mørket er behageligt //kan ikke lige huske navnet men deet er en aspara-privat//

T:01:00
S:forét
V:mørke og næsten fuldmåne
O:træer og alle de normale ting

En mørk skikkelse stod inde i lysningen der hvor alt underligt nok er rådent og brændt op. Skikkelsen havde en rudin kappe på som bækkede ham og hans øjne. Under kappen var hans hår ned til bunden af hans nakke og en hår tot nede mellem øjnene.

Manden hed koishite og var nabo riget vashj'irs prins og det kunne tydeligt høres på hans stemme at han var royal og kongelig.

Han havde sin lighter i sin ene hånd og sin anden hånd fri. Han tændte lighteren og tog ilden fra den gjorde den støre og sorede rundt i mørket og en susen fra ildkugelen var det eneste man kunne høre og ligepludsleig gav han slip på den og den fløj højt om i luften og kvalte ilden der han fik den rimeligt højt op

Rorina gik alene rundt i skoven. Det var sent og hun var på vej hjem til sin hytte som lå her i skoven, hun var Aspara en søde og venlig pige på 17 år hun hade altid være meget svaget. Men det var ikke nogen hun kunne gøre nogen ved da hun var født, sådan hun gik stille og rolig frem af for at komme hjem. Hun var meget træt hun gabet og så sig endlig ikke rigtig for så gik hun ind i, koishite hun faldt ned på ryggen men kom hurtig på bene igen " det må du undskyld. Jeg så den slet ikke " sadge Rorina og gik vider frem af for komme hjem i seng