hjemme igen (Kajika)

S: terre - Zann og Kajika's lejlighed
T: 21:00
O: ingen
V: næsten helt mørkt allerede meget underligt

Zann gik ude på gaden for sig selv han så op og opdagede han var nær hans gamle lejlighed han smilte lidt og gik hen til døren fandt sine gamle nøgler frem fra en potte og låste døren op måske var Kajika her tænkte han og gik derind han kiggede rundt "SKAT" råbte han mens han smilte

Kajika kom løbende ned og så stille på Zann og tårene presset på hun løb hen til Zann og holdte om ham i det hun græd mega og sagde"zánn!! ååårh Zann!!! jeg har savnet dig" hun kunne mærke det snar var aften fordi hans menneske form var ikke så god som før den ville snart forsvinde og han ville være spørgelse men hun vidste endelig hvordan hann skulle blive normal heldigvis

han omfavnede hende glad og kyssede hende på panden "har osse savnet dig skat jeg lover dig jeg ikk vil forlade dig denne gang nu bliver jeg hjemme til imorgen" han havde været der mange gange men altid smuttet ved midnat han så mod klokken 3 timer endnu før han blev spøgelse han smilte tre vidunderlige timer sammen med personen han elsker bedre kan det næsten ikk blive

kajika så på ham stille og kunne ikke mere holde det ud han elskede hende så højt men hun elskede os ham inderligt højt men måske havde alt spændingen i deres liv alt det fravær gjordt hendes beslutning meget vaklende.. hun tog ham blidt i hænderne hen til sengen og satte sig blidt i det hun fik ham til at sætte sig og så død alvorligt på ham i det hun stille bed sig i underlæben og sagde"Nu..... nu skal du ikke blive sur og fare op... men .... Zann jeg... jeg blevet voldtaget" hun brød ud i gråd da hun sagde det og lagde sig skødet på ham mens tårene trillede og rystede mens hun fik stammet sets navn frem

Zann så på hende "jeg... du må undskylde skat vis jeg var normal ville jeg nok havde været pisse sur du skal ikk tro jeg er ligeglad med dig men jeg kan ikk føle vrede fordi jeg jo er et spøgelse men hvorfor voldtog han dig" spurte han og fandt sin mobil frem og tastede et nummer ind "hej hva så bror har en lille opgave til dig senere" han lukkede telefonen og den forsvandt i den blå luft som om den ikk havde været der

hun sp stille væk og rejste sig op og rystede i hele kroppen og sagde"han ville straffe mig for at forlade som som hans tjener fordi jeg skulle skaffe ham informationer om denne planet han er hel kaos demon og har sin egen hær men stadig så skulle jeg jo skaffe informationer og så skulle han lære mig t styre min indre demon men det gået helt galt og så ville jeg væk og så.... så bandt han mig og misbrugte mig seksuelt ...." hun gik ned i knæ og græd i det hun sagde"og jeg ved hvordan du bliver normal... din fætter David(Damon) han er engel nu og kan vække de døde til live og give dem liv men så skal jeg igennem 3 prøver og det vil jeg os men jeg så ødelagt Zann det burde ikke være sket jeg så uren og hans hænder besudlede min krop over alt"

han gik ned på knæ ved siden af hende og tog hende ind til sig "rolig skat jeg skal nok ordne dette jeg lover dig jeg skal nok klare det uden kamp jeg får bare min bror til det kender du overhovedet Zero" spurte han og så alvorligt på hende han var ikk ligefrem over glad for sin bror men han var jo hans bror og de to har altid holdt sammen "skat du er ikk uren du er stadig uskyldig og ren det er ham som er et svin"

hun græd og sagde"nej fordi jeg.... jeg lod ham gøre det jeg kunne ikke mere stritte i mod elskede det går ikke jeg kan ikke se på mig selv mere og tænke på jeg din forlovede når dette er sket jeg..... jeg nød til at give slip på dig Zann og nej jeg kender ham ikke og han skal heller ikke blandes ind i dette kan du ikke se jeg skyld i alle problemer elskede" hun strøg ham over håret og kyssede ham på munden

han kyssede med men stoppede så han rejste sig op han rystede "vis en omgang voldtægt stopper det bedste som er sket i mit liv så må det være sådan" han så på hende "behold ringen som et lille minde om personen som elsker dig højere end noget andet" han vente sig mod døren og gik hen mod den

kkajika så stille mod ham id et hun sagde"Zann stop nu jeg holder virkelig af dig men dette her går ikke jeg ved ikke om jeg rejser men jeg ber dig lad os være venner !" hun tog om ham i det han vlle til at gå ud af døren og sagde"Du må ikke gå Zann jeg ber dig kan du ikke lægge ved mig en sidste nat..."

han trak vejret dybt "du laver ingen problemer det er mig som laver dem" sagde han og vente sig mod hende "alle disse ting de skete efter vi kom sammen jeg er problemet det er dig som er offeret jeg elsker dig men jeg kan ikk holde ud at se dig lide" han så hende i øjne "jeg elsker dig mere end noget andet og vis jeg elsker dig lader jeg dig gå vis du elsker mig kommer du tilbage en dag men ikk nu" han kyssede hende på kinden og så på hende "det hjælper jo ikk noget om 2 timer vil du ikk kunne røre mig"

kajika lagde ham blidt ned i sengen og lagde sig op af ham i det hun sagde"okay Zann og i de 2 timer vil jeg bare lægge med dig og snakke og jeg regner med at flytte tilbage til Asien til min familie(Ikke asiatisk af udseende eller kultur) ... Kajika betragtede stille Zann med blide øjne og strøg ham op af armen mens hun stille tog om ham og krammede ham ind til sig ked og fortvivlede over de faktisk ikke mere var sammen men hun ville som sagt beholde ringen fra ham men hun ville os prøve at lade ham få noget tid uden hende så han kunne få lidt plads så han kunne ånde og ikke rode sig ud i problemer

han så på hende og tog hende på underlivet mens han smilede "hvorfor spilde 2 timer på noget som kan være meget sjovere istedet for at snakke" spurte han og kyssede hende på munden efter hun lige havde afskaffet deres vidunderlige forhold kunne han mærke hvordan han havde det før i tiden han (med andre ord) kunne huske det hele han pressede hende til at dyrke sex med ham det føltes godt at være tilbage igen syntes han

Kajika så overraskende på ham i det hun skubbede hans hånd væk og så ham i øjnene med en lille mimende lyd og kunne ikke rigtig frem stamme noget andet end at rejse sig p og føle en vis slags mystik over ham igen og så at man ikke rigtig kunne være tryk ved ham nu efter som han nærmest var anderledes endnu en gang men mere som da han var sig selv. hun rejste sig overrasket op og gik stille bagud mens hun sagde" Zann!!!?? hvad laver du altså.... vi ikke sammen mere jeg vil.... jeg vil ikke... altså jeg mener vil du ikke nok stoppe og bare ligge og snakke med mig Zann??"

Zann blev liggende "Kajika Kajika Kajika dog helt ærligt var det ikke dette du ville have" sagde han roligt og smilede frækt han rejste sig og gik hen mod hende "den følsomme fyr er fra dette øjeblik væk tja måske lidt følsommere end jeg var før men ikke meget" han nåede hende og kyssede hende på munden "du havde intet imod at kysse mig før vi kom sammen"

kajika over rødmede og så stille væk fra ham i hendes krop rystede og minderne fra voldtægten kom tilbage og hun gik nærmest i panik inden i men hun viste det ikke men hendes vejr trækning blev tung og kludret i det hun tog sig til brystet og sagde"jeg..... Zann stop.. det ... du alt for nærgående lige nu jeg kan ikke klare det... set voldtog mig ..." hun lukkede øjnene men håbede dem hurtigt for at være sikker på det ikke var set foran sig og tog om Zann og græd næsten

han tog om hende "okay jeg skal nok lade vær men så må du love du ikke mister dine følelser på den rejse jeg elsker dig og vil ikke miste dig jeg vil vente på dig så længe du vil" sagde han roligt og agede hende på ryggen "jeg rør ikk set det lover jeg dig" han kyssede hende på skulderen "bare husk at jeg er her vis du har brug for mig"

kajika så på hans undrende adfær der stille ændrede sig fuldstændig og han blev helt forstående og følsom i det hun stille strøg ham over kinden og sagde"jeg skal prøve men jeg tror vær vores sti ikke er den samme Zann jeg tror du vil finde mange der tusind gange bedre end mig men jeg vil altid være ved dig og når jeg kommer tilbage en dag så lover jeg at besøge dig Zann"

han så på hende med et smil "jeg vil ikke have andre piger end dig" sagde han roligt han var stadig sit gamle jeg men selv hans gamle jeg ville ikke presse en som lige havde været gennem voldtægt han så på hende "jeg elsker dig Kajika og det vil aldrig ændre sig jeg lover dig jeg skal nok blive mit gamle jeg men selv dengang jeg var player ville jeg ikke dyrke sex med en som lige havde været igennem voldtægt jeg havde glemt det"

kajika strammede grebet om sit kram til ham og sagde"Det gør intet Zann men jeg ved ikke hvor min sti vil føre mig hen jeg kan intet love du ved os selv at kærligheden næsten aldrig vare ved men jeg vil komme tilbage en dag vis det ender galt men jeg flytter ind på hotellet mens jeg overvejer hvad jeg skal gør og jeg vil os besøge dig" hun rødmede meget og så stille på ham mens hun smilede kært og strøg ham blidt over kinden og sagde"Hæhæ... skal vi ikke ?? lave noget andet end at gå tilbage i minderne"

han smilede "skat jeg elsker dig dette er din lejlighed du bor her jeg skal nok passe lejligheden og betale skatten og når du kommer tilbage bor du bare her jeg finder en løsning det lover jeg" sagde han og så hende i øjne "skat bare behold minderne om de gode ting og glem de dårlige når du kommer tilbage lover jeg dig jeg er mig selv og ikke overbeskyttende som jeg var før" han kyssede hende på kinden og med et lå de i deres seng sammen "lad os bare ligge og slappe af den sidste 1½ time"

kajika rystede på hovedet og sagde"Selv spøgelser skal bo et sted når deres krop er du ved normal og din fætter David(Damon) han kom vække folk til live igen? prøv at få nogen til at hjælpe dig ... sådan til at lave 3 opgaver" hun så stille på ham og strøg ham over kinden i det hun kyssede ham blidt på kinden og tog om ham i et inderligt ked kram og sagde med en nogen lunde glad men dog trist mumlen"ååårh Zann.... lov mig at du får kontaktet din bror så du kan blive normal igen okay"

han så på hende "min bror? kender du min bror" spurte han roligt han havde ikke rigtigt talt med nogen om han havde en bror ved navn Zero han havde en fætter mere vidste man ikke om hans familie han så på hende han kunne ikke helt huske noget men han så på hende med et bekymret blik "og hvad mener du med normal igen"

kajika tog sig til hovedet og sagde"nej jeg mener din fætter og hvad!??? har du en bror..." hun betragtede ham lidt og endnu en gang følte hun sig ligesom tilside sat fordi hun ikke havde hørt noget om hans så kaldte bror?? han sikkert havde kendt i en månede nu eller måske... mere.. Kajika så stille væk og sagde"nej jeg kender ikke din bror jeg vidste ingen gang du havde en...."

"undskyld skat jeg ikke har fortalt dig om ham men har du læst de uopklarede voldtag her den sidste måned" spurte han og så på hende med et trist blik "du ved i avisen det er ham som har gjort det" han så mere og mere trist ud "jeg har prøvet at stoppet ham men han er stærkere end mig" han kyssede hende på kinden "jeg.. jeg.. jeg må hellere gå" han rejste sig langsomt fra sengen