den lille gadedreng Phoenix(privat)

T: 14:00
O: en masse
V: solskin
S: gågaden i Terre



det var en masse på dagen i dag. og den lille 7 år gammel gadedreng Luten han gik og sammel småpenge på de gaden, så han kunne købe lidt at spise og drikke nogen syndes ar det var synd for hma. At han gik alene rundt på gaden for at smamel penge ind til mad og drikke, men ingen gjore noget for at hjælpe ham med at klar sig kun gansle får tog ham med sin hjem . Om aften og lod ham spise og sove hos dem og i sær om vinteren som kunne være, meget kold for sådan en lille dreng men Luten kendt til den barkse virkelighed. Meget beder en de flste gjore de tro ikke at verden var så barkse som den var, men det kunne men se på luten den lille stakkel han var så lille og tynd at han ikke kunne. Klar den næste vinter uden for så tynd og lille var han

Phoenix kom ud fra sin lejlighed. Han havde endelig fået sig taget sammen til at komme ud af sengen. *Det er utroligt koldt!* Han gik ned af gaden med lange lette skridt. Han kiggede rundt på folk der gik og gloede på vinduer. Mange af dem gik rundt med poser fra de forskællige butikker. Selv var Phoenix ikke den store Shoppe person men gjorde det da nu og da. Hans blik faldt på en lille dreng, lille og tynd, nok ikke ældre end de otte år. Phoenix stoppede op og kiggede lidt på ham, før hans engle hjerte løb af med ham. Han gik hen til drengen og satte sig på hug ned foran den lille fyr. "Hej med dig. Er det ikke koldt for dig at være her ude?" *Åh, så stop dog med det der. Han virker jo ikke som om han ikke kan klare sig.* "Har du ikke et sted at bo?" Fortsatte han hurtigt. *Kan jeg ikke finde på noget bedre? Åh suk*

" jo her er meget kold for mig. Og nej jeg er gadebarn og hade være det i 3 år og jeg kan ikke klar kullden, den er får hård i år jeg fryse sådan " sadge Luten og puste på sin små kolde finder. De var helt stive af kulde og hans ryste som et espeløb, så kold var det for den lille Luten i år var det endnu kolde en sidste år. Eller det mærkses sådan lige nu han ryste og frøs rigtig meget i det her, kolde forst vejer

Phoenix kiggede tænksomt op i luften. "Lad os få købt noget tøj til dig, så finder vi et sted at spise." Han rejste sig op og rakte sin hånd frem. En masse minder hvivlede igennem hoved på ham, mens han kiggede på den lille dreng. Han måtte kæmpe for ikke at blive påvirket af minderne. "Forrasten, hvad hedder du? Jeg hedder Phoenix." *Hvorfor er drengen endt her ude? Men det er altid bedre end det var for mig*

" jeg hedder Luten. og mange tak jeg ville selv køben noget vis jeg hade penge nok, jeg har kun til mad og drikke være dag og har aldrig rigtig få noget nyt tøj. Det var jeg for lille og alene til at gøre selv " sagde Luten og tog hans hånd, og gik med ham ned ag gågaden

"Hvordan er du enlig ændt her ude, på gaden alså?" Spurgte han, og kiggede rundt efter en butik der kunne have noget tøj til den Luten. *Lang tid siden jeg har købt tøj, og aldrig til sådan en lille fyr.* Selvom Phoenix prøvede kunne han ikke finde en måde, hvor på nogle forældre ville kunne sende deres dreng på gaden.

" mine forælder død da jeg var 4 år gammel. Jeg viste ikke hvad det skete men jeg trot bar de sov, og om mogen ville alt være som det plejet at være men nej de var døde, Og siden her jeg levet alene på gaden " sadge luten stille

Phoenix nikkede tavst, på en måde glad. *Så er det ikke bare forældrende der har smidt ham ud.* Han førte hen til en butik der måske havde noget tøj Luten kunne passe. "Find hvad du har brug for, så betaler jeg." Selvom det måske var Phoenix der skulle finde noget tøj, vidste han ikke hvad han skulle vælge, og drengen måtte jo være voksen nok (når han nu havde boet på gaden i så mange år) til at finde noget selv.

Luten fandt en masse godt tøj. Som ahn kunne passe ude problemer så han kom hen med en bunke tøj, som han gerne ville hada han ikke hade noget vider tøj ud over det han. Allerede hade på og det var ved at være for lille nu

Phoenix tog tøjet, og gik hen mod kassen og fik betalt. "Er der noget sted du vil spise?" Spurgte han og gik ud af butikken.

" på grillen. Det er altid masse af gode mad " sadge luten stille han gabet svaget

Phoenix smilte for sig selv, og gik hen mod grillen. "Nå, men hvad vil du så have?" Spurgte han. Han selv havde valgt hvad han ville have.

" en buger med pomfrit og en sodavand " sagde Luten han var rigitig sulten da han ikke hade spist side i går aftes

Phoenix fik bestilt maden til ham, og en hotdog med en cola til. Selv var han ikke så sulten, så mere behøvede han ikke. Han fik maden og fandt en bænk de kunne sidde på.

Luten spiste sin mad. ret hurtig han var noget så sulten at han ikke kunne give tid til at tykke det, orden liget han sluget det meste helt eller var det kune får tykninger han gjore. Før er røg ned i hans mave med velbehag

Phoenix kiggede overrasket på ham, imens han selv tyggede langsomt og tænksomt på sin mad. "Skal du have noget mere?" Spurgte han. Drengen havde set ud til at være meget sulten.

Luten nikke svaget. Da han hade munde fuld af mad han var virkelig sulten lige nu. og han vokse stadig væk endnu så han skulle spise alt hvad han kunne. Så han kunne blive store og stærk lige som han far hade være

Phoenix rejste sig op og besilte det hele en gang til, og kom ned med det til Luten. Drengen havde jo brug for noget at stå imod med, ellers ville han jo gå ned. Det undrede enlig Phoenix at han stadig levede, men han havde måske et eller anden stærk vilje der gjorde at han var stærk nok til at overleve.

Luten spiste sin mad. Og hans appetit var der ikke noget i vej med sådan som han spiste, han var bare meget sulten og det kunne godt forstå da han ikke hade spiste. for mere en 3½ dag siden

Phoenix blev færdig med sin mad, og sad bare og drikkede af sin cola. Han sad og kiggede på drengen uden helt at vide hvad han skulle gøre.

Luten hade være meget i gemmen. Som gadebarn en dage hade en mand fanget ham og bruget ham som forsøger kanin. Til nogen ny former for medicin. Men der hade gjore Luten meget syg og helt umulige at være i nærhedne af

"Ehmm ... er der noget du gerne vil lave? Eller mere at spise?" Phoenix sad lidt og overvejde om det var sundt han fik så meget usundt, men nu havde han jo chancen, så hvorfor ikke lade ham få hvad han ville have?

" nej tak jeg er mæt nu. Hik man jeg er mæt " sagde Luten stille han hade spist sig mæt, så han kunne ikke får en bid mere ned vis hen gjore det brække hans sig bare. og det var ikke vider sundte for ham

Phoenix nikkede. "Er der noget du gerne vil?" Spurgte han. Han havde ingen ideer selv, og nu kunne han jo lige så godt give drengen noget, imens tiden var der.

Luten gabet svaget. Han vr ved at være meget træt nu han hade være vånge siden klokken 04:00, så han var godt træt og ville helst bare sove nu men det var ret sværet. Når der var så mange mennske omkring ham og som larme