My Little Story

Jeg elsker at skrive historier, og har gjort det i rigtig lang tid, men har så endelig bestemt mig for at smide noget ud, som jeg skriver på lige for tiden. Det vil løbende blive opdateret efter hvor meget jeg skriver. Jeg vil gerne have både ris og ros på historien, da det ofte er en god måde at blive bedre. Jeg prøver så vidt muligt at undgå stavefejl og det, men jeg vil ikke udelukke at der er stavefejl eller andre småting.

Lige en lille kort bemærkning inden historien kommer. Navne i historien har ikke noget med VLM at gøre! Så det kan godt være der er nogle på siden der hedder de navne der bliver brugt, men karakterene i historien har ikke noget at gøre med VLM.
________________________________________________________________________

Den lune vind gled ned igennem haverne, som lå i fine sirlige rækker ned af de lange villa veje. De fleste var fyldt med velduftende farverige blomster der gav et smukt indtryk af haven, mens andre blot var nogle fin klippet græsplæner med ikke det mindste tegn på nogle form for ukrudt mellem de fine slanke græs der stod ret op, og prøvede at overgå sidemanden med at komme længst op mod den varme sol der bagte ned med mindst femogtyve græder der havde fået de fleste til at gemme sig i skyggerne ved deres parasoller eller i deres huse, hvor alle døre og vinduer stod helt åbent så den friske sommervind kunne komme ind, og lufte ud i husende.
I en af de mange farverige haver, lå der en slank pige, med langt helt brunt hår, med en skinnede brun nuance i, som også gav en lilla farve. Hendes brune øjne var rettet mod bogens sider, en tyk bog der lå under hendes barm, i skygge så bogstaverne kunne læses. Hun var helt opslugt af bogens indhold at hun ikke hørte noget omkring sig, heller ikke lyden af papir der forsigtigt blev vendt, når siderne var læst færdige, og siden skulle vendes.
Hun lå i forhaven til et lysebrunt, mere sandfarvet murstens hus, som så yderst nydeligt ud, men nok ikke ville blive ved med det til evig tider. Hendes forældre var taget til Grækenland for at ordne noget arbejde, og ville være væk de næste uge, måske to uger, så hun havde hele hytten for sig selv, men det burde hun jo også godt kunne klare, hun var jo lidt fyldt atten, så der var ingen grund til at bekymre sig om det, det var der ingen i hendes familie der mente, hverken hende selv, moren eller faren.
Hun havde ikke bemærket hendes omgivelser i lang tid, men fór sammen ved en høj dytten lige uden for haven. Hun kiggede forskrækket op, og så hendes veninde Matilde læne sig ud over en knald rød sportsvogn hvor i der sad to andre fyre. Den ene var nem at kende, hendes bror James, men hun genkendte ikke den anden fyr, en fyr med krøller. ”Valentine, kom her, vi tager en tur i James bil, en tur US rundt!” Hvinede hun glad mens hun vinkede som en gal. ”Kom, vi mangler en til at udfylde sædet ved siden af Dave!” Hun pegede kort på den lyshåret fyr der sad på bagsædet i en meget henslængt stilling, med sine sølvgrå øjne rettet mod hende. ”Jeg ved ikke helt lige …” Tøvede hun og kiggede ned på sin bog. Et højt dyt fra sportsvognen fik igen hendes hjerte til at springe højt. ”Kom nu, du vil da ikke lade Matilde være alene sammen med os!” Udbrød James, og kiggede på hende med bedene øjne. Valentina skar en kort grimasse, før hun rejste sig op. ”Okay, skal lige ind og pakke.” Stønnede hun, mens lage bogmærket ind mellem bogens sider, for at vende om og gå ind, da Matilde stoppede hende. ”Nej, du har helt misforstået det!” Hun sprang ud af bilen i et let elegant hop, og støj hen til Valentina og lage armen omkring hende. ”Vent på mig her okay? – Eller nej, gå hen til bilen, så kommer jeg med det du skal bruge.” Hun smilede kort, før hun sendte Valentina hen mod bilen med et lille skub, og smuttede ind i huset. Valentina stod lidt, og kiggede lidt på de to fyre i bilen, der slet ikke lignede hinanden, James var sommerbrun, med mørkt hår der strittede ud til alle sider, mens Dave – det var det han hed ikke? Var mere bleg, og nordisk. James lignede mere end fra de varme lande, hvor der var sol alle dage i året med hans charmerende smil, og dejlige brune øjne, som Matilde også havde, mens Dave lignede en der passede til Seattle. Hun sukkede lydløst, og begyndte at gå hen mod bilen mens hendes blik var rettet et vilkårligt sted hen, bare ikke på bilen, hvor fra de to fyres øjne, et par brune, og sølvgrå stirrede på hende som om hun var en alien.
Hun gik letter utilpas hen mod bilen, da hun hørte Matilde komme ud fra huset, låste døren, og fløj hen mod hende. Hun svingede igen en arm omkring halsen på Valentina. ”Dave bider ikke, han er faktisk rigtig sød.” Hun skubbede hende hen til bilen, og hoppede op i bilen, mens hun rakte nøglerne frem. ”Alt er låst, og lukket, her er dine nøgler og –” Hun tog hendes mobil frem. ”Her, det er det vi andre har med.” Hun smilede kort, før hun drejede sig om mod James. ”Så er vi klar.”
Valentina tøvede, men nikkede så, før hun gik hen mod bilen, og satte sig ind, længst væk fra Dave, der heller ikke lignede en der var helt rolig ved situationen. ”Let’s drive!” Hylede Matilde. James reagerede med et hjulspind så der kom en stærk stank af brændt hjul dæk før de fløj ned af den ellers rolige villavej ud på hovedvejen hvor andre biler susede forbi i alt hast. Flere glædes hvin hørtes fra Matilde da de støj forbi lastbiler der fik det til at suse endnu højre.
Valentina kiggede flere gange over mod Dave, hvis øjne var rettet ligefrem mod vejen som de fløj hen af. På vej mod eventyr? …

Mums, er det der bedst beskriver den her historie. Hæh, jeg kan så godt lide, at du beskriver så meget i starten, og så fader det lidt ud men aldrig nok, til at man ikke er utilfreds med beskrivelserne.
Dog var der en virkelig lang sætning, der tog vejret fra mig i starten;
De fleste var fyldt med velduftende farverige
blomster der gav et smukt indtryk af haven, mens andre blot var nogle
fin klippet græsplæner med ikke det mindste tegn på nogle form for
ukrudt mellem de fine slanke græs der stod ret op, og prøvede at overgå
sidemanden med at komme længst op mod den varme sol der bagte ned med
mindst femogtyve græder der havde fået de fleste til at gemme sig i
skyggerne ved deres parasoller eller i deres huse, hvor alle døre og
vinduer stod helt åbent så den friske sommervind kunne komme ind, og
lufte ud i husende.

Jeg kan vidst ikke sige meget andet, end at du har ret i at der er stavefejl. Men man ved alligevel hvad der skal stå, selvom de er meget distraherende fra den spændende handling. Havde det ikke været fordi, Valentina minded om mig selv, og beskrivelserne var så gode, ville jeg sandsynligvis ikke have læst den. Dog er jeg meget glad for at jeg gjorde det.
Men det virker lidt gennemtænkt, det hele. Som om det er finpudset - hvilket er okay, nogle gange. Men det kan også blive for malet, og nipset(altså så det virker som om, du har pillet lidt for meget med detaljerne..)

BRAVO, DAVE! *APPLAUS*

Da jeg ser det som en fritids interesse at skrive går jeg ikke helt op i den finer stavningen, ud over det jo selvfølgelig skal kunne læses. Jeg skriver det hele i et word dokument først, og det plejer jo lige at trække de værste stavefejl fra, men mange tak ^^

Det kan godt siges at der kommer en mere uddybende beskrivelse af Valentina senere, ligesom der også kommer af de tre andre, men som sagt kommer det senere.

Gennemtænkt - joh, har da en ide med handlingen i historien, men da det stadig kun er en fritids interesse ser jeg dette som en hobby, hvilke vil indebære nogle fejl i stavningen og måske andre ting, da jeg som sagt kun skriver efter lyst ^^

Men tak for replay :D