Plot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
The great book of spirits
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
The great book of spirits
//Dette er noget af det man kan læse i Sonjas store og højt elskede bog, det skal dog siges at alt der står i den ikke har en pind at gøre med Di Morga og vore kære Admins ikke skal blive sure hvis en race bliver svinet til, det er ud fra Sonjas syn på racer/ånder/andet. Ingen af de billeder der er herinde er nogen jeg selv har lavet, de kommer fra Diviantart.com, jeg ejer ikke ophavsretten til dem. Nok disclaimer tid til noget action!... //
Dette er mit livsværk, min eneste trøst i en hverdag hvor jeg ved at der ikke er andre som mig, jeg har dedikeret resten af mit liv til at skrive om min arts fald og om de andre racer, som på modbydelig vis faldt os i ryggen eller bare så væk mens et helt folk døde for hånden af dem som så os som fjender. Mit navn er Sonja La Villette og der er stor chance for at den person der finder denne bog ikke vil finde mig, da kun døden skal skille mig fra den.
~Må den store ånd beskytte og tjene den der bruger min bog i en retfærdig sag og lad den forbande og fortære den samme ondskab som dræbte så mange af dem jeg kendte~
-----------------------------------------------------------------------------------
- Om racen Animagi (Animagus i flertal), nærmere bestem føniks :: Føniks animagi var en ædel og utrolig gammel race som ofte bosatte sig i bjerge hvor de havde det til fælles med dværgene, at de ikke brød sig om fremme og lavede enorme huler der dog ikke matchede skønheden som dværgene kunne lave. De fleste Føniks animagi bliver et sted mellem 120 og 140 år gamle og anses for at være kønsmodne når de er omkring 40. (I mit tilfælde er det dog anderledes, jeg er omkring de 3000 år gammel og overlever kun fordi min krop er blevet skænket langt liv mod at mit syn blev taget fra mig), Føniks animagi binder sig aldrig til en mage, men den der er stærkest, klogest eller på andre måder imponere kan have flere end en mage. Mødre og deres unge vil kort efter fødsel blive skilt ad, moderen vil uden videre gå tilbage til sit liv mens barnet bliver taget på en rejse gennem bjergene for at det så hurtigt som muligt kan lære ånder og andre væsner at kende. I en alder af omkring 15 kan de vende tilbage til livet med andre føniks og lære om så vel kamp som magi og de store ånder. Når en Føniks døde ville man bære dem til toppen af et bjerg så de kunne være med ved en sidste solnedgang, derefter vil de ligge på toppen af bjerget til solen igen ramte dem, til sidst vil de blive bragt til et helligt sted i skovene (Jeg vil ikke udtrykke stedet nærmere da det betyder meget for mig), her vil der blive plantet et træ over den døde til evigt minde om vad denne person opnåede eller fuldførte, folk der ikke har tjent til fællesskabet bliver ikke begravet, men efterlades til skovens dyr for at de på den måde kan gøre gavn.
For omkring 2700 år siden blev jeg den sidste af min race efter at min mor ofrede sig til ånderne mod at jeg fik evig ungdom, med i aftalen mistede jeg også synet, et handicap jeg efterhånden er begyndt at sætte pris på. Min races fald startede efter vi i flere sæsoner havde været i krig med dæmoner som gjorde krav på vore helligdomme og de skatte som befandt sig i vore bjerge, mange døde og ulykken var stor, men til sidst stoppede dæmoner og djævle med at angribe og opgav lysten til at få vore skatte, men min race havde lidt for stor et tab til at vi kunne genfinde fordums styrke og vi forsvandt således ud i ingenting hvor kun jeg nu sidder tilbage og løbende nedfælder ting om min og de andre racer.
-----------------------------------------------------------------------------------
-Elvere og Sortelvere :: Elverne var for længe siden i forbund med min race, men det er så længe siden at ingen længere ville kunne gøre krav på militær hjælp skulle der ske noget med den ene eller den anden side. Meget af vores viden og vores nære kontakt med ånderne udspringer direkte fra elverne som lærte os meget om ikke bare naturen, men det der ligger på den anden side af dem man kan se med det blotte øje. Elverne er smukke væsner der ofte elsker naturen lige så meget som de elsker demselv og hinanden, de kan være meget fjendtlige alt efter deres klans natur, da jeg ikke selv har set en elver i mange år forventer jeg ikke at der er nogen af dem som har overholdt aftalen om at de skulle værne og beskytte de hellige steder som vi delte i skovene, ikke at jeg bebrejder dem. Få fra min race blandede sig med elverne og dem der gjorde fik altid unger der havde ekstraordinere store krafter der både gjorde dem frygtet og elsket, min afdøde mor var således en af dem og det er vel derfor jeg selv har en forholdsvis god forståelse for magien og ånderne. Sortelverne er dog en anden sag, disse modbydelige væsner stod i ledtog med de dæmoner og djævle der angreb min race, de fungerede som spioner og vi i dårhed modtog dem som vi gjorde med elverne, dette var en fejl vi aldrig ville glemme da det var disse bæster der åbnede portene for vore fjender og skabte mere end 300 års konflikt og folkedrab, jeg har ikke som sådan noget imod sortelverne, det var dårlige beslutninger og en endnu dårligere leder som fik bragt dem i fordærv, det eneste jeg kan håbe på at der bare er en af dem der har skrevet hvad der skete i bjergene og angre på hele sin races vejne for det de har gjort.
----------------------------------------------------------------------------
-Dæmoner og djævle :: Onde væsner der ikke bør omtales som andet end det skidt de er, jeg kender utrolig lidt til dem, men nok til at vide de ikke kan stoles på. Det var deres begær og kontakt til mørket der gjorde at de angreb og næsten udslettede min race, vort ydre forsvar faldt som følge af sortelvernes bedrag som, men det var dem der stod for drabene af mænd, kvinder og børn af en uskyldig og fredselskende race kun for at opnå materiel rigdom, alle er de manipulerende, beregnende og i det hele taget onde væsner der ikke fortjener andet end at blive mødt af den samme ondskab som de møder andre med. Kun en eneste dæmon har nogensinde været tæt på mig siden, men hun har da også snart været død i 200 år, hun havde ære nok i hendes lille sjæl til at hun bad om tilgivelse for hendes races forbrydelser og jeg lod hende bo på bjerget. Djævle er små i den forstand at de ingen rygrad ejer, de er modbydelige og ofte følger deres udseende deres hæslige natur, mange djævle kan kendes på de karakteristiske horn og den lugt af svovl som altid hænger ved dem, derudover er de blodtørstige og aldrig blege for at slå hårdt ned på uskyldige der kommer i vejen for dem. Skulle man komme i den heldige situation at man er ved at dræbe en djævel vil de ofte begynde at forhandle om at give altmuligt imod at de beholder deres liv, man bør aldrig tage imod deres tilbud da det kan resultere i at man bliver et monster eller at de senere kommer tilbage og vil slå en ihjel, det kan kun anbefales at udslette dem når man har chancen. ~sat ind for nyligt : En Dæmon ved Navn Malakel the Vanquished er besteget Di Morgas trone, jeg kan kun håbe at han ikke ved jeg eksistere for gør han det ved han med sikkerhed om de skatte der befinder sig i mit bjerg~
---------------------------------------------------------------------------------
-Engle :: Fantastisk smukke væsner der ikke lever for andet end at tjene den gud de tror på... at de er vildledt er noget andet jeg fortæller om senere. Englene er som sagt smukke væsner der lever et liv i ære, jeg har aldrig haft noget personligt imod dem, men på den anden side kom de os ikke til hjælp selvom vi bad og tryglede dem under den store krig. Mine erfaringer med dem er få og jeg kan kun skrive ud fra de sparsommelige oplysninger som jeg har fået fra andre bøger og gamle skriftruller samt de fortællinger som jeg som barn modtog af mine ældste og resten af dem der boede i området. Englene skulle være dygtige krigere og skrifkyndige som ingen andre og det ville være mig en ære at møde en af denne race. En enkelt engel er ifølge de gamle sagn kommet til vores bjerg for at sprede ordet om en anden gud end dem vi har, men efter han havde opholdt sig hos mit folk havde han indset at det han hele hans liv og hans død havde troet på var forkert, det endte med at det var ham der konverterede til at tro på den store ånd og naturens liv i stedet for os der kom til at tro på hans "sande" gud, han skulle have været en elsket person og efter historien skulle hans død have været grund til stor sorg og selve ceremonien havde taget en uge da alle skulle have ret til at bringe ham en plante der symboliserede hvad han havde betydet for lige præcis denne person.
------------------------------------------------------------------------------
-Dværge :: Ofte kendt som små hidsige væsner der har et godt øje for penge og andre ædle metaller/sten, men sandheden er at dværgene har mange andre kvalifikationer end bare dem som man ofte forbinder dem med, de er for eksempel meget mere adrætte end man skulle tro og er ofte meget mere loyale end bøger og andre racer giver dem kredit for. Deres evner med metal og andre grundstoffer er enorme, det siges at en dværg lige så let kan fødes af sleve bjerget som af en kvinde (Dette er dog formentlig bare en legende), kvinderne er i øvrigt ofte blevet glemt af både bøger og historier, derfor gik der i en lang årrække historier om at de slet ikke fandtes, dette er dog en løgnehistorie da jeg selv har haft æren af at møde indtil flere. Dværgene var nære venner af føniks folket og de nærede stor respekt for os på samme måde som vi nærede stor respekt for dem. En dværg er desuden kendt for hans eller hendes fantastiske tørst og evnen til at sætte store mængder mad til livs trods deres ringe størrelse.
-------------------------------------------------------------------------
- Mennesker :: Den laveste og mest nedrige race af dem alle, man bør under ingen omstændigheder tage et menneskes ord for gode vare da man aldrig kan vide vad deres rigtige dagsorden er. Til forskel fra de andre racer er mennesket født uden hverken ære eller specielle evner udover deres bedrageriske og nedrige natur, de har en meget kort levetid, men er alligevel den mest talrige race der findes på jorden. Et menneske kan kendes på: Manglende kræfter, en overraksende følelse af overlegenhed til trods for det de er, Lugten er dog det der oftest afsløre dem. Et menneske bør uden videre altid tages som et dårligt tegn, for mit vedkommende foretrækker jeg ikke at indlade mig på sammentale med dem til at starte med, de eneste der har værdig er deres unger da jeg har et blødt hjerte overfor dyrebørn kan jeg ikke nænne at brække halsen på dem som deres forældre, som oftest prøver jeg at lære dem om hvor forfærdelig verden er og hvordan deres race har forbrudt sig mod verden og de andre racer, når de når en vis alder plejer de at begynde at sætte spørgsmålstegn og fortælle mig at alle mennesker ikke er ens, da ved jeg at det er på tide at skaffe dem af vejen fordi de som alle andre mennesker er troløse og svage, jeg prøver at tage dem så unge som muligt for at lære dem op, men deres unger er hjælpeløse til en vis alder og er derfor ikke modtagelige overfor oplæring langt senere end det er godt.
-------------------------------------------------------------------------------
-Vampir eller vampyre (alt efter flertalsformen) :: Vampyren er en af de mest afvekslende livsformer i Di Morga, der er mange klaner og endnu flere underacer som jeg efter bedste evne vil beskrive. Gerneralt er en vampyr et væsen der lever i natten, langt de fleste af dem har den klassiske overfølsomhed for solen og hellige genstande, men flere og flere af de yngre racer er dog så udvaskede (Blodlinje messigt) at de kan opholde sig i solen, den normale levetid for en vampyr er fra den bliver bidt til den bliver dræbt, da den i en vis forstand allerede er død.
Royale eller blodlinje vampyrer: Stolte væsner der ser de andre vampyrer som beskidte og ulækre da det er dem der har den nærmeste lighed med den første ægte vampyr. De er ofte utrolig smukke og har en evne til at forføre kvinder/mænd bedere end nogen anden race: Familien betyder alt for disse stolte væsner og klanens behov kommer tit før individets egne behov, der er selvfølgelig afvigere som lever for dem selv og ikke regner familie og venner for meget andet end et middel til at opnå mere magt. Magt er en ting som de fleste Royale vampyrer stræber efter og vil opnå for næsten enhver pris, dette leder ofte til dårlige beslutninger der kan ende i død af både demselv og andre.
Nosferatu: Vampyren der repræsentere den indre dæmon som lever i alle vampyrer, mere end nogen af de andre hovedracer er denne farlig (Dog skal det siges at dette ikke gælder alle), mange af dem lever efter rene instinkter om at dræbe og dræne deres ofre. En Nosferatu har ofte et makabert udseende, de ligner det de er (Levende døde) og sætter en ære i ikke at være som de royale vampyrer, deres barske og forreven udseende gør dem til nogen af de mest frygtede skabninger i Di Morga og med god grund da deres kræfter er svære at måle sig med. På samme måde som Nosferatu kan være forfærdelige fjender kan de være vigtige og loyale allierede, en person der har Nosferatu i ryggen har effektivt en stor bid af magten i landet.
Moderne Vampyr: En udvasket vampyrrace som hverken kan sammenlignes med Royale eller Nosferatu, disse vampyrer er unge og af en meget ringe blodklasse der dog ikke gør dem mindre farlige. Til forskel fra de andre vampyrer har de moderne ikke noget imod skydevåben og disideret terror for at opnå deres mål, penge spiller en stor rolle for disse og de har ofte meget store "stårhats" operationer der får deres operationer til at se legale ud. En Moderne vampyr har på samme måde som en Royal et smukt udseende og en følelse af at være bedere end de er. En moderne vampyr får magt gennem deres rigdom og den materielle glæde de kan skrabe sammen, men på trods af deres meget arbejdsomme natur må det siges at de sagtens kan være meget farlige da de bestem ikke er uden de normale vampyr kræfter.
----------------------------------------------------------------------------------
Aspara :: Gude skønne væsner som vel kan siges er i pagt med naturen, selv blandinger af denne race er ofte meget højt værdsat for deres skønhed. Aspara var blandt mit folk set som neutrale væsner hvem det var en hellig forbrydelse at gøre ondt, de var anset for de klogeste væsner i Di Morga fordi deres pagt med naturen tillod at de kunne leve et liv der ikke altid handlede om overlevelse, den race der mest ligner Aspara er Høj elvere som dog ikke har nær de samme kundskaber indenfor alkymi. Disse væsner beskytter det de finder kært (Ofte natur og pæne genstande), en Aspara vil altid undgå kamp med mindre denne skulle blive tvunget ud i en sådan handling og skulle det ende i drab ville selv samme Aspara stå for begravelsen af offeret og give denne tilbage til naturen på en måde så der ville blive skabt nytte ud af noget der ofte ikke virker særlig nyttigt. En Asparas udseende kan variere meget, men man finder dem næsten alle smukke på hver deres måde (Om det er for det indre eller det ydre er jo op til anskueren eller den der lytter til deres ofte fantastiske fortællinger). Mit folk anså som sagt Aspara som hellige væsner der bragte alt det gode fra naturen med sig, de blev ikke tilbedt på samme måde som den store ånd, men nærmere takket og beskyttet for de gaver de bragte med sig i form af frugtbar jord eller viden om planter, Aspara var ofte dem som hjalp mit folk med at føde da de havde kontakt med barnet før nogen andre, jeg selv blev hjulpet til verden af en Aspara som enda navngav mig efter hendes egen mor.
----------------------------------------------------------------------------
//Jeg vil løbende tilføje lidt mere, men kan ikke komme på mere for nu... sig endelig til hvis i kan lide det//
Dette er mit livsværk, min eneste trøst i en hverdag hvor jeg ved at der ikke er andre som mig, jeg har dedikeret resten af mit liv til at skrive om min arts fald og om de andre racer, som på modbydelig vis faldt os i ryggen eller bare så væk mens et helt folk døde for hånden af dem som så os som fjender. Mit navn er Sonja La Villette og der er stor chance for at den person der finder denne bog ikke vil finde mig, da kun døden skal skille mig fra den.
~Må den store ånd beskytte og tjene den der bruger min bog i en retfærdig sag og lad den forbande og fortære den samme ondskab som dræbte så mange af dem jeg kendte~
-----------------------------------------------------------------------------------
- Om racen Animagi (Animagus i flertal), nærmere bestem føniks :: Føniks animagi var en ædel og utrolig gammel race som ofte bosatte sig i bjerge hvor de havde det til fælles med dværgene, at de ikke brød sig om fremme og lavede enorme huler der dog ikke matchede skønheden som dværgene kunne lave. De fleste Føniks animagi bliver et sted mellem 120 og 140 år gamle og anses for at være kønsmodne når de er omkring 40. (I mit tilfælde er det dog anderledes, jeg er omkring de 3000 år gammel og overlever kun fordi min krop er blevet skænket langt liv mod at mit syn blev taget fra mig), Føniks animagi binder sig aldrig til en mage, men den der er stærkest, klogest eller på andre måder imponere kan have flere end en mage. Mødre og deres unge vil kort efter fødsel blive skilt ad, moderen vil uden videre gå tilbage til sit liv mens barnet bliver taget på en rejse gennem bjergene for at det så hurtigt som muligt kan lære ånder og andre væsner at kende. I en alder af omkring 15 kan de vende tilbage til livet med andre føniks og lære om så vel kamp som magi og de store ånder. Når en Føniks døde ville man bære dem til toppen af et bjerg så de kunne være med ved en sidste solnedgang, derefter vil de ligge på toppen af bjerget til solen igen ramte dem, til sidst vil de blive bragt til et helligt sted i skovene (Jeg vil ikke udtrykke stedet nærmere da det betyder meget for mig), her vil der blive plantet et træ over den døde til evigt minde om vad denne person opnåede eller fuldførte, folk der ikke har tjent til fællesskabet bliver ikke begravet, men efterlades til skovens dyr for at de på den måde kan gøre gavn.
For omkring 2700 år siden blev jeg den sidste af min race efter at min mor ofrede sig til ånderne mod at jeg fik evig ungdom, med i aftalen mistede jeg også synet, et handicap jeg efterhånden er begyndt at sætte pris på. Min races fald startede efter vi i flere sæsoner havde været i krig med dæmoner som gjorde krav på vore helligdomme og de skatte som befandt sig i vore bjerge, mange døde og ulykken var stor, men til sidst stoppede dæmoner og djævle med at angribe og opgav lysten til at få vore skatte, men min race havde lidt for stor et tab til at vi kunne genfinde fordums styrke og vi forsvandt således ud i ingenting hvor kun jeg nu sidder tilbage og løbende nedfælder ting om min og de andre racer.
-----------------------------------------------------------------------------------
-Elvere og Sortelvere :: Elverne var for længe siden i forbund med min race, men det er så længe siden at ingen længere ville kunne gøre krav på militær hjælp skulle der ske noget med den ene eller den anden side. Meget af vores viden og vores nære kontakt med ånderne udspringer direkte fra elverne som lærte os meget om ikke bare naturen, men det der ligger på den anden side af dem man kan se med det blotte øje. Elverne er smukke væsner der ofte elsker naturen lige så meget som de elsker demselv og hinanden, de kan være meget fjendtlige alt efter deres klans natur, da jeg ikke selv har set en elver i mange år forventer jeg ikke at der er nogen af dem som har overholdt aftalen om at de skulle værne og beskytte de hellige steder som vi delte i skovene, ikke at jeg bebrejder dem. Få fra min race blandede sig med elverne og dem der gjorde fik altid unger der havde ekstraordinere store krafter der både gjorde dem frygtet og elsket, min afdøde mor var således en af dem og det er vel derfor jeg selv har en forholdsvis god forståelse for magien og ånderne. Sortelverne er dog en anden sag, disse modbydelige væsner stod i ledtog med de dæmoner og djævle der angreb min race, de fungerede som spioner og vi i dårhed modtog dem som vi gjorde med elverne, dette var en fejl vi aldrig ville glemme da det var disse bæster der åbnede portene for vore fjender og skabte mere end 300 års konflikt og folkedrab, jeg har ikke som sådan noget imod sortelverne, det var dårlige beslutninger og en endnu dårligere leder som fik bragt dem i fordærv, det eneste jeg kan håbe på at der bare er en af dem der har skrevet hvad der skete i bjergene og angre på hele sin races vejne for det de har gjort.
----------------------------------------------------------------------------
-Dæmoner og djævle :: Onde væsner der ikke bør omtales som andet end det skidt de er, jeg kender utrolig lidt til dem, men nok til at vide de ikke kan stoles på. Det var deres begær og kontakt til mørket der gjorde at de angreb og næsten udslettede min race, vort ydre forsvar faldt som følge af sortelvernes bedrag som, men det var dem der stod for drabene af mænd, kvinder og børn af en uskyldig og fredselskende race kun for at opnå materiel rigdom, alle er de manipulerende, beregnende og i det hele taget onde væsner der ikke fortjener andet end at blive mødt af den samme ondskab som de møder andre med. Kun en eneste dæmon har nogensinde været tæt på mig siden, men hun har da også snart været død i 200 år, hun havde ære nok i hendes lille sjæl til at hun bad om tilgivelse for hendes races forbrydelser og jeg lod hende bo på bjerget. Djævle er små i den forstand at de ingen rygrad ejer, de er modbydelige og ofte følger deres udseende deres hæslige natur, mange djævle kan kendes på de karakteristiske horn og den lugt af svovl som altid hænger ved dem, derudover er de blodtørstige og aldrig blege for at slå hårdt ned på uskyldige der kommer i vejen for dem. Skulle man komme i den heldige situation at man er ved at dræbe en djævel vil de ofte begynde at forhandle om at give altmuligt imod at de beholder deres liv, man bør aldrig tage imod deres tilbud da det kan resultere i at man bliver et monster eller at de senere kommer tilbage og vil slå en ihjel, det kan kun anbefales at udslette dem når man har chancen. ~sat ind for nyligt : En Dæmon ved Navn Malakel the Vanquished er besteget Di Morgas trone, jeg kan kun håbe at han ikke ved jeg eksistere for gør han det ved han med sikkerhed om de skatte der befinder sig i mit bjerg~
---------------------------------------------------------------------------------
-Engle :: Fantastisk smukke væsner der ikke lever for andet end at tjene den gud de tror på... at de er vildledt er noget andet jeg fortæller om senere. Englene er som sagt smukke væsner der lever et liv i ære, jeg har aldrig haft noget personligt imod dem, men på den anden side kom de os ikke til hjælp selvom vi bad og tryglede dem under den store krig. Mine erfaringer med dem er få og jeg kan kun skrive ud fra de sparsommelige oplysninger som jeg har fået fra andre bøger og gamle skriftruller samt de fortællinger som jeg som barn modtog af mine ældste og resten af dem der boede i området. Englene skulle være dygtige krigere og skrifkyndige som ingen andre og det ville være mig en ære at møde en af denne race. En enkelt engel er ifølge de gamle sagn kommet til vores bjerg for at sprede ordet om en anden gud end dem vi har, men efter han havde opholdt sig hos mit folk havde han indset at det han hele hans liv og hans død havde troet på var forkert, det endte med at det var ham der konverterede til at tro på den store ånd og naturens liv i stedet for os der kom til at tro på hans "sande" gud, han skulle have været en elsket person og efter historien skulle hans død have været grund til stor sorg og selve ceremonien havde taget en uge da alle skulle have ret til at bringe ham en plante der symboliserede hvad han havde betydet for lige præcis denne person.
------------------------------------------------------------------------------
-Dværge :: Ofte kendt som små hidsige væsner der har et godt øje for penge og andre ædle metaller/sten, men sandheden er at dværgene har mange andre kvalifikationer end bare dem som man ofte forbinder dem med, de er for eksempel meget mere adrætte end man skulle tro og er ofte meget mere loyale end bøger og andre racer giver dem kredit for. Deres evner med metal og andre grundstoffer er enorme, det siges at en dværg lige så let kan fødes af sleve bjerget som af en kvinde (Dette er dog formentlig bare en legende), kvinderne er i øvrigt ofte blevet glemt af både bøger og historier, derfor gik der i en lang årrække historier om at de slet ikke fandtes, dette er dog en løgnehistorie da jeg selv har haft æren af at møde indtil flere. Dværgene var nære venner af føniks folket og de nærede stor respekt for os på samme måde som vi nærede stor respekt for dem. En dværg er desuden kendt for hans eller hendes fantastiske tørst og evnen til at sætte store mængder mad til livs trods deres ringe størrelse.
-------------------------------------------------------------------------
- Mennesker :: Den laveste og mest nedrige race af dem alle, man bør under ingen omstændigheder tage et menneskes ord for gode vare da man aldrig kan vide vad deres rigtige dagsorden er. Til forskel fra de andre racer er mennesket født uden hverken ære eller specielle evner udover deres bedrageriske og nedrige natur, de har en meget kort levetid, men er alligevel den mest talrige race der findes på jorden. Et menneske kan kendes på: Manglende kræfter, en overraksende følelse af overlegenhed til trods for det de er, Lugten er dog det der oftest afsløre dem. Et menneske bør uden videre altid tages som et dårligt tegn, for mit vedkommende foretrækker jeg ikke at indlade mig på sammentale med dem til at starte med, de eneste der har værdig er deres unger da jeg har et blødt hjerte overfor dyrebørn kan jeg ikke nænne at brække halsen på dem som deres forældre, som oftest prøver jeg at lære dem om hvor forfærdelig verden er og hvordan deres race har forbrudt sig mod verden og de andre racer, når de når en vis alder plejer de at begynde at sætte spørgsmålstegn og fortælle mig at alle mennesker ikke er ens, da ved jeg at det er på tide at skaffe dem af vejen fordi de som alle andre mennesker er troløse og svage, jeg prøver at tage dem så unge som muligt for at lære dem op, men deres unger er hjælpeløse til en vis alder og er derfor ikke modtagelige overfor oplæring langt senere end det er godt.
-------------------------------------------------------------------------------
-Vampir eller vampyre (alt efter flertalsformen) :: Vampyren er en af de mest afvekslende livsformer i Di Morga, der er mange klaner og endnu flere underacer som jeg efter bedste evne vil beskrive. Gerneralt er en vampyr et væsen der lever i natten, langt de fleste af dem har den klassiske overfølsomhed for solen og hellige genstande, men flere og flere af de yngre racer er dog så udvaskede (Blodlinje messigt) at de kan opholde sig i solen, den normale levetid for en vampyr er fra den bliver bidt til den bliver dræbt, da den i en vis forstand allerede er død.
Royale eller blodlinje vampyrer: Stolte væsner der ser de andre vampyrer som beskidte og ulækre da det er dem der har den nærmeste lighed med den første ægte vampyr. De er ofte utrolig smukke og har en evne til at forføre kvinder/mænd bedere end nogen anden race: Familien betyder alt for disse stolte væsner og klanens behov kommer tit før individets egne behov, der er selvfølgelig afvigere som lever for dem selv og ikke regner familie og venner for meget andet end et middel til at opnå mere magt. Magt er en ting som de fleste Royale vampyrer stræber efter og vil opnå for næsten enhver pris, dette leder ofte til dårlige beslutninger der kan ende i død af både demselv og andre.
Nosferatu: Vampyren der repræsentere den indre dæmon som lever i alle vampyrer, mere end nogen af de andre hovedracer er denne farlig (Dog skal det siges at dette ikke gælder alle), mange af dem lever efter rene instinkter om at dræbe og dræne deres ofre. En Nosferatu har ofte et makabert udseende, de ligner det de er (Levende døde) og sætter en ære i ikke at være som de royale vampyrer, deres barske og forreven udseende gør dem til nogen af de mest frygtede skabninger i Di Morga og med god grund da deres kræfter er svære at måle sig med. På samme måde som Nosferatu kan være forfærdelige fjender kan de være vigtige og loyale allierede, en person der har Nosferatu i ryggen har effektivt en stor bid af magten i landet.
Moderne Vampyr: En udvasket vampyrrace som hverken kan sammenlignes med Royale eller Nosferatu, disse vampyrer er unge og af en meget ringe blodklasse der dog ikke gør dem mindre farlige. Til forskel fra de andre vampyrer har de moderne ikke noget imod skydevåben og disideret terror for at opnå deres mål, penge spiller en stor rolle for disse og de har ofte meget store "stårhats" operationer der får deres operationer til at se legale ud. En Moderne vampyr har på samme måde som en Royal et smukt udseende og en følelse af at være bedere end de er. En moderne vampyr får magt gennem deres rigdom og den materielle glæde de kan skrabe sammen, men på trods af deres meget arbejdsomme natur må det siges at de sagtens kan være meget farlige da de bestem ikke er uden de normale vampyr kræfter.
----------------------------------------------------------------------------------
Aspara :: Gude skønne væsner som vel kan siges er i pagt med naturen, selv blandinger af denne race er ofte meget højt værdsat for deres skønhed. Aspara var blandt mit folk set som neutrale væsner hvem det var en hellig forbrydelse at gøre ondt, de var anset for de klogeste væsner i Di Morga fordi deres pagt med naturen tillod at de kunne leve et liv der ikke altid handlede om overlevelse, den race der mest ligner Aspara er Høj elvere som dog ikke har nær de samme kundskaber indenfor alkymi. Disse væsner beskytter det de finder kært (Ofte natur og pæne genstande), en Aspara vil altid undgå kamp med mindre denne skulle blive tvunget ud i en sådan handling og skulle det ende i drab ville selv samme Aspara stå for begravelsen af offeret og give denne tilbage til naturen på en måde så der ville blive skabt nytte ud af noget der ofte ikke virker særlig nyttigt. En Asparas udseende kan variere meget, men man finder dem næsten alle smukke på hver deres måde (Om det er for det indre eller det ydre er jo op til anskueren eller den der lytter til deres ofte fantastiske fortællinger). Mit folk anså som sagt Aspara som hellige væsner der bragte alt det gode fra naturen med sig, de blev ikke tilbedt på samme måde som den store ånd, men nærmere takket og beskyttet for de gaver de bragte med sig i form af frugtbar jord eller viden om planter, Aspara var ofte dem som hjalp mit folk med at føde da de havde kontakt med barnet før nogen andre, jeg selv blev hjulpet til verden af en Aspara som enda navngav mig efter hendes egen mor.
----------------------------------------------------------------------------
//Jeg vil løbende tilføje lidt mere, men kan ikke komme på mere for nu... sig endelig til hvis i kan lide det//
Sidst rettet af Sonja Tirs 17 Maj 2011 - 19:44, rettet i alt 9 gange
Gæst- Gæst
Sv: The great book of spirits
Helt ærligt, er der ikke så meget at sige, ud over at det du skriver er helt igennem fantastsik! Love it ^^ En skam David ikke nåde at læse hvad der stod i bogen da han havde den, han ville sikkert kunne finde det interessadt at læse :-)
Gæst- Gæst
Sv: The great book of spirits
Mange tak, sætter pris på det når folk gider læse det man laver ^^
Gæst- Gæst
Sv: The great book of spirits
Hmmm, har lige læst din 'bog' igennem, og tænkte om det ville gøre noget, hvis jeg gik lidt i dybten med denne Sonja, for at strikke en artikel sammen om hende? Det vil indebære at jeg vil sende nogle spørgsmål i den kommende tid, for at fiske noget mere ud af hende :-)
Gæst- Gæst
Sv: The great book of spirits
Helt klart, det skal være heeelt hemmeligt xD Jeg får lavet noget :-) Skriver til dig de nærmeste dage :-)
Gæst- Gæst
Sv: The great book of spirits
Virkelig godt skrevet! Især den der Aspara del, haha :)
Athera- Novice (Rank 1)
- Bosted : Havet, dog bor hun ikke et specielt sted. Hun lever normalt på havet, men ses også tit på land, og sover som regel i underjordiske grotter, hvor der er ilt. Ikke fordi hun har brug for ilten, da hun genoptager ilten i vandet, men fordi hun helst foretrækker at kunne høres ekkoet af sin egen sang, hvis hun giver sig til at synge sin sirene sang.
Antal indlæg : 4
Sv: The great book of spirits
Nej nej, overhovedet ikke. Det er ikke derfor *host* XD - men jeg er enig med dig.. xD
Athera- Novice (Rank 1)
- Bosted : Havet, dog bor hun ikke et specielt sted. Hun lever normalt på havet, men ses også tit på land, og sover som regel i underjordiske grotter, hvor der er ilt. Ikke fordi hun har brug for ilten, da hun genoptager ilten i vandet, men fordi hun helst foretrækker at kunne høres ekkoet af sin egen sang, hvis hun giver sig til at synge sin sirene sang.
Antal indlæg : 4
Sv: The great book of spirits
det er iorden, sætter bare pris på du gider læse det jeg laver, der er puttet meget hjerte ind i det ^^
Gæst- Gæst
Sv: The great book of spirits
Ah, jeg kan godt lide at læse om interessante ting! :) BTW, så var det også awesome at kunne læse meningen om de forskellige racer fra din karakters synspunkt! :D
Athera- Novice (Rank 1)
- Bosted : Havet, dog bor hun ikke et specielt sted. Hun lever normalt på havet, men ses også tit på land, og sover som regel i underjordiske grotter, hvor der er ilt. Ikke fordi hun har brug for ilten, da hun genoptager ilten i vandet, men fordi hun helst foretrækker at kunne høres ekkoet af sin egen sang, hvis hun giver sig til at synge sin sirene sang.
Antal indlæg : 4
Sv: The great book of spirits
tænkte det ville være bedst hvis det ikke var fra MIT, men Sonjas da hun er af en anden opfattelse af racerne end de fleste andre og desuden er der mulighed for at der kan laves emner omkring det xD
Gæst- Gæst
Sv: The great book of spirits
Haha, yupper, emne, det kan der skam godt laves ud af det! :D - og jeg synes du tænkte helt rigtigt! :)
Athera- Novice (Rank 1)
- Bosted : Havet, dog bor hun ikke et specielt sted. Hun lever normalt på havet, men ses også tit på land, og sover som regel i underjordiske grotter, hvor der er ilt. Ikke fordi hun har brug for ilten, da hun genoptager ilten i vandet, men fordi hun helst foretrækker at kunne høres ekkoet af sin egen sang, hvis hun giver sig til at synge sin sirene sang.
Antal indlæg : 4
Lignende emner
» The secret book?//Sookie.
» There's a monster at the end of this book // Grin
» Looking for the right book.
» The book made me do it!
» A Dusty Book (lukket)
» There's a monster at the end of this book // Grin
» Looking for the right book.
» The book made me do it!
» A Dusty Book (lukket)
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair