- Stank, fluer og alt det andet -

Information i tekst …
Privat – Robbi
En skarp lugt skar igennem de mørke gyder der var lige ved at tage pippet fra de fleste mennesker der gik omkring i gydernes sene nattestund. Måske var det derfor der ikke var nogle at se i de fleste smalle gyder, som var tilsølet i mudder og andet afføring. Hist og her lå der gammelt mad som fluer havde kastet sig over i en utrolig grådighed for at mæske sig i det gamle mad, eller ligge deres små æg så de kunne formere sig.
Natten var helt tavs, om det var fordi det var dette tidspunkt på dagen, eller om det var fordi gyderne ikke var et sted eller en helt anden grund, var der ingen der vidste. Blot at stilheden næsten var larmende og måske letter uhyggelig, alt efter hvilke person man jo var. Lyden såler der blev trådt ned i den smusset jord hørtes tydeligt i stilheden. Læderet knirkede en anelse da foden der var inde i støvlen trådte helt ned i sålerne, løftede hælen, så der kom endnu en knirkende lyd, og derefter løftede foden for så igen at sætte foden ned i jorden, et stykke fra den anden fod. Lyden af små sten knitrede mod hinanden da skoens sål blev presset ned i jorden igen. Den sorte frakke fløj rundt omkring den næsten to meter høje mands ben, et stykke under knæerne. Frakken dannede bløde rolige bølger alt efter hvordan vinden blev presset ind under frakken. Et stykke længere oppe, kunne man se en hvid hånd, der hang løst ned langs siden, den venstre, mens den højre lå gemt i jakke lommens mørke stof. Endnu et skridt, både fremad og længere op, til nogle skuldre, som var berørt at de længste hårdspidser fra de lyse krøllede hår der let bevægede sig i vinden der blev presset mod det blege ansigt på mandens vej ned af gyden. Ikke ualmindelig smuk, dog ej direkte grimt, blot som et normalt andets ansigt. Dog virkede ansigtet bleget, og kunne med god vilje forveksles med en vampyrs, men dog ville alle vampyr tydeligt kunne se at dette ikke var nogle form for vampyr. Langt fra. Ansigtet var udtryksløs og glat, uden nogle form for bevægelse eller liv bag masken, kun de grå øjne der kort gled ud til den ene eller anden side, for så at rette sig fremad igen.
Skoende fortsatte deres hurtige gang ind mellem af gyderne, mens de grå øjne gled kort over omgivelserne. De smalle gyder, rå husmure som var som hård sandpapir, stanken af gammel mad, død og ondskab. Blandet i et godt mix, der blot tyde på den gamle herskers vandalisering af landet. Nu var der kommet en anden, en ny person der måske ville rette op på det hele igen? Det ville blive et hårdt arbejde. Den ene blege hånd gled op i de lyse halv lange krøller, hvor den let støj igennem håret, for derefter at falde ned igen langs siden af manden.
En ny hersker, et nyt liv, et nyt helvede. Hvad var forskellen? For ham var der intet nyt i dette, han levede stadig i sin uvidenhed, om der så var en ny, gammel, ung, magtglad eller hvad pokker den nye hersker var. Måske ville folk mene han var et godt fed ego, men så måtte folk vel mene det, selv havde han intet problem i denne fine titel: Ego. Det var da altid bedre end intet. Fødderne standsede op, jakken og håret hang stille, mens de grå øjne gled over omgivelserne som ikke rigtig forandrede sig. I den højre side af gyden var der en gammel container, hvor på der lå noget affald i en stinkende bunke, mens der til venstre lå noget mere af det stinkende affald. At nogle kunne bo i denne stank forstod han ikke. Det svage månelys blev dækket af en sort sky der gled over månen, og stoppede det klare hvide lys, der lage gyden i mørke så den virkede til at ligne noget fra en gyser.
For første gang kunne man se bare lidt liv i det ellers kolde ansigt. Et lille smil slog en revne på læben, da skyen lage sig godt til rette over solen, og ikke så ud til at ville forsvinde. Fødderne blev sat i gang igen, samt smilet forsvandt fra de blege, men varme læber. De grå øjne var igen rettet fremad i deres søgen efter noget, som stadig var dem ukendt.

Mørket havde igen slugt eller spist den før lyse himlen og solen var igen forsvundet om på den anden side af jorden hvor dagen nu var startet, men her var natten kommet og månen var kommet frem fra sit skjul for nu at kaste et blegt lys over himlen samt jorden, varmen var forsvundet og afsatte med en kølig luft, nattens stilhed blev brudt da man kort ku høre et hjerte skærende skrig som stammede fra en ung kvinde vis liv nu var ved at forsvinde, hun lå på jorden i en blindgyde helt op imod muren som spærrede vejen så man ikke ku komme videre men måtte vende om og finde en anden vej, hendes smukke spinkle krop var skjult af skygger som lage sig over hende og gjorde det umuligt at se at her var nogle dog vis man tætter på ville man ku se hende. Over den unge kvinde sad en høj spinkel skikkelse ovenpå hendes mave, denne skikkelse var iført en meget lyst hængende kappe som skjulte alt, dens ansigt var skjult under en stor hætte dog ku et par blod røde øjne ses inde fra mørket, skikkelsen udstødte et let hvæs hvorefter den lod en hånd glide frem fra kappens ene ærme, denne hånd var bleg samt meget spinkel dens negle var lange og skarpe samt at de næsten lignede metal, skikkelsen lod en af de lange negle køre hen over kvindens hals som så langsomt fik et langt sår hvor lod begyndte at løbe ud af. skikkelsen udstødte endnu et hvæs hvorefter den lænede sit hoved ned modkvinden for så at bide sig fast i kvindens hals, dog kom der intet skrig forkvinden var bevidstløs, langsomt begyndte denne skikkelse at labbe kvindens blod i sig helt indtil der ikke var mere lod og til at hendes hjerte ikke længere slog. Skikkelsen begyndte at forlade gyden dog trådte den ind i skyggerne for ikke at være så synlig, man sku tro at der ville være fodtrin men man ku intet hører da denne skikkelse var lydløs samt listig, hvem var dette og hvad var det?

Han stoppede op ved lyden af et skrig, der flængede luften og stønnede halvt for sig selv. Enten var det en der blev voldtaget, eller en vampyr der var ude at spise. Det sidste lød bedst, på grund af den pludselige tavshed. Han satte kurs mod lyden, ikke så meget fordi at han ville gøre dette, men mere fordi han ellers ikke vidste hvor han skulle tage hen. Han kom frem til den gyden, hvor der var en person der var på vej ud. Hans grå øjne fløj let, kort over personen som ikke rigtig kunne skimtes af kappen, men en mand måtte det være. Kropsbygningen var for kraftig til at være nogle kvinde, ellers måtte det være en yderst maskulin kvinde. Hans øjne lande på den døde kvinde, som nok måtte have set smuk ud i sine levende dage.
Hans blik gled tilbage mod personen der passerede ham. De grå øjne borede sig ind i ryggen på den, mens han blot blev stående, og så ikke ud til at ville rygge sig den nærmeste tid. Hvem kendte ikke disse blodsugende dyr? Der var jo så fantastisk mange af dem, at det var helt utroligt! Han sukkede lavt. normalt ville et menneske ikke kunne høre dette, men vampyren ville sikkert kunne høre det, med dem og deres skarpe hørelse. Han havde ikke noget direkte imod vampyr, men de var blot så kedelige, og ikke-sjove? drak blod og troede de kunne styre verden blot ved at hvæse lidt? Han kom pludselig i tanke om, at nogle af disse nattens børn kunne læse tanker. Nå, betød det noget, han ville jo alligevel dø den ene eller anden dag, så en dag før eller senere gjorde vel ikke noget. Tanken om at han næsten ønskede at dø skremte ham letter, men han skubbede det hele væk, og begyndte at gå tilbage til den rute som han før havde langt, som ikke var sikker. Han lavede en kort grimasse da han passerede vampyren. Stanken hang ved ham, som en våd hund. Dog ville han være endnu mere på spanden hvis han læste tanker nu, end før, men igen, døden skulle jo alligevel komme en eller anden dag.