I am home at last //Maila privat//

Hun fugtede læberne stille, og kløede sig let i baghovedet inden hun kiggede hen på ham da han sagde at han ikke vidste hvad han ville have, i grunden gjorde det hende ikke så meget, og smilede bare stille til det - alt i mens at hun fandt nogle kopper frem til te og kaffe, "Jeg har så meget... men hvad kan du lide? Er det ikke lang tid siden sidst du fik et måltid?" kom det spørgende fra den plantin blonde pige der stod ude i køkkenet, og afventede svar fra jorddæmonen som var kommet med hende til hendes ydmyge rede. Hvorda hun skulle tolke det der med hans race og den slags, vidste hun ikke helt, i bund og grund syntes hun slet ikke der var så stor en forskel mellem normale mennesker og væsnerne, de var jo også normale, i deres egen race selvfølgelig. For menneskene ville de nok stadig være et uløst genetisk mysterium.
Hun hævede langsomt det ene bryn til at det var hans førte gang, at han var hjemme ved en, hvilket hun fandt meget... utroligt, underligt, og ufatteligt... alt sammen på én og samme gang. Munden blev let åbnet, og ville til at spørger hvordan det kunne være på sådan, men længere nåede hun ikke før hen hun vred sig og trak på smile båndet da han kilede hende i siden og kiggede hen på ham, "Jeg gjorde det af nysgerrighed.. der er en forskel." sagde hun så og grinede lidt mere, imens hun kiggede på ham og rystede kort på hovedet inden hun vendte tilbage til te og kaffen. Kaffen lev brygget, og teen blev lavet, også stod der tre kopper fremme; den ene var der te i som var til hende selv, de to andre - te og kaffe, som var til ham. Så måtte de jo se hvad han bedst kunne lide, hvis han da kunne lide noget af det... det var jo selvfølgelig det afgørende spørgmål, hun gabte kort, og tog de tre kopper med ind i stuen og stillede dem på et de tre lave borde som stod foran den mørkegrønne sofa.