Den første ad sin slages Yuki(privat)

T: 23.00
O: ingen
V: halvmåne
S: skoven


Klozter gik i skoven. Han var den først af sin slages og han var stolt af det han var en bloddæmon med stærke kræfter, men han hade 2 sind en gode Tez og en ond Klor de var 2 modsætninger. Som altid skændes og sloges om dem de møtte klor ville tømme dem for blod men Tez, ville ikke gøredem ondt det ve en evig kamp på der gode og der onde og Tez endet. Altid med at vinde den kamp men en gang hade Klor vundet og han hade dræbet et mennske ved den

De mørke træer tordnede sig op over Yuki som sad på en gammel, halv muggen trastamme. Det så truende ud, som monstre der kun ventede på et bytte. Men Yuki var ikke byttet de ventede på, nej. Måske et menneske eller et svagt menneske? Yuki sad med lukket øjne og nød stilheden. Hun stirrede op i den mørke himmel med den smukke halvmåne der lyste op med et blødt blåligt skær.
Hun sukkede veltilfreds og lod sine hænder glide over den rå bark.

Klozter gik i skoven. Han hade en kappe og en maske på han linde en djælve selv om han kune var, en dæmon med blodmagi i sig han var meget hurtig på bene og rap i koderen. Han kunne hurtig gemme sig for ander men lige nu, gik han stille og roliget frem det var hans gode siden Te som var fremme nu. Den kunne godt mærke som et mennske men det var hans bare ikke

Yuki hørte nogle svage fodspor et sted bag hende. Det lød ikke som et menneske, for de var mere klodset, nej, mere et væsen, et elegant et. Måske en engel? Hun drejede hoved lidt, og vendte på det der nu skulle komme ud af skoven. Hun ventede spændt, mens hendes krop var spændt. Hvis det var en fjende ville hun være rede til kamp. Det var ikke tit hun mødte folk på denne tid af dagen gå tur i skoven. Måske en vampyr? Hun gav sig straks i kast med at gætte hvilke væsen der kunne komme igennem skoven på denne tid af døgnet.

Klozter kom frem. Og stoppe nogen for metere fra hende han snuste ind * også en dæmon, hvor spænden for mig* tænket Klozter og gik frem i mod hende selv om han. Lindte et mennske på dem måde han gik på og hans arua var sænket, så det ville være sværet at fide ud af hvad han endnlig var for en

Hun kiggede overraskende op da der kom en ung fyr ind. Han lignede bestemt intet væsen som sådan, måske en varulv? Hun spidsede læberne og kiggede på ham med hoved en smugle på skrå. Det var en underlig maske han havde på. Han var nok ikke kristen med den maske på. Han så faktisk lidt uhyggelig ud i hendes øjne, men hun lod sig ikke mærke med det. Alle kunne jo ikke se hyggelige og venlige ud, det var jo faktisk det færeste der gjorde.