overfaldet i Terre Phoenix(privat)

T: 14.00
O: en masse mennske
V: solskin
S: Terres gader


Mulan var på vej hjem fra skole. Hun hade lige får fri og var på vej hjem for at hjælpe sin tante i hendes butik, men på vejen stoppe Mulan op og at binde sin sko som var gå op. Da hun så rette sig op så hun til sin forskrækens at hun var omringet af nogen dreng som var 15-17 år gammel, Mulan som kun var 13 år var bange for hvad de ville gøre ved hende. Hun så bange rundt på dem da en af drengen tog fat i hendes arme og holde hende fast, hun skreg og for søget at komme fri men det kunne hun ikke hun var ua af sig selv. Havd ville de gøære ved hendei et mærke hun at nogen blive stukken ind i hendes arm, bag på hun skreg igen det smerte helt vildt men det gik hende et at kollapse. I armen på drengen som holde hende fast

Phoenix gik tavst ned af en side gade. Han havde endelig fået taget sig sammen til at komme ud af sengen og fir at blive mere frisk havde han vagt at tage en tur på de to ben han var blevet skabt med. Han kørte åndsfraverede en hånd igennem håret. Han var altid en smugle overrasket over hvor meget han enlig kunne sove, når man tænkte på hvor meget han gjode det, men han blev heller aldrig rigtig træt, jov, få gange blev han træt, men det var også det hele ver. Pludselig hørte han en skrige. Han stoppede op og kiggede rundt. Hvor kom det fra? Han satte i løb ned af gyden, og kom ud i en af Terres større gader. En flok drenge havde grebet fat om en pige og var i gang med at lave et eller andet han ikke helt kunne se hvad var. Kunne de mennesker ikke bare lade hinanden være! Sukkede han og selvfølgelig løb hans gode engle hjerte af med ham ... igen, for det var ikke lang tid siden det sidst havde gjort det.

Mulan hang helt slap. Og den dreng som holdt hende fast slap hende stille så hun laver svaget, på jorden her lå hun helt stille dreng snakke sammen om hade de skulle. Gøre ved hende Mulan bare en smuke og gammel japansk halskæde, omkring halsen det var tegnet for engle den hade hun får at hendes mor og far. Da hun blive 2 år gammel den glimte svaget i solens stråler en af dreng trak, hende op og står selv om hun ikke var ved bevisthed endnu. Holde han hende fast så hun ikke skulle faldt igen

Phoenix fattede ikke helt lige hvad de havde gjort ved pigen, men det måtte han jo finde ud af senere. Han gik hen mod dem og rømmede sig lidt. Han var ikke et sekundt usikker, eller bange for at han ikke kunne klare dem. Han havde prøvet det der var værre. "Undskyld mig de herre." Sagde han i en rolig stemme. "Hvad laver i her?" Spurgte han vidre mens han kiggede på den bevidst løse pige.

de kigge på ham " hvad komme det dig ved. Hvad vi laver " sadge den største og ledest af dreng Mulan var stadig helt væk, det ar ingen tegen på at hun var ved at vånge igen. Hvad det så end var de hade givet hende så det ud til at gøte Mulan meget træt, for hun sov som et sten da lederen af drengbandten løfte hende op. og begyndte at gå væk med hende over skulderen hvor hun hang helt, stille og helt slap efter nogen tid var de komme til en gyder hvor. Mulan vlive laget på nogen kasse hvor hun bare lå stille og sov ret tunget

"Egentlig intet, hvis det ikke var fordi i har givet hende pigen noget som jeg er rat sikker på i ikke må." Svarede PHoenix og fulgte efter dem. Hvorfor skulle menneske drenge også altid tro de var noget? De var jo aligevel intet, når man tænkte på hvad der levede i denne verden. Han sukkede høj lydt, en smugle irrteret.

Mulan begyndte at vånge igen. Hun var helt forviret og ret bange da hun så drengen men da hun så Phoenix, blive hun mere rolig selv om hun først hade set ham nu. Virke han ikke som en af dem som var med i bandte så hun var ikke bange for ham lederen, satte sig på hug foran hende hun gisp svaget hun ville væk men helt omringet igen. Hun lod tåren falden ned af hendes kinder hun var så, bange at hun begyndte at græde ved det

Da Phoenix ikke fik svar med det samme greb han fat i føren og spurgte ham med en kølig stemme. Da pigen vågnede slap han dog ham hurtigt med et olmt blik. Han blev overraskede at hun grad og vidste ikke hvad han skulle gøre.

Mulan stoppe med at græde. Men begyndte at hikke svaget hun så ret forviret ud " du skal ikke blande, dig i vores sage " sadge føren og stod sammen med sine venner helt. Tæt omkring Mulan så Phoenix ikke kunne se hvad de lavet, men at svaget piv lød fra Mulan da en af den ramt hende i hovedt med sin fod. De var bengyndte at sprak og slog på hende hun sagde ikke rigtig noget ud over, at hun piv eller hyl være eneste gang de ramt hende

Phoenix trak sin hånd ind under jakken hvor en lille sort pistol kom til syne ud af den blå luft. Han trak hånden ud fra jakken og skød en gang op i luften så det gav et runge larm. Der efter vendte han pistolen mod føren. "Stop, og slå på en på din ejen alder." Sagde han. Han ville ikke tvilve et sukendt med at trykke hvis det skulle til, han havde før taget menneske liv, og et til eller fra?

de lod Mulan ligge. Forslog og for revenså gik de bare uden vider Mulan så ret smadert ud sådam som hun lå, det i den smalde gyde med nogen kasse under sig . og ham stårn tæt ved sig hendes øjne lukke sig i og ret hurtig midste hun bevistheden

Da de var gået satte Phoenix sig ned og kiggede på pigen. Han trak sin jakkke af, og skød sine vinger ud, mens han løftede pigen op og fløj hende hjem til hans ejen lejlighed i Terras centrum. Da han kom hjem lagde han pigen på sin seng, og fandt en klud og tørrede det værste af snavset væk fra hende.

Mulan hade dybe flænger på vensterkind. Det blødte svaget men det varikke så slemt men det gjore ondt, kunne man se på hendes ansiget hendes øjen vibrete svaget. Som tegen på at de var ved at vånge igen mer det var ikke så hurtig hun vånge

Da han var færdig smed han kluden ud, og rullede gadinerne ned. Hvorefter han satte sig over i en stol, med en god bog, og satte sig til at vente på at pigen skulle vågne.

Mulan lå helt stile. Hendes hånd var lukke omkring en ring hun hade haft på men som drengen var ude efter, men hun hade for ud set det så hun hade haft den i hånden. Så de ikke kunne få fat i den da dne var magist efter hendes oldemor

MEns Phoenix sad og læste gled hans blik over pigen, og så noget ligge i hendes ene hånd. Han gik hen og åbnede forsigtigt hendes hånd, så han kunne se en lille ring, der skinnede lyset. Han kiggede lidt på den, før han lagde den på bordet ved siden af sengen og hoppede tilbage på sin plads.

Mulan var ved at vånge igen. Hun hade være bevistløs siden hendes overfaldt og nu kom hun til bevisthed, igen hun satte sig svaget op og så forviret ud hun huske ikke rigtig. Noget som hels ikke andet en nogen dreng hade over faldt hende

Phoenix kiggede hen på pigen da hun vågnede. Han vidste ikke hvad han skulle gøre med hende, så han kiggede bare på hende, og ventede på noget fra hendes side. Han håbede ikke hun ville begynde at skrige op. Hade når piger skreg, det kunne synderrive ens trommeinder.

" hvor er jeg. og hvad er der sket " sagde Mulan forviret. Hun så svaget på ham og forsøget at rør ham, da hun trot at hun så syner men det gjroe hun ikke da hun kunne. Mærke hans aruar som var varmog gode hendes var lige svage,kold og svække, så meget at hun ikke rigtig kunne huske noget som helst

Han vidste ikke helt lige hvordan han skulle svare, og brugte lidt tid på at finde de ratte ord. "Du er hjemme ved mig, og hvad der skete nøjangtig ved jeg ikke helt, men du blev overfaldt ..."

" jeg kan svaget huske. Overfaldt men det efter ingen ting alt er sløgert for mig så jeg huske ikke rigtig noget, så jeg kan helle ikke siger der " asdge Mulan svaget hun så rigtig træt ud. Men hun sad stadig ret op og så stadig forvire ud selv om hun nu,viste at hun vil i sikkehed hos ham eller ikke noget