var spændende.

Noir rejste sig langsomt op i det hun nikkede til alt det Lazarus sagde til hende, i det hun stille kiggede efter ham og gik så ud på gangen og forvandlede sig så til Kajika og sagde uroligt
"Kender du hende her... og hvorfor blev du så ustyrlig vred da jeg forvandlede mig til hende,
var det fordi min evne skadet dig eller fordi du så hende" hun forvandlede sig tilbage for? kajika kendte os Scars eller ja Scars kendte kajika og Scars havde haft en crush på hende,
men hun havde afslået som ved andre os.
Hun stod der lidt og svejede mellem valgene om hun skulle tænke på hvad hun sagde eller tænke over det hun ville sige fordi Lazarus var jo ikke den man sådan skulle tage blot ved skue?.
Noir forvandlede sig tilbage og gik hen af mod Lazarus og sagde"hvorfor kan du li at lege med folk? har du intet bedre at lave som klan leder? lord Lazarus ved mindre du slet... slet ikke er leder af en klan" hun så lidt undersøgende og sagde"Hmm så ville du vel være i italien vis det var.."

Lazarus vendte sig om og kiggede på hende da hun forvandlede sig til Kajika. Lazarus stod lidt og kiggede ’’ Kajika.. Hun var mit barn.. Min skabning ’’. Lazarus kiggede mod loftet og så på sin egen hånd ’’ Jeg kan ikke føle hende længere.. Vores tanker er ikke forbundet mere.. Det har de ikke været siden jeg blev fange… ’’. Lazarus stoppede og kiggede igen på Noir ’’ Nej jeg er ikke Klanens Leder.. Men Arvingen af Klanen. Arvingen til den mægtigste forsamling af Vampyrer i hele Italien ’’. Lazarus gik tættere på Noir og sagde med en alvorlig og fast tone ’’ Hvor er Kajika nu.. Sig det eller føl min vrede ’’. Lazarus øjne begyndte at lyse rødt igen.

Med en hurtigt bevægelse viftede hun med armene og gik bagud mens hun sagde helt mumlende og helt ja smadret i stemmen"omg!? jeg øhm ... så du kende hende kajika, jeg " hun forstummede let og tav i et øjeblik men s hendes blik var rettet mod den vrede Lazarus og sagde"omg.. har du lavet en skabning os?" hun så lidt undrede på ham og sagde"så det derfor hun har vampyr gen" hun så lidt på ham og vidste så endelig hvilken skabning der havde givet den rene engle vampyr siden i sig?, så dette var skabningen, dog tav hun som en statue da han stod ved hende og sagde"Jeg aner ikke hvor hun er, jeg gået en gang ind i hende og så har hun vist os været ved min forlovede og sådan de har vist haft noget sammen tror jeg" hun så helt forstummet ud og sagde dog hurtigt men uden at tænke"Men hvorfor... tænker jeg lidt, hvorfor er du så vred over dette her, burde en skaber ikke vide hvor hans skabelse er henne af nærmest ja hele tiden, har i ikke en forbindelse ved... mindre... ved mindre hun altså er død" hun smilede lidt lumsk til Lazarus men forstummet så hurtigt igen og så panisk ud i det hun sagde"MEN! jeg øhm.. det er hun sikkert ikke så bare rolig tag det helt rolig og slap af der sker intet her der du ved... øhm det jeg siger er, jeg tror jeg ved hvor hun er men jeg ikke sikker... jeg har blot set hende og kan forvandle mig til hende nogen gange"

Lazarus fnøs ’’ Hvis du ser Kajika igen så sig at hendes herre leder efter hende... Fortæl også denne Scar person.. At jeg ønsker at mødes med ham.. Vi har meget at snakke om ser det ud til ’’. Lazarus kørte en hånd gennem hans hår og fnøs igen ’’ Jo jeg burde hvide hvor mit Child er til hver en tid.. Hvis der er sket hende noget så dræber jeg dem.. Hvis ikke og hun har været ulydig.. Ja så dræber jeg hende.. Jeg håber ikke at din mand.. Scar er lige så ubehøvlet som dig lille Lam.. Men inviter ham til galla middag hos mig om en uge ’’. Lazarus vendte sig og begyndte at gå men stoppede så op igen ’’ Nå ja.. Lille Lam.. Husk nu at fortælle ham jeg er en Fuld Blods.. Jeg går ud fra han ved hvem jeg er og hvis ikke forestår jeg ham at læse på lektien ’’. Lazarus stak sine hænder i sine lommer og begyndte at gå. Han vidste nu at Kajika var der ude et sted. * Tåbelige Tøs.. Du skulle jo tage dig af mine planer her mens jeg var væk.. Jeg kommer og finder huset i ruiner.. Npr jeg finder dig kommer du i en verden af smerte og pinsel*.

Noir så helt overrasket på den vrede og meget sure Lazarus i det hun gik lidt bagud og sagde"Javel !" hun skyndte sig efter at ha føjet sig efter hans ord, at løbe ned af gangen og ud af en af dørene hun låste op og løb så hen af mod Scars i det han skulle vide at en fuldblods vampyr der hed Lazarus var kommet til verden og at han vist ikke var glad for at få afvide at Scars havde bestiftet kendskab til selveste Kajika? hans child.
Noir skyndte sig hjem af mens hun prøvede at huske på denne her LAzarus og hvor skræmmende han virkede, han virkede langt over det overnaturlige...! meget mere magtfuld end Scars mærkeligt nok? måske var han sindsyg eller havde en eller anden brist måske i hjernen der gjorde ham kuk kuk???, dog holdte hun det for sig selv i det hun forsvandt i natten ..

//Out ^^" vel