En nat som alle andre - Dean

Sted - Sombre Parken
Tid - 23:55
Omgivelser - Træer, nogle få vagabonder, og narkomaner der sidder i klynger rundt omkring.
Vejret - Stille og roligt, rimelig køligt.

Luften var frisk, og kølig, et rigtigt tideligt forårs vejr, hvor de sidste fugle sang i nattens blide briser, og sendte kuldegysninger afsted imod den barer hud. En tønde i det fjerne var tændt op af en vagabond der intet sted havde at være, mens nogle narkomaner sad i klynger og indsprøjtede den behagelige rus som fik dem til at glemme livets sorger. Et par drenge gik afsted i lang række hen over stien og sludrede omkring alt det knald og sex de skulle have i nat. Oppe i de mange lejlighedskomplekser var nogle få lys tændte som skinnede ud i den mørke himmel.
En skikkelse længere nede af stien gik for sig selv, lidt snalret så det ud som om, skridtene var en smule ubestemmelige, og håret var klistret sammen med mudder, fra en episode der ikke længere eksisterede i hjernen, en hat's snor hang rundt omkring den spinkle hals, mens det lange hår var faldet ned over skuldrende, og dækkede stropperne fra en hvid tang top. Som så mere brun ud end hvid. Bukserne var hullede fra forskellige skader der var kommet hist og her, mens nogle kager jord hang rundt omkring på dem, armene var beskidte, og hen over den ene skulder hang en militær taske. Langsomt blev en flaske whisky ført op til munden hvor de sidste 4 cm blev bældet ned uden det store besvær. Fai som netop lige var kommet til jorden, efter at have tilbragt et år oppe i himmeriget sammen med Jahve og resten af hans slæng.
Hendes krop nærmede sig den lange række af drenge der ikke lige frem havde lagt mærke til hende, hvilket resulterede i at hun gik lettere omtåget ind i dem, og brummede lidt. "Så se dig dog for!" Sagde ham som hun var gået ind i og skubbede hende væk, mens hendes egen reaktion var at rynke på panden over det, uden at sige noget. Stod bare og stirrede efter dem som om at de var en skamplet for hendes verden. Efter en længere tid gik hun afsted igen, som om intet var hændt, flasken var stadig i hånden som et våben, men alligevel var hun for omtåget og for langt væk til at kunne fokusere på at skulle hæve den og slå ud efter en person. Men det måtte tiden vel vise hende. Efter ikke så langtid kom hun til en af de mange bænke der var blevet anbragt i parken, som var et hjemsted for så mange om natten, og det ville den også være for hende, med mindre hun fandt et bedre sted at slå sig ned. Blikket gled sløret ned på flasken og struben brummede lettere irriteret over dets tomhed, hvilket bare fik den fjerne sjæl inden i hende til at smide den ned i en skraldespand med et skævt smil der ikke rigtig kunne læses.

Dean kunne mærke hans øjne næsten faldte sammen da han gik over imod parken og han kunne mærke hvordan smerterne i ryggen tog til. Han tog en lille æske frem med piller som han havde i sin lomme og fik hurtigt og elegant taget to af dem. Han kunne mærke den ubehagelige følelse da de vandrede ned igennem hans spiserør, men han vidste at der ikke ville gå længe før hans ryg havde det bedre. Han gik ind i parken, vejret var ganske godt i forhold til hvad det af og til var. Han burde måske gå hjem og sove, og alligevel gad han ikke. Han var efterhåndne blevet så meget natte menenske at der ikke var meget at gøre, han blev altid ude det meste af natten, enten arbejdede han, festede eller bare mødte nye mennesker, han havde jo forevigt at leve i, efter han var blevet engel følte han slet ikke at livet havde nogen værdi mere, for han ville jo alligevle ikke dø bare sådan, han kendte engle der var flere tusinde år gamle, så hvorfor passe på livet når det alligevel kunne var e så længe? Han havde kun været engel i to år, men selv det var længe nok. Han satte sig hen under det træ midt i parken han så ofte sad under, på træet var et hjerte med to intialer indskrevet, han anede ikke hvem de var, men nogle der hed noget med K og J. Kenneth og Jeanette havde han selv besluttet sig for de hed, men det var vidst i en koger hvor han havde været både for fuld og skæv til at tage stilling til noget. Han kiggede kort rundt, der var ikke særligt mange mennesker i parken, men alligevel så han godt en dreng skubbe til en ung og egentligt ret så køn pige og Dean besluttede sig derfor for, lige at holde øje med situationen.

Kvinden, som drenge flokken havde skubbet til stod stadig og stirrede efter dem, holdte ord inde så godt det nu var muligt. Ord der havde villet være rettet imod drenge flokken, omkring at de skulle lærer at se sig for, lærer at tage lidt ansvar... selvom hun nok ikke selv ligefrem havde et. Hun brummede stille, og tog sig langsomt til panden, gned den ganske forsigtigt for at få noget fornuft ind i hende. Dog var der bare den der lille fejl at hun netop havde drukket sig fuld for at glemme, og komme væk fra fornuften.
- Gik hun hen og skadede disse mennesker... kunne hun godt begynde at vinke farvel til overhovedet nogen sinde at komme ind i Paradiset.
En frisk brise løb hen over parken, og videre igennem gaderne, men den friske brise syntes aldrig at stoppe i hendes sind, måske fordi det havde været den følelse da hun døde..? Det kunne være så meget, så mange ting der kunne stilles op til diskussion og som hun måske alligevel ikke ville blive ret meget klogere af. Blikket gled lidt rundt, hvor hun fik øje på en mand, længere væk, eller det var hvad hun troede med hendes knap så skarpe syn; der havde svært ved at fokuserer, og syntes at skabe en dobbeltgænger af alting. Men trods for synet lykkedes det hende at kunne komme igennem, helskindet, og over imod bænken hvor denne mand sad, hun burde lade være, ja det burde hun... men hun kunne ikke, fordi alkoholen brændte sig afsted i hendes årer og op til hjernen og syntes at gøre den utrolig underlig, som om den ville forme nogle ord, alligevel kunne en hver form for tanke slet ikke blive tænkt.
Fremme, ved denne mærkværdige dreng, eller var det en dreng? Hun kiggede hen på ham i bænken, jo det var en dreng... ganske pæn, slet ikke dårlig faktisk. Det resulterede selvfølgelig i at Fai satte sig ned ved siden af ham, uden at tage yderligere notes til om han overhovedet gad og sidde ved siden af hende, han kunne gå hvis han fandt hende som dårligt selskab, hvilket hun nok var i alles øjne. Men man var hvad man nu engang var blevet til. "Hey Smukke..." sagde hun med et skævt smil, der frem viste nogle hvide tænder, i det blege lys fra gadelygten nogle meter borte ville hele hende, nok se lettere orange ud, eller noget i den stil.