Sidste møde? - Kajika

S: Parken, udkanten.
V: Overskyet
T:23:08
O: En park ...

Demetric havde valgt at slå røven i sædet, og glo ud i luften som en anden idiot. Det passede ham underligt godt at sidde som en idiot og nyde det stille vejr, lampen over hans hoved, (Der fik det hele til at ligne et postkort), der kæmpede sine sidste små gnister, før pæren gik ud. Hans øjne gled kort rundt omkring, først den ene vej, og så den anden vej, og bemærkede alle de små detaljer, den lidt skæve græsplæne. De fede græsstrå, der var fyldt med vand, en lille blomst, som vidst havde ramt forkert, da de gravede sig fri af jorden, og så alle de andre, lige så ubetydelige ting. Han satte sig godt til rette, og nød bare vejret. Overskyet, mørkt og uforstyrret. Ingen chance for der ville komme nogle, ikke med de skyer, der lignede de ville slippe en masse ned over dem der tilfældigvis var under dem. Det lød da yderst betryggende. Han lænede sig tilbage mod ryglænet, og fik styr på masken, så han ikke lignede en idiot mere, efter hans egen mening, men selvfølgelig var det op til de forbipasserende, som der ikke havde været nogle af endnu, at vælge hvilke græd af idiot han skulle være.
Den egenlige grund til han havde slået røven i sædet, og lignede en idiot var en masse tanker der skulle på plads. Han havde hørt at Di Morgas herre Malakel havde efterladt landet, uden et ord, eller noget, blot med tomme sale, samt en kløved stod. Der var ingen der vidste hvor herren var blevet af, og nogle håbede han ville komme tilbage, mens andre fortrak han blev væk. Som altid havde Demetric været splittet, så han vidste ikke om han skulle græde eller grine, så nu havde han bestemt sig for at sidde og finde ud af det, samt at finde ud af hvad han skulle gøre med ordet "Børn." Som for noget tid siden pludselig var dumpet ned fra himlen, efterfulgt, eller faktisk kom det ord før, men rækkefølgen var vel ligemeget? Ordet "Dine" Havde skræmt ham mest, tanken om at blive far var slet ikke noget han havde håbet komme, men han var da på en måde glad. Igen, i samme sammenhæng som Malakel, vidste han ikke om han skulle grine eller græde.

Kajika var taget hjem efter deres sidste møde og måltid sammen. Hun slappede af med at træne mere og mere for hver dag egenlig? dog hvorfor anede hun ikke, det var vel blot hendes måde på at samle tankerne og prøve at være lettere eller mere fattet på denne måde og så os opleve flere ting. Hun stoppede dog op lidt efter og betragtede en mand der sad under en lampe indtil den ligesom lod sit skær forsvinde og gik ud?. Hun lagde hovedet let på skrå og kneb øjnene sammen og tænkte nogen lunde*Er det ikke Demetric* hun tog sig let til halsen fra den gang han havde bidt hende og smilede uskyldigt i det hun let løb hen af mod Demetric. Kajika smilede da hun stillede sig foran ham og sagde"Nåårh? så hvordan går det egenlig?"
Hun satte sig ved siden af ham og betragtede hans lidt mærkelige blik og sagde med en undren i stemmen mens hun blot sad der og kunne ikke rigtig finde hoved eller hale i alt det der lige var sket"Såå... er du okay" hun kiggede lidt rundt og prøvede ikke at overbeglo ham egenlig, dog .. dette virkede helt sindsygt egenlig..
Hun så lidt nervøst på ham...

//^^" sorrii jeg siger det men.. så vidt jeg husker kan vampyr ikke gør nogen gravide fordi de er døde.. hvilket vil sige sædsællerne ligeså er døde..//

// <.<... vampyrer kan godt gøre folk gravide, sorry jeg blander mig. men det kan godt lade sig gøre, barnet skal bare drænes for blod så snart det er født, og medgives med det blod som faderen besidder.

Siger heller ikke de ikke kan? O.o.. siger blot at jeg troede de ikke kunne... xD så det var slet ikke ment som at han ikke kan gøre nogen gravide ? Men slut på det og videre med vores emne//

//Okay, godt at vide :-) Kajika, svare så snart jeg er tilbage, men må løbe nu, tilbage om en times tid.//

//Jeg syntes blot det fedt at der kommer nogle yngle af Demetric xD.. Men jep ses ;P //

Han sad stadig hensunket i sine tanker, da han hørte nogle lette løbende skridt hen mod sig. Han kiggede op, og Kajika. Han smilede kort, og lod blikket glide ned af hende. "Hvordan det går?" Han trak let på skuldrene og smilede halvhjertet. "Fint, sådan som det nu kan gå." Han rettede sig op, stadig med blikket rettet mod hende. "Nej, nej, intet galt endnu ..." Måske skulle han ikke have sagt endnu, men ordrende var kommet ud over hans læber, og han kunne ikke trække dem tilbage, for så ville hun jo nok bare blive mere mistænksom. "Men hvordan har du det?" Spurgte han, for at skifte emne. Han havde ikke som sådan et direkte problem, men det var da klart i denne afdeling, og han gad ikke gratte mere ud i det, så han prøvede at skifte emne endnu en gang. "Hvad laver du her?" Det ville nok også dreje ind på et nyt emne. Han bed sig let i læben og tøvede. *Damn, pis, pis, PIS!* Han lod sig falde tilbage, og stirrede op i himlen, og havde opgivet at skifte emne, med mindre Kajika ordnede det for ham. Det ville være for godt til han kunne håbe på dette.

//Yep, det er til den nye side, og det bliver en dreng ... xD Demetric lader livet, men det gør hans sønner ikke ^^//

Kajika så lidt på ham og strøg ham over det lange sorte hår venskabeligt og så på ham og sagde"Demetric... Demetric... det går altid godt for mig" hun smilede og så lidt undrende på ham og så kom der et endnu. Hun så lidt med opspirrede øjne på ham og sagde"Hm" hun smilede lumsk og slap det sorte hår blidt af hans og sagde"endnu? det lyder temmelig øhm... hehe interessant" hun så på ham mere indgående nu og ventede blot til han dummede sig mere"Jeg har det fantastisk som altid" hun havde det jo egenlig fint nok vis man skulle sige det sådan..
Hun smilede og ventede lidt til det med hvad hun lavede her"Jeg træner, min krop er ja smuk men jeg træner skam hver dag næsten for at opholde dette image jeg har af evig smuk ungdom" hun grinte let og sagde"træner du da slet ikke mere?" hun ville ikke træde i hans endnu. Hun lod problemerne lægge og ventede til han måske selv ville sige hvad der var gået galt for ham nu eller hvad der var sket siden de sidst stødte ind i hinanden men det så ud som om han var gået helt i koma men det kunne da ikke være så slemt kunne det? altså han havde levet i flere årtier så hvorfor gå død over noget... det virkede ikke som Demetric.
Hun så lidt på hans hals og sagde"hey!?... heh du har mærkerne fra sidst stadig.. altså lidt" hun grinte let og strøg sig i nakken med fingerne lidt flovt roden i håret og så let til den ene side og sukkede blidt og sagde"dejlig aften hva"
//Hehe fedt! :D /

Han kiggede kort på hende. Hun virkede ikke til at jogge i hans problemer ... endnu. Det kom nok. "Nej, nej, går ikke så frygtelig meget op i det." Han kiggede lidt ud i luften. "De forsvinder jo ikke sådan puff." Han knipsede med fingrende for at understrege sit "Puff". Han hev sig op at sidde, og vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. "Mmmm ..." Blev hans svar til hendes aftens kommentar. Han sad lidt, og kunne begynde at trille tommelfinger, hvis han var i det mode, men det var han dog ikke, og havde heller ikke været det de sidste mange år, så han begravede sig i sine tanker, som han så ofte gjorde med en bog. Han skulle ikke lege vært for hende, så det var ikke helt uhøfligt at bare glo ud i luften. Følelsen af at føle sig som en idiot kom op igen, men nu måtte den ligge. "Du har ikke tænkt dig at smide menneskelige ting på hylden, og så bare gøre hvad du lyster?" Han hentyde til hendes sportige side. Kroppen var jo død, så den kunne jo ikke bare sådan skifte form, og han havde godt nok aldrig set emballagen til blod, men han mente ikke der var mere end 0% fedt eller andre knap så gode stoffer i drikken.

Kajika betragtede undrende Demetric og grinte da hun sagde"Jeg er blot vand til at løbe meget og sådan, det dejlig forfriskende og sådan, jeg gør jo allerede hvad jeg lyster egenlig?" hun så undrende på Demetric og sagde"såååå" hun stoppede let og kiggede rundt og rejste sig så let op og hoppede lidt op og ned og sagde"århh jeg har lyst til at rør mig" hun grinte let og smilede så i det hun stille løb lidt rundt i ham med vampyr fart og satte sig så ned ved hans side igen med mellem rum mellem dem der var acceptable og sagde så"Nåårh sikke en kedelig aften det er ved at blive hva?, er du her ude for at tænke egenlig eller blot for at jage som du plejer" hun havde jo fået meget at spise på det sidste vis man skulle kalde det sådan?, nærmere drikkelse egenlig.
Hun slikkede sig let om læberne for at fugte dem og berørte så det lange platinsk hvide hår og sagde"så har man fået en lover egenlig?" hun grinte og sagde"du ligner en der spekulere over meget nemlig" hun så undrende på ham og det kunne jo godt være kærlighed måske... alt andet ville virke for lille til at påvirke ham så meget som det så ud til at gøre"Hvorfor siger du egenlig ikke hvad der egenlig er galt med dig, du ser lidt mere eller mindre mærkelig ud for tiden, det ligner du har meget inde i dig du ikke aner hvad du skal gøre med... altså tanker og sådan" hun lagde hovedet let på skrå og betragtede ham med de sølv grå øjne og ventede blot på svar.

Han stønnede og kiggede på hende, da hun tog turen rundt om bænken, gang på gang. "Måske er du bare hyber?" Han lage hoved let på skrå. Han lod hende snakke færdig, mens han sad og forbande sig selv. "Uhmm, jo, der er en pæn del tanker." Hvordan skulle man lige forklare det? "Nej, ingen elsker, ikke som sådan." Han trak let i mundvigen. "Men nærmere noget andet." Han kiggede tænktsomt ud i luften. "Hvis jeg siger det ikke har som sådan noget med kærlighed, hvad vil du så skyde på det er?" Kunne hun mon gå i gulvet, som en menneskelig ting hun stadig kunne? Det var ikke sikkert, men der var jo en chance for dette. Men ikke stor, men den var der, som når man er 99,9% sikker på man ikke taber en is, så er der stadig 00,9% chance for at man kunne. Han stønnede højt, og var slet ikke med i sin underlige snørklet tankegang længere, den flød bare rundt som en bobel oven på det andet, som han ellers brød sit hoved med. Nu ... børn. "Jeg skal nok sige ja eller nej, til hvis det er rigtigt eller forkert, og som hjælp ... så skal du være pænt langt ude med dine ideer, hvis ikke meget."

Kajika så lettere lamslået på Demetric og sagde"OMG! DU HAR BOLLET EN TYK ! I ET ONE NIGHT STAND!?" hun så lidt på ham overrasket og havde gættet det måtte være det dog ikke om det var et væsen eller hva det kunne være"er det et menneske vis du har?" hun skulle jo tænke totalt sygt men vis det ikke var kærlighed måtte det være one night stand og vis det var langt ude og sådan måtte det være at han havde gjordt en gravid? kunne mandelige vampyr virkelig gøre andre gravide. Hun tog sig let til hovedet og så undrende på ham men det måtte de vel kunne vis han sagde ja så hendes forstilling om hvordan børn blev skabt var helt forkert og Lazarus hvad med hans familie de kunne lave fuldblods via et ritual måske var det noget med et ritual "Er det et ritual altså at du har gjordt en gravid via et ritual" hun skulle jo tænkte sindsygt langt ude af den firkantede boks som han havde sagt så det gjorde hun jo så han ville jo sige ja eller nej"jeg kan godt forstå du har meget at tænke på vis du har gjordt en gravid uden det var meningen" det ville hun sige vis han svarede ja til at ha gjordt en gravid. Hun ville sidde lidt lamslået og så sige"Men det da egenlig lidt fedt os du får nogen unger nu, du er jo temmelig gammel, det mærkeligt det da ikke er sket noget før og at det hyler dig sådan ud af det... ? har du ikke gjordt en gravid før da?" hun så undrende på ham og lagde hovedet let på skrå og ventede på hans svar egenlig..

Det gav et sæt i hende, da hun begyndte at råbe op. Han sad lidt og kiggede på hende, som et skræmt dådyr overfor en kæmpe ulv. "Nej, ikke noget menneske, og hvis du kalder dét det, så ja." Han brugte aldrig selv de ord, men det måtte vel være noget nymoden halløj, alle de nye ord! Man skulle jo have en ordbog til sådan noget! Ny fransk ordbog, bestemt ja! Han glippede lidt med øjne, og rystede på hoved. "Jeg er ikke troldmand, nej, på den gammeldags måde." Han var stadig lidt ude af den, over hendes skræmmede udfald. Han havde slet ikke haft plads til sådan noget inde i hoved, men nu lå hans tanker som sild i en tønde. Han gryntet irriteret, men trak bare på skuldrende. Han kiggede op på hende. "Uhm, hvad vil du sige til det hvis du fandt ud af du var gravid, og derefter fik stukket en lussing, af den ene eller anden grund, mens din mand, eller partner sad og hylede som et springvand?" Han stønnede, og rejste sig op. "Men tjah, er jo et ganske tænksomt men... vampyr." han smilede kort. "Ved faktisk ikke om jeg har gjort andre gravide, men ... det er jo heller ikke et menneske, og hendes fødsel er lidt ... besværlig? Nej, ikke rette ord, nærmere anderledes. Han stønnede og rettede sig op. "Flere spørgsmål?" Selvom det godt kunne lyde lidt hårdt, kunne han jo lige så godt fortælle hende det hele, så hun ikke så SÅ chokeret ud.

Kajika betragtede den stakkels Demetric der var virkelig ude af sig selv kunne man vel sige i forhold til hvordan han plejede at være ? over dette her emne der pludselig var kommet på banen men virkelig.. havde han virkelig gjordt en gravid. Hun sad der lidt og betragtede ham med disse store øjne og rørte sig ej ud af stedet overhovedet?, alt føltes mærkeligt for tiden egenlig, dog ville hun intet sige men hørte blot på hvad han sagde og sagde"Jeg mente heller ikke sådan men om du måske gjorde hende gravid med et ritual... men eller.. ohh" hun grinte let og forstod nu hvad han havde sagt og han havde svaret hende perfekt? det var blot hende der var langsom i optrækket til at fatte ordene der kom ud af hans mund egenlig?.
hun så undrende på ham og sagde angående det med lussing og græde og alt det"aner jeg ikke? men du må vel blot acceptere det eller sige vis du ikke gider have et barn med hende længere er den egenlig ikke.... men det jo ikke fordi du skal gifte dig med hende vis i blot have uforpligtet og ej elskende sex?" hun grinte let og smilede og sagde"Men vis du vil ha barnet og kan lide hende du havde sex med.. altså lide hende med følelser så det da en god ting og så burde man vel slappe mere af" hun blinkede til ham og så undrende på ham da han rejste sig op og stillede sig så helt op og så lidt på ham og sagde"skal vi gå lidt rundt og snakke i stedet for at sidde her eller finde noget at lave så du ikke tænker så meget over ?... øhm ja det med gravid kvinde og sådan" hun smilede flovt og ventede på han sagde noget?..

Han kiggede hen på hende, og trak igen lidt på smilebåndet. "Nej nej, vi kan godt tale om det, og lad mig så lige sige et par ting, for det første, vil kvinden ikke have abort, jeg forslog det, og hun stak mig en, for det andet er det to ..." Han vippede med to fingre foran hendes ansigt. "Nej, det er som sådan ikke et problem." Han grinte lidt over hendes snak om sex. "Nej, ikke fordi vi som sådan elsker hinanden. Men ... " Han skar en grimasse. Han stønnede, og vidste ikke helt lige hvad han skulle. Han valgte at gå videre til hendes andre ord. "Nej, vi har ikke tænkt os at gifte os, eller noget, vi ... ja ..." Han begyndte at gå, og kiggede på hende. "Flere spørgsmål?" Han begyndte at gå, og vidste ikke helt lige hvor hen, men nu havde han jo stillet sig op.
"Jeg er ligeglad med hvilke emne vi snakker om, hvis du vil snakke om det, kan vi det." Han skridtede videre, mens han ventede på svar, eller spørgsmål. Hun kunne vel lige så godt få hele kassen. Så slap han også selv for at tænke så meget over det inde i hoved, hvilke hans hoved godt kunne bruge, da der var masser af tanker inde i hans hoved, men der blev forhåbentligt tømt lidt ud af det, med hendes spørgsmål.

Kajika fnøs let og sagde"typisk kvinder der vil beholde et barn, jeg skal aldrig nogen sinde være gravid det bare slet ikke mig sådan noget" hun sukkede let og grinte så i det hun så lidt på Demetric og sagde"stakkels dig at ha fundet sådan en der er så kontrollerende hva og vil beholde et afkom af dig?" hun så undrende på ham og sagde"Hmmm men måske.. altså ingen siger at du skal være der for barnet skønt det ondt sagt men stadig" hun så lidt op af mod himlen og tænkte nogle få sekunder.. hun gik stille nu og kiggede på Demetric til tider undrende men smilede dog stille over at ha fundet en hun blot kunne gå og snakke med af fyre, hende og drenge venner havde aldrig været en go ting de ville altid være mere end venner så når Demetric ikke så hende som sådan noget andet end en veninde var hun virkelig glad fordi det var sådna hun havde det når han så på hende at han så en ven og ikke en eller anden tøs han skulle score eller måske ende i kanen med?.
Hun gøs let ved tanken og strøg sig selv i nakken og sagde"hmmmm nææh har igen spørgsmål egenlig" hun grinte let og kiggede rundt og sagde"Men det var derfor du sad her ude sådan helt alene og intet at lave overhovedet?" hun grinte let igen og lukkede så øjnene et sekundt og sagde"Jeg aner ikke hvad vi skal snakke om, det din tur til at spørge" hun rakte drilsk tunge til ham og ja hun anede ikke hvad hun skulle sige andet end at gå der og opsnuse duft spor fra andre menneskers blod da de havde gået her tidligere dog ej så lang tid alligevel fra..

"Øhh ... det er stadig to ... og ja, det ville nok være nemt nok, hvis det havde været sådan at moderen overlevede, men sådan ligger landet ikke." Han stønnede, og lod en hånd glide igennem håret. "Kontrollerende ved jeg ikke, men jo, stædig er hun skam."Han smilede kort og kiggede på Kajika. Han små grinte over hendes spørgsmål. "Njaaahh ... Jo, til dels, og så ja, alt muligt andet. Hvis du har læst nyhederne?" Han lage let hoved på skrå. "Der sker jo så frygtelig meget omkring ørene på os, det er jo slet ikke til at følge med i!" Han sukkede, og fulgte efter hende. Han kiggede kort op på hende. "Jeg har stillet et spørgsmål, så nu kan du bare svare." Hun så ud til at kede sig mere eller mindre, hvilke kunne ses ud fra hendes udtryk, og hendes næse der indsnusede alt muligt. Selv havde han det fint med bare at jogge lidt rundt og se tingene glide forbi. Han havde jo ikke ligefrem travlt med at nå noget som helst. Så han lod Kajika styre tempoet.
//Var lige lidt tom for ideer, så blev dsv ik så langt.

Kajika så let hen af mod Demetric og smilede let i det hun let knækkede nakken og sagde"Mmh det dejligt med en fremtid" hun så lidt rundt og sagde"Mit blod vil stoppe efter jeg dør eller min families blod... familien De volkan vil ikke eksistere mere efter mig og jeg regner ikke med at få børn så vær heldig" hun smilede og sukkede så og sagde"Demetric jeg tager til italien så kan du gøre mig en tjeneste" hun så lidt på Demetric og gik hen foran ham og så ham dybt i øjnene, Kajika kunne være en virkelig kold og ond dræber til tider og hade alt og alle og dræbe lige når hun ville men hun tog blidt Demetric hånd og bukkede let og ydmygt foran ham i det der gled lange smukke blodige tåre ned af hendes kind og hun sagde med en meget bedende stemme"Jeg ber dig... pas på en engle ved navn Dean... je...jeg vil ikke have der sker ham noget og vis du støder ind i Lazarus så sig du kender mig... som bekendt... men at jeg stadig vil komme efter ham vis han gør dig noget..." hun smilede let og rejste sig med rank ryg og smilede rigtig nuttet til Demetric og strøg let tårene væk.
At tage til Italien var en ren døds straf, der boede Lazarus familie og målet var at dræbe Lazarus far. Hun ville ende med at få mange andre vampyr efter sig men hun havde lovet Lazarus at fulde ham i tygt og tyndt, og vis han ikke kunne herske i Di Morga så ville hun ide mindste inden head huntersene... kom og prøvede at dræbe hende hvilket ville lykkes nok..
Så ville hun hellere dø i mens hun prøvede at dræbe Lazarus far så Lazarus kunne overtage tronen der... end at Lazarus liv skulle gå til spilde nu når tronen var fuldstændig fri og uberørt men en eller anden ting ville sikkert tage tronen nu Malakel var væk fra den.
Hun så på Demetric og sagde"Sandheden er at.. jeg egenlig er begyndt at kunne lide denne her engle... Dean rigtig... rigtig meget men.. men lad os blot sige at det aldrig er mening der skal ske mere end beundring på afstand.. han er en rigtig nær ven Demetric så vis du nogen sinde ser ham så... så pas på ham for mig okay" hun var virkelig alvorlig og det var så sjældent hun... spurgte andre om sådan noget som dette. Hun slap blidt Demetric hånd og bukkede endnu en gang respektfuldt og så op mod ham igen og så stille rundt og knugede sine finger ind mod håndfladen og sagde"Nårhhhh jeg må hellere træne videre.."

Han var ikke helt med, da hun stille sig om foran ham, og begyndte at græde. Han lavede en kort grimasse, men sagde ikke noget. Dean, passe på ham, han burde da være en fuldvoksen mand, men engel? Han lod hende tale ud, mens hans egne tanker kørte som en parallel stemme i hoved på ham, til hendes bløde stemme der lød meget alvorlig. Hvad skulle hun i Italien? Han forstod hende ikke, men hun skulle vel selv noget? Hvorfor ville hun have ham til at gøre det? Det gav ingen mening. Han smilede let ved hendes indrømmelse. "Jeg vil prøve, men jeg kan intet love, da jeg ikke vil være hans livvagt." Svarede han, og stirrede kort ud i luften. "Jeg vil ikke love noget om noget, men jeg skal da holde et vågent øje med ham, hvis du gerne vil have det." Det ville hun jo gerne, hvilke kunne ses på hende. Han støj hende let over håret, og nikkede. "Hvad vil du træne med?" Han forstod stadig ikke hun gad træne, der var jo ingen grund til dette, men det måtte hun da selv om. "Hvordan træner du egentligt?" Han lage hoved let på skrå, og vidste ikke helt hvordan hun ville bære sig af med dette.

Kajika sagde"nej det blot... vis du ser ham.. så ide mindste... vis der skulle ske noget, hjælp ham okay.. han er selv meget stærk og sådan men.. men han har det med at rode sig ud i problemer.. jeg kan ikke selv holde øje med ham og våge over ham så ville være meget taknemmelig vis du nu stødte ind i ham at du så lidt efter ham vis i nu skulle få et glimt af hinanden eller du ide mindste ikke skader ham." hun smilede forsigtigt og sagde"Jeg træner mine evner til at blive stærkere og mig selv til at blive mere adræt, jeg skal hva skal man sige, noget specielt i Italien" hun så lidt væk og roede sig fjoget i håret og smilede forsigtigt...
Specielt ja, dødbringende ja, sikkert.. overhovedet ikke, hun ville nok ingen gang nå ud af luft havnen før der kom en løbende hen af mod hende.
Hun så lidt på Demetric og sagde"Er du okay egenlig angående det med børn og sådan" hun så lidt på ham og smilede forsigtigt over det med at han havde strøget hende over håret, det var stadig unormalt for hende at folk berørte hendes lange smukke prinsesse hår der var så fyldigt og glansfuldt at det så helt unaturligt ud og slet ikke ægte men mere anime agtig?..
Hun vendte sig let om for at fokusere rundt på sine omgivelser for at være sikker på de ikke blev stalket af nogen fra familien Cinema...
Hun bed sig let i underlæben og sagde til sig selv"pyyh"

"Jeg skal nok kigge, og holde øje." Han lage hoved let på skrå. Hun måtte skulle noget der var vigtigt, siden hun skulle afsted. "Men hvad er det du skal?" Han lage hoved let på skrå, og havde ingen ide om hvad hun skulle lave. Noget med hendes Herre? Havde han endelig fundet på noget hun kunne gøre? Han kiggede lidt rundt, før han igen kiggede ned på hende. "Børn ... uhm, det ved jeg ikke." Han trak let på skuldrene og lod en hånd glide om i nakken, og derefter falde ned igen. "Jeg overlever jo nok." Han kiggede uforstående på hende, da hun begyndte at kigge rundt, som om der var nogle der var ude efter hende, og hun var bange for de ville komme. "Er der noget galt?" Han lage hoved let på skrå, og forstod virkelig ikke hvorfor hun var så bange for at der var nogle der skulle jagte dem. "Jeg tror ikke der er nogle, det tror jeg ikke der er." Han lod selv blikket glide rundt, og kunne selv ikke se nogle, men måske var der nogle? Hvem skulle det da så være? Han havde jo ikke nogle som sådan fjende, og dem der havde været rigtig fjender, havde det ikke bare været sure mennesker, som alligevel døde før man noget at sige et kvæk?