Revenge is sweeter than you ever were (Angelie=privat)

Sted :: Kirkegården.
Tid :: 15:00.
Dato :: D. 4. juli, 2010?
Omgivelser :: Mikey.
Vejr :: Klar, mørk himmel, lunt med lidt blæst.

Mikey havde været på kirkegården for det meste af dagen, det var også det sted som han fandt mest interessant i Vie La Mort. Men ikke så underligt når han jo også var en vampyr, han lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, imens at han lod sit blik glide rundt, da han sad oppe på en af de høje gravsten. Han var iført en sort hullede trøje, med en T-shirt udover også, ternede bukser på med farverne hvid og sort, hvor der hang kæder ned ved siderne af på bukserne. Han havde også en kæde omkring halsen, det var sjældent at han ikke havde de kæder på sig.. hans hjerte var knust.. det kunne ikke beskrives med ord for på hvordan han havde det.. han var også vred.. rasende.. på den person som splittede Scream og ham.. Og Mikeys plan var at tage hævn over Zane på en eller anden måde.. han ville knuse hans hjerte! Så han selv kunne føle hvordan det var at få taget sin forelskelse fra sig. Derudover havde han også sort make-up omkring øjnene, det gjorde hans øjne mere uhyggelige at se på.. også en af grundene til at han gik med det. Han ville blive lykkelig hvis han kunne hævne sig på Zane.. om han så ville få Zane efter sig.. ville han være ligeglad med. Mikey havde lyst til at smadre noget.. men han gjorde det ikke.. sad bare stille og roligt på gravstenen, og så sig omkring på den fredelige kirkegård.. som var så smuk så smuk med alle de gravesten som var til stede.. og den dejlige blæst som tog lidt fat i hans sorte og hvide hår der sad strittende og pjusket, som han altid ville have det til at sidde.

Angelie sukkede næsten lydløst, da hun hørte vinden rykke i de livløse træers grene på kirkegården. Hendes dødsleje, og hvilested, inden hun var blevet mirakuløst reddet af en anden. Eller reddet var måske så meget sagt, men hun var blevet motiveret til at få gang i hendes hævnplaner, hurtigere end hun selv havde regnet med.
Et tænksomt smil spillede drillende på Angelies læber, mens hun lod blikket glide rundt på kirkegården. Hun nok nærmere fornemmede en andens tilstedeværelse end så drengen, som nu tårnede oven på hendes gravsten.
Forfærdet spærrede hun øjnene op, da hun drejede omkring et lille sving, og nu kunne se den unge mand i egen højre person. langsomt trak Angelie vejret dybt, faktisk hele tre gange, inden hun åbnede og lukkede øjnene nogle enkelte gange også.
Nej det virkede ikke.. Drengen forsvandt ikke ud af hendes syn, og hun mærkede hvordan irritationen let boblede inden i hende. Der var kun en ting, som gjorde at Angelie ikke kogede over i dette øjeblik, og det var drengens blik. Han så vred ud.. Nej ikke vred, men nærmere besat af noget.. Præcis ligesom hun så ud, når Angelie planlagde sin hævn på Faith, som snart ville komme.
Langsomt bevægede hun sig hen mod drengen, og mærkede hvordan den sorte nederdels bløde stof, smøg sig omkring hendes lår. Toppen, som var af samme farve, sad perfekt ind til den smidige krop, hvor man kunne ane trækket af muskler under den. Angelie havde været animagus i sit tidligere liv, og hendes krop havde altid været perfekt.
Stilethælene, som klikkede let mod grusstien, måtte afsløre hendes gang, for hun var ikke interesseret i at virke usynlig.
Bestemt stoppede hun op foran drengen, og hævede let det spørgende øjenbryn, mens hun lagde armene over kors. "Du sidder på min gravsten" sagde hun så med en blød og melodisk stemme, som stadig kunne få et almindeligt menneske til at skære ansigt, når den piskede igennem luften.

Mikey lavede et sjovt og underligt ansigtsudtryk da en skikkelse pludselig stod foran ham. Imens at han også lænede sig lidt tilbage og hævede det ene bryn. Hendes gravsten? Jamen.. denne ukendte pige stod jo lige foran ham og sagde direkte noget til ham, som han undrede sig noget over. Samtidig med det var han også noget forvirret. Var hun et spøgelse? Mikey kendte ikke så meget til alle de racer/væsner som der fandtes og levede i Vie La Mort, han rødmede så svagt og bed sig diskret i underlæben. "Det må du meget.. undskylde.. frøken?" sagde han og rømmede sig lidt, da han ikke rigtig vidste hvad han ellers skulle sige? Han kiggede sig lidt omkring for at se om der var andre til stede, men det var der ikke, kun den ukendte kvinde og ham selv. "Må jeg så spørge.. om det er i orden at jeg sidder på den.. eller skal jeg flytte mig?" spurgte han stadig med et hævet bryn, imens at han kiggede på hende, ventede han en smule spændt på svar, sendte hende et uskyldigt og varmt smil.

Angelie kiggede stadig afventende på ham, og kunne fornemme en forvirring brede sig i hans ansigt. Det var vel heller ikke hver dag, at et spøgelse snakkede direkte til andre, men alt det der med at de var gennemsigtige og raslede med kæder konstant, var rene myter. De vandrede bare hvileløst rundt på jorden, indtil den dag, hvor de ville finde fred, og komme over i den anden verden.
Endelig sagde denne dreng noget, og Angelie spidsede let øre, for at finde ud af hvad han havde at sige til sit forsvar, og ordet kom.. Det overvælgede hende faktisk, at han.. En vampyr, sad og sagde undskyld for at sidde på en gravsten. Overrasket blinkede hun et par gange, da han spurgte om tilladelse til at blive siddende, og han havde kaldt hende frøken.. For fanden.. Hendes navn stod jo lige under hans fødder, så hvorfor brugte han ikke det?
"Erh.. Ja okay.. Du kan få lov til at sidde på den, så længe du ikke tramper i mit bed.. Det tager en krig at passe det" svarede hun så langsomt, inden Angelie bed sig forsigtigt i underlæben, og kort lod blikket glide rundt. Ligesom han, tjekkede hun om de var alene på kirkegården, men hun hørte ikke andre.

Mikey kiggede dernæst ned af kisten og kiggede på navnet, som tilfældigvis var hendes, "Angelie?" spurgte han imens at han sendte et uskyldigt smil, han havde lige været igennem noget som tog hårdt på ham, og derfor tænkte han ikke så meget over nogle ting, som at der stod navne på gravstenene. "Mikey Silvers" præsenterede han sig høfligt, imens at han betragtede hende, med sit hoved lagt lidt på skrå, han studerede hende.. og han syntes faktisk hun var en smuk pige, vent lige? Hendes navn virkede bekendt efter at han havde hørt med hvem Zane var forelsket i, idet at et lumsk smil dukkede frem på hans læber, men han fniste så. "Det må du undskylde.. at jeg ikke lige tjekkede op på det.. men jeg er sådan lidt i min egen verden.. kan man sige.." svarede han roligt og smilede skævt, inden at han så hoppede ned fra gravstaven og landede elegant på sine ben, uden at lande i hendes bed, som han havde fået besked på at det måtte han ikke træde i og ødelægge. "Jeg gør næsten altid hvad jeg får besked på om hvad jeg må gøre og ikke" tilføjede han så og rettede lidt på sit tøj.

Angelie smilede et lettere drillende smil, da han nævnede hendes navn, inden hun nejede med det mest ironiske blik hun kunne mønstre. "I igen høje person" svarede hun langsomt, mens hun lyttede nysgerrigt til hvad han fortalte. Mikey?
Hun tyggede længe på navnet, inden hun to et par enkelte skridt tilbage fra ham og hendes gravsted, for at skabe afstand imellem dem. Det virkede ikke.. Passende af hende, sådan at komme for tæt på andre mænd nu.. Slet ikke nu hvor hun var flyttet ind i fæstningen, ligesom den der slavetøs. Angelie skar let ansigt ved tanken, og huskede at hun havde overhørt en samtale fra sit værelse mellem Zane og hende pigen.. Hans navn havde været involveret. Langsomt klemte hun mistænksomt øjnene sammen, da han sprang ned fra stenen, og igen kom tættere på hende.
"Næsten er ikke godt nok min gode ven.. Når det angår mig er der ikke noget næsten" svarede hun så langsomt, med den samme skærende stemme, som hun havde brugt ved sin første sætning, inden hun blidt foldede hænderne omme bag ryggen, og kiggede på ham.

"Tja, du må desværre leve med det" sagde han roligt og fniste lidt, inden at han vendte sig om mod hende, og bed sig let i underlæben, før han igen lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe. Han var blevet lidt mundlam, - ordløs? Vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, andet end at han betragtede hende, kiggede fra hendes fødder og op til hendes ansigt, - det klassiske elevator blik, "Hm, hvorfor er du kommet og hvad laver du her ude?" spurgte han så efter et stykke tid, imens at han smilede skævt. Med lette, men alligevel forsigtige skridt gik han nærmere hen mod hende, selvom han ikke kendte hende så godt.. ville han prøve at ligge an på hende.

Et teatralsk suk gled over hendes læber, da han snakkede om at hun blev nødt til at leve med hans opførsel.. Kunne man overhovedet leve med noget når man var død? Hun grublede lidt over den tanke, men blev enig med sig selv om at gemme filosofien til senere. Det var absolut ikke det rigtige tidspunkt til det.
Hun bemærkede hans elegante bevægelser, ligefra tungespidsen, som fugtede hans blege læber, og til de smidige skridt, der bragte ham nærmere på hende selv. Hun havde engang hørt at vampyrer skulle være meget pænere end alle andre, men Angelie havde altid haft et underligt forhold til mænd. Hun tiltrak sig altid de der røvhuller, som aldrig behandlede kvinder ordentligt.
Denne gang nægtede hun at lade sig blive overrasket, og blev bestemt stående på samme sted, mens han kom nærmere. "Jeg ville bare se til mit bed.. Jeg foretrækker at min grav rent faktisk er pæn" svarede hun så ganske roligt, mens hun lagde hovedet på skrå. "Hvad laver du selv herude?"
Igen hævede hendes spørgende øjenbryn sig i vejret, inden hun bemærkede at svagt glimt i hans øje. Mon han ville til at prøve og forføre hende? Jo muligheden var der, og det ville heller ikke gøre hende noget. Bekræftelse var altid rart.
Denne Mikey glemte bare en ting.. Et spil gik begge veje, og Angelie kunne sagtens lege med på en lille leg, og som den kvinde hun nu var, elskede hun at vinde. Intet skulle stå i vejen for hendes sejr.

"Tænker.. ehm.. også syntes jeg at kirkegården er et af de mest tiltrækkende steder i Vie La Mort.. faktisk mit yndlings sted, efterhånden" sagde han roligt med et skævt smil imens at han kiggede på hende, Mikey vidste ikke rigtig hvad hun tænkte, om han var træls eller noget lignende? En som gik hende på nerverne måske? Han kiggede dernæst hen og ned mod hendes bed, og han nikkede, "Det er også pænt, og det er flot at du kan holde det sådan" svarede han og sukkede lydløst. "Hvem dræbte.. dig?" spurgte han stille og en smule forsigtigt. Han vidste jo ikke om hun havde det svært med at sige det eller lignende. Han kunne godt forstå det hvis hun ikke ville fortælle ham det. Han gik endnu mere tæt på hende lige så stille, "Jeg er ikke kommet for tæt..? Du må gerne skubbe mig væk" smilede han skævt imens at han betragtede hende. Angelie var en smuk pige, syntes han selv, og han var ret overrasket over at hun ikke var gået sin vej endnu, eller bare var gået væk fra ham. "Ellers.. laver jeg ikke noget.." hviskede han.

Angelie brummede nogle uforståelige lyde, hver gang Mikey sagde en sætning for at vise at hun rent faktisk hørte efter, men ikke gad svare sådan videre på det.
Istedet vendte hun opmærksomheden mod hans direkte spørgsmål. Deet var jo ikke ligefrem nogen hemmelighed efterhånden, og Faith havde garanteret hoveret helt vildt over at hun havde myrdet Angelie.
Langsomt trak Angelie istedet på skuldrene. "Det gjorde Faith.. Hvis du møder hende, så stik hende en på skrinet" mumlede Angelie lavmælt, med en tone, der skar af hævngerrighed. Det var hvad hun havde tænkt sig at gøre. At hævne sig på denne forbandede tøs.
Hun blev ufortrødent stående, da han snakkede om at være for tæt på. Hun kunne også tage del i hans leg, og det havde hun også tænkt sig at gøre.
Hurtigt og elegant trådte hun et enkelt skridt frem mod ham, så hun stod helt op af ham. "Er det for tæt på?" spurgte hun lavmælt, med al den uskyldighed en pige som hende kunne mønstre. Forsigtigt lagde hun hovedet på skrå, mens hun ventede på at han ville svare. "Du kan bare skubbe mig væk"

Mikey smilede skævt, "Okay.. jeg har mødt Faith før.." sagde han og rømmede sig lidt, imens at han mærkede lidt varmen i sine kinder og han rødmede svagt da hun gik tættere på ham.. det havde han ikke regnet med, overhovedet. "Nej.. det er det ikke" svarede han stille og sendte et smil, imens at hans grønne øjne hvilede på hende, "Hm, vil ikke skubbe dig væk.." mumlede han og bed sig let i underlæben. Han vidste ikke rigtig om han skulle gå længere frem, han var ikke meget for at såre en pige og direkte udnytte hende, men han var forblindet af had og tænkte bare på at hævne sig på Zane.. "Undskyld.." hviskede han imens at han lænede sig lidt hen mod hende og lod deres læber ramme hinandens.. han masserede blidt hendes læber med sine inden at han kyssede hende lideskabeligt, han vidste ikke hvordan hun ville reagere, om hun direkte ville skubbe ham væk, derfor gjorde han intet andet end at starte med at give hende et kys, og lagde meget i det kys, før at han gik videre. Stod stille imens at han kyssede hende og lukkede sine øjne lidt, kiggede på hende ud af øjenkrogen.

Angelie hævede let det ene øjenbryn, da han fik en anelse farve i kinderne, og kunne ikke lade være med at smile selvtilfreds ved synet. Hun havde haft den virkning på folk igennem et stykke tid efterhånden.
Hun trådte ikke tilbage, da hans ansigt langsomt nærmede sig hendes. Endnu en undskyldning for at føre en hævn ud i livet. Denne Mikey måtte være vred over noget.. Angelie vidste også over hvad, og et mere sælsomt og køligt smil kom frem, da hun mærkede hans kolde læber ramme hendes egen. Hun mærkede hvor blidt det hele føltes, da hun langsomt gengældte kysset uden nogen former for følelser overhovedet. Hun var ikke tiltrukket af blide fyre, og ville nok heller aldrig blive det, men chancen og fristelsen for hvad der kunne ske efterfølgende var for stærk til at hun kunne modstå den.
Hun lagde istedet sine spinkle, blege fingre mod hans hals, en hånd på hver side, inden hun gjorde kysset en anelse mere intens. Måske kunne hun gøre ham helt pinlig berørt. Imens lod hun drillende tungespidsen glide over hans underlæbe engang imellem.

Mikey fik kuldegysninger imens lod han sine hænder glide ned omkring hendes hofte, der lå ikke nogen følelser i det overhovedet. Han elskede Scream. Men han blev alligevel lidt blød i knæene, det ignorerede han fuldstændig, kyssede hende igen og skilte hendes læber, førte sin tunge ind, og begyndte at lege med hendes tunge. Imens at han førte sin ene hånd ind under hendes trøje og nussede hende på maven med sine fingerspidser, kradsede hende lidt på huden af og til, det skulle overståets.. og han vidste efter at han ville blive glad, fordi Zane ville sikkert blive sur når han fandt ud af det, at Angelie havde en lugt af fra en vampyr. Ligesom med at han blev sur på Scream, da han havde lugtet sig frem til hvad hun havde lavet sammen med Mikey.

Angelie mærkede hvordan hendes læber, blidt blev presset fra hinanden, men gjorde dog ikke modstand. Hun spillede et spil, som ingen anden end en bestemt person kunne forstå. Mest fordi denne person mindede så meget om hende selv.
Muntert lod hun sin tunge lege med hans, mens hun mærkede, hvordan hans ene hånd gled under tøjet på hende. Et blidt fnis gled over Angelies læber, da hans negle kradsede i hendes hud. Det var sådan hun kunne lide det, eller i hvert fald næsten. Han var alligevel vampyr, og ville ikke kunne komme til skade eller noget. Angelie smilede tilfreds igennem kysset, inden hun føte en hånd ned over hans trøje med huller, og fandt et passende et. I en enkelt og glidende bevægelse rykkede hun i det, så trøjen blev delt op på midten med en flænsende lyd, der lød som musik i hendes øre.
Gad vide om Mikey ville blive sur over det? Egentlig var hun også ret så ligeglad, da hun begyndte at køre hånden ned langs hans bryst, med neglene, der pressede blidt mod hans hud, og efterlod fire sarte røde striber.

Mikey blev ikke sur eller noget over at hun rev den i stykker, han blev bare lidt overrasket og han udstødte nogle lyde da han mærkede hendes negle på hans brystkasse. "Mhm.." mumlede han mod hendes læber og stoppede snaveriet, trak sin tunge ud og kiggede på hende, lagde sit hoved en smule på skrå, inden at han lod sin ene hånd glide og tage fat ved hendes top, som han rev i stykker, hun havde vel ikke så meget i mod det efter det som hun gjorde ved hans net trøje? Han havde revet hendes top i stykker i midten, så den skilte sig der og hendes bryster og bh kom til syne. Mikey tog dernæst ordentlig fat om hende og lagde hende ned på jorden, med ham over sig, han kyssede hende blidt på halsen og slikkede hende lidt af og til der, imens at hans hænder gled ned til hendes nederdels kant.

Angelie smilede tilfreds, da hun bemærkede at han var blevet overrasket over hendes angreb på trøjen, men dog uden at brokke sig. Hun skulle lige til at åbne munden med en spydig bemærkning, da en flænsende lyd nåede hendes øre. Overrasket mærkede hun hvordan hendes egen top blev revet midt over. Det havde endda været den bedste hun havde. Dog trak hun bare på skuldrene. Det var et okay offer, og hun havde jo flere af samme slags.
Et svagt gisp undslap hendes læber, da hun mærkede benene blive fejet væk under hende, og Angelie lå nu bare på jorden i bh og nederdelen. Igen kunne hun ikke holde et køligt smil tilbage, mens hun strøg fingrene igennem hans mørke hår, helt omme fra panden, og om i nakken, hvor hun tog et fast greb, mens hendes anden hånd gled nedover hans ryg, og endte på hans røv, hvor hun klemte blidt.

//out//