velkommen i mørket //åbent emne hvis folk har lyst//

sted : nede i den mørke bunker.
tid : kl 9:35 om morgen.
omgivelser: 3 etageser af mørke blod fylde gange og celler hvor der engang sad noget operations borer og totur instrumenter.
vejr :men solen står højt uden for.

Gangene var mørke og man kunne høre fod trin og noget der blev slæbt hen over det beskite gulv. Ude af mørket kommer en person gåene ind i det svagt blikkene lys, hætte klædt og maskeret og slæbene på en person . Han slæber personen in i en af operations stuen og og ligger personen op på operations boret og begynder op låse personen fast. " så lille ven nu skal vi snakke Hehe" sagde det hætte klæde.

Keela var fulgt efter en ung mand der havde taget og slæbe en andden person med sig. Hun var blevet bekymret for det, det så helt forkert ud. Hun var gået med i list, hun blev sjældent opdaget da hun var elegant og let. Hun så ham sætte personen på et bord, rummet så helt forkert ud. Hun kiggede bestemt da hun så der blev spændt med seler. Det var tydeligt tegn på at personen ikk ville fanges af ham. Hun løb hen og sprang på den unge mand og holdt ham hårdt ned i gulvet. Hendes hænder havde fast i hans håndled og hun sad på hans ryg. "Hvad er det du gør!?" råbte hun vredt. "Skal jeg spænde dig fast så du kan vide hvordan sådan noget er!?" hun havde selv prøvet det mod sin vilje, så hun kendte det. Hun fik lidt hårdere fat i hans håndled.

Riku vågnet ved lyden af larm. Da han begyndte at åbne sine øjne kunne han se en pige der holde en mand fast. Riku kigget panikslagen rundt han prøvet at rejse sig men var spændt fast til operations boret " hvad sker der her og hvor er jeg" råbte han og kigget ned på Pigen og manden som ikke sagde et prd men bare lå stille.

Hun kiggede mod ham der var spændt fast. Hun løftede hånden og slog ham hun holdt bevidstløs med et meget hårdt slag. Hun rejste sig hurtigt og løb hen til ham. Hun lagde hænderne på hans brystkasse og fik ham ned, "Rolig... Ellers kan jeg ikk få dig fri..." sagde hun. Hun fik ham fri kort tid efter og kiggede bekymret. Hun kiggede på ham, for at se om han var kommet til skade eller noget. Hun smilede lettet over a han ikk så ud til at være kommet alvorligt til skade. Hun gik hen til den bevidstløse mand på gulvet og sparkede ham, "Fjols!" råbte hun vredt og fik ham op. Hun gjorde tegn til at Riku skulle gå ned og da han gjorde smed hun manden på bordet. Hun spændte ham fast og rakte tunge, "Så kan du bare ligge her!" snerrede hun. Hun tog Rikus hånd og gik ud den vej de var kommet ind.

Riku står forviret og kigget rundt han lænde sig op af vægen hvor han satte hænderne for hoved og kørte sig igennem håret "hvad sker der her og hvem er du " siger han og kigget op på Pigen. Riku kigget ned af sig selv og lå mærke til at hans hånd var godt og grundtit forbundet. han gemte den lidt " hvorfor kan jeg ikke huske noget " mumlet han lidt for sig selv og kørte han hånd igennem håret igen hvor han pudserlig mærker en stor bule" av for fanden " han kigger hen på pigen som lige har spændt manden fast.

Hun kiggede stille på ham. Hun gik hen og stod foran ham. Hun satte sig ned på knæ og havde sat sig på benene. Hun kiggede roligt på ham og sukkede lavt. "Jeg er Keela, jeg kender heller ikk dig. Men jeg så ham manden slæbe dig med sig, så jeg vidste noget var galt og fulgte efter." sagde hun roligt. Hun kiggede undrende på hans hånd da han gemte den. Hun rakte blidt ud efter den, men ville ikk tage den hvis han ikk ville have det. Hun kiggede på ham. "Er du ok?" hun fik ham til at bukke hovedet frem så han kiggede på sin mave. Hun kiggede på hans hovedbund og aede det blidt. "Det er noget af en bule..." sagde hun. Hun fik hånden ind under sin trøje og fik en lille bøt frem. Hun åbnede den og der var noget creme, "Det fjerner smerte godt..." smilede hun let. Hun og en lille klat og smørrede det forsigtigt på hans bule. Hun fik bøtten tilbage på plads og smilede let til ham. "bedre?"

Riku kigget op igen og så på Keela " tak meget bedre. Mit navn er Riku " han kigget på hende og smiller "men øhh hvor er vi henne " siger han spørgene og kigger rundt i rummet. Han rejser sig og begynder at gå hen mod Boret Hvor manden ligger. Riku kunne lugte den hæsselige stank af vampyr *hmm vampyr måske men hvorfor hvis det her er en Lazarus`s dårlige tests så skal han få med mig at bestille* Riku kigger hen på pigen "hvem tror du han er "siger han og kigger ned på manden igen

Hun nikkede over hans navn, "hyggeligt at møde dig Riku." smilede hun. Hun kiggede undrende da han rejste sig og gik. Hun sukkede let, "Jeg ved ikk hvor vi er, men det ligner et sted hvor man desikere mennesker" gøs hun lavt. Hun sukkede endnu en gang og rejste sig. Hun gik hen ved siden af ham og kiggede på manden, "Altså jeg ved kun han er vampyr, ikk hvad han ville." sagde hun roligt. Hun strakte sig lidt og gned sin nakke. Hun kiggede på Riku, "Vil du gå? VI kan godt blive hvis du vil." sagde hun roligt. Hun gabte lavt, det var nu meget tidligt. Men hun var ude på morgentur og sikke en underlig morgentur det blev.

Riku stod og kigget lidt på ham da han nu lå så fint spændt fast. " ja vi kan godt gå men først skal jeg lige ordne ham her " siger Riku og kigger over på Keela. Riku kigget nej på sin arm og begyndte langsom at tag bandagsen af.
Da alt var af kom en meget mørkelig hånd til syne, han holder hånden ind over Vampyren og den begynder at lyse op med ren enegi altså lyn.

Riku`s hånd : http://browse.deviantart.com/?q=devil%20may%20cry%20nero%20hand&order=9&offset=72#/d1yhsvy

Hun kiggede undrende på ham, hun tog fat i hans hånd der ikk var mørk. Hun prøvede at trække ham lidt væk, "Lad da være! Hvis du gør det så er du jo ikk bedre end ham!" råbte hun. Hun var imod det, især når den anden var forsvarsløs. Det var jo det laveste af det laveste. Hun kiggede forskrækket på hans hånd da den lyste op og hun slap ham. Hun gik bange væk fra det, hun var bange for lyn. Hun satte sig op af en væg og lukkede øjnene hårdt i. Hun holdt sig for ørerne da hun troede han ville skyde et lyn af så der kom lyde.

Riku stod og kigget på pigen "hvad mener du man skal gør det før de gør det imod en selv dræb dine fjener før de dræber dig ".Det var det Riku altid har levet med efter han blev sluppet ud af sit fange skab. Riku hånd holde op med at lys og lyne forsvandt, han kigget ned på manden og peget "det der er min fjene og hvad ville dræbe mig hvorfor skulle jeg så vise ham den nåde" Riku begyndte at gå frem og tilbage meget forviret.

Hun blev rolig igen da han stoppe. Hun kiggede op på ham og smilede let. Hun rejste sig og gik hen til ham. "Tænk over det, alle fortjener en chance. Hvis han forspilder sin chance for at leve videre, kan du da bare dræbe ham. Jeg mener at hvis man giver en chance til og de forspilder den, så fortjener de ikk endnu en." sagde hun bestemt. Hun kiggede stille på ham der var ved at vågne på bordet. "Kan du ikk sige det, og så gå din vej." sagde hun roligt og bed sig i læben. "Der er ingen grund til at dræbe hvis man giver dem valget. Hvis han kun vil dræbe dig, så gør det slut fordi så har han valgt ikk at ville have en chance til." sagde hun roligt.

Riku kigget hen på manden* jeg har set ham der før en sted *tænkte han og begyndte at går hen til boret, han kigget lige ned på den maskeret mand. Riku tog hans maske af og et blegt anesigt kom fra i det svage lys. Riku`s øjne åbnet op og han gik et par skridt tilbage. manden kigget hen på Riku og sagde "godt at se dig igen knægt " Riku kigget hen på ham og siger " ja og det er siste gang vi ser hindanden " Riku holde sin hånd op og peget hen mod Manden og lynet begynste at bluse op igen.

Hun kiggede undrende på ham, han så vist ud til at ville tjekke hvem det er. Hun blev stående og stod stille. Hun så han blev overrasket og kiggede lidt bekymret. Hun gik lidt tilbage fra ham, de snakkede åbenbart. Hun blev forskrækket over at se hans hånd begyndte at lyne op igen og hun satte sig med et bump. Hun holdt sig for ørerne og lukkede øjnene hårdt i. Hun ville ikk se eller høre de lyn. Hun åbnede dem dog på klem for at se om han var færdig, men lukkede dem hurtigt igen da han ikk så ud til at være det endnu.

Riku kigget ned på ham og sagde " ja det her bliver siste gang vi mødes dit svin "Riku skød et stort lyn afsted og vampyren bliv langsomt til støv. Riku stoppet med at skyde lyn da der kun var støv tilbage på boret *sådan nu ser jeg ikke ham i et skykke tid " Riku kigger hen på pigen "ser du han er ikke død det er aldrig den Rigtige ham " sagde han og tænkte * dejligt jeg er ved at få noget hukomlese tilbage* Riku kigger ned på Keela " kom lad os se at komme ud her fra " siger han med en rolig stemme " hov jeg glemte næsten at sige Tak fordi du at redde mig "

Hun blev forskrækket over at kunne høre lynene. Hun peb lavt, men så lavt at han ikk ville høre det. Hun løftede hovedet og kiggede op på ham. Hun rejste sig forsigtigt og sagde intet til ham. Hun begynde så småt at gå og nikkede let over hans tak. Hun gik og kiggede ned i jorden, hun bed sig i læben. Hun hadede lyn, det var det værste hun kendte til. Hun kiggede stille bag sig for at se om han var med. Hun knyttede sine hænder lidt. Da de kom udenfor kiggede hun rundt. Hun lugtede lidt og blev roligt stående. Hun sukkede let, "Hvem var han?" spurgte hun efter intet at have sagt i lidt lang tid.

Riku stod et kort sekund og nød solen Da hun spurte stod han lidt og tænkte lidt "hvem han er han er lidt af et genfær jeg har aldrig set ham i virkeligheden for det er aldrig den rigtige ham jeg ved ikke hvordan " han stod lidt og kløet sig i nakke "det er lidt af en meget lang historie " Riku smilte og takket endnu engang.

Hun kiggede stille på ham, hun stod roligt og lyttede til hvad han sagde. Hun nikkede lidt, "Hvor irriterende..." sagde hun opgivende og bed sig i læben. Hun kløede sig bag nakken og kiggede ned i jorden. Hun tænkte lidt før hun løftede hovedet. "Jeg har masser og tid hvis du vil fortælle det?" smilede hun og satte hovedet en smule på skrå. Hun satte sig hen ved et træ og slappede lidt af, hun trængte til det efter at have hørt de lyn.* Pokkers til frygt for lyn!* tænkte hun vredt over sig selv.

Travis kom gåene på En sti hen mod denne Bunker som han hvad hørt om fra en lidt mystisk mand på det mørke marked. Han gik lidt i sine egne tanker*det skal nok blive godt at får fat i den efter så langtids leden* Da pulselige kunne lugt nogen han hoppet ind til siden af stien og listet sig tætter på. Da ham kom nærmer på bunkeren kunne han se to personer en pigen og en dreng *hmm hvem er de... håber ikke de er her for det der er ned i bunkeren* Travis sukket og kigget nærmer på de to personer.

Riku kigget lidt rundt da han syntes at kunne høre noget, men det var nok bare er dyr eller noget, han trak sig på skulderen og går går hen og setter sig ved siden af Keela " ser du Keela Ham fyren der nedevar min Mesters første elev men han kunne ikke klar at jeg kom og tog hans plads og blev misundelig og prøve at dræbe mig men min mester stoppet ham men han har prøvet at slå mig ihjel lige siden og han begyndte at hade mig mere og mere igennem årene for han fejlet hver gang og der så meget mere han har gjordt mod mig min mester og mine venner det er ikke noget der er hver at snakke om" Riku lå sig tilbage i græsset og begyndet at forbinde sin arm igen.

Hun kiggede på ham, hun nikkede til hans historie. "jalousi er vel også den værste følelse." sukkede hun let. Hun lugtede lidt og drejede blikket mod lugten. Det var tydeligvis en varulv. Hun rejste sig og kiggede ned på Riku. Hun smilede let og kiggede direkte mod varulven. Han var tydelig for hende at se, hans lugt var ikk svær at få færten af. Hun kendte ham dog ikk. "Hvorfor gemmer du dig?" spurgte hun roligt og kiggede bestemt op. "Bange?" smilede hun drillende. Hun ville ikk være ond, men han gemte sig jo på en måde fra dem ved bare at sidde og glo på dem.

Travis sad og kigget da han kunne se Pigen begyndte at få han fært * Fuck hun kan lugte min ikke godt * Først der lå han mærke til at vinden lå ham i ryggen. Travis tog hånden ned i sin taske og trak et spejl op at ligger det på jorden.Travis begyndte at gå ud på stien og han kom til syne i den lille lysning ikke så langt fra de to personer. *måske jeg kan nare dem måske et lille bluff *han så overrasket ud ud da han så de to Personer. "h..hvem er i" sagde han lidt nervøst som en del af hans bluff.

Riku kigget hen på denne Persom, han rejse sig hurtigt og lå hånden hvor han sværd skulle hvade siddet.* fuck hvor er mit sværd * tænkte han og kigget på personen" Hvem vi er hvem er du. Er det ikke meget nomalt at sige hvem man selv er først makker"

Hun kiggede undrende, hun forstod ikk hvad der var galt med ham hun lige havde set. Hun smilede let, "Jeg er enig med Riku, normalt ville man præsentere sig selv. Især når det er DIG der gemmer dig fra os." sagde hun bestemt. Hun kiggede lidt undrende, hvad tænkte varulven på. Han så da rimelig mistænkelig ud i det. Men hun kunne heller ikk helt sige om han spillede eller ej. Hun vendte hovedet og kiggede over på Riku, hun smilede roligt før hendes blik igen vendte mod varulven.