i skovens dybe stille ro Kai(privat)

T: 14:00
O: ingen
V: solskin
S: skoven


Mulan var ud i skoven. Hun hade ikke være i skole i flere dag da hendes tante forbød hende at komme der mere, så gik hun bare lange ture og hystte sig for sig selv hun var meget smuk af en 13år. Gammel pige at være hun hade langet sorthår og bruneøjne så passe utrolig, godt hendes hendes udsende og hendes korp og højte hun var høj og slank og meget. Glad for at være fri fra skolen hun brød sig ikke om den skole som hun hade gå på, ind i byen de var onde på den skole og nogen af elever hade sår og ar efter nogen af. Timeren også idtræt selv Mulan hade så efter nogen af hendes timer

Kai havde forvist sig ud i skoven der var rimlig uhyggeligt i hans øjne. Han havde aldrig været så glad for en skov da de var ret uhyggelige og med det han havde læst i bøger og de værse ting. Han underbevisthed legede tit med ham så han så ting som andre ikke gjorde eller hørte noget andre ikke gjorde som en psykisksyg person. Måske var han det også, men han var nu ikke så sikker på det. Han havde sit tegne grej med så han kunne finde et sted hvor der var bjerge så han kunne få tegnet noget med nogle bjerge og måske noget med vand også. Han så at der var en pige i skoven også. Men han ville ikke gå hen til hende for hvad nu hvis hun ikke ville havde selvskab. Han trådte på en gren og der kom et knæk fra grenen men han gik dog videre og fandt et sted ved nogle sten som var bjrege mens han kiggede ud over landskabet kunne han se noget meget stort flyve over himlen. Men han troede blot det var en fugl

Mulan for bange sammen. og så sig omkring og fik øje på en dreng godt og vel 5 år ælder end hun, men hun var nysgerie og gik hen til ham " hej må jeg sidde her smamen med dig. Jeg vil da ikke være til besvære vis du helst ville være alene " sadge Mula, Og bliv stånd lidt bag ved ham så hun kunne hurtig komme væk. Vis han var ude på noget så hun ikke kom i klemme i mellen ham

Kai fik et lille chok da han troede hun ville være for sig selv, men han lod sig stille sige "Ja selvfølgelig, men jeg tror det jeg laver er rimlig kedeligt når det kommer til stykket" Han smilede blidt til pigen som var meget yngre end ham selv. Men hvorfor ikke så kunne han jo havde lidt selvskab, mens han tegnede jo. Men han var nu meget glad for at nogle ville snakke med ham i den her by. Da det var rimlig underligt sådan at se noget man ikke var van til at se "Så hvad er det her for en slags by?" Spurgte han stille ind til da han var ny flyttet til byen.

" tak og tja jeg ved det helle ikke. Jeg er også ny her i byen jeg har kun vlære her i 1 uge eller 2, så jeg kan endlig ikke sige dig det " sagde Mulan hun satte sig ved siden af ham. Hendes langehår hang stille ned og dække hendes ansiget, som var utrolig køn og mange ville gern ha haft hende men hun var ikke klar enndu. til at ha et forholde til nogen

Kai kiggede overrasket på hende da hun heller ikke vidste det "Tjah så må man vel finde ud af det ved og kigge rundt og spørge hvis jeg tænker rigtigt" Sagde han mens han kradsede sig i nakken over det han sagde var lidt underligt. Men han var nu meget glad for at der var nogle der ville snakke. Men også at han var den eneste der var ny han var heldig han ikke var så ny igen. Han smilede blidt og tog sit tegnegrej frem mens han åbnede sin tegne mappe og tog en blyant frem med 2b som var tykkelsen af stregen som skulle være på og den var god at tegne det meste op med. Han var stille begyndt med himlen "Jeg kan sagtens snakke mens jeg tegner" Sagde han blidt

" det er okey jeg er endlig ikke så snaksalig som mange trot. Jeg er endlig meget sky og bange for ander mennske og vænser, så jeg siger ikke rigtig noget ellers men på en måde virke du. Endlig meget bekendt har vi mødte en gang før et eller andet sted " spurte Mulan

Kai kiggede lidt forvirret på hende "Væsner?" Spurgte han lidt underende over han havde godt nok oplevet en lidt underlig mand før på dagen. Men han var ikke sikker om det var sådan jah rigtigt da han ikke kendte til byens virkelige historie. Han hev sig lidt tilbage "Altså det tror jeg ikke da jeg lige er kommet til byen" Sagde han med et skævt smil mens han tænkte over hvad der var med den her by. Det var blevet mere end et myserie for ham han ville finde ud af hvad det egentlig var med den her by

" ja live fra animaguser til varulv " sagde Mulan. Hun hade sat sig ned igen hun sukke svaget hun hade mørt en af være, så hun viste det at det var rigtig mange af dem utrolig mange. Så mange at hun slet ikke kunne tælde dem smamen

Kai kiggede underligt på hende "Jamen er der over hovedt nogle der har set sådan nogle væsner før" Sprugte han stille om som om han ikke troede på det og på den anden side at han gjorde. Han vidste ikke hvad der skete hvad var det her for noget? Han blev rimlig bange som om noget var der

" ja mig jeg har set dem tit her i skoven. men mest efter det har regnet og var meget koldt ellers ser med den endlig, ikke sådan rigtig før mørke falde på her i området. Er der masse af være slage men mest vampyr dert er det over 100 af så vidt, jeg kan regen mig frem til " sadge Mulan

Kai kiggede ret underligt på den lille pige er den her by blivet sindsyg eller sådan noget at de troede på væsner. Han fattede det ikke "Så det du siger er at der findes væsner" Sagde han stille, mens han kiggede ud over horisonten

" ja utrolig mange af dem. Jeg tro helle ikke på det i starten men det gøre jeg nu " sagde Mulan og, hade være slige så forvier som han var lige nu hun sad og sang stille. For ikke at vække for megen opmærksomhed

Kai kiggede på pigen som om han ikke troede på det "Jeg tror aldrig jeg vil komme til at tro det" Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre andet end sige sandheden han ville jo ikke tro det før han så noget af det selv

" tja det må du jo om. Men vis jeg var dig ville jeg passe godt på nogen at væsnern her at utrolig snu og farelig, og som man ikke skal komme på tværs af " sagde Mulan. og så på ham hun så ret urlig ud

"Jeg overlever" Sagde Kai, mens han tegnede videre på tegningen af bjerg miljøet. Mens han tænkte over det hun havde sagt og så den mand som sagde han var en engel han var helt forvirret han vidste ikke hvad der skete

Mulan tog sine gene. Tegne ting frem o tegen hendes gammel hjem med de smukkeste bjerge, som hun kunne huse dem men det var så længe siden at hun hade være. I sit hjem land det var ikke siden hendes forælder død den gang får flere år siden

Kai stoppede op da han hørte et knæk fra en græn bag dem. Han vente blot blikket bagud men intet og se da han kiggede ned igen på miljøet så han et rådyr der kiggede på ham der nede fra som om den var bange for ham eller ville ham noget ondt. Han kiggede lidt underligt på det rådyr og det forsvandt

" det var kun et rådyr den er plante æder. Og gøre os ikke noget med den var bange men for hvad " sagde Mulan, og rejste sig op ig gik i den retning den var komme fra. Hun skreg og så blive der stille hun var bliven slog ned lidt der far

Kai fik et chok af skriget og rejste sig op hans tegne grej blev liggende på jorden og han løb hen til der hvor hun lå. Han kiggede stille rundt. Hun var ikke til bevidsthed. Han prøvede og få liv i hende igen. Men der var ikke rigtig liv. Men han ventede blot på hun vågnede

Mulan vånge efter 5 minuter. Hun satte sig op og tog sig til hovedt " av for pokke hvad sker der med mig, ååååh " sagde Mulan hun var svimmel og forvire da hun ikke rigtig. Kunne huske noget efter slaget ved sidne af hende lå en pung med et billede i

Kai så hun vågnede og lod hende sidde lidt så hun kunne finde sig selv igen. Mens han kiggede rundt og kunne ikke se noget. Hans halskæde kom frem med satans mærke en rundring med en stjerne inden i. Kai var satanist jah, da han ikke troede på gud og lige i den landsby hvad han havde set og hørt var det nok ikke så godt at være noget andet end det menneskerne var

Mulan sukke svaget og så pungen. Hun tog den op og så billedet ind inde i den hun tog den ud og så på det, hun gispe det var et billede af hendes som lille. Og kun hendes far og mor hade et billede af hende som lille pigen i rødkjole

Kai prikkede til hende så han nogenlunde kunne vise han også var der "Hvad så?" Spurgte han stille da han så at hun ikke var helt så okay som hun var før

" den pugen tilhørte min far. Men min far er død lige som min mor er de kan ikke være i live efter så mange år" sagde Mulan, Og tåren trille nede af hendes kinder. Vis det var hendes forælder som hade ledetefter hende så kunne hun være glad