indbrud på oblivon (åbnet)

T: midnat
O: lorte vagter og en grim port
S:abbadon/oblivion
V:torden og stor regn

En mørk skikkelse betrådte stien op til det store slot oblivion. Da han nåede et godt stykke op mod slottet tog han i hastighed og løb om bag de døde vagter som stod og beskyttede det store slot. Han bed dem hårdt og brutalt så han dræbte dem. Han fik da porten åben og løb ind i vampyrfart den øde gårdsplads. Han opdagede en smut vej ind gennem en sprække og krøb da ind i oblivion. Da han var der inde fandt han vej ind til malakels skatte rum og tog et par tusinde der inde fra.

Da han jo var derinde kunne han jo lige så godt herge lidt og tegnede da hans navn i frisk blod og efterlod nogle blod pletter rundt omkring.

Yuki havde set den fikse vampyr rande rundt inde ved borgen. Selv stod hun udenfor og kiggede på de stakkels vagter der lå døde. Måske skulle vampyren lære at dække sine spor? Nå, det var der jo ikke meget at gøre ved. Hun satte sig ind i skyggerne og ventede på at vampyren skulle komme ud igen.
Hun havde en sort jakke på der dækkede hende, da den var for stor til hende, og hun var lille. 165, det var ikke meget, men nok til at hun var hurtig og let. Aldrig havde hun prøvet at der var nogle der fangede hende. Selv ikke en vampyr, trods de var hurtige, men med hende, og hendes evner, som hun mestrede til fulde, eller det vidste hun jo ikke, men det troede hun at hun kunne, kunne hun sagtens komme fra en vampyr. Enlig havde hun ikke noget imod vampyrer, bortset fra at de altid var lidt dystre, og aldrig var i solen. Tænk de kunne holde til det!

Koishite fortsatte sit indbrud på oblivion og gik så ned i fange kælderen og myrdede alle fangerne undtagen en som han satte fri og som ville være hans tjener i alt evighed for denne redning. Det var nu ikke hans natur men denne gang gjorde han det.

Koishite fortsatte nu på til ma'lakels soveværelse hvor han begyndte at flå og smadrede det hele og tegnede hans dead tegn på muren og da skred han og da han kom ud i gårdspladsen stødte han ind i yuki og sagde intet han tog bare hætten over sig og spargede den døde vagt og gloede på hende "du har ikke set noget" sagde han lumsk og gik så bare vidre.

Hun kiggede en smugle overrasket på Koishite, som bare gik forbi hende. Hun kiggede ham. "Hvorfor skulle jeg da havet set det? Der er ingen der vil spørge mig, der er ingen der har set mig." Svarede hun roligt, og fulgte lige efter ham. hun havde intet at lave, og gad ikke der ind, når der nu allerede havde været nogle der inde.
hun var heller ikke typen der var direkte imod herren, hun lod bare ting passere som hun ikke indtresserede sig i. Hun ville ikke blandes ind i noget hun ikke kunne se hun ikke fik noget ud af. Det så heller ikke ud til at Malakel the Vanquished på nogle måde påvirke hende. De var begge dæmoner, dog var han ild og hun is, men dæmoner var de begge, og på grund af det, havde hun ikke noget direkte imod ham.

// Jeg vil gerne at i stopper dette emne, meget hurtigt. Da jeg hverken er blevet informeret om dette, eller at dette er særlig realistisk. PM mig hvis der er nogen beklagelser.