Let's Play.. (Lilly og Alecia)

Tid ~ 19.30, dags dato
Omgivelser ~ div. planter osv, samt et par enkelte personer som ikk er smuttet endnu.
Vejr ~ Klart og lunt
Udseende ~ Lang sort jakke, sorte fingerløse handsker, Sorte mili-støvler og sorte bukser med en rød kæde som hænger fra bukselommen og til ca. midt på bukserne bagpå. Hvid trøje. alt andet er som på billedet.


Sutekh havde været i parken i et godt langt stykke tid nu.. han kedede sig og var irriteret over alle de glade ansigter som havde passeret ham i løbet af dagen. han stod lænet op af et træ, skjult i den skygge som snart ville blive forenet med det mørke som var begyndt at trænge ind over landet. Han sukkede næsten lydløst. Disse mennesker.. så ynkelige at se på.. med alle deres følelser vist uden på.. tænk at nogen gad finde sig i at blive overøst med en andens følelser på den måde? Et let smil gled over hans læber mens han tænkte tilbage på nogle af de få opmuntrende ting som han havde set i dagens løb. En pusher, en mand der stjal en gammel dames taske, en stofmisbruger og en ludder nede på hjørnet. Så var der da i det mindste nogle mennesker som havde lidt "fornuft" i sig..

Lilly gik langsomt ned af gaden. Hun var på vej, ned mod den store park. Hun elskede at være der, man kunne nemlig altid finde nogen at snakke med. Hun smilede kort igen. Hun havde hendes hvide hovedtelefoner i. Hun kiggede sig for inden hun gik over den trafikerede vej. Hun gik langsomt hen til parkens indgang. Hun gik ind af den, med langsomme skridt. Hun vippede let med hendes hoved før hun fortsatte med at gå. Hun gik længere ind i den. Hun havde hendes lange skinny jeans på. Sammen med hendes ikke alt for lange jakke. Hun havde inden under, en lang trøje på som lige gik ned over hendes baller. Hun smilede kort da hun så en dreng stå henne ved et træ.

Han havde stået med sine øjne lukkede i et stykke tid. hans hænder stukket ned i lommen på hans jakke og hand venstre ben var let bøjet da hans fodsål var placeret mod træet. Han bevægede sig næsten ikke udover når vinden kom og blidt legede med hans lange dybrøde hår og mørke jakke. Men da han følte hendes øjne på sig åbnede han langsomt sine egne og kiggede i hendes retning. Han måtte kontrollere det lys som normal fik hans grønne øjne til at gløde i det lette aftenmørke så hun ikke fik mistanke om at han var andet end det han gav sig ud for at være. Han så på hende mens hun gik. et næsten usynligt smil trak i hans mundvige og piercingen i hans læbe glimtede let i lyset fra en af de mange lamper der var placeret langs stien igennem parken.

Hun lukkede let hendes øjne og gik fortsat lidt hen af stien.. Men, med hendes klodsethed, ville hun nok vælte på et tidspunnkt.. Hun gik lidt, hun væltede ikke men bankede hovedet ind i en lygtepæl. "AV FOR FANDEN" kom til at råbe.Hun havde nu åbnet hendes øjne igen.. Hun gned sig let på kinden. Hun gik hen til en bænk i nærheden. Hun satte sig på den og ømmede let hendes kind. Det gjorde lidt ondt, men ikke alt for meget. Hun stoppede med at gnide hendes kind. Hun lagde nu hendes hænder i lommen og kiggede kort rundt, med et uroligt blik. Hendes hår var sat op i knold for første gang i lang tid.

Sikke en lyd! Lyden af lygtepælens rungen da hun gik ind i den og så den himmelske lyd af hende som bandede højt. Det var næsten nok til at få ham til at smile helt. men han rystede det af sig. og skubbede sig så væk fra træet. Han gik langsomt men bestemt hen imod hende og stoppede først da han stod foran hende. Hans lange kappe-lignende jakke svajede let om hans ben da endnu et blødt vindstrøg kærtegnede parken. Han kiggede ned på hende uden at fjerne hans hænder fra lommerne. Lyset fra oven fik hans ansigt til at ligge i skygger. og med en rolig og nærmest monoton dyb stemme spurgte han:

"er du okay...??"

egentlig kunne han være pisse ligeglad med hvorvidt hun var okay eller ikke men han kedede sig mere end hvad han mente at godt var.. lidt samtale kunne jo måske godt vise sig at være interessant.. det så hvert fald sådan ud når han så på hvordan disse menneske fraterniserede..

Hun kiggede op da han stoppede foran hende.. "Mere eller mindre "Mumlede hun og btragtede kort hans skyggede ansigt. Hun kunne godt se at han var dæmon, men sagde ikke noget. HUn var jo selv et magisk ´væsen´ eller hvad ma kaldte det. "Vil du ikke ned og sidde? FOrresten er jeg Lilly" sagde hun blidt og klappede let på den ledige plads ved siden af sig. Hun lod langsomt hendes blik, glide op mod ham igen. Hvem mon det var? Og var han ond eller god?

Han havde egentlig ikke lyst.. Det var ikke så meget det at han ikke var træt af at stå eller at han ikke havde lyst til at sidde.. det var bare det at hun tilbød ham at sidde! Venlighed..! Han var blevet oplært til at hade det. til at afsky det som bare fanden. at det venlighed som han udviste bare skulle være en facade men ikke en direkte følelse.. Han sukkede og trak hænderne op a lommerne i det han satte sig ned ved siden af hende.. *hvor ynkelig har man lov at være...* han refererede mest til sig selv men også den situation han var i lige nu.. på en bænk, i en død park.. med et menneske... Han lænede sig frem og placerede sine albuer mod sine knæ mens han stirrede lige frem for sig.

"burde du egentlig ikke være hjemme nu..?"

Hans spørgsmål var mere retorisk end det egentlig var et spørgsmål. Han stillede det bare ud i den blå luft og forventede ikke noget svar. Han drejede hovedet let og kiggede forbi hende og henad stien. Hans ansigt udtryksløst.

Hun kiggede på ham, med et `helt ærligt´ blik.. "Jeg er ikke fire" sagde hun iretrret. Hun rullede kort med hendes øjne. Hun kiggede kort på ham, med et ondt blik. Det var ikke så tit hun lige frem sendte onde blikke, men det gjorde hun nu. Hun blev pænt iretrret når folk behandlede hende som et lille barn! Så lille var hun heller ikke! Hun kiggede stadig ondt, men ikke på ham, men ned i jorden.

Han grinte lavmælt og rystede let på hovedet. "Det kan jeg se..." Han flyttede sit blik fra stien og kiggede på hende i et kort øjeblik. Hans grønne øjne granskede hendes ansigt for derefter at vende tilbage til at kigge henad stien. Lige nu var han rolig.. måske lidt for rolig... han burde egentlig opføre sig helt og aldeles anderledes.. han var bare... irriteret.. irriteret over alt for meget på alt for lidt. Hvilket altid fik ham til at være lidt ved siden af sig selv. og smilede skummelt..

"når du nu selv siger det..."

Der lå pludselig noget bag hans ord. noget skjult som ikke var rart. men det var godt skjult.. næsten ikke til at opfange med mindre man var virkelig obs på hans tonefald og den måde han sagde det på.

Hun så vredt på ham.. Hendes hår var lyst, og hendes øjne matchede fordi de var så lyse blå. Hun kiggede kort og ondt på ham.. "Du opføre dig mere som et" mumlede hun vredt og kiggede vredt på ham.. Hun bed sig let i læben..
Hunså stadig meget vredt på ham.

et smil bredte sig på hans læber og hans piercing glimtede blankt i lyset fra lygten over dem. Han klukkede let og så så på hende igen. "Virkelig..?"

Det næste sekund havde han rejst sig og stod over hende. Hans højre hånd fløj op og lukkede sig om hendes hals i et hårdt greb mens han langsomt løftede hende op at stå. Et lettere tilfreds smil legede stadig på hans læber da han let klemte omkring hendes strube mens han holdt hende ud fra sig i strakt arm. Han blev ved med at hæve armen indtil at hun lige nøjagtig ikke kunne nå jorden mere. Han vidste ikke helt hvorfor han angreb hende. Men adrenalinen var umiskendelig tilfredsstillende. Hans grønne øjne lyste let mens han så op på hende.

"Fortæl mig lige... For du ser ikke ud til at være tabt bag en vogn.. hvad laver du I en park, hvor der ingen andre er.. på denne tid a døgnet..?? Du burde da vide at det ikke er sikkert.. og da slet ikke for en lille sag som dig..."

Hun sparkede ud efter ham! "slip mig!" sgispede hun kort..
Hun prøvede stadig at sparke ham..... "Hvad vil du gøre med mig!" gispedde hun vredt.
Hun stod let på hendes tær, for at kunne få lidt luft.
"HVAD VIL DU MED MIG!" råbte hhun så højt hhun kunne.

//Sorry skulle spise!

//det okay ^ ^ no worries..

Han smilede nu helt. Hans let spidsede hjørnetænder kom til syne sammen med resten af hans tænder da han smilede bredt og selvisk. Et sultent udtryk i hans øjne mens han så på hende. Da hun forsøgte at sparke ham greb han fat om hendes ankel og klemte så hårdt til at hun ville kunne mærke hendes knogler knage, men han brækkede den ikke.

Hendes råben fik ham til at småle. troede hun virkelig at det hjalp noget? han hvislede af hende, hans stemme dyb og truende.

"hvad tror du jeg vil, lille sommerfugl..? jeg har tænkt mig at trække dine vinger af dig... og råb du bare alt det du vil.. for ingen vil høre dig.. ingen vil komme for at hjælpe dig... du er helt.. og aldeles.. alene.."

Hendes tænder, blev skrape, og skinnede hvide. De var lige så skarpe som en leopard. Hun blev hurtigt i hendes sne leopard skikkelse. Hun slap væk fra ham. Hun blottede let hendes tænder, og knurrede vredt. Hendes øjne fik sorte mærker, mens hun knurrede. Hun var stor, og så skræmmede ud. Hun var meget elegant.

Han kiggede på hende med et dødt blik i sine grønne øjne. smilet på hans læber var forsvundet og hand knurrede let ad hende. Måske ville hun slippe fra ham denne gang. men han ville finde hende igen.

Han blev ved med at kigge på hende. koncentreret. så dukkede endnu et af de der små næsten usynlige smil op på hans læber og med et snoede hendes skygge sig op ad hendes ben, lydløst, som hænder eller tykke kæder bandt den hende til stedet hvor hun stod.
han tiltede sit hoved let på skrå og betragtede hende i et par sekunder før han rettede sig op og begyndte at gå imod hende.

Hun vred sig let, men kunne ikke gøre noget, bare der ville komme en ogg hjælpe hende.. Hun kunne ikke gøre mere, ikke engang olde hendes dyre skikkelse... Hun blev hurtigt mennske igen.. "Lad mig gå" tårene begyndte langsomt at trille ned af hendes kinder. Hun vred sig men kunnne ikke komme fri.

han stoppede foran hende og knælede ned så han var på højde med hende. hans skygge binding holdt hende nede i det level hun havde været i da hun var i dyreskikkelse.

Han strøg hende let over kinden og grinte lavmælt. "hvorfor skulle jeg dog lade sådan en lille fin sag som dig gå..." Et sultent nærmest dyrisk udtryk kom frem i hans øjne og and lænede sig langsomt ind og slikkede hendes kind.

Hun følte afsky da han rørte hendes kind. "Rør mig ikke!" hvæsede hun.
Hun stirrede ondt ind i hans øjne, men da han slikkede hendes kind,vendte hun ansigtet væk. "RøR MIG IKEK" hvæsede hun, med løbene tåre ned af kinden.

Han grinede hånende og lod bagsiden af hans fingre kærtegne hendes anden kind..

"ellers hvad lille sommerfugl? vil du stikke af? bide mig? hmm...? hvorfor skulle jeg lade dig være?"

Han forsatte, og bed hende så i øret, først let men så lidt hårdere.. det her ville blive sjovt,,, for ham i det mindste

hendes tænder blev igen skarpe. Hun bed ham så hårdt i fingeren at blodet løb..
"DU RØRE MIG IKKE!" hvæsede hun igen. Og bed ud efter ham..
Men pludselig da han bed hende i øreflippen blev hun først vred. Hun bed ham så hhårdt i halsen at blodet fossede ned af ham.. Igen skulle gøre hende ondt.

Han lod hende bite, lod hende bide så meget hun lystede.. han smilede bare koldt og trak sig så langsom tilbage..

"det må jeg sige.. du er da vel nok en farlig en, hva?" hans ord var dyb sarkastiske og han kiggede på hende med et overlegent blik alt imens hans egen skygge bevægede sig op og lagde sig omkring hans hals, blodet stoppede hurtigt med at løbe fra såret i hans hals og snart ville det være helt væk sammen med såret på hans finger. dette tog ham kun et par sekunder..

så bøjede han sig ned igen og hviskede blidt..


"hvis du ikke er ordentlig bliver jeg nød til at gøre gengæld.."

et sukker sødt men morderisk smil bredte sig ud på hans ansigt.

HUn kiggede ondt på ham.. "Hvofor mig!" hvæsede hun vredt..
Hun stirrede ham ind i øjnene, bare en eller anden ville komme og redde hende fra den grusomhed. Hun hvæsede kort før hendes tænder, blev normale.
"HVAD VIL DU GØRE MED MIG!" hvæsede hun igen.'
Hun viille have svar på det!

han smålo af hendes vrede.. så vred og dog så hjælpeløs.. han rejste sig op igen og så ned på hende mens han overvejede hans svar.. skulle han fortælle hende hans planer med hende? nej.. ikke helt.. hans hvide tænder skindede nærmest i lyset fra lygten over dem mens han svarede...

"hmm.. jeg har ikke tænkt mig at sige hvad jeg vil gøre med dig.. men hvis du er heldig.. så æder jeg dig ikke bag efter..."

"DU RØRE MIG IKKE! "hvæsede hun igen.. Skulle hun råbe om hjælp? NEj! det ville nok gøre det værre end. nu... Hendes øjne blev kolde. "LAD MIG GÅ!" hvæsede hun vredt. Og bed sig hårdt i læben. HUn havde mest lyst til at skrige, men bed det i sig. Hun var tæt på at skrige, men hvad nu hvis ingen hørte det..

//brb, Spisetid!