Is it true? (Cornelius)

Tid: Eftermiddag
Vejr: Let overskyet, men stadig med sol
Omgivelser: Ingen rigtig udover hende selv
Sted: Skoven, nær Cornelius' hytte

Hun måtte vide det.. Om historierne var sande. Snakken var gået hurtigt, og hun havde hørt at en anden dværg var kommet til landet, endda en dværg hun huskede. Denne var blevet forvist fra deres samfund, tre hundrede år tidligere, og hun havde selv været til stede den dag.
Dette var grunden til at hun havde forvildet sig ned fra bjergets sikkerhed, og ud i skoven. Hun måtte vide om historierne var sande. De skindbeklædte fødder gled hastigt igennem græsset, mens de blå øjne havde et vågende skær. Intet skulle passere hendes opmærksomhed. Kappen hang henover skuldrene, og skjulte det meste af den dobbeltbladede økse, der hang på ryggen af hende, mens højre hånd havde et fast tag omkring sværdskæftet ved hendes side, klar til at trække dette ved ethvert tegn på fare.
Det gyldne hår, som var flettet ned langs ryggen, vippede fra side til side i takt med hendes gang. Egentlig vidste hun ikke om hun troede på disse rygter, men hun var blevet overtaget af sin nysgerrighed, og måtte se det ved eget syn. Smilet gled diskret frem i mundvigen, da hun skimtede en ændring i farverne. Alt blev pludseligt en smule grønnere herude, hvilket måtte betyde, at hun var på rette vej, eller det ville hun selv gerne tro.
Hun tog en dyb indånding igennem næsen, inden hun stoppede op lige efter alt var blevet grønnere, for igen at lade et søgende blik bevæge sig omkring. Hun var ikke sikker på om stedet var det rigtige, og ærligt talt.. Han ville da vel ikke være taget hertil for at skjule sig fra samfundet? Jo der fandtes da ikke mange dværge, men alle vidste at de var her.. Hun var her, og der var andre deroppe..
"Kom ud kom ud, hvorend du eer" lød hendes stemme, der var en anelse dyb, men ellers bare sendte en genklang igennem skoven, for derefter at lade undertonen hænge i luften. En undertone, der bar præg af, at hun ikke troede på, at han rent faktisk fandtes herude.

Cornelius som den udstødte dværg hed boede dybt inde i skoven i en lysning han selv havde skabt i denne lysning lå en hytte, hytte var rimelig stor og kun lavet af træ som var slebet helt glat, den havde en lille terrasse som havde et halvt overdække for at skabe skygge denne overdækning var lavet af masser af bjørneskind som var syet sammen til et langt tæppe og som blev holdt oppe af to stolper hvor masser af fine små figur samt mange små dyr som var skåret ud i stolpen så det næsten fortalte en lille historie, på terrassen stod der desuden en gyngestol også lavet af træ samt et lille bord, døren der førte ind til hytten have også en masse små figur samt dyr på som også danne en historie vis man kigge godt efter. Taget på hytten var lavet af træ samt en masse grene med blade på og desuden vokse der en slyngplante hen over hele taget som gav det en smuk grøn farve, hytte havde desuden også et lille brændeskur samt et skorsten som stak op af taget dog var denne lavet af sten samt ler, vids man kigge rundt lysningen ku man tydeligt se at græsset var grønnere samt planterne sunder og luften mere frisk, hun ville støde på lysningen vis hun blot gik en smule mere, Cornelius nød dette sted han havde aldrig forstået hvorfor hans folk ikke turde forlade bjerget han havde den gang han selv boede der prøvet at få dem til at tage med han u i skoven men de nægte de var for bange, det var en af grundene til han blev sendt væk enligt savnede han dem ikke mere dog tænkte han tit på dem og især hans mor og far, de fleste troede enligt han var død eller taget ned i byen men nej han var flyttet her ud for at bruge sine evner til noget nyttigt, det var derfor skoven var grønnere her fordi han havde passet den. Vis man lytte efter ville man ku hører lyden af n økse det ramte et træ igen og igen desuden ku man høre et stønne, lyden kom fra lysningen hvor Corn stod tæt på brændeskuret og hugge brænde, sveden dryppe ned fra hans pande men det generede ham ikke. Han lignede sig selv dog var hans hår samt skæg blevet længere og han havde fået flere muskler fordi han dagligt hugge brænde eller lavede andre fysiske ting, han stønnede højlydt imens han fortsat svang øksen ned imod træet som flække med det samme, han havde igen ide om at en artsfælle var tæt på for hans sans til at føle andre artsfæller var forsvundet med tiden nu var han også fyldt et år mere og var derfor nu 400 år gammel og det var 300 år siden han var blevet bortvist. Cornelius fortsatte i et stykke tid før han stoppe op og satte øksen om på ryggen for så at tørrer sveden af panden med ærmet fra den brune læderskjorte han bar"sikke en dag"brummede han let imens han kort så rundt for så at gå op mod terrassen for at slappe lidt af, på det lille træbord på terrassen stod en vandflaske samt et krus, hans folk kendte hans evne til at lave vand om til alle andre former for væske så som mjød noget han elske højt, han satte sig i gyngestolen hvorefter han lænede sig tilbage og lukke øjne let. Ny dværge fik sikker fortalt historien om ham men hvorfor havde ikke glemt ham? Se savnede ham måske? Man ku ikke vide det eneste han vidste var at han ikke ville finde ud af det for han kom aldrig derop desuden fik han igen gæster.

Hun stod diskret i lysningen, og lod blikket fange enhver detalje fra dette område. Det var tydeligt, selv for hendes blik at stedet her var anderledes end resten af skoven. Den virkede mere... sund her. Hendes hoved faldt langsomt på skrå, mens hun smurte ærmerne op på den tynde bomuldstrøje, som hun var iført, mens hun diskret lod hånden glide op og skygge for solen, over hendes øjne, mens hun kiggede frem for sig. Var det røg?
Hun stod i skygen af et stort egetræ, og kiggede frem for sig, mod stedet. Hun var langt fra sikker på, om hun havde set rigtigt, eller i det hele taget set noget, men tanken om at hun ville ligge vågen om natten, fordi hun ikke havde tjekket det ud, fik hende til igen at sætte den ene fod foran den anden, og bevæge sig fremad mod lige netop dette område. Dyrelydene kunne svagt høres i skovbunden, mens hun bevægede sig langsomt, omhyggelig med ikke at lave for meget støj, selvom det ikke gik specielt godt. Hun trådte konstant på visne blade, og små kviste der knækkede, og derved afslørede hendes position, så til sidst.. Ja.. der gav hun bare op, og satte tempoet en anelse op, mens hun diskret lod de små buttede fingre glide omkring sværdskæftet i tilfælde af at dette sted ville bringe fare med sig
Frem for sig kunne hun ane hvordan en hytte voksede, jo nærmere hun kom denne, og langsomt kunne hun også diskret høre lyden af en økse, der blev klynget igennem brændestykker. Så her boede rent faktisk nogle.. Ikke at hytten så forladt ud, men det virkede ikke som det mest essentielle sted at bo i hendes øjne.. Dyr, nysgerrige væsner, og ingen snare eller fælder ude? Personen her måtte virkelig være sikker på sig selv, eller måske magtfuld nok til ikke at frygte andet?
I første omgang lod hun blikket glide over skuret, hvor lydene kom fra, mens hun selv nærmede sig selve huset. Hun var ikke sikker på om det var nogen god idé, men da hun nåede facaden lod hun kærtegnende fingrene fra den frie hånd glide over gyngestolen, mens hun betragtede udskæringerne i træet. Et skævt smil trådte langsomt frem i hendes mundvige, mens hun studerede dem. Om de betød noget kunne hun ikke gætte, men det lignede næsten gamle hulemalerier.. Små historier, som blev malet på klippevægge for mange år siden.
Diskret fjernede hun en tot hår, som havde forvildet sig ned foran ansigtet, mens blikket gled over mod skuret, og stedet hvor de huggende lyde kom fra. "Hallo" råbte hun med den diskret dybe stemme, og kiggede nysgerrigt hen mod området, mens hun strammede grebet omkring sværdet, der endnu ikke var trukket. Diskret begyndte hun at nærme sig stedet hvor lydene kom fra, men stoppede efter at have bevæget sig nogle meter, for at afvente om der ville komme et tilbagesvar, eller om der ikke var nogen hjemme overhovedet.

Cornelius hugge det sidste brænde over hvorefter han satte sig på en af de mange brændeknuder for så at tage en kniv op af bæltet før han greb fat i en anden brændeknude, denne begyndte han roligt at snitte i imens han brummede noget svagt som enligt ikke betød noget, han så ikke at han netop havde fået selskab af en nysgerrig dværg for han var for optaget af sit arbejde, dette stykke træ sku blive til et nyt krus som han ku sælge, det begyndte dog også langsomt at tage form imens sved igen dryppe ned fra hans pande for så at ramme græsset. Cornelius var stolt af hytten den havde taget 4 måneder at lave og udskæringerne havde taget 4 dage at lave og alt dette havde han lavet selv uden den mindste hjælp, desuden havde han passet naturen omkring ham da han elske dette grønne græs og de smukke træer selvom han fælde de fleste dog plantede han nye igen for at holde skoven i gang, han tog en dyb indånding for så roligt at puste ud igen og nyde en friske luft. Han drejede dog hurtigt hovedet da han hørte en stemme og kom hurtigt på bene for så af smide kniven fra sig og gribe fat i sin økse, han betragte så denne person men løftede et øjenbryn da han se det var en kvindelig dværg"Det var dog? hvad laver en som dig her?"spurgt han hurtigt imens han betragte hende nøje"har kogen sendt dig?"spurgt han så da han langt fra gad at snakke med kogen igen ikke efter det kongen havde gjort ved ham, Corn trådte et skridt frem så han blev helt synlig og vis hun ku huske ham ville hun ku genkende det mystiske ar på panden som kongen havde givet ham den dag han blev sendt bort, dog ku han ikke selv kende hende, det var så mange år siden at han sidst havde set en dværg at han ikke ku genkende hende, desuden den dag han blev sendt bort havde hans øjne mest været rettet mod kogen og de to mænd der havde slæbt ham med, dog ku han godt huske hvordan hans mor og far så ud, men han vidste ikke om de levede eller var blevet dræbt efter at han var sendt bort. Nu måtte han dog først finde ud af hvad hun lavede her og om hun var ven eller fjende, det undre ham dog lidt for dværge forlod næsten aldrig bjergene da de ikke turde udforske verden omkring dem, meget typisk samt kedeligt efter Cornelius mening, han havde altid drømt om at se hele verden og da han var lille listede han tit ud i skoven og rundt omkring men den tid var forbi nu, han var voksen nu og desuden var han blevet klogere med tiden.