way that? (privat Keela

En mandlig skikkelse kom traskende igennem den våde skov, som om det ikke var nok at sneen smeltede så skulle det også give sig til at regne. Den sorte hættetrøje og de sorte bukser han havde på, klistrede til hans, muskuløse krop.
"fandens til vejr!" banede han for sig selv og så med fortagtelse op på den grå himmel.
Og slf, på grund af dette lorte vejr så var der ingen levende væsner, med blod i årende, ude i skoven!. Eller det var ikke sandt, der var dyr her ude, men han ville under ingen omstændigheder drikke fra et dyr!
En dyb knoren kom fra ham, og hans røde øjne lyste kort op i det han gjorde dette.

Keela løb i skoven, hun var på vej hjem i det kolde og våde vejr. Hun kiggede knap hvor hun løb, hun ville bare hjem hurtigst muligt. Hendes grå bukser og sorte jakke var gennemblødt, men hun tog sig ikk af det. Hun var mere opsat på at komme hjem end at tænke på hvor meget hun frøs. Hun kom til at løbe ind i en ung mand og faldt ned at sidde så hårdt hun havde ramt ham. Hun kiggede op og rejste sig hurtigt, "Undskyld...! Men jeg har travlt, så jeg må løbe igen. Igen, undskyld...!" sagde hun hurtigt. Hendes stemme havde lidt frygt i sig, men ikk pga ham, men pga vejret. Hun ville hjem inden det begyndte at lyne og tordne. Hun vidste ikk om det skete, men ville for en sikkerheds skyld nå hjem før det. Hun løb videre gennem skoven.

Rasca rokkede sig ikke en millimeter da hun løb ind i ham. Til gengæld faldt hun, Han lænede hovedet en smugle på skrå og så lidt på hende, hvad mon hun flygtede fra? nok bare regnen... eller?
Han trak på skulderen, og himlede med øjende "se dig for!" lød det skrapt fra ham. "hvis det bare er regnen du løber fra har du tabt, og så kan du lige så godt bruge tiden på at se dig for i stedet!" hans stemme var kold. Han greb fat i hendes arm hvilket nok ville få hende til at stoppe da han ikke blev rokket en millimeter. Han smilede koldt og snuste diskret ind, *ikke værst!* tænkte han og smilede ondt til hende, og alligevel ikke ondt nok til at lade hende frygte ham, nok til at hun ville flygte fra ham. Torede han...

Hun blev lidt forskrækket da han greb fat i hendes arm, hun kiggede op på ham og rystede på hovedet. "Nej jeg flygter ikk fra regnen..." sagde hun og prøvede at komme fri. Hun var ikk bange for ham, hun vidste godt han var vampyr og djævel. Hun kunne lugte det og vidste derfor han ville have blod fra hende. Men hun måtte hjem inden vejret blev værre. "Please lad mig gå! Jeg er nødt til at komme hjem inden det måske lyner og tordner...!" sagde hun bedene og prøvede fortsat at komme fri. Hvis han ville have blod kunne han bare komme med hende hjem og så gå igen, men hun måtte hjem inden det begyndte. Ellers ville hun være fanget udenfor.

"hvis du flygter fra torden og lyn ... så kan du godt spare dig! det kommer ikke forløbligt!" sagde han lumskt, nok mere for at berolige hende. "hvad er der så galt ved torden og lyn?" han så lidt på hende... De stod ganske vist i en skov, men odsne for at et lyn skulle ramme dem var minimale!
Hans øjne blev endnu mere rødglødende, og så nu temmelig farlige ud. Og man skulle da heller ikke ta' fejl af ham, ja han ville ganske vidst drikke fra hende, men nok også 'lege' med hende?.... eller ville han?
Faktisk var det kun blod han tænkte på lige nu, hvilket ikke var så underligt da han var sulten. Han gav ikke slip på hende, og hun kunne nu nok ikke komme fri fra hans greb med minder han ville !

"Jeg skal hjem inden det kommer...!" sagde hun bestemt og vred sin arm for stadig at komme fri. Hun kiggede på ham, "Jeg er ikk bange for at blive ramt, jeg er bare bange for det!" råbte hun lidt af ham og slog lidt på hans hånd for at prøve om det hjalp men det gjorde det tydeligvis ikk. Hun kiggede på ham igen, "Jeg lover at give dig blod hvis bare jeg får lov at komme hjem før du tager det!" sagde hun og kiggede på ham. "Men du skal ikk tage for meget..." tilføjede hun og kiggede på ham. Hun ville ikk blive vampyr eller lide af blodmangel, hun havde prøvet det før og ville ikk en gang til. Hun bed sig i læben, hvorfor skulle hun ogs støde ind i dem der ville drikke hendes blod eller gøre hende fortræd. Han lignede ihvertfald en der ville gøre begge dele hvis han fik chancen for det.