the humid grass - cornelius

time: morning
place: forêt woods
weather: cloudy, humid
surroundings: trees, bushes

----------------

Et gråt skydække på himlen og en fantastisk luft af regn sørgede effektivt for en hyggelig atmosfære. Andrew elskede det. Normalt var de fleste til sol og varme, og Andrew skulle da heller ikke stå tilbage for at indrømme, han fandt det bagende himmellegeme en velsignelse nu og da, men der var nu ikke noget som en sollid regnbyge til at rense luften for støv og lignende. Hybriden tog en dyb indånding og sukkede veltilfreds, da hans næsebor blev fyldt med den salige duft af regn, frisk luft og vådt græs. Pro tempore kunne han ikke komme på noget, der var den mindste smule bedre end dette.

Skoven var et af de få steder, han endnu ikke havde haft tid til at besøge - et faktum han havde besluttet sig for at ændre. Af denne grund gled han nu sagte hen over det våde græs. Træernes prægtige kroner havde rakt ud mod hinanden i et forsøg på at tilegne sig så meget af himlens væde som muligt, men trods deres brave kamp var mange dråber undsluppet deres grønne, tynde fingre. Sko ville muligvis have været en god idé, men Andrew kunne bare bedre lide, når han var så tæt på naturen som muligt. Derfor de bare tæer og ligeledes de korte shorts, der stoppede et stykke over hans knæ på de solbrune stænger. En tætsiddende stoftrøje - normalvis kaldet en baseball-trøje* - omsluttede hans bryst med en hvid farve, mens de sorte lange ærmer var skødesløst smøget op for at skabe mere bevægelsesfrihed. Ikke en særlig varm beklædning, men Andrew havde nu aldrig haft noget særligt problem med at holde varmen. Faktisk var hans kropstemperatur et par grader højere end normalt.

Indtil videre var hybriden ikke blevet skuffet. Nu havde han godt nok heller ikke haft de store forventninger til skoven, men alt i alt var det et smukt sted. Uberørt natur var altid smukt. På en eller anden måde følte han sig godt tilpas mellem træstammerne og buskene - som om det var hjemme. Well.. Han var halvt varulv, et eller andet måtte vel skrige på at løbe rundt i den fri natur, after all. Med et smil draperet hen over læberne smøg han sig tavst ind og ud mellem de varierende vegetationer. Manglen på sko og flagrende gevandter gjorde hans bevægelser så meget desto mere lydløse.

* Klik her for billede, for at undgå forvirring.