hjemme igen (Kajika)

Kajika sukkede stille og tog om ham og sagde"vil du gå??? nu Zann..... og det gør intet bare du får snakket med din fætter og bliver normal du ved demon igen han kan gøre dig normal han kan gør dig levende igen så du ikke mere behøves at flygte Zann" hun tog om ham endnu mere nu og sagde"pas på dig selv Zann"

han så på hende og rystede på hovedet "jeg kan ikke passe på mig selv uden dig skat" sagde han trist og satte sig op så hun mistede krammet om ham mens han så mod et vindue den modsatte vej af hvor hun var "jeg elsker dig og vis du forandre dig og jeg m..m..mister ddddig ssså vved jjjeg ikke hvad jeg gggør" stammede han trist

kajika så på ham og sukkede i det hun sagde"Zann du mister mig jo aldrig søde... men .. men jeg syntes i mens jeg os er væk at du skal få styr på dit liv Zann okay og jeg elsker os dig" hun snedte ham et kys med luften og rødmede let i det hun tog den store dyne til to personer om sig og sukkede stille

han så på hende han så på klokken 1 time endnu han lagde sig ned til hende "jeg skal nok blive mig selv igen uden at blive player igen jeg vil aldrig blive player igen jeg vil kun ha dig ingen anden vis du siger jeg skal blive mig selv igen skal jeg nok det" han agede hende blidt på maven under dynen mens han lagde sig ind til hende med et smil og tog hende blidt på underlivet

kajika så på ham og lagde sig os blidt op af ham og nød bare at lægge der op af ham og mærke hans varme og bare vide der var en der ville være ved hende og varme hende på sådan nogen kolde nætter. Kajika rødmede utrolig meget da hans hånd rørte hende på underlivet og hun betragtede ham med store øjne i det hun blidt tog fat i hans hånd om håndledet og tog det op til hendes mave og flettede sine finger ind i hans hånd

han smilede og flettede osse hans fingre ind i hendes "jeg elsker dig Kajika jeg vil aldrig slippe dig helt og jeg vil gøre alt for at blive mig selv igen det lover jeg" sagde han roligt og kyssede hende på munden "jeg vil aldrig forlade dig skat og håber at når du kommer tilbage vi kan finde sammen igen"

kajika tog om ham og kyssede ham blidt på panden i det hun stirrede ud i det næsten tomme rum som i en af disse kærligheds film hvor man næsten vidste det ville gå galt. men hun ville aldrig skade Zann eller gør ham ked på nogen måde hun ville bare gerne for en gang skyld kæmpe sine egne kampe og at han ikke gjorde det for hende så hun fremstod som en slap pige der intet kunne og så var hun blot i større fare og hendes stolthed kom på prøve.... og ikke nok med det så var hun træt af fyre der ofrede sig for hendes skyld... og ville kaste sig i døden, men hun vidste os at Zann kun gjorde det fordi han elskede hende så hun smilede blidt og sagde"det gør intet elskede"

han smilede "vis du vil kæmpe dine egne kampe sig det sødeste men jeg vil alligevel ikke lade nogen dræbe dig jeg kan sagtens se på fra lang afstand men vis du er ved dødens ran kommer jeg til dig vis jeg har opdaget det" sagde han og kyssede hende på kinden "men jeg lover dig du er ikke svag når jeg er hos dig er det mig som føler mig svag det er mig som skal bruge alt mit mod for at tale med dig"

hun rødmede let og sagde"hvorfor dog det??? jeg bider jo ikke smukke eller angriber?? dig vel" hun grinte sødt i det hun sukkede dybt og ikke anede hvad hun skulle sige.... hun tog bare mere om ham og sagde"jeg ved det men jeg må aldrig blande mig i nogen af dine kampe eller noget og du tager mine så kan du ikke se jeg kan aldrig vise dig hvor meget du betyder for mig vær gang du skal kæmpe"

"skat jeg ved hvor højt du elsker mig men at kæmpe er ikke godt jeg er en Dæmon de er beregnet for kamp du var en engel de er beregnet for at give liv ja du er en halv Dæmon nu men det liv ønsker jeg ikke for dig at være en Dæmon er ikke en leg det skal tages alvorligt" sagde han og så på hende med triste øjne "ja jeg kunne vel godt åbne lidt for kampende til dig vis du lover at du passer på dig selv"

hun sukkede og tog om ham endnu mere og sagde stille mens hun overvejede sine ord lidt meget"hmm ja ??... men stadig jeg ville dog ønske det ikke bare kun gik ud på krig og slås kampe det næsten det eneste mit liv er blevet Zann" hun strøg ham over hånden og kunne ikke rigtig tillade sig noget nu de ikke var sammen ikke noget seksuelt hun tænkte på bare de kunne ikke kysse ... men hun havde det vel os fint nok så længe han bare var okay

han så på hende "jeg elsker dig skat og jeg er virkelig ked over at vi ikke er sammen mere men jeg lover dig vis du kommer tilbage til mig bagefter så lover jeg dig jeg holder mig så godt jeg kan fra kamp" han så trist ud "ville virkelig meget kysse dig men der er 2 ting galt et vi er ikke sammen mere og 2 den er midnat om 3..2..1" han blev gennemsigtig og egtoplasma agtig

kajika nikkede stille og accepteret at han egenlig blev spøgelse igen og vidste at en dag var hun måske ikke mere i Di morga og .. måske ville hun ikke komme tilbage men man vidste jo aldrig?.. kajika tog om ham inden han blev spørgelse og krammede ham i det hun så ham i øjnene og sagde"ses Zann"

han smilede "jeg bliver her Kajika men jeg vil ikke kunne røre dig før solopgang" sagde han og så på hende med et lille smil "jeg elsker dig og jeg vil kun have dig vis du skal rejse lov mig du kommer tilbage jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig" han smilede lidt mere og lod sig svæve lidt over sengen som om han lå på den

kajika sukkede stille og sagde"jamen Zann?? jeg ved ikke hvor lang tid jeg vil være væk og tror du virkelig det en god ide vi sådan du ved når jeg kommer tilbage altså der kan ha sket mere og nej jeg siger det ikke for at komme med en dum undskyldning jeg tør sagtens at sige til dig vis jeg intet ville ha med dig at gøre... jeg ville bare ønske jeg ikke betød så meget for dig vis det nu skulle ende galt" hun sukkede stille og lagde sig i sengen

han så på hende "betyde meget skat jeg elsker dig du betyder næsten alt for mig og det kan jeg ikke ændre" sagde han og så op på loftet "men vis vi ikke kan være sammen fordi jeg elsker dig så må det vel bare være sådan" han var sikker på vis ikke han var et spøgelse lige nu ville de ord havde knust hans hjerte så han ville være død