Dette er nu - Satina.

[i]Tiden var alt, tiden var for mennesker som sov om natten, hvor mørkest væsner reagerede. Men dog var tiden tæt på at være lidt over tolv. Stedet, kirkens mange katakomber, af og til var der nogen som hyggede sig for sjovt skyld, men man ville dog også kunne høre skrig og tiggen. Omgivelser, æh det der nu er i katakomber, knogler skiletter og meget andet. Vejr, koldt vådt det regner uden for katakomberne. Men inde i katakomberne er der dejligt tørt. Påklædning Amanda har en simpel, lang rød kjole på, det hun har på sine føder. Er et par fine stiletter, som hun virkelig kan sparke røv i. Hovedbeklædning Amanda har sjældent noget på hoved, men så skulle det være en fin hat eller noget lignende men ellers er Amandas blonde hår løst, og krøllet.

Lyden af knogler der knækkede et skrig, som fløj igennem natten. "Så uduelige tøs, nu skal jeg have mig noget at drikke" stemmen var hård og kold, men samtidig lød den retfærdig, en ung pige eller nu kan man mere kalde hende for ung kvinde. Stod i en af kirkegårdens mange katakomber, hun elskede sådan et sted, men sådan som kvinden så ud skulle man tro at hun havde været til en fin fornem fest. Men det havde hun jo også, hvor hun havde fundet en 16 år pige, som hun havde fået lokket med sig, hun var tørstig. Hendes hals brændte og længtes efter det blod, som kunne være i den unge piges krop. Hun slikkede med tungen spids omkring sine hugtænder, inden hun bøjede sig let ind over den unge pige. Hun fik fjernet noget af pigens hår, fra pigens smukke blege fine rene hals. Som hun let berørte med sine kolde finger spidser. "Når jeg har smagt på dig, vil jeg finde ud af om du skal leve eller dø" hviskede hun i pigens ører. Hun mærkede hvordan pigen skælvede over hele sine krop. Der gik noget tid hvor hun blot aede pigens hår, ingen hun stak sine hugtænder ind i pigens bløde hals, hun bed hul på halsen. Så blodet kunne komme til. Hun smilede og sugede til, pigens blod smagte så godt, at hun nærmest havde glemt hendes løfte til pigen, om hun ville lagde hende leve. Men efter som pigen smagte så fantastiks godt ville, hun ikke lagde pigen slippe. Der gik noget tid, hvor hun stod og nød pigens blod, hun havde kun fået at vide to ting om pigen, hvor gammel hun var og hvad hun hed. Pigens navn havde været Helena, men nu havde Amanda jo drænet Helena for blod, så nu lå der en død Helena. Læggende på det kolde gulv/jord gulv agtig eller hvad man nu end kaldte det. "Drøm sødt Helena ingen vil savne dig" lød Amandas stemme blid, og venlig i det hun lagde Helena mellem de mange skiletter. Hun smilede for sig selv, Helenas blod havde mættet hende så meget at hun nu, kunne klare sig uden blod i nogle dage.

Katakombernes stilhed blev brudt af en 16 års piges skælven. De skælven kendte hun. Det var den lille Engle Basse til Helena var hendes skole. Endelig var hun ligeglad. En pige trådte ind i katakomberne. En hæs hosten ødelagde stilheden. Det røde hår skinnede var det lys stjernerne spredte. For noget tid siden havde hun været til en eller andens bryllup. Selvfølgelig var hun ikke inviteret. Derfor undrede folk sig over hvorfor hun var kommet. Hun var gået væk i stilhed og havde til sidst 'spist' bruden og brudegommen da de var god i gang på deres værelse. Et suk løb over hendes læber. Den hvide kjole som var blevet plettet af jord i bunden og rødt glødende blod. Hendes navn var Satina. Hun var djævel. En ung enda. Da hun var kommet ind i Katakomberne mødte en skikkelse hende. Helena stod ved skilleterne helt døde. Hun lod kort blikket glide på skikkelsen og gik derefter mod Helena. "Se, Ingen har godt af at være uskyldig" Mumlede Satina.

Amanda kiggede med kolde ligegyldige blikke ned på denne døde Helena, men et koldt smil var velplaceret på hendes røde læber, som stadig var dækket af rødligt. Englens blod havde smagt så godt at hun ikke lagde mærke til at der overhoved kom en fremmede ind i katakomberne. Men blod kunne hun nemt fornemme. Hun snurrede rundt på stedet, da hun hørte en stemme, en stemme hun aldrig havde hørt før. Selv om denne stemme tilhørte en meget ung djævel, som så ud til at være ældre end Amanda, og dog ung alligevel.

"Hvad mumler du for djævel?" Spurgte hun hende om, hun var bestemt ikke vant til at folk kom listende ind, de steder hvor hun befandt sig. Og kun hun befandt sig. Men djævlen måtte have haft en eller anden god grund til at skulle bevæge sig her ind. "Hvem er du egentligt djævel?!" Spurgte hun hun djævlen om, i mens hun stod og betragtede pigen. Det smil som før havde været forsvundet fra Amandas læber, kom nu tilbage. Da hun havde spurgt om pigens navn, havde stemmen æret mild og venlig, men mest for at starte godt ud med en djævel. Selv om hun ikke anede hvad, hun skulle synes om denne race. Hun slikkede sig om munden. Mest af alt for at få Helanas blod slikket af munden, og af tænderne.

"Lad mig præsentere mig selv, Amanda De'La Rose Williams, men tiltal mig som Miss De'La Rose" præsenterede hun sig selv, hun hadede hvis folk sagde hendes fornavn som jo var Amanda, man skulle være venner med hende. Før hun gav dem lov til at bruge hendes fulde fornavn. Men ind til dag skulle de sige miss De'La Rose til hende eller bare Miss.

Satina rullede irriteret med øjne. Hun lod blikket glide på det blonde hår Det røde hår spejlede sig i den smule blod der flød på jorden fra den stakkels Helena. En synd. En skam. Hun var en englebasse og var derfor irritabelt sød. "Goddag lille Miss. Ved du hvad? Jeg bestemmer selv hvad jeg kalder folk. " Det kom næsten som en hvæsen. Der var som om Amanda gjorde hende vred. Men på hvilken måde. Satina gik rundt om Amanda. Amanda.... Hun smagte på navnet. "Mit navn er Satina Izabella Flames. Kald mig bare hvad du vil" Sætningen kom lidt venligere ud en den forrige. Kort lod hun blikket glide på Helena. Helt lille og bleg. Så mistede lærerinden sin yndlings elev.

"Satina passer ikke til dig" kom det fra Amanda, i mens hun blot lod Satina kredse omkring hende. Selv om hun hadede når folk gjorde dette. "Men som du selv sagde jeg måtte vælge hvad jeg ville kalde dig, der for Izabella!" Sagde hun køligt. Hun blev lettere sagt irriteret på Satina, eller Izabella som hun jo ville kalde pigen. "Eller skal det heller være flamme på grund af dit hår?" Lød hendes stemme efter noget tid, hun betragtede let Satina som stadig gik rundt om hende. Hun kunne let lugte blod fra hende, hun lagde sit hoved let på skrå. Og indsnusede den dejlig lugt af blod, ihh hvor hun dog elskede blod, hun ville slå ihjel bare for at få fat på noget lige nu og her. Men at lå ihjel, lå i hendes instinkt, for at overleve. Det var noget alle vampyrer havde i sig, de vidste hvordan man skulle dræbe, også dræne offeret fuldstændigt for blod. Blod det elskede Amanda simpelthen bare så højt, det var en dejlig ting ved at hun var vampyr, hun kunne drikke så meget blod hun ville. På nær når det var om dagen.

Satina stoppede med at kredse rundt om hende. Nu stod hun ansigt til ansigt med Amanda. "Amen du er jo et naturtalent!" Sagde Satina sarkastisk. Flamme var et skidt navn. Hun kunne have fundet på bedre ting. The Blood Panda til Amanda f.eks. Det rødehår krympede sig sammen på hendes ryg. Langsomt begyndte et ondt smil at samle sig på hendes blodrøde læber. Satina rev det nederste f kjolen af. Nu gik kjolen hende til cirka et par cm under knæet. Hvis Amanda prøvede på noget havde hun sine kneb. Satina overvejede at kredse rundt om hende igen. Det virkede tydeligvis til at irritere hende. Faktisk vidste Satina ikke hvad hun skulle syntes om vampyrer. Altså hun elskede at være djævel end noget andet i hele verden. Det måtte være dødkedeligt at være mennesker. Hvis Amanda gjorde hende vred ville hornene snart komme til syne. For at forberede Amanda slog hun ud med sine vinger.