Play me a song, and ill toss you a dime. // Privat - Angelie //

Sted: Sombre - Parken
Tid: 23:56
Område: En mindre bakke, i midten af bakken, på toppen af denne et træ.
Vejr: Tåget, men tørt.


Stilheden i parken var velsignende for et hvert kreatur, der ville have en stille aften, i ro og fred. Eller en samtale, ingen andre skulle høre. En stille mumlen gled over parken, i følge af en tynd røg, der gled igennem den tynde tåge. Den lave mumlen, kunne opfattes som talen. Men ikke talen i et sprog, kendt på jorden. I hvert fald ikke af dennes lokale.
Den tynde røg gled imod et ene træ, der stod forladt på toppen af en mindre bakke. Ved træet, var der allerede en krid hvid røg, der svingede omkring træet. Den hvide røgs ture omkring træet, kunne næsten opfattes, som en leg, udført af en ilter skabning. Den hvide røg gled op af træets stamme, og ud på en af dettes tykkere grene. Den hvide røg, samlede sig da til en fast masse, og en hvid kat kom til syne. Lige så klart hvid som røgen den var blevet formet af. Katten så ganske tilfreds ud, og snuste til luften foran sig. Den svingede roligt sin hale fra side til side, imens den kiggede rundt, med dens ualmindeligt grå øjne. Da en tyk grå røg nåede hen til den, stirede den fast imod denne, og lagde dens hoved på skrå. Røgen samlede et tynd stykke, som bevægede sig imod kattens næse, og drejede så rundt i cirkler, i en drillende leg, som fik katten til at spinde glad, og slog sin ene potte imod røgen. En dyb og klar latter kunne så høres, i det røgen samlede sig, og formede en masordentligt se, præcis som den hvide røg nettop lige havde gjort. På jorden, formede sig et par fine lak sko, der hvilede imod det bløde græs. Langsomt formede røgen mere af figuren, ved at køre op af et par lange ben. De var ifført et par fine sorte bukser. Da det nåede til livet, fortsatte det op af en fin hvid skjorte, der var ordentligt presset ned i de fine bukser. Da røgen nåede op til figurens arme, formede det armende, som så slog ud til hans sider, og røg skød ud bag ham, og op fra kraven. Den røg der blev skudt ud, faldt ned af hans ryg, og blev til en fin sort jakke. Røgen der var fløjet op fra hans krage, formede en moderne sort hat, der fløj der oppe, med røg osende ud, der hvor den burde hvile på et hoved. Figuren fik formet sine hænder, og den venstre rakte ind i jakkens inderlomme, og tog en cigar ud. Med højre hånd knækkede han enden af cigaren, og rejste den så imod sit hoved. Den stoppede dog kort inden, og hatten blev slået til siden, som om figuren strakte sin hals. Endnu en gang røg skød op fra kragen, og formede nu et hoved.
Manden der nu stod der, havde en fin velplejet solbrun hud, og hans øjne var livlidt blå, dog med noget der lignede en grå røg, der gled rundt i hans iris. Cigaren blev så sat for hans mund, og med et blink med det ene øje, tændte en gnist for enden af cigaren, og den blev antændt.
Manden tog et dybt sug, imens han rejste sit håndled, for at se på uret. Han brummede en enkelt gang, og rystede på hovedet, og smilede stort.
"Ahh.. Stadigt et par minutter.. Lad os da håbe hun tog imod indbydelsen.." Sagde herren, med et kort kig oer sin skulder, op imod katten. Katten sad blot stadigt og kiggede rundt, imens den lugtede til parkens mange dufte.
Herren rakte ned i sin tomme lomme, hvilken han tog et æble op fra. Han kastede æblet få centimeter op i luften et par gange, inden han rakte ned i sin jakkelomme, og tog en lille kniv frem. Han rejste så den ene side af sine læber for at strække disse, og hans mange spidse tænder kom kort til syne. De var alle fint hvide, og velplejet, præcis som resten af ham.
"At stjæle der nede fra... Lortet har sku også bare at virke så, ellers er man sku for dum, hvis man tager sådan en chance..." Brummede han stille, så kun han og katten kunne høre det. Katten kiggede ned på ham, og mjiauwede stille, inden den lagde si på dens gren. Herren brummede stile, og rystede på hovedet.
"Pff,man behøves ikke være snild for at stjæle noget fra den gamle n..." Han blev afbrudt af et hvæs fra katten, som også slog ud efter ham med en pote. Han sank hovedet en smule, så katten ikke ville ramme hatten, og kiggede tilbage på den.
"Ey, ey.. Pas på hatten... Møg dyr.." Sagde han, men smilte bredt, så hans tænder kunne ses.
Han tog sig så til at skære skralden af æblet i hans hænder, af. Han var langsom og forsigtig med det, og tog kun tynde, små lag af, af gangen. Alt imens han gjorde dette, kiggede han langsomt, og søgende ud i mørket. Tågen, blandet med mørket, gjorde at man ikke kunne se så langt frem for sig, så han håbede nu blot at hun ville kunne finde vejen.. Hvis.. Altså hun turde tage imod hans indbydelse...

Tidligere på dagen var en ulækker, næsten urørlig seddel kommet ind i huset på kirkegården. Det midlertidige bosted for en elver. På sedlen havde der stået en simpel besked, et klokkeslæt og et sted. Den havde virket venlig i tonen, og høflig, selvom udseendet af beskeden fortalte hende, at dette ikke var en rigmand.. Eller en der måske ikke gik så meget op i hygiejne.
Hun havde brugt lang tid på at overveje mulighederne, men til sidst havde nysgerrigheden overvundet hendes fornuft. Det var typisk Angelie.. Hun ville aldrig lade en sådan chance passere, og denne person havde virket interessant. Det havde ikke været en skrift hun havde genkendt, så det måtte være en fremmed.. En hun ikke kendte, men som alligevel kendte hende. Bare det i sig selv var en bedrift. Angelie var langt fra noget kendt væsen i Di Morga, skønt hun havde gået i det højtstående kredse, været død hele to gange, og var kommet tilbage til livet begge gange. Det var ikke mange andre der havde et cv af den kaliber.
Udenfor parken kunne man høre lyden af den traffikkerede vej, også selvom klokken nærmede sig midnat, var trafikken stadig voldsom og brutal. Biler der dyttede, mennesker der råbte og skreg. Jorden helt eget helvede.. Ja det ville være Di Morga. Imellem vejen og parken, rejste sig nogle høje træer, som en form for hegn. Her havde en pige.. En kvinde siddet på en gren et par meter over jorden. Hun havde siddet helt stille, mens hendes blik var rettet mod den lille høj med det ensomme træ. Det var der de skulle mødes. Hun havde stirret intens på højen de sidste fem minutter, og nu hvor klokken var et minut i midnat, hoppede hun ned fra grenen, med et irriteret brum. Hun havde ikke hørt ham dukke op, og vidste at det var de færreste væsner der kunne bevæge sig så stille. Hvis han overhovedet havde bevæget sig? Måske havde han stået i den samme stilling siden hun var kommet?
Et svagt støn undslap hendes læber, da hoppet fik en smerte til at glide igennem hendes ribben, men hun bevægede sig fortsat over græsset. Hun var som altid let påklædt.. Ikke på nogen slutty måde, men mere praktisk, hvilket gik hendes.. Medsammensvoren på nerverne. Den sorte nederdel stoppede midt på lårene, og afslørede bunden læderspænder omkring den bare hud, hvor knive sad fastspændt. Overkroppen var dækket af en simpel sort tanktop, der svøb sig ind til hendes krop, og viste formerne, som denne kvinde ejede. Fødderne vare bare som altid, og håret slået ud, så vinden rigtig kunne få fat i de røde lokker.
De spidse elverøre vibrerede intens under hendes hår, mens de dybblå øjne kiggede på den tågede skikkelse, der langsomt tog form på bakken, jo tættere hun kom på, og da hun var ti meter fra ham, så hun en velklædt mand.. Ikke mand som de andre, denne var ældre.. Han lignede noget der var taget direkte ud af en gangsterfilm fra 30'erne.
Hun stoppede op, så der stadig var tre meter imellem dem, og lod afventende armene glide over kors, mens hun mærkede græsset under hendes fødder, som svagt beroligede hende.

Katten på grenen over herren, skar hurtigt sit blik imod Angelie, da hun stadigt var et godt stykke længere fra dem. Herren selv fortsatte med æblet, og stoppede først, kort inden Angelie også stoppede op. Et stort smil bredte sig over hans læber, og han tog et dybt sug fra hans cigar. Han skubbede sig væk fra træet, som han ellers før havde lænt sig op af, og rejse så endeligt hovedet, så hans blå øjne kunne stire imod Angelie. Røgen han havde suget ind, blev nu pustet op foran hans ansigt, og han bredte sig et stort smil, og bukkede halvt, som en velkomst. Han skar det sidste stykke skrald af æblet, og skubbede springkniven sammen, inden han lod den droppe ned i sin lomme igen. Herren tykkede en enkelt gang på sin cigar, tog et sug, og fjernede den så med hans nu frie hånd. Han klukkede en enkelt gang, og et stort udsmurt smil, bredte sig over de fine læber, så hans fine hvide tænder kunne ses.
"Angelie C. Walentina.. Smuk, som rygtet lyder på.." Sagde han, med sine fine fløde stemme, og pustede en tyk røg ud til hans side. Han kiggede kort ned af Angelie, men gjorde ikke dette diskret. Han klukkede endnu engang, og lavede et ryk på skuldrene, imens hans blik gled tilbage imod Alngelies ansigt. Han nikkede, en enkelt gang, og løftede sin cigar til læberne igen, hvor efter han tog et dybt sug fra sin cigar.
"Mit navn er Lucius.. Lucius Vorhn.. Men kald mig Signet.." Præcenterede han sig selv, imens han lod røgen han havde intaget flyde ud. Han fortsatte å, imens han holdt sine arme lidt ud til siderne, og tog et par skridt imod Angelie.
"Og det glæder mig, at du tog imod min.. Indbydelse.. Er ikke alle der gør det, når jeg ber andre om at bringe brevet..." Sagde han, og klukkede en enkelt gang, imens han rystede på hovedet, og kiggede væk. Han rejste igen sin cigar til læberne, og tog et dybt sug derfra. Han blev ved med at kiggede ud i tågen, imens han fortsatte.
"Og for at få det frem med det samme, da mine koleger fortæler mig, du ikke har meget hjerte for Djævle.. Og hvis du ikke allerede havde gættet dette, er jeg en af slagsen.." Sagde han, og lod blikket falde tilbage over Angelie. Han hold så sine hænder en smule ud til siderne, og rystede dem en smule.
"Der.. Så ved du det.. Men vendt lige med at slynge næver efter mig endnu, okay?" Sagde han, med en sarkastisk, og drillende stemme, imens hans læber gled ud i et endnu bredere smil, og hele hans hvide tandsæt kunne ses, kun med en enkelt gul tand.
Han stod så stille, og forblev tavs. Afventede hendes raktion på dette. Hvis hun havde været i helvet, og kommet ud med noget af deres, måtte hun have nogen kneb imod hans race, så han gjorde sig klar på at reagere imod et angreb.
Signet rejste så æblet i hans hånd en smule, inden han kastede det op i luften, i en fin bue, imod Angelie. Hvis ikke hun greb det, ville det ramme hendes brystkasse, og så falde til jorden. Katten på grenen bag Signet, havde konstant bare kigget imod Angelie, men hoppede nu ned fra grenen, med et lavt mjiauw. Den forsvandt i en hvid røg, som gled imod jorden, i nærheden af Signets føder, hvor det formede sig sammen til katten igen. Katten lænte sig nu spindene imod Signets ben, aede sig op af ham, og satte sig så ned. Den kiggede op imod Angelie, imens den stille spandt, og svejede sin hale bag sig.

Udsynet blev et kort øjeblik tåget, da han pustede røgen ud i luften imellem dem, og Angelie kunne ikke lade være med at føle en vis irritation over hans udstråling. Den fortalte overlegenhed på det groveste.. Det gjorde det heller ikke bedre at Angelie med det samme følte sig beluret og røgkatten, som befandt sig oppe i træet. Angelie vidste hvordan katte var.. Ligesom hende.. Hun havde trods alt været animagus før hun døde første gang, og katten havde været hendes indre dyr. Hun var dog sikker på at dette havde ændret sig nu hvor hun selv havde ændret sig mindst ligeså meget.
Han kendte hendes navn, og Angelies blik fæstnede sig automatisk fast til hans, mens hun undrende og mistænksomt, kneb øjnene en anelse sammen, men samtidig faldt hendes hoved på skrå i nysgerrighed over præcis hvor meget hans vidste. Da han samtidig lod det indspicerende blik glide ned over hende, rømmede hun sig irriteret for at minde ham om at holde fokus på hendes ansigt, istedet for. Hvad var det med mænd og den slags? Det var utroligt hvad de gjorde med blikket. Nogle gange kunne man føle sig helt pinlig berørt over det. Dette var dog ikke noget Angelie ofte blev, og der skulle mere end et blik til. Følelser var noget hun havde lagt på hylden for længst.. I hvert fald.. Visse følelser. Andre, som vrede og stædighed, var stadig ligeså kraftfulde som dengang hun havde været en hvileløs sjæl.
Lucius.. Hun tyggede diskret på navnet. Navnet var det samme, som på ham hun havde.. Angelies fingre gled automatisk over et aflangt midnatsblå stykke stof, som formede en pose, ved hendes side. Denne pose var hægtet fat i sølvkæden omkring hendes talje, og hun mærkede den beroligende træfløjte igennem stoffet. Fløjten hun brugte til at lulle folk i en hvilken form for søvn hun ønskede.. En urolig søvn, drømmeløs, eller elskovssøvn. Hun frembragte drømme, der passede til omstændighederne, og hjalp hende med at få fingrene i det hun havde brug for.
Det var dog først da han fortalte at han var en djævel, at en lav og irriteret knurren trådte over hendes læber, imens hun bøjede sig en anelse frem i en angrebsstilling. "Jeg tager ikke tilbage!!" hvæsede hun bestemt mellem sammenbidte tænder, og havde allerede lagt venstre hånd på hylstret det gemte hendes fløjte, i håb om at hun ville få brug for den. Han talte dog bare videre, og bad hende vente med at.. angribe? Da han ikke sagde mere efter det, skulede hun istedet bare til ham. "De andre djævle kunne ikke tvinge mig tilbage, og du vil heller ikke få sucess med det" svarede hun stadig i sit hvislende tonefald, inden hun rynkede let på næsen.
Hendes elverøjne opfangede bevægelsen i samme øjeblik som han svang armen for at kaste æblet. Hendes højre hånd gled ned langs låret, og greb fat i skæftet på en lille kniv, som hun rev løs af dens holder. Æblet var i luften, og Angelies øre kunne høre hvordan det suste imod hende. Hun svag armen i en halvbue, og slap kniven da den var næsten lige ud fra hendes bryst. Kniven suste igennem luften i en halvbue, og ramte ind i æblet. Trykket bag kniven, tvang både den og æblet ud af kurs, og begge dele slog ned i græsset tredive centimeter fra hendes venstre fod. Imellemtiden havde hun ikke bemærket kattens forsvinden, men hun opdagede med lethed dens opdukken ved denne djævels fødder, hvor den spindende gled op ad ham.
"Et æble.. Er det dit bedste træk" mumlede hun lavmælt, og himlede opgivende med øjnene.

Signet kneb hurtigt sine øjne sammen, og han tog et skridt tilbage med sin højre fod, for så at rejse hans hænder imellem dem igen. Han skulle til at snakke, men blev afbrudt af hendes ord. Han krummede så sine øjnbryn i en undren, og hans læber gled ud i et roligt smil igen, men hans hændre forblev afværgende imellem dem.
Han skulle igen til at fortsætte, da hun trak sin kniv. Han gjorde sine particler klar til at forvandle sig igen, men så hurtigt at det ikke var ham kniven var beregnet til.
Og nu kom hendes anden sætning så, og han rejste begge sine øjnbryn, og et lavt kluk kom over hans læber inden han lod dem dele for at tale.
"Wow wow... Hah.. Tilbage? Der ned?" Han pegede imod jorden med begge sine peje fingre, og brød så ud i en dyb og rolig latter, imens han rystede på hovedet, og vinkede sin ene hånd imod Angelie en enkelt gang.
"Ahh sødt.. Men det er nok det sidste sted jeg har tænkt mig at tage nogen som helst... Mig og fader er ikke på bølgelængde for tiden.." Sagde han, og klukkede vidre, imens han rystede på hovedet igen. Han rejste så sin cigar til læberne, og tog et dybt sug derfra, som han lod skubbe ud af næsen. Han kiggede så kort ned imod æblet da hun nævnte det, og fnøs lavt imens bliket gled op på hendes ansigt igen.
"Ikke meget æble i det, smukke.." Sagde han, og smilte stort. Æblet forsvandt så med et lavt puff, og efterlod kun en tynd røg der hvor det havde været. Signet rejste sin cigar til læberne igen, tog et dybt sug, og smed den smule der var tilbage, på jorden ved hans side. Han holdt så sine hænder imellem dem, og holdt sine håndflader ned af.
"Så tag nu lige og slap af, og lad mig forklare, uden at føle jeg har en kniv for struben, okay?" Spurgte han, og rejste sine øjnbryn. Hans øjne gled kort ned over den fine pose Angelie havde på siden, som han gættede på at hun havde fløjten i. Han kiggede dog ikke imod den længe, inden øjnene gled tilbage imod hendes ansigt. Han foldede så sine hænder en anelse ud til siderne, og rejste sine øjnbryn igen.
"Okay?" Spurgte han, med et spørgende ansigt. Katten ved hans fod stirede imellem den kniv Angelie have kastet, og hende, inden den tog initiative til at rejse sig. Den trippede med rolige skridt imod kniven, og snuste til den. Den kiggede så kort op imod Angelie, og satte sig ned, imens den stille begyndte at spinde igen.
Signet kiggede ned på katten, med sine øjne knebet en smule sammen. Han fløjtede så af den, og knipsede imens han pegede imod jorden ved hans side.
"Azasiel, kom her over..." Katten kiggede bag sig, imod ham, og hvæsede stille. Den kigged eså tilbage op på Angelie, og forsvandt i en hvid røg, som gled tilbage til Signet, hvor den formede sig til katten igen. Denne hvæsede så op imod Signet endnu engang, og Signet kiggede ned imod den, og lavede en grimase, inden han blidt puffede til den med spidsen af sin sko. Katten mjiauwede så glad, og slog blidt med poterne imod skoen. Signet rullede med øjnene, og gled sin opmærksomhed tilbage imod Angelie, med et irriteret suk. Han tålmodighed rakte ikke til det her, og Azasiels drillerier hjalp ikke.

Underligt nok irriterede det hende endnu mere at han blev ved med at opretholde denne rolige facade. Angelie vidste at hun burde blive sendt tilbage til helvedets flammer, men på den anden side. Det var vel deres fejltagelse, at de havde lukket hende ud derfra i første omgang. Det havde ikke ligefrem været let. Faktisk havde hun aldrig udsat sig selv for sådan en prøvelse, og alt i hende havde ændret sig efterfølgende. Hun havde et bånd til sin morder, hun havde fået nye evner der skulle trænes, og de var stadig ikke på deres stærkeste niveau.
Dan han slog en latter op og pegede ned i jorden, fulgte hende blik undrende hans fingre, inden de søgte hans øjne igen. Hendes blik var forvirret, undrende og stadig mistænksomt, mens hun vippede hovedet til den modsatte side. "Hvis du ikke vil sende mig derned" sagde hun langsomt, og bed sig kort i underlæben, mens hun skævede mod kniven, der stadig sad i det hun troede var et æble. Det passede med at han i det øjeblik kommenterede det, og Angelie så æblet forsvinde op i røg, og efterlade hendes kniv i jorden. Samtidig hørte hun resten af cigaren, der landede på jorden, og en skygge gled automatisk over Angelies ansigt. "Du har forhåbentlig ikke tænkt dig at efterlade det der" hvislede hun køligt, og skævede mod cigarstumpen, inden hun vendte det vrede blik helt mod ham. Katten interesserede hende på ingen måde længere, og Angelie knyttede langsomt næverne.
Hun kunne dog ikke lade være med at få et bittert smil over læberne, da han fortalte at han ønskede at forklare hvorfor han var der. Hun var enig, og hun ønskede at kende grunden til at han havde kontaktet hende. Det var utroligt at han i det hele taget havde fået en besked ind til hende i vampyrens bolig. Hun rettede sig dog langsomt op, og nikkede svagt. "Fortæl" svarede hun kort, inden hun vendte blikket mod et træ, og trådte de få skridt over til det, hvorefter hun lod ryggen falde afslappende mod stammen, mens hendes afventende blik hvilede på manden.
Da katten dog stod omkring hendes kniv, var Angelie klar til at fare frem og tage den, i tilfælde af at den ville løbe afsted med den, men eftersom der ikke skete andet, og at katten forsvandt tilbage til sin herre, lod Angelie kniven sidde i jorden, inden hun stadig kiggede mod ham. "Bliver det idag?" tilføjede hun utålmodigt, og rystede opgivende på hovedet.

Signet afventede hendes svar, og vedligeholdt hans tålmodighed, i et kort sykke endnu. Han svingede sine fingre rundt i cirkler et par gange, som for at skynde på hende, og han sukkede med blikket da hun endeligt begyndte at tale igen. Han nikkede så godtagende for hvad hun sagde, og svingede igen med armende et par gange.
"Ja, ja, 'Hvorfor så kontakte mig', nemlig, det er det der er spørgsmålet, og det skal du få et svar på skat.. Jeg har bare problemer med at tale, med en kniv for struben.." Sagde han, med et enkelt kluk. Han rynkede så brynende en smule forundret, da hun nævnte hans cigar,o g kiggede efter den i et sekundt inden han kiggede tilbage. Hans læber formede et halvt vredt blik, og han strak sine kæber, så hans tænder kort kom til syne. Men hans læber blev så tvunget ud i endnu et smil, dette denne gang, tydeligtvis falskt.
"Nej... Nej da.. Så sandeligt ikke... Min kære, Angelie... Azasiel.." Han knipsede imod cigaren, og katten luntede ivrigt imod den. Imens brummede han stille til sig selv, og gik imod Angelies kniv. Han knælede sig hurtigt ned, greb fat i den og rev den op, for så at vende sig imod hende. Hans greb fastnede på kniven, imens hans blik stirede imod hendes øjne og han rejste sig. Han lukkede så øjnene, og sukkede, inden han rystede på hovedet, og holdt sine hænder defensivt op.
"Undskyld.. Undskyld min.. Opførsel, frk. Men hey.. Du har sluppet væk fra flere Djævle, så et eller andet trick må du jo have imod os.." Sagde han, med hans igen rolige stemme. Han slappede mere af i kroppen, og løsnede håndledet han havde kniven ved. Han svingede så kniven rundt i luften, og greb den med bladet imod sig selv.
"Så du må undskylde en simple herres.. 'Lette' Nervøsitet, og korte lunte.." Sagde han, og afsluttede med en stille klukken, i det hans hånd, der holdt kniven, blev til en tyk røg. Røgen lagde sig under kniven, og bar den så langsomt imod Angelie, uden at Signet selv behøvede at bevæge sig. Da kniven så var ovre ved hende, pegede Signet imod den, med sin anden hånd.
"Vil du så ikke være sød, at stikke den tilbage i hylstret..." Sagde han, og klukkede en enkelt gang, med et bredt smil, så sandeligt ikke ignorant overfor den sjofle misforståelse, der kunne være fra hans ord. Knivens skaft var vendt imod Angelie, og den blev holdt stille foran hende. Hvis ikke hun tog den, blev den tapt på jorden, i det røgen vendte tilbage til hans hånd, og han pegede imod hende da hans hånd igen var formet.
"Nå.. Så er det vidst på tide jeg..." Han stoppede op, da katten stoppede ved hans sie, med hans slukkede cigar, sidelæns i munden. Hans hånd forsvandt igen, for så at få cigaren løftet op til sig. Han holdt den så frem med flad hånd imod Angelie, inden han pustede imod den, og den forsvandt i en tyk røg.
"TIlfreds? Hmh.. Men ja, på tide jeg forklare mig.." Sagde han, og tog et par skridt imod Angelie, så han ikke stod mere end et par meter fra træet, og hende. Han holdt så sine hænder ud foran sig, som en god taler.
"Jeg ved, at du har noget, du ikke burde have..." Sagde han, og pegede først imod hende, så ned imod den fine pose, der formegentligt bar hendes fløjte.
"Noget jeg ved mine.. Slægtninge.. Åbenbart ikke var så glade ved at du tog.. Og når de ikke er det... Betyder det, at denne.. Genstand.. Er noget værd.." Sagde han, imens han langsomt begyndte at gå til siden, i en halv bue foran hende. Han havde kigget imod jorden foran sig imens han snakkede, og lavede smålige fagter. Da han så var færdig og stoppede, drejede han hovedet imod Angelie igen, og smilte lumskt.
"Og jeg kan rigtig godt lide ting der er noget værd..." Sagde han, og rejste sit ene øjnbryn.

Det undrede hende ikke, at han var i stand til at afslutte hendes sætning, og Angelie kommenterede ikke yderligere på det, da han snakkede. Igen knurrede hun dog diskret da han kaldte hende skat. Hun brød sig ikke om disse navne han havde en tendens til at bruge, selvom mange piger åbenbart holdt af den slags. Jovist elskede hun at høre det fra personer hun elskede, men han var ikke en af dem.. Det var de færreste der var en del af dem. "Jeg har et navn, bare så du ved det" bemærkede hun opgivende, og rystede let på hovedet, hvorefter hun dog genfandt fatningen, og lod tungespidsen glide ud imellem læberne, for derefter at fugte dem svagt, og forsvinde ind i det trygge gemme endnu engang.
Hun nikkede let, da hun så katten vandre mod skoddet, og vendte derpå sin opmærksomhed mod denne Lucifer igen. Forbandet! Angelie trådte t skridt frem mod kniven, men hun var for langsom.. Han havde allerede samlet den op, og som hun stod der, stiv i kroppen og afventende på hvad der ville ske, overvejede hun kort sine muligheder. Hun havde flere knive på sig, så forsvarsløs var hun under ingen omstændigheder. Hun lyttede samtidig til hans tale om hvordan hun måtte have brugt tricks.. Jo det havde hun skam, og rigeligt af dem måtte Angelie indrømme. Hun havde heller aldrig klaret turen, hvis ikke en djævel havde hjulpet hende. Hendes øjne var dog hele tiden fæstnet på kniven, som han kastede op i luften, og greb igen.
Hans undskyldning sagde hende intet, og af samme grund kommenterede hun heller ikke på den. Istedet så hun hvordan røgen fik kniven til at svæve frem imod hende, og hørte hans bøn om at hun skulle pakke den tilbage hvor den var kommet fra. Forsigtigt rakte hun ud, og strøg de slanke fingre omkring skæftet, for derefter at stikke den tilbage i skeden, hvorefter hun glattede nederdelen nedover den igen, så knivens placering knap var synlig. Det var dg nu at den spændende del startede.. Den del hun havde ventet på at høre.. Det sås tydeligt på hende, eftersom Angelies blik med et blev opmærksomt, og det viede ikke fra hans på noget tidspunkt. Et kort nik viste at hun var tilfreds, da han vist cigarskoddet, og hun ventede på han skulle fortsætte sin snak.
Da han trådte frem mod hende, sitrede hun let, men flyttede sig dog ikke ud af stedet. Nu hørte hun ordene flyde, og mens hendes ansigt langsomt blev interesseret, mærkede hun også at hans nærhed begyndte at gøre hende nervøs. Hun havde noget hun ikke burde have? Undrende kiggede hun på ham, men da hun så hvor han pegede hen, lagde hun automatisk en beskyttende hånd over fløjten. "Det er min.. Den kaldte efter mig" svarede hun vredt og beskyttende, som var det et barn han ønskede at fratage hende.
Hendes blik fulgte ham automatisk da han gik til siden i en halvbue, så hun stod med siden til ham, men stadig havde ham inden for sin synsvidde. Samtidig rykkede hun på sig, så hendes krop var imellem ham og fløjten, mens hun stadig holdt hånden omkring posen og fløjten. Hun lyttede.. Hans familie.. Hvorfor skulle det interessere hende?
Langsomt kneb hun øjnene sammen, da hun så det luskede smil komme over denne mands læber, og hun reagerede hurtigt på hans sidst ord. Hun bøjede knæene, og satte i et spring, op i træet, hvor hun elegant fik slynget sig op mellem grenene, og placerede sig, siddende på hug, med en hånd på grenen, og en på fløjten, mens hun hvæste voldsomt af ham, som en forvokset vildkat. "Den er min! Du får den ikke!"

Signet stirede kort ned på fløjten, da hun reagerede på så defensive en måde, og kneb sine øjne en smule sammen af hvad hun sagde. En genstand fra helved.. Der havde kaldt? Efter en Elver? Kunne han knapt tro på, men han ignorerede det, og lod pigen have sine søde drøme, og rystede afværgende på hovedet, og vinkede med armende.
"Roolig nu Angelie j... Wow wow... Rolig, for... Come on?!" Råbte han efter Angelie da hun hoppede op i træet. Han trådte hen hvor hun stod før, og kiggede op på hende. Han klukkede en enkelt gang, og rystede på hovedet, imens han rejste sine skulder.
"Du har en være tålmodighed end mig.. Og du er en Elver, come on.. Giv mig en chance her.." Han forsvandt, og blev til røg. En røg som så hurtigt gled op til den gren som hun var på, men bare en del skridt længere ud, hvor grenen var tyndere. Røgen samlede sig, og blev hurtigt til Signet igen, som nu sad på hug på grenen. Den ville være knækket hvis han havde den vægt, han så ud til at have.
"Jeg nyder blot at være mystisk..." Sagde han, og smilte lumskt igen. Men han holdt så en hånd imod hende, som for at stoppe hende, skulle hun gøre klar til at hoppe et andet sted hen.
"Men vent! Vent.. Jeg ber.. Lad mig fortsætte.. Frk. Walentine.." Sagde han, og holdt sine hænder en smule ud til siderne. Hvis hun slappede af, og sad stille, sukkede han levt, og lod sine hænder synke.
"Tak.. Ja.. Du har gættet hvad jeg snakker om.. Men! Den er ikke det eneste du har, der er noget værd.." Sagde han så, med en forklarende stemme. Han smilte så, mere roligt denne gang, og hvilede sine håndled imod sine knæ, og pegede med begge hænder imod hende.
"Dig... Og din evne til at ku bruge det.. Lille fine stykke træ der.. Eller hvad pokker den nu er lavet af, interessere mig ikke, men du gør.." Afsluttede han, og lod sine hænder falde mere roligt ned igen.
"Og jeg har måske også måder, som kunne gøre mig..." Hans fingre holdt op, og trak i hans jakke en enkelt gang. "Nyttig for dig.." Afsluttede han, og lagde sit hoved en anelse på skrå. Han sad og var stille et kort øje blik, hvor hans blå øjne stirede imod Angelies, og en tynd røg skar sig rundt i dem, som vækkeds der en gnist i dem. Han rømmede sig så, og slog sine hænder imod sine knæ.
"Nå.. Men hvis det vækkede, bare den mindste smule interesse, så lad os fortsætte en civiliseret samtale, nede på jorden... Ja undskyld, men ikke os begge er lige glade for at klatre i træer..." Sagde han, og smilede sarkastisk, også som om han ville snære en smule af hende. Han forsvandt så i en sort røg igen, og røgen faldt omkring grenen, og så ned på jorden, hvor den hurtigt samlede sig til Signet igen.
"Signet tog et par skridt væk fra træer, for at gøre plads, skulle hun vælge at komme med. Han brummede stille, imens han hviskede stile ord på Arabisk, som kunne lyde hen af en banden. Han rakte ind i sin jakke, og tog en pakke Camels cigaretter frem fra sin inderlomme, og skubbede en op. Han omfavnede den med sine læber, for at lyfte den ud af pakken. Han rejste så en hånd, hvor på en finger andtændte i en klar flamme, som han brugte til at starte cigaretten. Han tog så et dybt sug, som næsten åd halvdelen af smøgen væk, som han så skød ud af sin næse med et lavt suk, og endnu en kort banden på Arabisk. Han vente sig så om, lagde hænderne imod livet, og kiggede afventende op imod Angelie.

Hvæsende stirrede hun stadig indædt på ham, mens han stod og prøvede at få hende til at falde ned. Han kunne sige, tro og gøre hvad han ville, men at få hendes instrument ville blive over hendes lig. Ligemeget hvad han havde i planerne ville hun ikke være en del af det.. Det havde hun egentlig sagt om mange mennesker, og væsner, men alligevel havde hun en tendens til at rode sig ud i problemer med lige netop disse. For nyligt havde hun endda indgået en aftale med sin ærkefjende.. Dem havde hun hele to stykker af, og nu arbejdede hun sammen med den ene.. Hvor lavt kunne man dog synke. Hun rystede dog stadig af vrede, da hun viste den hvide perlerække af tænder, da han kommenterede hendes utålmodighed. Hun vidste det ikke var normal elveropførsel, og denne følelse, og de andre mørke følelser hun ejede, stammede fra det bånd hun havde med en dæmon. Det skabte nogle mørke og forvredne tankegange i hendes elversind, og gjorde hende i stand til at være som hun havde været som spøgelse. Men alt dette var ikke noget hun havde tænkt sig at fortælle denne djævel..
Da hun så ham materialisere sig ind til røg igen, og svæve op imod hende, pressede Angelie sig tæt ind mod stammen, og gjorde klar til at klatre væk fra ham, hvis han skulle prøve på så meget som at trække vejret for hurtigt.. Præcis som et sky dyr. Men fordi han bad hende blive, faktisk bad, så blev Angelie på grenen, dog stadig på spring, hvis det skulle blive nødvendigt, mens hun rystede let på hovedet, både af overraskelse og undren. "Hvem er du?" hvislede hun lavmælt, som om det undrede hende meget.. Han virkede som om han vidste så meget om hende, og hun anede intet om ham. Hvordan kendte han til hendes evner? Hun var hans interesse? "Hvordan kan du være interesseret i mig?" svarede hun spørgende, mens hun bed fast i sin underlæbe, og lod for første gang blikket søge ned mod jorden, da han nævnte at han måske også kunne gøre sig nyttig.
"Jeg beklager.." sagde hun langsomt, og tonen bar en spydig snert. "..Men medmindre du vil række mig et bære af dit blod, og fortælle mig dine evner, så tvivler jeg på du har noget jeg kan bruge" mumlede hun, og trak let på skuldrene, inden hun svang sig ned på grenen nedenunder, og derefter lod sig glide helt ned på jorden i endnu et hop, men denne gang da hun landede, gispede hun endnu engang i en svag smerte og tog sig til ribbenene, som hun havde bøjet dagen forinden, i et mindre opgør med hendes sammensvorne.
Hun vidste at han havde fulgt med, og hun hævede blikket og kiggede over mod ham, inden hun sendte ham et afventende blik. Hun ønskede at høre hvad han havde brug for.. Hvad han havde brug for hende til. Hvis tilbudet var bedre end lazarus' kunne det jo være hun ville skifte mening. "Hvor må det være rart at være omgivet af sådan en nikotinsky" bemærkede hun i et ironisk tonefald, inden hun bed resten af smerten i sig, og lod igen armene glide over kors.

Signet fulgte hende med blikket da hun kom ned, og vente sig i en bølgende bevægelse, så hans jakke lavede en bue omkring ham. Han rystede på hovedet, og knurrede lavt, imens han tog endnu et dybt sug fra sin cigaret, imens han lod sin anden hånd blive på hans side.
"Hvem jeg er? Hmf.. Bare endnu en, af den store... Lucifers.. Sønner.." Sagde han stille, og rystede på hovedet, imens han drejede om på hælende, og holdt sin arme ud til siderne. Hans blik havde igen ændret sig, til det, en anelse mere frustrerede, og tålmodighedsløse udtryk. Hans ansigt lavede så et læt tik, og han klukkede hysterisk, imens han slog sine arme ud til siderne.
"Oh.. Ah.. Bare et bære af dit blod, hm? Jammen det, er jo altid en sund ting at dele ud, er det ikke? Mhmm, specielt til en der ikke bryder sig om dig, og din race..." Han fnøs så irriteret, og rystede på hovedet, imens han sugede det sidste røg der kunne komme ud fra hans cigaret, og knipsede med en finger, for at få skodet til at forsvinde op i røg. han kiggede så tilbage på hende, til hendes kommentar, og fnøs, med et halvt smil, der næsten kunne tyde på morskab. Han holdt så armende ud til siderne og talte.
"Hey.. Hvad kan jeg sige.." Hans krop materialiserede sig igen, og blev til en tyk røg.
"Kan ikke leve uden det." Hans stemme lød nu som om den var over altlige omkring hende, og havde ikke længere en mund, eller retning det kom fra. Men Signet samlede sig hurtigt foran hende igen, og sukkede, imens han lagde hænderne, hvilende på hver side af hans talje igen.
"Nå.. Ja.. Et bæger af mit blod..." Sagde han så, med sin rolige stemme, gradvist returnerende til ham igen. Han nikkede et par gange, og pressede læberne sammen, imens han kiggede rundt. Han krydsede så sine arme foran sig, og klæede hans kæber, imens hans blålige øjne, med den tynde røg cirkulerende i dem, stirede imod Angelies.
"Og hvad så? Hvad ville du tilbyde mig, hvis at jeg gav dig det, hm? Og.. Inden du svare på det... Skal du huske.. Hvad.. Det er jeg gør for dig..." Sagde han imens hans øjne kneb en anelse sammen, og han pegede på hende, med to fingre. Han slog så sin hånd, der havde peget, ud til siden, og klukkede en enkelt gang.
"Hey, for alt hvad jeg ved, kunne du vælge at bruge dett blod til et ritual, hvor du dræber mig, og en eller anden anden via mit offer, ik?" Sagde han, og smilte halvt. Han lagde så sin arm over den anden, så de var krydset foran ham igen.
"Hvor.. Meget... Vil du gerne have dette blod?" Spurgte han, med sin rolige stemme, og med ganske seriøse øjne. Hans blik legede ikke mere.. Nu var det ren forretning.. Og måske lige en smule Gambling ind under det..
Den bedste form for forretning...

Under hele denne snak begyndte det at gå op for Angelie at hun rent faktisk havde en reel chance for at få fingre i hans blod allerede. Hun vidste ikke om det skulle forurolige hende, eller glæde hende. Faktisk anede hun ikke engang selv hvad det skulle bruges til. Hun var blevet stillet en opgave, og havde i sinde at løse den.. Sådan gjorde en loyal tjener, og det var alt hvad hun var. Hun havde brug for en til at lede hende, og hun havde fået det, selvom den opgave han havde udsted hende var noget af det værste han kunne sætte hende i færd med. "Så vidt jeg ved er det værste dit blod vil blive brugt som, en appetitvækker" bemærkede hun tørt, eftersom det var hvad hun troede de forskellige typer skulle bruges til. Til at finde den bedste smag af dem alle.
Ligesom ham vidste hun at dette var gambling, og et forkert ord kunne ødelægge resten af hendes livs tilstedeværelse.. En pagt med djævlen.. Hvor ironisk når man tænkte over det, og mens Angelie langsomt begyndte at bevæge sig frem og tilbage, tænkende over hvert eneste aspekt i denne situation. Noget hun normalt ikke gjorde, men alligevel havde valgt at bruge tiden på.
"Så du siger.." sagde hun langsomt, og stoppede op foran ham, hvorefter hun vendte blikket mod ham med et undrende blik. "At hvis jeg kan tilbyde noget du ønsker, så vil du give mig det bæger?" mumlede hun, og hævede let det ene øjenbryn mens hun overvejede om det var hvad han mente. Dog var hun ikke i tvivl.. Hun ville bare have en bekræftelse. I stedet for tog hun langsomt en dyb indånding, og så ham nu tage form som røgen igen. Opgivende himlede hun med øjnene af ham, og ventede til han havde materialiseret sig igen, uden at lade sig mærke med stemmen, der lød som om den var overalt omkring hende. Hun havde oplevet langt værre ting end ham, og nægtede at lade sig skræmme.
Det gik dog også op for hende, at han aldrig havde besvaret hendes spørgsmål fra før. "Hvad er det du mener du kan bruge fra mig?" spurgte hun langsomt, og lod det samme forretningslook glide over hende, som han havde antaget, mens hun afventede svaret. "Nævn din pris for det jeg ønsker, og jeg skal fortælle om det er acceptabelt" tilføjede hun dog lidt efter, inden hun trådte et enkelt skridt tilbage, og lod tænkende en finger hvile mod hendes hage. Hun svarede dog heller ikke på hans spørgsmål om hvor meget hun ønskede det. Hun vidste det var noget der skulle bruges i de fremtidige planer om overtagelsen af landet, det var dog ikke noget hun havde tænkt sig at fortælle denne djævel.
"Du undlod også at besvare et af mine andre spørgsmål" bemærkede hun ligegyldigt, og trak let på skuldrene, mens hun lod blikket glide rundt i parken, og overvejede hvordan hun helst skulle stille dette an. "Hvad, og hvor meget ved du rent faktisk om mig`?"

Signet lænede forundret sit hoved tilbage, da hun nævnte, hvad hun regnede med hans blod skulle bruges til. Appetitvækker? Havde hun tænkt sig at tilbyde hans blod til en skide vampyr? Hans dybe latter slog over ham igen, og han rystede på hovedet et par gange, inden han kløede sin ise, og kiggede ned i jorden ved hans side.
"Ahh.. Appetitvækker... Til hvad? Til en vampyr? Eller.. Måske en anden Djævel, med smag for slagsen? Som du.. Skal ud af en aftale med, hm? Eller.. Ind i en? Pff.." Han fnøs, og rystede på hovedet, imens han krysede sine arme, og kiggede kort væk.
Signet blev stille, imens hun fortsatte. Flere spørgsmål. Endnu eflere spørgsmål. Kunne det blive ved? Da hun endeligt blev stille, og afsluttede med sit sidste spørgsmål, skød hans ansigt imod Angelie, og øjnene blev klemt sammen. Han trak vejret dybt, og det blev lettet med et hakkende pust. Han knurrede så højt, og forsvandt i en tyk røg, for at samle sig ikke langt fra hande igen, med sine øjne fikseret på hendes igen, men denne gang vidt åbne, og med en manisk galskab i hans øjne.
"Jeg ved hvad jeg vil vide, og jeg ved det fordi jeg VIL vide det!!" Råbte han højt, nu med en langt fra fløde stemme, men i stedet med en dyb, hæs, dominerende og mest af alt vred stemme. Han forsvandt så hurtigt i røg igen, for at afværge instinktive reflexer fra Angelie, der måske ville skade ham. Hans røg delte sig, og begyndte nu at kredse omkring Angelie, med kun en meters afstand på hver side. Hans stemme talte igen, som om han kunne være hvor som helst i den tykke røg, der havde lagt sig som et fængsel omkring hende.
"Jeg finder ud af ting, fordi jeg vil vide mere... Mere! Jeg vil have mere! Jeg vil have hvad jeg ikke fik! Jeg vil have hvad jeg ved jeg fortjente! Hvad jeg blev snydt fra!!" Hans stemme var stadigt vred, og høj, så selv folk uden for parken, ville nemt kunne høre ham.
Røgen omkring hende, var ikke mere end den så ud til, og hvis hun langede ud efter den med en kniv, eller så, ville det bare rskære igennem, og hun kunne også sagtens selv løbe igennem.
Røgen blev ved med at cirkulere omkring hende i et par sekunder mere, inden det skar ud til siden, og slog imod jorden, for så at forme Signet igen. Han trak vejret dynt, og hostede et par gange. Han rakteså ind i sin lomme, imens han igen begyndte at snakke.
"Og jeg har tænkt mig at få dette... Ved at starte med, at bringe alt hvad der er stærkere end mig, ned med nakken... Der iblandt, den nuværende hersker, af det her lorte land.." Mumlede han nu, med en irriteret stemme. Hans øjnes blå farve var forsvundet, og blevet erstatte med den grålige, fra den røg der altid havde været i.. Han tog sin cigaret pakke op til munden, og tændte sig endnu en cigaret, alt imens hans øjne fikserede på Angelie igen. Han var helle tiden klar til at afværge et angreb fra hende, da han godt vidste hans overreagering, måtte have virket fjendtlig. Men da han tog et dybt sug fra sin cigaret, blussede hans øjne langsomt op i den blå farve igen. Han pegede så på Angelie, med to fingre.
"Og det er der jeg har brug for dig.. Din evne med den fløjte, er lige det trumpf kort jeg mangler... Og jeg vil gå meget langt... For at modtage det kort..." Sagde han, og kneb sine øjne en anelse sammen. Han trådte så nogen skridt til siden, og pegede på Angelie igen.
"Jeg kan tilbyde dig alt.. Hus.. Rigdom.. Penthouse.. Penge er ikke et problem.. Men mit blod, vil ikke være dig til megen nytte som en... 'Appetitvækker'.. Hmh.. Mit blod er nok mere røg, end noget andet, tro mig, din.. What ever.. Der gerne vil have blod, vil ikke have mit.." Sagde han, og vinkede afværgende med en hånd, og tog et par skridt til hans side, og vente ryggen til hende, og tog endnu et sug fra sin smøg. Nu ville være et oplagt mulighed, hvis hun ville ham noget ondt. Han havde ryggen til, og så ikke ud til at holde øje med hende. Han tog et dybt sug fra sin cigaret, og slog skådet væk, som i luften forsvandt ud i røg..

HVad hun havde regnet med, var ikke til at vide, men en ting var sikkert. Dette var ikke hvad hun havde i tankerne. Hun nikkede dog til det med appetitvækker. Det var hvad hun kunne gå ud fra. "Hvem det er til og hvorfor er ligegyldigt.. Jeg fik en opgave, og jeg leverer" svarede hun kort og kontant, inden et let skuldertræk viste, at sådan var tingene bare, og der var ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved dem. Kort lukkede hun øjnene, men de fløj øjeblikkeligt op igen, da hun hørte et råb.. En hel række råb, og forbavset kiggede hun op på ham med overraskelsen malet i ansigtet. Tog hun meget fejlen, eller var han lunte lige blevet brændt ned? Han vidste det fordi han ville vide det, og Angelie tabte nu også langsomt tålmodigheden, mens hun langsomt bøjede sig forover i angrebsstillingen igen, samtidig med at han langsomt materialiserede sig ind til røgen igen, og begyndte at svæve omkring hende. "Og hvorfor fanden VIL du så vide noget som helst om mig!?" Råbte hun voldsomt tilbage mod røgen, mens hun brummede vredt over dette optrin. Det ville ende med at trække folk til hvis det fortsatte, men dette var ikke noget hun brugte tid på at tænke over, når hun var på vej op i det røde felt, og denne djævel havde gjort et fandens godt arbejde med at tvinge hende derop. Irriteret mærkede og hørte hun røgen, og bare for at afprøve, sendte hun et slag direkte igennem den, og måtte ærgre sig over at det ikke ville skade ham på nogen måde.
Hun nåede dog ikke at slå flere gange til røgen, før den forsvandt væk og igen blev til denne ældre person, som endnu engang trak en af sine forbandede cigaretter frem, og Angelie skulede vredt til ham, stadig med næverne knyttet. Hun hørte hans ord, endnu et magtbegærligt væsen. "Suprise" svarede hun iskoldt, og viste kort sine tænder i en snerren, men da han nåede til delen med at den nuværende hersker skulle væltes, gled en hinde af overraskelse over hendes ansigt, og Angelie rettede sig automatisk op. Han havde brug for hende til at vælte herskeren. Smilet kom hurtigt over hendes læber ved denne oplysning, og Angelie nikkede langsomt, mens en tanke tog form i hendes hoved. Hendes forhenværende hidsighed var væk, og havde kun efterladt en tænkende mine, og pegefingeren gled igen op til hendes hage. "Så du ønsker altså at slå en handel af omkring min loyalitet i en kamp" bemærkede hun langsomt, og en kort og kølig latter slog op fra hendes strube, inden hun nikkede. "Jeg har et forslag.. Ingen er stærkere end det svageste led.. Du kan træde med i min plan om at vælte herskeren.. Det financielle er allerede støttet af en vampyr, og han ville elske at tro, at endnu et væsen har valgt at stille sig på hans side" forklarede hun hurtigt, og hævede let det ene blik, for at se om Sigment kunne være interesseret i en sådan handel. Angelie ønskede at han tog med, og når herskeren var væltet, kunne han altid tage Lazarus bagefter.. Det ville ikke røre hende det fjerneste alligevel.. Lazarus var intet andet end et objekt for hende. "Når målet er nået, kan du gøre hvad du ønsker.. Til gengæld skal jeg bruge et bæger af dit blod.. Ligemeget hvor røget det er" tilføjede hun langsomt, og sendte ham et let og afventende blik, inden hun begyndte at bevæge sig roligt frem mod ham.

Signet tog et dybt sug fra hans cigaret, og rejste langsomt et øjnbryn, af hendes ændring af temperament. Prcis som han selv havde gjort.. Han drejede hastigt om på hælende, og tog et dybt sug fra hans cigaret, som han lod forlade sin mund, sammen med sine ord.
"Var lige præcis min tanke." Sagde han, og holdt sine hænder ud foran sig, med fingrende presset imod hindanen. Han frøs dog da hun kom med sin 'ide', og stod stille i et kort sekund, med et fuldstændigt uforstået blik. Det tog ham utalige sekunder, hvilket også var nok for Angelie til at nå og blive færdig med at snakke, inden der kom et halvt fnys, halv later fra ham, og han skar ud i en forundret grimasse.
"Med.. I din plan? Heh.. Ehh.. Fantastisk.. Lige præcis hvad jeg har allermest lyst til... Allermest, fucking! lyst til!" Råbte han højt, rev sin hat af, og kastede den hårdt imod jorden. Hatten blev til røg da den landede, og forsvandt hurtigt. Han lavede nogen fagter ud i Angelies retning, som om han fik spasmer, og fnøs lavt. Han vendte sig så brat om, og tog et par skritd væk, imens han køret sin hånd over sit tilbageglattede hår.
"Altid en 'del' af en plan.. Fantastisk..." Han drejede sig så om igen, så han vente imod Angelie, og kløede sig i nakken.
"Jeg har allerede en plan.. Og hvis du ønsker nogen plan for at nedbryde Ma'lakel, hvor jeg er indblandet... Bliver det som en del af min.. Give me kredit... Det er mig der er magtsyg her... Ikke dig.." Sagde han, imens han pegede en finger imod Angelie. Han klukkede så en enkelt gang, og kørte sin hånd ned af sit ansigt, inden han så pegede imod Angelie igen.
"Og hvis.. Du ikke går med på min plan.. Kan den stadigt lykkedes... Så den vil virke.. Uden dig.. Men... Skulle du.. Og denne... Vampyr.. Ende med at besejre Ma'lakel? Med.. Din! Plan... Hah.. Jammen hvem er så den næst bæste i Di Morga?" Sagde han, og holdt sine arme ud til siderne, uden at fjerne blikket fra Angelie. Hans hat blev samlet af en stor mængde røg, i hans ene hånd igen, og den blev lagt fint tilbage på hans hoved, inden han krysede sine arme igen.
"Og jeg har ikke lyst til at besejre en, der så.. Ubehøvlet.. Ungik min fader... Det respektere jeg dig alt for meget til." Sagde han stille, nu med en mere rolig, og seriøs stemme igen. Han nikkede så et par gange, og drejde sit hoved i cirkler.
"Men tro mig.. Hvis jeg bliver nød til det... Så sender jeg dig fluks tilbage i hans hænder, og så kan du sige farvel til den fløjte, og ja.. Til dig selv.." Hans stemme slog næsten ud i en halv hvisken. Hans blik blev mere sammentrukket, og det virkede ikke som om han var glad for at true hende. Det virkede som om han mente det han sagde, og at han ikke ønskede at skulle besejre hende, en senere dag. Hun havde været der nede, og havde selv kæmpet sig op.. Han måtte tigge og be om det.. Tigge og be, og så fik han kun lov til at vende tilbage, halvt den Djævel han var før... Nej men hun.. Hun kom selv ud... Og måske en dag, hvis ikke hun tvang ham til også at besejre hende, ville han spørge hende, hvordan.. Så hvis han nogen sinde blev tvunget tilbage, kunne han komme ud igen...

Et kort øjeblik troede hun faktisk at han ville være klar til at acceptere tilbudet. Hun var dog sikker på han havde misforstået noget her.. Det var ikke kun hendes plan.. De havde alle planer, forskellige planer, men med det samme mål og hvorfor ikke udrydde målet sammen, istedet for at prøve hver for sig? Det var grunden til at hun i sidste ende havde stillet sig på samme side som vampyren hun hadede. Nogle ting var bare vigtigere end hadet til en anden person. Vigtigere end et personligt opgør.
Hun fortsatte stadig med at gå frem imod ham, selv da han fik sit raserianfald, og følte trangen til at trampe sin egen hat i stykker. Normalt ville hun havde kaldt det en barnlig opførsel. "Æd dog lige din stolthed.. Så længe målet nås, er det ligegyldigt hvis plan det er" hvislede hun koldt, og sendte ham et skuffet blik, som man normalt ville give et barn, der havde opført sig forkert.
Dette betød dog samtidig at hun måtte ligge øre til hans længere tale, og langsomt gled hendes øjenbryn en anelse i vejret. Så det kunne han hvad. "Fint" svarede hun ligegyldigt og sendte ham et smil, inden hun vendte let rundt på hælen, og begyndte at bevæge sig væk fra ham. Dog stoppede hun op og kiggede sig over skulderen. "Det bliver på min måde, eller uden mig.. Valget er dit.. Så må du vise hvor meget du rent faktisk ønsker at jeg er en del af det" tilføjede hun dog i et neutralt tonefald, inden hun kastede hovedet bagover, og tvang de røde lokker i en halvbue og væk fra hendes ansigt.
Hun gjorde klar til at fortsætte sin gang, da truslerne langsomt nåede hendes øre. Angelie hadede trusler, om der så var hold i dem, og vredt stoppede hun op i et kort øjeblik, inden hun praktisk talt trampede hen og stillede sig foran ham, hvorefter hun løftede en pegende finger, og placerede den helt oppe i hans ansigt, samtidig med at hun selv stillede sig på tæer, for at komme helt op i hans ansigt med sit eget også. Han kunne tage sin forbandede respekt og stikke den op et hvis sted. Den var intet værd når en trussel fulgte direkte efter den. "Tror du, at du kan true mig med noget jeg endnu ikke har været udsat for" hviskede hun vredt, og kneb øjnene sammen, mens hun stirrede ind i hans. "Tror du det rør mig at blive sendt derned igen.. At få taget den fra mig.. Jeg har mistet alt en gang før, og jeg kan klare at miste det igen". Irriteret skulede hun mod ham i et kort øjeblik, og lod hendes ord synke ind. "Du kan ikke true mig.. Jeg har mistet alt jeg holdt af for længe siden.. Der er intet du kan tage fra mig, som vil være værre end det".
Med disse ord, slog Angelie endnu et kast med hovedet, og vendte så hurtigt rundt på hælen, at håret igen svirpede igennem luften i en halvbue, og med lidt held ville det ramme ind i hans ansigt, og efterlade nogle røde striber hist og her. Han havde trådt på hendes grænse, og hun nægtede at lytte mere til hvad han havde at sige. Faktisk var dette sidste gang hun ønskede at tale med ham.. Nogensinde.
"Vi er færdige" afsluttede hun, uden at vende sig, så hun kunne kigge på ham. I stedet for, begyndte hun langsomt at vandre ned mod parkens sydlige ende, hvor det ville være muligt at komme ud af den, hvorefter hun så ville kunne bevæge sig østpå, tilbage til kirkegården, og til det sted som hun vel skulle kalde hjem, selvom hun ikke boede der af egen fri vilje. Så heldig kunne man vel ikke være.

Signets øjne gav et stille tik, da hun vendte sig, og begyndte at gå sin vej.. Lad det måtte være sådan.. Hun havde sin egen følelse af stolthed. Var han tydeligtvis ikke den eneste der havde.. Desværde var hans en sygdom, og fanden måtte tage ham igen, hvis hun skulle knække ham, og lede ham inde i endnu en plan, hvor han kunne få lov at stå på side linjen, kaste lidt magi for at skade modstandere, og så blive glemt i sidste ende, og lade alt æren. Alt magten. Gå til en anden? Han fnøs lavt, og ville have vendt sig, hvis ikke Angelie gik op imod ham. hans ansigt forblev blankt, imens hun fik rystet alt sin iver af sig, og da hun endeligt var færdig, og vente sig om, for at gå sin vej, fnøs han endnu engang, og lænede kort sit hoved tilbage, for at undgå hendes hår.
"Som du vil, smukke.." Han trak i sit jakkesæt, for at rette på det, og vendte sig langsomt. "Så ses vi når Ma'lakel er væk.. Så må hvis plan der i sidste ende vil gå ud med det bedste resultat." Afsluttede han, og vente rundt i en cirkel, han traskede den modsatte vej end hun, og rystede kort på hovedet, imens han begyndte at bande på Arabisk igen. Han stoppede så efter kort tid op, og kiggede fra side til side, med et undersøgende blik.
"Ey! Azasiel.. Hvilken vej?" Kaldte han efter sin kat, og dennes hvide røg kom op ved hans side, for så at lede en bestemt vej. Han pegede så den vej, og nikkede en enkelt gang, inden han forsvandt i en tyk røg igen, og fulgte efter katten, og ud i mørket.