New home (Damia)

S: Zero's nye lejlighed
T: 12:00
O: ingen
V: lyst

Zero sad og ventede hun havde ringet et tilfældig nummer op og da det var en pige som tog den sagde han at hun skulle komme til denne lejlighed med det samme og det var et nødstilfælde han gemte sig bag døren og i det øjeblik hun kom ind ville han lægge en pose over hendes hovede lamme hendes kræfter og binde hende fast

Damia kom gående med yndefulde skridt Hun var iført et par sorte jeans og en grå langærmet en anelse nedringet skjorte. Hun havde taget et par højhælede på - som altid blot for sjovs skyld. Med alle de sko og alt det tøj hun havde var det næsten en leg for hende at hun hver morgen skulle finde noget frem. hænderne havde hun stukket ned i de moderigtige jeans for en sikkerhedsskyld. Det lange flammerøde hår hang ned over hendes ryg og stod godt i kontrast til hendes unaturlige lyse øjne. Damia var ikke dum. Der lagde noget under det telefon kald. Desuden det menneske der havde været så dum om at bede hende komme ville sikkert få sig en overraskelse. Han skulle nok ende i hendes eget personlige helvede.. måske, måske ikke. Damia havde ikke helt fundet ud af hvad hun havde tænkt sig at gøre endnu. Hun stoppede op foran den lejlighed som hun havde fpet instrukser om. Det var her drengen boede ikke?? Damia begyndte at gå op mod lejligheden. Hurtigt men yndefuldt. Og alligevel for at få overstået tiden udenfor. I lyset. Hun brød sig ikke ligefrem om det. Løftede en finger og ringede på døren.

han kom frem lige bag hende døren smækkede op han bandt hende satte en pose over hovedet på hende og skubbede hende indenfor før han smuttede ind og lukkede døren han var sin sorthårede skikkelse han havde stået i mange aviser som den voldtager som på kortes tid havde voldtaget flest han havde en sort bluse på med røde stripper og et par grønne bukser han lagde sig ovenpå hende og sigtede på hende med sin pistol "en lyd og du får en sølvkugle ind i siden af hovedet vampyr" sagde han ja han vidste hun var vampyr

Damia mærkede posen.. Hun var hurtig.. hvilket han også var. Alligevel blev hun overrasket over hans styrke. Han var ikke menneske. Det var den fejltagelse hun havde begået. At tro det var et menneske. Kitty flåede posen af med tænderne. Han var stærk? nå men det var hun altså også og det måtte han lære. Damia fik et kort glimt af hans udseende. Eller et kort glimt var ikke nok. Hun havde set hans tøj OG hans ansigt. Ikke mindst hans øjne hvilket havde været det allervigtigste. Damia gispede da hun mærkede pistolen mod sin hud. Det var nu ikke selve følelsen af den men hun fornemmede sølvkuglen der var pladseren i den. Hun hørte hans trudsel. Han havde vidst at hun var en vampyr - og hun vidste ikke hvad han var. Det var den fejl hun kunne have omgjordt noget før. "Tror du virkelig jeg er så nem?" hvislede hun faretruende.

han grinte ondt "du behøver ikke at spare på styrken" sagde han roligt og sigtede på hendes baghovede "jeg er stærkere end dig" sort ild kom rundt om dem det var kaos ild vis man rørte det ville man falde død om efter lidt tid fordi det var en slags flammende gift han drejede hende hen på ryggen mens han sigtede på hendes pande han havde fødderne på hver side af hende mens han tog hende på underlivet "frivilligt eller voldtægt" spurte han roligt mens han grinte han trykkede langsomt aftrækkeren ind uden at skyde af han ville have hende til at være presset han elskede at presse pigerne han voldtog

Hun gispede .. ilden omkring hende var sort? som om NORMAL ild ikke var slem nok i forvejen for en vampyr. Knægtens hjerne fejlede i det mindste ikke noget. Damia var ikke BANGE for sex. Det var bare normalt hende der startede tingene - og derefter slog offeret ihjel. Damia bed tænderne sammen. Stærkere end hende?? Selvfølgelig var han ikke det! han havde bare gennemtænkt tingene endnu mere end hun selv havde gjordt. Og hvad nu? Damia så ham kigge ned på hende. Denne gang kom et svagt smil frem på hendes læber perfektformede. "Du lader mig vælge? er det ikke lidt svagt for en proffecionel voldtægtsmand?" hånede hun ham. Kort efter slog hun sine øjne ind i hans - kolde som istapper og stærke som dolke. Værre end når en vampyr bed en person. Straks gled hans navn i vejen for hende. Hun skulle ikke bruge et ligegyldigt navn. Hun skulle bruge hans sind!

han grinte "en Dæmon har intet sind" sagde han roligt og gav hende en lussing "nej jeg giver dig intet valg" han knipsede og hendes tøj brændte op han så på hende og smilede sorte reb fløj op og bandt hele hendes krop fast til jorden med spredte ben men stramt så hun intet kunne bevæge han gik ned og begyndte at slikke hendes underliv "men jeg mener bare jeg ville give dig falsk håb"

Damia bed hårdt tænderne sammen.. Hvorfor havde hun ikke tænkt på det? en dæmon havde intet sind.. han havde en hjerne men intet sind. Mere nåede hun ikke at tænke før hun mærkede lussingen mod hendes kind. Den havde ikke gjordt ondt. ikke på den hårde fysiske måde i hvert fald. Lussinger gjorde ikke rigtigt ondt.. Hendes tøj forsvandt og det lille trick efterlod et overrasket udtryk i hendes øjne "Hvad i..!?" Damia gispede da rebene snoede sig om hendes arme og ankler. Endnu engang gjorde det ikke ondt. Men hun kunne mærke at det ikke ville hjælpe hvis hun forsøgte at bevæge sig. Damia kneb svagt sine øjne sammen.. sådan en.. *Fascinerene.. han har gennemtænkt alt* tænkte hun en anelse beundrene. Hun kunne ikke dy sig for at tænke det trods hendes voksene irritation over sin manglene kontrol. Det plejede at gå men han havde haft hovedet på ret køl hele vejen igennem.

han grinte "takker" sagde han og slikkede videre den var hel våd nu parat til at få den ind hans bukser brændte af hans underbukser brændte af og før hun nåede at gøre noget som helst pressede han sin stive p** ind i hendes underliv mens han så på hende "jeg har ikke gennemtænkt det jeg finder på det hen af vejen men tak for komplimenten"

Damia gispede.. følelsen af hans tunge var - behagelig selvfølgelig.. det kildede let i underlivet. Men hun havde stadigvæk ikke accepteret det. Kunne han trænge ind i hendes sind også? hvor meget kunne den dreng? Damia forsøgte forgæves at vride sig fri af rebene. Kaos ilden gjorde det umuligt at få fat i elektriciteten. Hvad F*ck skulle hun nu gøre? Damia sendte ham et advarende blik. "Hold dig fra mit hovede eller du vil fortryde det! før eller senere!!" Hun stønnede irriteret da hun så hans bukser forsvinde. En ilddæmon.. Det havde hun allerede regnet ud én gang. Hun lukkede kort øjnene .. mærkede noget velkendt glide op i hende. En behagelig følelse som hun før havde mærket. Ret mange gange faktisk. Det fik en lille sød latter til at forlade hendes læber. Hun var ikke skræmt. Blot irriteret over at det ikke var lykkedes hende at komme fri endnu.

han smilede "ja straf mig for noget jeg ikke kan gøre for" sagde han og begyndte at rykke "jeg kan ikke undgå det det sker bare sådan pludselig" han rykkede vildere og hårdere mens han tog hende på brysterne og rebbene holdt hende stadig alt var klar intet og han vidste INTET kunne stoppe ham nu han havde lammet hendes kræfter så hun heller ikke kunne bruge dem

Damia kneb svagt øjnene sammen og smilte skævt. "Du skal nok blive straffet 0.." Hun kaldte ham 0 fordi det var hvad hans fornavn betød. Nogengange fortalte ens navn meget om personen andre gange var det et ligegyldigt navn. Hun kunne lukke af for sit hovedet. Selv uden hendes kræfter.Hurtigt blev der opbygget en mur omkring hendes hovede. Ingen og intet kunne trænge igennem. Sådan en mur nogen kaldte en facade. Blot en mur stærkere end sådan en mennesker kunne bygge. Damia stønnede svagt da han begyndte. Hun lænede kort hovedet lidt bagover hvilket var noget af det eneste hun kunne gøre i hendes nuværende stilling. Voldtægt var ikke blidt.. det vidste hun godt og hun kunne tydelig mærke at det begyndte at blive hårdere. Det blide var alligevel heller ikke det bedste for hende. Stønnende blev højere. Det kildede let i maven. Hendes øjne var kun lukket kort før hun mødte hans. Hun kunne ikke trænge ind i hans hovede. Hendes kræfter var.. væk? Damia forsøgte at lade være med at spekulere over det på nuværene tidspunkt. men alligevel mærkede hun på sin krop at hun allerede vidste det. Hans evne.. Damia kneb svagt øjnene sammen og stønnede mod sin vilje. Hun kunne ikke gøre noget ved det. Hun NØD det! om hun ville det eller ej. Hårdt eller blidt.

han rykkede vildere hårdere og dybere hans p** blev underligt nok langsomt større både i bredte og længde snart ville det gøre ondt på hende han rykkede videre hårdere og vildere mens han bare nød det hele "hvad synes du luder" sagde han og kaldte hende luder fordi han ville hun kunne jo intet gøre ved det

Hun stønnede.. Smerten kom. Damia pressede hårdt øjnene i. Hvad lavede han? Hvad skete der?? Der var som om.. som om den VOKSEDE!! Damia stønnede.. men denne gang over smerten. Hun ville ikke sige noget der lød svagt. Hun HADEDE at være svag. Når alt kom til alt elskede hun at være den stærke. Generalt var de fleste drenge bare stærkere end piger. Men den slags stolede hun ikke på. "Kald mig luder én gang til.." Snerrede hun. Kort efter kom endnu et støn af smerte. Den blev større. Og han blev ved. hårdere. Damia skreg ikke. Ligegyldig hvor meget hun end havde lyst til det gjrode hun det ikke. hun var IKKE så svag. Det ville hun ikke være. Hun ville ikke vise svaghed. Alligevel kunne hun ikke lyve for sig selv. Det gjorde ondt.

han rykkede videre og den voksede stadig han rykkede dybere og vildere mens han nød det "og hvad vil du gøre" spurte han roligt han gav hende endnu en lussing "jeg bestemmer sådan er det bare du er ikke stærkere end mig du er ikke svag men stærkere end djævlen selv? Nej det er du ikke" sagde han og rykkede videre mens han nød det

Hun pressede hårdt øjnene i.. Det gjorde ufattelig ondt. Hvis skriget kom.. hvis det gjorde udslaget. Så ville det alligevel ikke hjælpe - han havde paralyseret hendes evner. Hun kunne intet gøre. Og den følelse var irriterende. "HOLD SÅ OP!!" snerrede hun faretruende koldt. Hun rev sin venstre arm fri fra rebet hvilket overraskede selv hende. Hun knyttede hånden og slog den ind i ansigtet på ham. Hårdt. Styrke var svaret.

han kunne dårligt mærke slaget nye reb kom denne gang var det ikke reb men kæder rebende blev udskiftet med kæder stærkere end noget andet han rykkede videre den holdt op med at vokse men var stadig meget stor han rykkede videre mens han bare nød det

Hun gispede da hendes arm blev bundet af lænkerne. *sikke noget lort..* Tænkte hun.. Han skulle nok fortryde dette her..´Han ville fortryde det om det så var det sidste på jordkloden hun havde tænkt sig at gøre. Damia mødte hans blik. "Hør skat få det nu overstået så jeg kan flå dig fra hinanden.. " Hun fik det til at lyde som om hun kedede sig. Smerten var svær at håndtere men hun klarede det lige. De svage støn der kom var meget lave. Støn smerten havde forårsaget.

//logger skrives^^

//oki doki ses <3//

//jeg er ændret til skyggedæmon og ildæmon men du har stadig paralyseret mine evner osv. så emnet fortsætter xD//

han så vredt på hende den voksede igen mens han rykkede hårde han grinte lidt "tror du jeg vil fortryde det" spurte han og så hårdt på hende "jeg vil ikke fortryde det fordi jeg ikke fortryder noget som helst og lige så snart jeg er færdig er jeg væk igen" han rykkede hårdere og vildere

En hånlig latter undslap hendes læber "Listen CandyBoy jeg er ikke en af dine såkaldte nemme piger.." hvislede hun hånligt kort efterfuldt af et støn. Det havde ikke gjordt nær så ondt eftersom hun ikke var jomfru men hun var ikke sikker på hun nogensinde havde haft noget SÅ stort oppe i sit underliv. "..Jeg lokalisere dig på den ene eller den anden måde - når jeg først beslutter mig for noget fuldføre jeg det!!" Hvislede hun ondt - selvom det var lidt svært at spille cool mens det faktisk var hende der var spundet fast og lå blottet foran ham. ydmygelsen gjorde mere ondt end smerten i underlivet. Hun var IKKE svag.

han grinte "færdig for denne gang" sagde han og gik af inde i hende og blev ved indtil der ikke var mere så rejste han sig op og så på hende han knipsede og hun blev bundet fra top til tå af kæder hun svævede efter ham han gik ovenpå i et rum fuldt af billeder af 1000 vis af piger nøgne foran ham med sorte kæder som han havde taget billeder af og sat op på væggene hun blev lænket fast til et bord og blottet for ham han tog et billede uden hun kunne gøre noget som helst "dette billede vil blive sat i avisen vis du prøver på at skade mig" sagde han og billedet forsvandt sammen med alle de andre billeder kæderne forsvandt

Damia Gispede da kæderne snoede sig omkring hende og hun begyndte at svæve efter ham.. Hun havde den største lyst til at råbe allemulige nedladende ord til ham. Den største lyst til at æde knægten og derefter.. tja derefter ville hun sandsynligvis futte det her hus af. Damia kneb svagt øjnene sammen da de kom op i rummet. Alle billederne af piger i lænker gav hende en ret så dårlig fornemmelse. Hvad planlagde miden? Nej vent mide var ikke noget han brude kaldes. Det var som hans navn. Nullet. hvad havde nullet i tankerne? Damia fandt hurtigt ud af det. Da han tog billedet så hun hverken forarget eller bange ud. Faktisk så hun overraskende sexet ud med det udfordrende blik som hun sendte linsen i kameraet. Det morderiske smil om hendes læber. Disse ting forsvandt da han havde taget billedet. Der fandtes ikke et eneste billede hvor hun ikke så godt ud. "I avisen? Tror du det ville skade MIG? Eftersom jeg var i lænker ville folk sandsynligvis tro at billedet blev taget tvunget.. Eller rent faktisk er jeg ligeglad.. jeg har været nøgenmodel før" Hendes sidste sætning var fyldt med den største hån der fandtes. Hvad var det for en trussel? Hvor var det dog kikset tænkte hun. kort efter lagde hun mærke til smerten i hendes røv og bed irriteret tænderne sammen.