Vampyr Lederens Første Møde ( Privat Dary - Scar)

Sted: En grotte i bjergene
Tid: 00.00
vejr: ingen skyer, en let kølig brise
omgivelser: Grotten er lavet om og ligner mest af alt en meget min mødestue. Der er en pejs, fire stole, et bord og flere veje ud skulle der ske noget. Alle møblerne er i den fineste stil fra 1800tallets impressionisme. Det ses også at de er importeret fra Italien.

Lazarus had og ventede. Han havde skaffet flere flasker med blod der stod på bordet. Der var noget for enhvers smag. Engle blod. Hjerteblod fra et nyfødt barn. Jomfru blod. Lazarus havde selv taget et glas med Engle Blod. Han sad afslappet i sin fine røde lange frakke og ventede på de andre Vampyr Ledere. Han havde hans hår i dens tilbagelænede stilling som han plejede. Hans perfekte ansigt viste ingen form for følelser og hans dyriske mørkerøde øjne der udstrålede en stor styrke hvilede på pejsen. Han havde længe ventet på at Malakel ville begå den fejl at svine Vampyr Racen til. Dette kunne være starten på det Lazarus altid havde forestillet sig. De stærkeste Vampyrer der samlede sig. Dog havde han altid set det som de ville samle sig under hans banner. Men det måtte blive senere. Lige nu var der et større problem. En ting vidste han dog. Hvis der intet kom ud af dette møde så ville de i det mindste ikke bekæmpe hinanden. De havde alligevel samme fjende nu hvor Malakel havde svinet dem til. Det var den perfekte mulighed. Alt gik efter Lazarus plan. Et tilfreds smil gled hurtigt over hans læber i det tankerne om hvordan Malakel snart ville dø gik igennem hans hoved. Han måtte vise sig fra sin bedste side i aften. Da han lugtede de andre var på vej, rejste han sig op og stod med hænderne bag sit for at byde de andre velkommen. Det var nu det hele ville stå eller falde. Dette kunne meget vel være det møde hvor Malakels skæbne ville blive forseglet.

Alexander vandrede ned af grottens gange med hastige skridt, den kurer der var kommet med hans brev havde været dum nok til at forsøge at give ham det personligt og var end med at få to skud fra et oversavet haglgevær igennem hoved fra en af Alexander vagter som var notoriske for deres meget korte lunter og som om det ikke var nok havde han ikke kunne fatte et ord af hvad der havde stået i nogen af brevene da de ikke var på russisk hvilket havde tvunget ham til at få en meget gebrokken oversættelse fra en soldat der kunne læse det en smule, han var selvfølgelig blevet henrettet bagefter. Alexanders tunge militær støvler hamrede mod jorden som torden, han kom i sit mest barske og kompromis løse tøj, et par camouflage bukser i bedste urban camo stil og en sort tanktop med et magasin bælte rundt om skulderen, i den ene mundvig var det sidste af en cigarret, mens han gik det sidste stykke tænkte han sig om, han havde aldrig hørt om hverhen Lazarus eller Dary, men Nosferauten Vladimir havde han mødt og den elendige vanskabning var en levende tilsmudsning af alle rigtige vampyre, han mumlede for sig selv ved tanken "Forbandede vanskabning", men blev afbrudt da han kom til en dør. Indenfor blev Alexander en smule skuffet, han havde ventet at se en del mere end det der faldt ham for øje, men han var også mere den hårde industrialist end de fleste andre, han havde en forkærlighed for stål og blanke ting, men måtte tage sig til tåls med det han så, han drejede sig mod den person han fornemmede var den stærkeste i rummet, "Lazarow klanen hilser dig", han hamrede en knyttet næve i brystkassen mens han halvejs råbte hans hilsen, en god gammel skik fra det kære moderland.

Normalt ville en vær anden tage bilen eller noget lignende for at komme hen til dette mødested, men fordi at han var så umådelig gammeldags, og hadede tanken om ikke at kunne gøre tingene på hans måde, var turen til mødestedet var gået på magisk, bogstaveligt talt. Skyggerne trak sig sammen, som om de forsvandt i mørket, og ikke havde nogen skygge men at der var sollys rundt omkring dem hele vejen igennem, eller det var det man syntes ske, men det passede ikke… det var blot hans skygge der var mørkere og fik de andre til at blegne som solen gjorde ved stjernerne. Hurtigere end hvad øjet faktisk kunne nå at bevæge sig, stod en skikkelse oppe på ved indgangen til denne grotte, blikket gled lidt rundt, betragtede de forskellige ting, men sagde ikke noget. Hans tavshed var hans koncentration. Mens tankerne omkring det der havde stået i brevet fra den kendte Lazarus, han havde hørt en del omkring dette, nede fra Spanien af, men intet var faldet ham ind omkring denne Scars eller Valdemir. Eller ikke før han havde haft fat i en af sine spioner fra grænsen for at kunne få lidt informationer omkring disse mennesker, og tanken omkring dette forbistrede skabnings eksistens havde allerede sat et had i gang i hans indre. Ikke nok med det havde han mødt en yngre generation fra den kendte Chimera familie. Blikket gled stille rundt, og fik øje på den normal ligne trædør hvor hverken forsvar eller magi så ud til at styre det. Et brum gled igennem hans strube, over dets ubeskyttede overflade. Dog blev det lagt til side, det var ikke vigtigt, hvad mere var at få fjernet denne ’legendariske’ morder til en dæmon at være. Han havde vanæret sine med racer, og nu skulle der betales for det. Den høje mand hvis navn gik under Dary, trådte hen imod døren og åbnede den hvor efter han trådte inden for, blikket gled hen på Lazarus og Scars, ”Señores.. en fornøjelse endelig at møde jer…” kom det fra ham med en tyk spansk accent i hans franske sprog som var modersproget i dette land. Roligt kiggede han lidt frem og tilbage på dem og gik derefter hen imod den ene plads, og lagde sine hænder på dets ryg og betragtede dem lidt frem og tilbage inden han sagde noget igen, ”Skal, vi komme i gang?”

Lazarus nikkede mod Alexander og Dary. Hans mørkerøde øjne betragtede dem kort før han snakkede. Hans stemme bar en royal klang og han var meget dannet, det viste sig på hans elegante og nydelige bevægelser. Lazarus sagde med en blid stemme der dog bar en hvis mystik over sig ’’ Jeg må først og fremmest undskylde for denne.. Hul.. Jeg ville have holdt mødet i mit Palæ.. Dog vidste jeg ikke om i ville opfatte det som om jeg prøvede at lokke jer i en fælde.. Det er også derfor dette sted ingen segl eller magiske besværgelser bærer. Det er derfor der intet er som kan bruges som våben.. Der er mange veje ud.. Dette er på alle måder neutral grund.. Nu burde alle føle sig sikre.. Med det sagt.. Velkommen ’’. Lazarus gjorde tegn til de kunne sætte sig på en af stolene hvis de ønskede det. Han satte sig selv ned i en af dem og gjorde tegn til de kunne tage af blodet på bordet hvis de ønskede det. Lazarus rømmede sig ’’ Som det nok er kommet jer for øre.. Så har Malakel kommet med en udtagelse om vores Race som er nedgørende og på en måde udfordre os til at tage kampen op mod ham.. Jeg tror at vi alle kan blive enige om at Malakel skal bøde for hvad han har gjort.. Jeg er også sikker på vi er enige om at hans straf er døden.. Jeg ser ingen grund til at vi bekæmper hinanden selv hvis vi ikke skulle komme til enighed på dette møde.. Men dette er den perfekte mulighed for at samle alle Vampyrerne i Di Morga Kongeriget.. Had samler folk.. Hadet til Malakel efter hans udtalelser om Vampyrerne burde give os mulighed for at skabe en hær der kan tage sig af Malakels latterlige Dæmoner mens vi selv tager os af ham.. Dog er der mange ting vi skal have på det rene før vi kan nå til enighed om.. Tronen.. Magtfordeling.. Rang.. Opdeling af landet.. Territorier så at sige.. Vi er som sagt de tre mest magtfulde Vampyrer her i landet.. Vi kan sagtens vælte Malakel hvis vi står sammen ’’. Lazarus stoppede med at tale og afventede hvad de to andre havde at sige.

Alexander bukkede på samme måde som til Lazarus for Dary, "Hver hilset", der blev ikke tid til small talk og det var noget der passede Alexander helt fint, han var ikke en der gjorde det i store ord, han talte igennem hans hænder, de bomber han kunne lave og de elitesoldater han kunne mønstre. Alexander satte sig på stolen der stod foran ham og åbnede med det samme en flaske blod, han var ligeglad med hvad for en slags det var, så længe det var blod kunne det drikkes, man havde ikke plads til at være kredsen i hans verden, han hev proppen ud af flasken med en af sine hjørnetænder og lod det tyktflydende indhold løbe ned i hans svælg, han satte kort efter flasken fra sig igen og havde en lille strøm af blod til at løbe ud af hans mundvig, den blev dog tørret væk med en meget indiskret finger. Alexander brugte virkelig hans bedste manere og lyttede dybt interesseret til det som Lazarus forkyndede, men det pressede på i ham for at få sagt det han skulle sige og ligesom Lazarus blev færdig rejste han sig i et stort ryk og hamrede hånden i bordet så alle flaskerne hoppede og dansede, "Vi må ikke glemme vandskabningen! Vladimir er en skændsel mod os alle og så længe han ikke er en bunke aske i solen er han Malakels slave!", af en eller anden grund havde Alexander bare aldrig haft særlig meget til overs for Vladimir som han så som en fejl og noget der burde udslettes så der ikke kom flere. Alexander tog sig sammen, "Jeg undskylder mit udbrud" han nikkede i retning af både Dary og Lazarus, "Lazarow klanen er klar på krig, Malakel skal fortryde det han har sagt mod os". Alexander tav og kiggede lidt på dem, han var ikke dygtig til det storpolitiske og havde intet ønske om at være den der kom til at ende med at sidde på tronen, "Hvad tronen i Abbadon angår ønsker jeg ikke at sidde på den, det må i finde ud af, jeg mener dog at det ville være bedere om at vi støttede en anden race da det ville gøre spektrummet for vores hær endnu større, dog skal det være en vi kan styre fra vores komfortable pladser i skyggerne", Alexander havde talt, der var ikke mere for ham at sige om tronen og resten af spørgsmålene ville unægteligt hænge sammen med det første.

Blikket gled hen imod Lazarus, som begyndte at snakke, og nikkede lidt til at blodet kunne være deres, og tog derfor flasken, hvorefter han hældte op i det ene glas som han havde fået sig tildelt. Stum som han var imens de to andre snakkede, og smilede lidt brysk da Scars slog næven ned i bordet, heldigvis ikke med alt hans kræft. Roligt rejste den spanske kronarving sig og kiggede lidt ind i væggen, imens han tænkte let for sig selv, ”Det vil sådan set være svagt bare at gå til angreb med had.. vi må have noget mere, end bare det, hævn og had er ikke den rette måde at fører krig på. Vampyrerne er blevet undertrykt for længe, og skal have muligheden for at være herrer over det magiske system.” Begyndte han hvor efter han kiggede frem og tilbage på de to herre og derefter hen på Scars, ”Dit hjemland ville selv kunne få en masse fordele, hvis vi får lavet en industri aftale, men ikke mindst må dem der er tættest på Ma’lakel fjernes, så de ikke går ud og spreder rygte omkring dæmon kongens nedvæltende rammer.” Han tog en kort tår af blodet, og stillede derefter klasset på bordet, og gik hen imod pejsen, hvor han så ind i ilden, og betragtede den længe imens han udtænkte en plan omkring det hele. ”Di Morga kunne blive et stort rige, hvis vi overtog hele Frankrig, så er vi også frie for de forbandede dødeliges soldater der bliver ved med at komme frem.. Dette magiske rige’s eksistens har bredt sig over hele kloden, og der vil komme flere til. Frankrig skal og må derfor være hoved centralen, og vi kan ikke komme til det, hvis Ma’lakel står på tronen.” Han kiggede hen på Scars og fugtede læberne, ”Hvor mange er der i din hær Scars?” Spurgte han så og kneb øjnene lidt sammen imens han ventede på svaret, og gik derefter tilbage til sin plads og satte sig ned, ”Vi bliver nød til at samle racerne alle de racer der er med på at Ma’lakel skal ned fra tronen af. At kun vampyrerne kan gøre det går ikke, hvis kampen varer til solopgang er de udødelige, dødelige.” Sagde han og tog sig lidt til hagen imens fingrene gned den rug hage efter en tæt barbering. Der var meget der skulle sættes i gang, selve krigen ville nok først finde sted om et halvt års tid, til et år, mindst da.

Lazarus sad rolig og fattet og lyttede til de to der begge to kom med hvad Lazarus mente, var nogle gode pointer. Da Dary havde snakket tog Lazarus en slurk blod og et smil gled hen over hans læber ’’ Jamen jeg tager med glæde posten som Konge over dette land.. Dog.. Føler jeg at hvis Di Morga spreder sig til hele Frankrig så får jeg brug for hertuger til at styre landet ’’. Lazarus nikkede mod Alexander kort og elegant ’’ Ja.. Denne Vladimir svarede på min invitation med en tale om hvordan han var tro til Malakel.. Jeg mener han bør blive udslettet snarest muligt.. Hvis ikke vi finder en måde vi kan vende dette til vores fordel ’’. Lazarus blik gled over imod Dary. Lazarus nikkede igen ’’ Jeg ser hvad du mener.. Dog kan denne krig ikke vente så lang tid desværre.. Malakel er ikke dum.. Han ved vi planlægger noget.. Han vil have vi planlægger.. For han vil udslette alle der står imod ham på en gang.. Men de har ret Sir Dary.. Vi får brug for andre Racer.. Sort Elverne led et smertefuldt nederlag da Zane døde.. De vil sikkert hjælpe os.. Englene lider under hans love.. Også en mulighed.. Solen er et problem.. Men ikke et umuligt problem ’’. Lazarus smilede lumsk og tog en bog frem og lagde den på bordet ’’ Vi laver et snig angreb ’’. Lazarus lavede en dramatisk pause og kiggede fra Alexander til Dary ’’ Om dagen.. Vores våben.. Om fire måneder vil der komme en solformørkelse.. Solens lys vil være væk i nok tid til vi ville kunne udslette Malakel.. han forventer ikke at Vampyrerne angriber om dagen ’’. På bogen stod der ’solformørkelser’. Lazarus kørte en hånd gennem hans hvide tilbagelænede hår ’’ Jo længere vi venter.. Jo stærkere bliver Vladimir og Malakel.. Jo mere får de bygget op.. Vi bliver nød til at slå til før de regner med vi er klar.. Når vi er indenfor i Abbadon.. Vil solen alligevel ikke kunne ramme os når formørkelsen er færdig skulle noget gå galt.. Men jeg vil sørge for at have nogle folk til at lave ritualer for at prøve at forlænge denne solformørkelse.. Hvad siger i ’’. Lazarus havde planlagt dette helt fra starten af hans hjemkomst til Di Morga. Han havde helt et stort stykke af sin plan med disse to.

Alexander hørte lidt på Dary, men rystede på hoved over det med at overtage hele Frankrig og måske enda verden, "Sir Dary, jeg er ikke enig med dig i at vi skal overtage resten af Frankrig og da slet ikke verden, vi er her for at diskutere Malakels bortgang så lad os holde det til det, mine soldater og jeg støtter ikke en invasion, men vi støtter et oprør der gør det af med en tyran, med hensyn til dit spørgsmål om hvor mange soldater jeg har kan jeg kun tale for Di Morga, da resten er spredt for alle vinde, jeg har to legioner godt og vel 800 mand, men de er spredt ud over Di Morga og det vil tage mindst en måned at få flyttet alle til Terre uden det vækkede mistanke og hvis du giver mig noget tid kan jeg vel få et par hundrede mere", han pustede ud efter den lange monolog og med den tanken om at overtage Frankrig, dette var ikke noget Alexander på nogen måde bakkede op. Alexander kørte en hånd igennem det nedlagte blonde hår mens han tænkte sig om, "Jeg giver Lazarus ret, sortelverne er vores stærkeste kort og efter dem englene, men jeg har i al den tid jeg har været i Di Morga aldrig set en sortelver... desuden er det alt for hurtigt et angreb, på fire måneder kan vi ikke få opbygget en kommando struktur der duer til en skid, vi vil blive massakreret inden vi får et ben indenfor Abbadon solformørkelse eller ej, hvis vi skal gøre dether er vi nød til ikke at gribe forhastede chancer, tror du da ikke at Malakel også kan se når det bliver solformørkelse? Han ville da være blød i hatten hvis han tror vi ikke overvejer den mulighed og derfor bør vi ikke gribe den". Alexander holdt en kunstpause mens han tog en slurk mere af flasken med blod og lod beskeden synke ind hos de andre, "Jeg mener at vi bør samle vores styrker og vente med at lave denslags angreb, det ville blive noget klodset noget og selvom mine mænd er toptrænede kan de ikke holde længe uden opbakning fra magiske væsner, det kommer til at tage længere end fire måneder at få styr på det hele, og tænk på alt det udstyr jeg skal have fragtet ind i landet, det er ikke små ting der skal ske før vi er klar, det er i nød til at indse", det sidste blev lige lovligt højt, men han holdt en undskyldene hånd oppe inden han igen lod talestrømmen fortsætte "Vi skal have lavet kommando strukturen og da jeg har mest erfaring i moderne krigsførelse mener jeg det er mig der har den bedste forudsætning for at styre vores hære". Alexander satte sig igen ned, han håbede så inderligt at de ville lytte til hans råd, fire måneder var alt for lidt, men hvis det var det de ville bød ære ham at følge dem.

”Pff… hvem snakkede om verdens herredømme, hvad jeg vil have er at Di Morga skal få Frankrig til at acceptere de magiske væsner. På den måde overtager vi selve Frankrig, så der et land med muligheder for os ’særlinge’ som menneskerne så fint kalder os.” Sagde han og rystede lidt på hovedet hvor efter han kiggede lidt frem og tilbage på dem, og nikkede lidt til det som Scars sagde omkring at det ville tage længere tid end bare 4 måneder, ”Plus vi skal også have samlet de magiske væsner…” sagde han så og gned sine hænder lidt, hvor efter hans fingre flettede sig sammen og gav så et højlydt knæk da han strakte dem ud i sin fulde længde og kiggede ned i bordet imens hovedet nikkede efter tænkende til det der gik igennem hans hjerne, som endnu levede, og kiggede på Scars som nu snakkede, og nikkede længe, ”Magi eller ej, må vi bøje os for de gamle metoder… ikke nok med det, skal have nogle kort over Di Morga og modstanderens kvarter. Måske vi kunne sætte nogle spionere ind, men på den anden side ville det være for risikabelt.” Sagde han så og drejede glassets hals stille rundt, så blodet cirkulerede rundt omkring. ”desuden, ville en aflednings manøvre være det bedste vi kunne bruge… lokke Malakel ud på dybt vand, men på den anden side, mon ikke han gennemskuer os?” Sagde han så lettere tænkende, og kiggede frem og tilbage på de to herre som også deltog i mødet. Imens en mindre idé startede inden i ham, men på den anden side, ville det også være risikabelt, og de ville blive opdaget for hurtigt til at man kunne tolerer det. Derfor blev den også hvisket ud hurtigere end hvad man kunne formå, og alligevel var der noget der tændte den igen, "Vi kunne spille en lille komedie..." sagde han så og begyndte derefter at forklarer sin idé omkring at overtale Etricus, til at komme med i deres plan, Malakel ville sikkert sætte ham i fængsel inden der kunne nå at ske noget, mens de kunne en måned tidligere, bygge en underjordisk tunnel, som kunne få ham til at komme frem og tilbage, væk fra cellen og ind i cellen, dermed ville de også have direkte mulighed for at angribe central stedet indefra, da alle vagterne var udenfor. På den måde kunne de lave et form for pluf nummer. "Vi har simpelthen nogle 150-200 mænd stående uden for Abbadonen, mens vi selv er under jorden, med nogle 80 andre, på vej inden for, hvor vi slår til så vi laver et form for baghold."

Lazarus lyttede på de to. Han sad lidt og tyggede på dette ’’ Vi venter…. Men den ide lyder farlig… Jeg regner stærkt med at Malakel vil have nogle der kan ’’mærke’’ vores tilstedeværelse… Hvis han opdager vi bruger en hemmelig underjordisk gang.. Så vil vores folk blive massakreret af hans Jord Dæmoner.. Planen er god.. Hvis den virker på jeg give dig ret i.. Men hvis sådan en plan skal virke skal vi sikre os at Hans dæmoner ikke kan ’’sence’’ eller mærke os.. Vi skal sikre os at han intet finder ud af om denne tunnel ’’. Lazarus sad og kiggede på sit glas med blod. Det var som tænkte han nogle forskellige ting. Lazarus kørte en hånd gennem hans hår ’’ Måske skal vi prøve at tænke på hvilke folk Malakel omgiver sig med.. Vladimir, Damia.. Måske kan vi finde en vej ved at bruge dem på en måde.. Vi kunne også lokke Malakel ud fra Abbadon ved at fange en af disse.. Der er mange muligheder der kan lede os i mange retninger.. Jeg er ikke sikker på et direkte angreb på Abbadon er det smarteste træk.. Som Sir Dary så fint lagde det ud.. Så får vi problemer hvis kampen trækker ud lang tid nok til solen vil spille en faktor i dette ’’. Lazarus lænede sig mere tilbage i hans stol. Det var nemt at se han tænkte over mulighederne der var. Lazarus nikkede kort for ham selv ’’ Der er også mere vi skal skaffe.. Som i nok ved så er vareulve godt.. Det fordobler vores kræfter. Hvis vi skaffer nok vareulve blod vil det give os en fordel.. Scars våben medregnet.. Vores tre samlede styrker ’’. Lazarus gned sig på hagen og kiggede på Dary, så på Scars ’’ Jeg ved vores mænd ikke er stærke nok til at dræbe Malakel.. Det må vi tage os af.. Vi må lave et kill team.. Fire eller fem personer vil nok være det maximale for sådan et hold. Dog påkræver det at dette hold kan arbejde sammen og kender hinandens kampstil.. Vi har meget planlægning foran os ’’. Lazarus kiggede mellem dem igen og afventede atter deres respons på hans tale.

Alexander nikkede indforstået til dem begge mens han kløede sig på hagen, han trak en cigaret pakke ud af lommen, han tog selv en og kastede et blik rundt, "Andre der vil have", han tændte selv sin med en zippo, den havde et kommunisttegn på forsiden og et billede af Stalin på bagsiden, han pustede en grå røgsky ud over bordet og så igen ud som om han tænkte så det bragede, han mumlede en smule inden han rigtigt begyndte at snakke "Det ville nu være nemmest bare at bombe lortet til ukendelighed... Jeg tror det ville være en god idé at lokke ham i en fælde som i begge siger, hvis vi kunne få ham ud fra Abbadon kunne vi når han nu ikke var der, sende soldater ind for at sikre det, han ville ikke have nogen steder at flygte hen, men problematikken er om hvordan det skal foregå", han så ud som om han tænkte sig kraftigt om og han pustede en ny sky ud, "Jeg tror det ville være bedst for os om vi fandt ud af det som Hr. Lazarus snakkede om, vi har omridset af en plan, detaljerne behøver vi ikke at lave nu da ingen af os alligevel står for fuld styrke, det er vigtigere at vi får lavet en magtfordelingen nu så vi har en klar kommandovej og vi ved hvem der bestemmer, jeg ville som den mest erfarne officer være den bedst egnede til at føre hæren". Han hamrede hånden i bordet ved enden af sin ordstrøm, det var ikke ment som en fornærmelse, det var bare skik at gøre det hvor han kom fra, han lænede sig tilbage i stolen mens han tænkte for sig selv, det kunne være nemt at falde både Dary og Lazarus i ryggen når det hele startede, men det var vigtigere at han først fik Malakel af tronen inden han begyndte at stile efter noget mere end det han havde.

//Krea Fail undskyld//

Han betragtede dem lidt i noget stykke tid, nikkede roligt til hvad de sagde og lænede sig tilbage, imens han fugtede læberne, og knækkede kort nakken inden han sukkede, ”At lokke Ma’lakel ud i en fælde ville ikke være det store problem, får vi fat i hans, lille udkårne, ville jeg tro han ville være et nemt punkt at ramme… jeg gjorde noget research på denne, Kilia… Det ser ud til at hun har en datter og står tæt på Ma’lakel, nok den tætteste vi kan komme på… Jeg fandt ud af hun havde et barn men det blev taget fra hende, vi kunne bruge denne oplysning til at lokke hende ud, dermed når Ma’lakel opdager hendes forsvunden, har vi hende som gidsel, laver et brev til ham, omkring at vi har hende, og han må komme ene mand ud til stedet.” Sagde han så og kiggede lidt på de andre, sandsynligheden var dog rimelig lille, men det var nu en fin idé i hans hoved, men kiggede så på de to andre, og trak lidt på skuldrende til det Scars sagde omkring de bare skulle bombe det hele ned, og sukkede lidt, ”I så fald vil værdi genstande blive smadret, og vi har behov for et central hus, med mindre vi går i gang med allerede nu også at skulle planlægge, bebygningen af det næste kommende center.” sagde han så og fugtede sine læber lige så stille, hvor efter han drak resten af det blod der var i hans glas, og ventede på respons fra de andre omkring hvad de syntes. ”Men under alle omstændigheder, ville det være en fordel for os hvis vi skal bekæmpe Ma’lakel skal vi bruge varulve blod, uden det skal skabe krig imellem racerne.” Brummede han og kløede sig langsomt på armens under side, og kiggede lidt rundt, imens han overvejede det hele, omkring den plan de endnu ikke havde lagt. Udover at de skulle, vælte Ma’lakel ned fra tronen.

Lazarus kiggede en smule på Scars da han snakkede om at styre hæren. Skønt de var blevet enige om at alliere sig mod Malakel vidste Lazarus at både Scars og Dary måtte have planer. Dog syntes det i Lazarus øjne at virke til Darys plan gik ud på at udvide og skabe en slags Utopia for magiske væsner. Lazarus blinkede langsomt og han hævede kort et øjenbryn. Lazarus sagde roligt ’’ Vi har alle erfaring indenfor krigsførelse Hr Alexander.. For min skyld på du gerne stå for at lægge en taktisk plan for vores tropper.. Men jeg vil gerne have et overblik og finger med i den planlæggelse ’’. Lazarus tog en slurk blod. Han stolede på Alexander og Dary, men kun så meget som en tyv stolede på en anden tyv. Lazarus blik blev ført mod hans glas ’’ Men jeg vil gerne have dig med i kampen mod Malakel, Alexander.. Ser du.. Det er som et skakspil.. Malakel er deres konge og spillet er ikke vundet før kongen er død.. Selv om vi besejre alle hans mænd og Malakel overlever.. Så vil Malakel bare samle nye folk og kampen vil fortsætte.. Derfor er det vigtigt vi dræber Malakel.. Derfor ser jeg det bedst at vi tre kæmper personligt med Malakel.. Vi kan alle vælge en general, så vil tre generaler styre vores samlede hær.. Det vil også sikre vores rygge.. Jeg vil være mere rolig hvis jeg ved min general Felucia har min ryg.. Men alt respekt og intet ondt ment Hr Alexander.. Så ville jeg have det bedre med at en af mine egne folk har min ryg.. Så kan jeg også koncentrere mig om at besejre Malakel ’’. Lazarus havde altid været forsigtig. Der skulle virkelig meget til før Lazarus overhovedet stolede på nogen. Han vidste ikke hvad planer Dary og Scars gik og legede med, men Lazarus ville være sikker på tronen blev hans når dette var slut. Det gik meget efter hans hoved lige nu. De officielle holdninger de andre havde kommet med pegede jo på at Lazarus ville få tildelt tronen. Faktisk skete dette kunne Lazarus faktisk ikke se nogen grund til ikke at forsætte denne Alliance. Men tiden måtte nu vise hvad der ventede dem af dramatiske drejninger og twists.

Scars fik et alt andet end venligt ansigtsudtryk "Skal det forstås som du ikke finder mig troværdig?" lød den iskolde kommentar til Lazarus'es forklaring på at han hellere ville have en anden general, Alexanders stolthed var såret og det kunne tydeligt ses på hans kropsholdning og på de spydige kommentarer han kun med nød og næppe kunne holde under kontrol, han hungrede efter at hamre Lazarus'es hoved ned i bordet og gå, men større ting var på spil en hans stolthed, "Men meget vel, hvis du ønsker at have dine mænd til hjælp er det vel iorden, det samme gælder dig Dary". Alexander havde langt om længe fået kvalt lysten til at kaste sig over Lazarus og kunne igen tage sig sammen til at snakke om det der virkelig gjaldt, "Meget rigtigt som Hr Dary siger ville det nok ikke være den bedste idé at sprænge Abbadon væk under Malakel, men lad os dog holde den i tanker hvis alt nu skulle gå til helvede", han holdt en kunstpause hvor han beundrede nogen af de ar han havde på sine hænder inden han fortsatte, "Hvis vi kunne fange denne kvinde du snakker om Hr Dary, er du så sikker på Malakel ville gøre noget ved det, det indtryk jeg har fået af ham er at han er en kold skid der ikke rigtig har følelser for nogen eller noget, hvad jef prøver at sige er, har vi en sikring for at han ville reagere og komme til os eller vil han bare finde en ny?", detaljerne var af yderste vigtighed i dette spørgsmål, hvis Malakel ikke gjorde som forventet ville de bare sidde med en fange som de ikke havde noget som helst at bruge til, det ville selvfølgelig betyde at hun ville blive henrettet hvis det stod til Alexander. Alexander rettede igen blikket mod Lazarus, "Sig mig, du snakker om en fælles hær, men indtil nu, ingen disrespekt, er det kun mig der er klar til at stille med soldater og maskiner, du bliver nød til at tænke på dem vi kan rekruttere har lille eller ingen kamperfaring, det ville ikke blive en fair magtfordeling på nogen måde", Alexander lænede sig tilbage, han kunne ikke siger mere nu inden han havde fået svar og modagumenter, han kastede et flygtigt blik mod Lazarus, han kunne godt glemme alt om at få den trone, men for nu måtte han vel spille med.

”Scars, jeg er sikker på at Lazarus finder dem mere troværdig end hvad de selv har på fornemmelse for, men dette med et have sine egne generaler er ren trygheds følelse…” sagde han og lod sine fingre tromme imod bordets plade og fugtede læberne en smule, ”Men jeg vil også gerne vide noget omkring hvordan du rekrutterer dine soldater, eller rettere vores soldater, bare til senere brug..” sagde han så med et skævt smil, og kiggede derefter hen på Lazarus da han sagde omkring at besejre Malakel og ville til at komme ind i tron deling, men droppede det så da han kunne tage emnet omkring dette op senere, når de havde fået lagt de vigtigste planer på bordet og kommet i gang med det der var alt afgørende, og for hans vedkommende var det at have rekrutter der kunne hjælpe så vidt muligt det var tilladt. Endnu engang vendte han blikket imod Scars, og nikkede roligt, ”Jeg er rimelig sikker på at han ville komme… for ikke at sige at jeg ikke har nogen som helst tvivl omkring det.” Kom det fra ham med et listigt smil, og nikkede lidt for at bekræfte det, muligt Malakel var en kold og morderisk uhyre, men havde svage punkter, lige som alle andre… og selv en magtfuld and måtte overgive sig til kærlighedens magt inden længe. Det var i hvertfald det indtryk han havde fået fra nogle af de spioner han havde som havde taget nogle tjek hen over muren på Di Morga, og stjålet sig et glimt eller to af de to væsner. ”Han vil ikke finde sig en ny, muligvis hvis vi dræber hende, men hun er værd at prøve, kan være vi får nogle bedre informationer fra hende end som Erictus..” sagde han med et lettere eftertænksomt udtryk og nikkede så bekræftende at det var han meget sikker på, for at være helt på det rene med sig selv og Scars, og lyttede til det næste der blev sagt, mens han tænkte lidt efter en løsning til dette, men lod svaret hænge lidt i intetheden inden han gav sig til at gribe den, nok var det ikke den bedste men det var værd at få det sagt, hellere sige noget end at holde inde med mulige idéer der kunne blive til noget, ”Lad os gøre det sådan… at vi alle sammen finder nogle mænd, jeg tvivler dog ikke på at Alexanders rekrutter mangler nogen former for erfaring… mén, derfor vil det måske stadig være en idé at have en mindre styrke af folk fra den overnaturlige verden, hvis vi har omkring 800 mennesker, ville det være en hjælp at have lidt djævle, og varulve til stede, problemet er bare hvordan vi får dem overtalt til at gå med os, hvis det er muligt og djævlene kan enes med dem, kan vi med en lille chance for nogle engle til at være til stede også, men jeg regner ikke med det, da de er truet af både vores, og djævlenes race.” afsluttede han og kiggede på de to herrer der sad ved bordet og ventede tålmodigt respons fra dem.

Lazarus holdt sit blik lidt på Scars. Det var et neutralt blik og viste ingen form på vrede eller fryd. Da Dary var færdig med at snakkede fjernede Lazarus blikket fra Scares og kiggede på sit glas og sagde roligt ’’ Dary har ret.. Det var sådan ment.. Jeg tvivler på ingen måde dig.. Eller dine mænd Alexander.. Der er jo en grund til du er her i dag.. Det er fordi du er en magtfuld mand.. Jeg betvivler på ingen måde dine metoder ’’. Lazarus tog en slurk blod. Det var som overvejede han om han skulle sige mere. Dog virkede det som han valgte at sige hvad han havde på tankerne ’’ Jeg har en god slat Vampyrer.. De er ikke trænet i militær kampe.. Dog er de brutale og frygtløse.. Ikke nok med det.. Så er jeg sikker på jeg vil få hjælp af min Fader.. Når jeg fortæller ham at Malakel er i familie med Lemoris Dæmon Familien.. De har været fjender af Italien i lang tid.. Jeg regner stærkt med at min Fader sender mindst to Squards Blood Hunters.. Hvis i ikke kender til dem.. Så er det Chimera Klanens mest veltrænede og dødbringende kamp styrke.. De er ikke til at lave sjov med.. Der er kun fem Vampyrer i hver Squard.. Men de er blevet analyseret til at passe til omkring 150 mand per Squard i kamp styrke.. Ikke nok med det ’’. Lazarus smilede selvsikkert og kørte en hånd gennem sit hår ’’ Så har jeg skam en hær.. Jeg vil ikke sige antallet.. Men der er da en grund til du ikke har set skyggen af den Alexander.. Jeg har da ikke tænkt mig at spille med musklerne overfor Malakel.. Jeg vil hellere have han skal tro jeg er svag og dum.. Der er ingen grund til at vise ham hvad vi kan.. I nu ’’. Lazarus nikkede en gang over til Dary ’’ Jeg syntes din plan om hvordan vi skal lokke Malakel ud er god.. Dog skal vi have fat i det barn.. Hvordan vi gør det burde være det næste vi skal aftale ’’. Lazarus blik kørte mellem de to imens han ventede på deres respons.

//undskyld jeg ikke har svaret på længe, men har været ude i nogen problemer... håber det er iorden og endnu engagn undskyld//

Alexander kom med en brummene accepterende lyd og nikkede mod Dary, han havde ret, hans stolthed måtte tage slaget i sagens tjeneste for ikke at skabe unødig splid allerede inden de var gået igang med at vælte Malakel og hvem vidste hvad der ville ske når Malakel var væk, det kunne vel lige så godt være ham der sad på tronen som Lazarus, men ligenu var det bedere hvis han troede at han var den som Alexander støttede. Alexander viftede afværgende med håneden, "Jeg undskylder mit udbrud, det har ikke hjemme ved dette møde, det er ikke hinanden men Malakel vi skal slås med og jeg undskylder endnu engang for min dårlige opførsel", han bukkede hoved mod de to andre i hvad der virkede som en svag undskyldning der ikke var særlig dybtfølt, han kiggede op igen og smilede for første gang så man kunne se hans hugtænder " Jeg bruger ikke bevæbnede bønder hvis det er de i hentyder til", smilet var stadig holdt fast og han så ud som om han rent faktisk kunne finde på at grine, men kæmpede for at holde det nede, "Mine soldater er afhoppede Speznas og FSB agenter, de bedste det kære moderland har at byde på, der går en historie bland mine mænd om en af mine sergenter, det bliver sagt at de hellere vil slås med seks bidske Rotweilere end ham fordi at med Rotweileren er der en chance for at overleve... så tro mig når jeg siger at mine mænd ikke kommer til at stå i skyggen af nogen udlånte Blood Hunters". Alexander smilede større, men vendte tilbage til det vigtige, det havde efterhånden udviklet sig til en sammentale hvor han og Lazarus prøvede at overgå hinanden i vold og magt og hvor sjovt det end var så måtte det have en ende når større ting var på spil, han slikkede sine læber mens han så tænksom ud og rettede derefter blikket mod Dary, "Din plan er god og du kender krigens spil, jeg støtter din idé, lad os se at få revet hjertet ud på dæmonen".

// det er okay ^^ kan ske for en hver :]//

Han holdte hånden oppe, og nikkede lidt til Alexanders undskyldning, "Du er tilgivet..." kom det fra ham og lænede sig tænksomt frem, så albuerne var plantet ned i bordet, med hagen hvilende på fingrenes ryg, som var flettede ind imellem hinanden, og lod de dyb mørkerøde øjne betragte den legende ild, med et roligt blik, et stille smil formede sig på hans læber, imens ord gled igennem hans hoved, og blev lagt i forskellige afdellinger for hvad han kunne bruge og hvad han ikke kunne bruge. "Jeg tvivler ikke på jeres mænd, måske er de lige gode, måske er de på kanten, muligvis så ringen at det aldrig har været set magen til før. Men en hver form for rekrut kan bruges." Afsluttede han og nikkede lidt efftertænksomt. Hvor efter han tog en dyb indånding og kiggede hen på Lazarus da han sagde at de skulle have fat i barnet, og smilede stadig, lettere snedigt, og koldt, ikke henrettet til ham, men til hans tanke omkring det han havde planer om. Dog lod han den hænge lidt i hovedet inden han gav sig til at snakke for sine indre idéer. Om det ville virke havde han ingen anelse om, men han var sikker, 99% sikker i sin sag, også måtte man jo håbe på det bedste, han åbnede så munden, og lod den ene hånd glide ned på bordet, hvor fingrende tog fat omkring vinglassets hals og drejede det lidt rundt mellem pege- og lange fingeren mens tomlen var på den anden side, de to andre fingre var vendt imod glasset med deres rygge. "Hvem siger vi behøver barnet...? Har du nogen sinde set en desperat mor, gøre alt hvad hun kan for at finde sit elskede og forsvunde barn, og så er der nogen der har oplysninger om det... hvilken mor ville ikke løbe risikoen og vade direkte ind i en fælde og glemme alle hæmningerne?" spurgte han så og smilede let dystert. "Kilia, Malakel's lille tæve, har ikke set sit barn i tidernes morgen, alt efter hvad jeg ville gætte mig til... Men jeg er sikker på at hun vil løbe en hvilken som helst risiko hvis vi fortæller hende vi har oplysninger om barnet, og lokker lidt med at hun ville få hende at se hvis hun giver os alle oplysninger omkring Abbadonen..." svarede han med et stille smil, og kiggede så frem og tilbage på de to mænd, og holdte en rolig kunstpause, "Efter det kunne vi jo begrave hende levende, i mudderet... eller hvad vi nu har lyst til... så slipper vi for at hun sladre.." afsluttede den gamle vampyr, og lænede sig tilbage i sin stol, med et roligt blik i øjnene.

Lazarus nikkede også til Alexander. Lazarus vidste at det kunne være svært for folk der ikke var oplært i dyd og etikette at opføre sig eksemplarisk hele tiden. Dog virkede det til Alexander gjorde sit bedste. Det var en fornærmelse Lazarus normalt ikke ville lade gå ustraffet hen men lige i denne sag kunne han godt. Han kunne jo bare straffe Alexander når alt dette var slut. Lazarus viste dog ingen tegn på han ikke syntes dette var acceptabelt. Han nikkede som sagt bare. Da Dary kom med sin plan blev Lazarus gladelig overrasket. Det virkede som om Dary var en der brugte hovedet. Dette var en god ting. Lazarus sad lidt og vente og drejede Dary’s forslag som jo indnu ikke var en plan. Lazarus kørte sin hånd gennem sit hår og tog en slurk blod. Lazarus sagde roligt ’’ Det skal være en meget god plan så.. Jeg er sikker på hverken Killia eller Malakel er dumme nok til at falde for hvilken som helst plan.. Den skal være gennemtænkt.. Vi skal passe meget på.. Finder Malakel ud af at vi er ude på at tage hans trone på grund af denne plan ender den med at give mere bagslag en gavn.. Vi skal komme op med en plan der ingen huller har ’’. Lazarus smilede en smule da Dary snakkede om hvad de skulle gøre ved Killia. Dette var faktisk Lazarus speciale. Efter han havde gjort Angelie sindssyg på grund af hans groteske tortur måder. Han ville ligefrem nyde at gøre det samme ved denne Killia. Lazarus sagde med et hint af fryd i sin stemme ’’ Med alt respekt vil jeg gerne tage mig af at få information ud af Killia.. I må selvfølgelig gerne være til stede.. Men dette er virkelig min niche.. Jeg elsker at lege med mine ofre.. Tortur er en af mine få glæder her.. Måske har i hørt om hvad jeg gjorde ved Angelie.. Det burde tale for sig selv at jeg er kvalificeret nok til at tage mig af Killia ’’. Et ondt smil viste sig kort på Lazarus læber. Dette skulle nok blive sjovt.

Alexander lyttede til dem begge to og følte sig kortvarigt overflødigt, han kendte ikke dem de snakkede om, han havde hørt om Killia og havde måske enda fanget et glimt af hende dengang Malakel havde holdt turnering i arenaen, men mere end det havde han ikke, men kidnapninger havde han til gengæld øvelse ud over det normale i, for længe siden da han havde arbejdet for den Sovjetiske sikkerhedstjeneste havde han været en af deres bedste "Grab and go" agenter så han følte sig på hjemmebane, han kom til at afbryde uden at tænke over det da spørgsmålet pressede sig for meget på, "Må man spørge hvem denne Kilia's afkom er?", han følte sig øjeblikkeligt dum og holdt igen en hånd oppe i en nu lidt brugt undskyldning. Alexanders hjerne begyndte igen at forlade det lille rum og flyve rundt om nogen af de kidnapningsmetoder som han havde brugt, han havde været skruppelløs og havde taget mål ved højlys dag på åben gade når det krævede det og var for det meste sluppet fra det uden at have været nød til at trække våben. Alexander vendte brutalt tilbage til rummet da han hørte ordet tortur og var synligt ved at tænde af igen, tortur var ikke noget man brugte under nogen omstændigheder da det ikke førte til andet end at offeret hellere vil have hævn end bare sidde og holde kæft i et hjørne og prøve at holde onde tanker ude, til trods for han selv havde brugt tortur i fortiden mente han ikke længere at det var en mulighed, de kunne ikke bare bruge metoder fra den mørke middelalder. Til trods for den store vrede der pressede på under overfladen holdt han tæt med vreden og prøvede forgæves at skylle den ned med et glas blod, med en grødet og tydelig vred stemme begyndte han forsigtigt at snakke, "Tortur er ikke en mulighed jeg vil gå med til under nogen omstændigheder, selvom jeg selv har brugt visse metoder i tidens løb er jeg gået væk fra det, densalgs bringer aldrig andet end ulykke ned over dem som udføre det", han kastede et hentydende blik til Lazarus mens han knyttede næven under bordet, "Hvorfor ikke bruge en af demher", han tog hånden ned i lommen og hev et meget lille stykke metal frem, hvis man kiggede meget nøje på den kunne man se det lignede en form for computerchip, "Dette er en Mind-reader... en lille ting udviklet af mine teknikere der gør det meget lettere at få information ud af folk og vi behøver ikke at gøre andet end at sætte den fast i hendes hjernebark, så kan vi i ro og mag lytte til hendes mens hun som en zombie fortæller os alt... Men i tilfælde af at der skulle ske noget med chippen er jeg med stor modvilje nød til at føje mig og lade Lazarus bruge hårdere metoder", Alexander var til sidste faldet nok ned til han kunne se at han måske gik for hårdt til den og prøvede at kamuflere en form for hovsa manøvre.

Dary sagde ikke noget til det som Lazarus sagde, da han var dybt enig med ham omkring at planen skulle være uden fejltagelser, der kunne simpelthen slet ikke tilladelse nogen former for ups, og åh nej i dette her, nej det hele skulle være perfekt, og beskrevet ned til mindste detalje inden der rent faktisk blev gjort noget yderligere ved sagen. Han kløede langsomt sin hage, og lyttede til det sidste som Lazarus sagde, omkring at han gerne ville sørge for Killia og trak blot på skuldrende, og gjorde et udfald med hånden som at sige, 'fint hun er din'. Blikket gled dog hurtigt vendt hen på Scars, og trak endnu engang på skuldrende med et roligt smil, "Det er der ingen derved... udover hende selv, vi siger blot vi ved noget og hun er i nettet, et hvert form for væsen har sine naive sider." Sagde han og kiggede hen imod Lazarus, endnu engang, men derefter hen på Alexander, for sådan at se om han stadig var på det sted, man kaldte jorden, men så ud til at være så langt væk fra dem som overhovedet muligt. Men han sagde ingenting til det, for hans vedkommende måtte han forsvinde så langt hen i sin verden som han ville, bare han kom på noget fornuftigt at sige. Roligt lod han en hånd glide igennem håret, og kiggede lidt ned i bordet, imens tankerne omkring hvordan det hele det skulle arrangeres, og kunne tydeligt forstille sig hvordan mange flere møder end blot dette, ville finde sted. Efter hvad han selv bedømte af, ville de alle tage afsted væk fra stedet når solen atter tittede nogenlunde frem fra de mørke skygger. Endnu engang gled blikket hen imod Alexander som syntes at have noget på tungen, som de andre skulle hører, og ganske rigtigt så kom der noget. Han spidsede lidt mund over det han sagde, og nikkede så lidt overvejende, "Ofte bringer det bare ofrende til endnu mere tavshed hvis man ikke ved hvordan man skal tackle det..." sagde han, selvom han ikke tvivlede på Lazarus, midler og former for totur, kunne der selvfølgelig være måder der var mere... praktiske, og mindre drabelige.. eller de ville være nød til at dræbe hende til sidst under alle omstændigheder, ingen tvivl om det, men eller måtte man jo finde på andre alternativiter hvis, den ene af partnerne ikke var helt tilfredse med det første forslag.
Dary kiggede lidt ned på de små chips' som Alxander havde fisket frem fra sin lomme af, at de ikke var gået i stykker overraskede ham nu lidt, af den indre vildskab der lå inde i Alexander, ikke at han mente det negativt, men ja vildhed kunne vel også være en god ting på nogen punkter. "Hm.. interessant..." mumlede han stille for sig selv, og rakte en hånd ud som tegn på om han måtte se den, ved at give et nik imod dem også for at understrege at det var dem han mente, og ikke en eller anden behandsket hånd som han sikkert ville have troet. "De kan da være ganske nyttige... til meget mindre besvær end som at samle en masse totur redskaber..." sagde han så meget eftertænksomt, "Hvad siger i så til... at vi forplanter denne, Chip inde i kvinden i stedet for, når vi er færdige... kan du gøre med hende hvad end du vil Lazarus... men lad være med at holde hende i live end mere end et par timer, jeg ser hende gerne være død inden Malakel springer frem..." brummede han stille, og tog en dyb indånding, og nikkede lidt igen, imens han kiggede på Chippen og for så at kigge hen på Lazarus for at hører om han var enig eller uenig, "Så kan du stadig have din totur, hvis du lyster til det.." sagde han med et skuldertræk, og kiggede hen imod Alexander som sad i den anden ende. Det han havde sagt var nu mere som for at få begge partnere til at være tilfredse, og ikke gå i kødet på hinanden, hvis det nu var tilfældet.

Lazarus kiggede kort på Alexander over hans udbrud. Lazarus gav en roligt spil til Alexander. Lazarus havde tit haft med Vampyrer styret af deres dyriske side at gøre. Hvor let det havde været at styre dem ved at bruge deres had og vrede imod dem selv. Men det var som Alexander ikke helt forstod hvad der var sket. Lazarus havde valgt ham til mødet og afvist Vladimir. Selv da han havde sendt hans håndlangere. Dog ville Lazarus aldrig fortælle det. Han fandt ikke denne Alexander særlig farlig mod ham selv. Dog vidste han at Alexander ville være brugbar mod Malakel. Det var vigtigt han ikke mistede hans støtte. Lazarus nikkede en smule ’’ Chippen er helt fint.. Dog er der flere detaljer jeg finder som risikable ved dette.. Den første.. Hvis vi indsætter denne chip som får hende til at fortælle alt.. Hvad vil vi så gøre hvis hun er immun.. Jeg ved jeg selv ville være det.. Jeg ville dog lege med og give en masse falsk information… Hvad hvis hun har en evne til at ødelægge dem med.. Hvad hvis de ikke helt virker og hendes vilje overvinder dem.. Der er mange faktorer der kan slå fejl ved denne ellers meget brugbare plan ’’. Lazarus nikkede mod Alexander og tog en op i hånden blidt og kiggede på den. Han havde hørt om en masse ting, alt fra sandhedsserum til folk med evner til at dominere folk. Der var bare altid en hage ved sådan nogle ting. Det var simpelt. Hvis de ikke virkede af en eller anden grund ville man side tilbage med falks information og så ville man fejle. Lazarus lagde chippen igen og kiggede på Alexander, så på Dary. Han tog langsomt en slurk blod ’’ Jeg ved de syntes Tortur er primitivt.. Dog er det stadigvæk en af de mest effektive og brugte til i nytids krig.. Det bliver bare aldrig talt højt om.. Men det er langt den sikreste måde at få information ud af en person på ’’. Lazarus kiggede på chippen og et smil gled hen over hans læber kort ’’ Dog.. Hvis vi brugte begge dele.. Ville vi være helt sikre på at Killia ville tale sandt.. Så kan vi som Dary vil.. Dræbe hende bagefter ’’. Lazarus kiggede undrende på Dary ’’ At simpelt fortælle Killia at vi ved noget om hendes datter vil sikkert lokke hende ud.. Men også vække Malakels opmærksomhed.. Vi skal også gøre det troværdigt.. Måske lade Killia selv finde bevis.. Dette bevis vil lede hende i vores fælde.. Kunne det tænkes.. Måske ’’.

Alexander kunne ikke andet end beundre Dary's måde at redde kastanjerne ud af ilden på, få personer havde igennem tiden opnået en sådan status i hans øjne, han lyttede med opmærksomme øjne der på ingen måde forsvandt i tomhed som før. Alexander foldede hænderne og kiggede ned i bordet da de begyndte at snakke om at dræbe denne Killia, han kendte hende ikke og havde derfor ikke noget ondt eller godt at sige om hende udover at hun var Malakels elsker, selvfølgelig var dette mere end nok til at man burde dræbe denne når man fik chancen, men alligevel gav det ham en dårlig smag i munden at skulle dræbe en der ikke ville have chancen for at forsvare sig selv. Alexander holdt tæt med hans tanker, det ville ikke hjælpe ham noget at begynde at lave indvendinger omkring eftersom de andre virkede til at have bestem at hun skulle dø, "Jeg må give jer ret, man kan ikke være sikker på at der ikke er en fejl på mine chips eller at hun ikke kan modstå dem, så en kombination ville formentlig være en god idé". Alexander kiggede lidt på de tomme flasker blod der stod foran ham og så over på de andres, han havde fortæret dobbelt så meget som dem begge til sammen, dette var en uhyggelig udvikling som han var nød til at få styr på, han havde følt sult og tørst hele tiden gennem et langt stykke tid og kunne drikke og drikke til han ville sprænges, han sukkede lige vel højt og kiggede op igen, "Det ville være en god idé at lade hende tro hun selv finder beviserne, men der kan ikke begås den mindste fejl som i allerede selv har sagt, får hun en anelse om at der er noget i gære taber vi alt på jorden og er tvunget til forhastede beslutninger for at redde det vi kan inden Malakel kommer med altødelæggende vrede. Jeg foreslår at vi i tilfældet af at der skulle ske noget uforudset kunne få det til at ligne en af Malakels egne der havde gjort oprør mod ham, ikke alene ville det skabe uro i Malakels egne rækker, men det ville også give os chancen for enden at stikke af eller komme med en ny plan der kan erstatte den gamle, tro mig når jeg siger der ikke er noget uværdigt i en organiseret flugt", han sluttede af med at kigge i øjnene på henholdsvis Dary og Lazarus for at afslutte hans efterhånden lidt lange kommentar.

Han nikkede lidt, nikkede længe, og tænkte utrolig meget, så det var til at blive rundtosset over, og kiggede lidt ind i ilden, "Kilia er gammel, hvis det er muligt... ville man vel kunne finde nogle af de mange navne hun har, og finde frem til steder hun har været, og se om vi kunne finde nogle beviser på det her barn..." kom det så fra ham, men måtte ødelægge sin egen idé; "men det ville tage en hulens masse tid, og så lang tid har vi ikke, da der sikkert er nogle ting der kan være vigtigere, med mindre nogen af jeres spioner har en snude der er på længde med jorden?" sagde han så og rystede lidt på hovedet hvor efter han lagde sine hænder på bordet og fugtede læberne.
Blikket rettede sig imod de to mænd der sad ved hans side; Alexander og Lazarus, da de begyndte at snakke omkring at lade hende lede på vild spor, sådan havde han forstået det. "At lade hende lede hen imod nogle spor der fører til ingen ting, kan være rimelig risikabelt... og hvordan vi får hende lænket fast er mig stadig et spørgsmål da vi ikke kender hendes kræfter, hun kunne bryde igennem metallet så let som ingen ting...?" brummede han så og syntes han gik hen og blev mere negativ nu efterhånden som tingene begyndte at gå op for ham, for hvor mange huller og steder man havde ladet sig overse, og tog en dyb indånding. "Medmindre vi self, bruger diamanter til at smede disse lænker, det hårderste materiale der ville kunne findes på jorden, og alligevel utrolig let?" Foreslog den gamle vampyr, og kiggede på de to herrer, hver i sær.
Roligt nikkede han lidt til det med chippen og toturen, og den tidligere snak omkring at ingen fejl måtte begås i denne tid. Han fugtede læberne lidt og kiggede hen på Lazarus med et stille smil da Alexander nævnte flugt. Grunden til at han nok kiggede hen på Lazarus, var nok fordi at han ikke var helt sikker på at Lazarus ville bøje sig for dette lille princip i at det ville være bedst på sin vis. For hans skyld kunne det være en fin idé, han ville gerne beholde sit skind og ikke dø i kampen når procent tallende tydede på nederlag. "Jeg tror... det vil være en fin idé.. på den anden side, kunne vi lave et overraskelses angreb med den lille flugt, hvis der er tid til det, og om det er klogt selvfølgelig, men jeg tænker at vi tager en helikopter, og hvis det kan lade sig gøre, fører fjendens hær mod havne fronten hvor vi har nogle krigs skibe stående parat? Bare en idé så vi kan få destroeret så meget som muligt af den hær han har omkring sig..?" sagde han så og trak lidt på skuldrende, hvorefter han kiggede lidt rundt efter endnu en blodflaske, "Flere af disse flasker?" spurgte han så og viftede lidt med flasken i hånden og kiggede på Lazarus.

Lazarus sad og tænkte. Der var i sandhed mange huller i deres plan. Dog vidste han at de sagtens ville kunne lukke disse huller. Det virkede endelig til Alexander var faldet helt ned. Han lagde mærke til hvordan Alexander kiggede på Dary. Da Dary snakkede om at lede hende med spor der førte til ingenting rystede Lazarus let på hovedet ’’ Det er ikke helt sådan jeg mener.. De spor hun finder vil skam lede hende et sted hen.. Det vil lede hende over til os.. Vi vil bruge det til at fange hende med.. Men som du selv har sagt tror jeg ikke det bliver det sværeste at fange Killia.. Men derimod at holde på hende.. Vi ved jo intet om hendes evner som sagt ’’. Lazarus rejste sig langsomt og gik over i hjørnet af rummet og fjernede en sten så en kølertaske kom frem. Han tog den hen og stillede den på bordet. I den var der fire flasker med engle blod. Lazarus vidste det ikke ville være smart at bringe våben til dette møde. Men ekstra blod skulle noget gå galt var jo ikke ligefrem våben. Lazarus satte sig og nikkede til Dary ’’ Enten diamant lænker.. Eller magiske lænker.. Kunne vi finde en af de få Dværge der lever i Bjergene kunne vi måske få fremstillet nogle til at holde Killia med.. Dog har vi jo ikke brug for hende i live ret længe.. Vi skal bare have information så kan vi jo sådan set godt dræbe hende ’’. Lazarus sad og tænkte over ideen med flugt. Han hadede ideen. Han ville hellere dø end at flygte. Han vidste de kun havde et forsøg på at overtage tronen. Fejlede det kunne de lige så godt lade være med at prøve igen. Dog var Lazarus som han var. Lazarus smilede og sagde ’’ Et taktisk tilbagetog er acceptabelt.. Men vi skal også huske vi kun har en chance.. Malakel lader sig ikke falde for vores planer mere end en gang.. Så vi skal fokusere på at klare det første gang ’’. Lazarus kørte en hånd langsomt gennem hans hår. Han holdt sin evige rolighed. Dog lagde han mærke til ting. Dary der så ud til at blive påvirket af når der var for mange løse ender og Alexanders trang til blod. Hvis et hold skulle være stærkt skulle han kende deres svagheder og styrker.