hvad er dette for et sted? (Rose)

S: gågaden
T: eftermiddag
v: da det er vinter er solen næsten allerede væk og mørket sænker sig over os, luften er kold og der ligger et lille lag sne over det hele.
O: handleglade mennesker og mennesker der bare vil hjem i varmen.
På: Nogle lette, men varme, hvide bukser, en stor hvid vinterjakke og nogle hvide vinterstøvler med pels.

En ung mand, sådan så han i hvert fald ud, kom gående ned af gaden.
I første øjekast ville man næsten tro han var en snemand i levende version, for han var klædt helt i hvidt, men måske var han bare anderledes? Det var der jo intet galt i, eller måske kunne han bare god lide hvidt, nu hvor så mange andre gik i sort??
Hans hvide tøj passede perfekt til hans utroligt lange, hvide hår, som bølgede så en smuk måde mens han gik, bølgede let tilbage når en kold luft greb fat i håret.
Hans pandehår gled ned og skjulte et tatovering i panden og lidt af nogle tatoveret streger på hver kind.
Hans øjne var mørke, det eneste mørke ved ham, og det gjorde dem bare endnu mere interessante og livlige.
Han gik rolig af sted kunne man se, med afslappede skuldre og lette skridt, satte små fodspor i den lette sne.

Leo så sig dovent omkring, han elskede vinteren, ud over kulden og det faktum a man ment blev våd, var sneen så smuk, så hvid, så ren og uskyldig.
Og så op til julen...Hvor det hvide blev afbrudt af rødt og grønt, et smukt syn, han elskede, selv om han var alene, så elskede han følelsen af lykke, den sære form for kærlighed der pludselig dukkede op, glæde...Der kom med julen.
Han elskede lyden af grinende folk, rart at de stadig kunne grine selv om der var kommet en ny herre på tronen.
Forresten havde han ikke rigtig fuldt med i det store slag.
Han så tænkende frem for sig mens han gik.

En ung pige der lignede en der var under 18 i hvert fald, måske yngre? kom halv dansende hen ad gaden, hun elskede sne, og elsker at lege med sne...dog var det bedre når det sneede end når det bare lå på jorden.
nogle gange gled hun i det glatte snelag og ramte lige på numsen... men hun grinte bare sødt af det... og rejste sig stille igen dog gik der ikke længe før hun lå ned igen, men denne gang blev hun liggede i sneen medens hun grinte sødt, hun lavede en lille sneengel så hendes blå hår blev dækket af sne...
men efter lidt tid satte hun sig op og kiggede rundt. hvor i hun fik øje på en levende snemand? nej vent det var et væsen??? hun holdte sine meget specielle øjne på denne nydelig klædte unge mand. Hendes øjne var forskellig farvet efter hendes 2 dna typer. det blå øje var det der var mest klart og strålende, og det var ud fra hendes elver side hun næste altid var , medens det gyldne øje var hendes vampyr side... det var mere mat i det, fordi hun aldrig rigtigt var den vampyr hun faktisk var... hun drak ikke rigtig blod, faktisk hadede hun smagen og duften af blod... men hun blev heller ikke mæt af menneske maden?? underlig pige.
Hun rejste sig lidt op og stod bare der i få sekunder og så på den unge mand. Dog endte hun med at danse lidt i sneen igen, for hun kunne bare ikke lade være med at elske sneen.

Han nynnede stille for sig selv og nød når vinden tog fat i hans hår.
Han elskede at vade gennem sneen med sine støvler, sneen kunne ikke komme ind og gøre dem hverken våde eller kolde og det fik hans humør lidt op, han følte sig som en kæmpe der bare vade sejrrigt af sted.
Faktisk ville det ikke gøre ham noget vis han fik lidt magt et eller andet sted, han ville elske at se folk bukke for ham, gøre som han sagde....Han slog tanken væk igen, det ville alligevel aldrig ske og tronen havde fundet dem han skulle bruge.
Hans øjne faldt på en pige der legede i sneen, ligeglad med hvad folk tænkte eller med at de skulle gå udenom.
Hendes hår var blåt og hendes øjne i forskellige farver, hvilket fik ham til at tænke hun måtte være et væsen. En blandet lugt ramte ham, han kunne ikke helt slå fast hvad hun var, sikkert en af de der blandinger, dog fornemmede han noget elver, som vist var den stærkeste duft fra hende.
Hun havde set ham, det havde han lag mærke til, men vidste a han var dæmon?

Rose smilte sødt mens hun dansede rundt i sneen...men stoppede så op da hun kom hen foran ham, hun grinte sødt i nogle sekunder over at være rundtosset men så så på ham igen men et stort sødt smil "er det ikke også dejligt med al den sne!" hun lød glad og ligeglad med om hun virkede påtrængende... han kunne jo sagtens være en der hadede andre væsner eller noget. "helloes dearly" sagde hun sp og rakte hånden ud mod ham i en venlig gestus "mit navn er Rose...."

Han var ikke den der rigtig gav hånd til nogen, han hade at være alt for tæt på fremmede, dog havde han det fint med at snakke med dem. Desuden var det en menneskelig gestus og et sted kunne han godt lide stadig at have lidt der beviste at han stadig var stærkere end dem. Måske lidt barnligt, men sådan var det bare.
Dog var julen smittet lidt af på ham og han gav hende et solidt håndtryk, sjovt som væsener altid mødte hinanden, ikke som menneskerne, der bare rendte rundt og var bange for at møde nye.
"Faktisk...Syntes jeg den er flottest fra en varm stue" smilte han, hans stemme var dyb og venlig, men heller ikke en stemme man havde lyst til at være uvenner med.

Rose smilte venligt da han tog fat i hendes hånd, men hun slap den derefter og så på ham "heh, jeg sys bare det er smukt lige meget hvor man ser det fra" hun så på sin hånd lidt og smilte så stille "heh... jeg kan rigtig godt lide dot hår" sagde hun så så på ham... "det er smart sådan som det matcher dit tøj og faktisk også sneen, men jeg troede virkelig du var en snemand" hun lagde hovedet stille på skrå med et sødt smil

Han trak lidt på skuldrene, mange havde kommenteret det, at de kunne lide, hvordan han havde fået det så langt og blødt....
"Tja, hvid er bare min farve...selv om det ikke er en farve" sagde han
"Men tak" tilføjede han da han huskede sine maner, han lod blikket glide lid rundt, men kun det samme syn af sne og mennesker mødte ham, det eneste der havde forandret sig var at himlen blev mørkere og mørkere og derved blev der færre og færre mennesker.
Den blide sne fortsatte med at glide ned over dem og satte sig i deres tøj og hår.

Rose smilte lidt "nå men..." hun holdte sine hænder ved hver sin hofte og tænkte lidt "jeg skal nok også videre nu" hun bukkede lidt for ham og smilte så sødt hvor hun så gik forbi ham og dansede stille videre i sneen, nød det og nynnede så lidt i mens... Det lignede faktisk ballet det hun dansede men alligevel ikke så elegant som det kunne være

Han nikkede kort og så lidt efter hende mens hun dansede af sted.
Han smilte lidt, især da nogle mennesker fjernede sig med et underligt udtryk i øjnene. Det var underligt at tænke på at ikke dem alle kendte til racerne, dog gjorde de fleste, med alt det der var sket var det næsten kun børn der ikke helt forstod det.
Han vendte sig igen og begyndte selv roligt at gå videre, mens han gen så tænkende omkring med et fredeligt udtryk.

//det var noget af et kort emne? //

Rose stoppede lidt op et stykke fra ham og så sig så over skulderen på ham "hmm... then i quess... we'll mett again" hun smilte så lidt for sig selv og gik videre, dog ind i en høj mand der så lidt farlig ud... "...uhm undskyld" hun bukkede lidt og gik så lidt bagud for så at vende sig om igen og gå samme retning som drengen med det hvide hår. lidt hurtigere fordi hun var blevet skræmt af det lidt dødsblik agtige han havde gidet hende.

//Det var åbenbart sådan det gik//

Han gik roligt videre og trådte i noget af det snask der var kommet fra når de saltede vejen.
Det snask var lidt irriterende, så vådt og ulækkert af udseende.
Snart fornemmede han den svage lugt af elver igen og så sig over skulderen for så at stoppe op og se på hende, han kunne se noget havde skræmt hende og hun altså ikke bare fulgte efter ham.
"Hvem har du mødt?" Det ville være logisk vis hun havde mødt nogen, ellers kunne han ikke se hvorfor hun skulle være blevet bange.

Rose stoppede lidt op da han spurgte "ehm... jeg... blev bare lidt bange for en, der åbenbart ikke kan lide man kommer til at danse ind i dem pga sneen" hun sukkede lidt "så jeg går bare denne vej hjem... den er dog lidt længere men det er stadig ok" hun smilte venligt og så på ham "... men heh, det gør ikke noget at jeg følger efter dig et stykke af vejen, vel?"

Han grinte lidt, en lun latter.
"Nej, gå du bare med, lidt selskab gør ingen ting" svarede han og begyndte at gå igen.
"Jeg kommer til at tænke på du ikke kender mit navn" sagde han så
"Jeg svarede ikke helt på det, jeg er Leonard" han så på hende og smilte lidt mens han begravede sine hænder i lommerne for ikke at fryse om dem.

Rose smilte sødt til ham "hihi... dejligt navn Leonard, gør det noget jeg siger Leo" hun gjorde det samme som ham og lagde sine hænder ned i sine jakkelommer "hvad er du for et væsen egentlig" sagde hun så og smilte venligt "jeg selv er halv vampyr og halv elver" sagde hun så, og så på hans øjne der virkede interessante ved det mørke

Han nikkede lidt
"Havde gættet elver" sagde han
"Den lugt er stærkest ved dig...Sig bare Leo, det gør så mange" han smilte lidt mens han gik roligt af sted, faktisk var han på vej ud af byen og på vej til skoven.
"Jeg er jorddæmon" sagde han så og forventede lidt hun end ten blev bange eller...ja, han havde ikke fået så mange andre reaktioner.

Rose smilte venligt da han havde gættet rigtigt
"hihi...ja jeg er mest elver, eller acceptere mest den side... og ønske dig ikke at se den anden side jeg har" hun sukkede lidt
Rose reagere egentlig ikke på at han var en jorddæmon, hun var faktisk lidt ligeglad med at han var det
"hmm... sådan en der kan lave blomster?" sagde hun så efter en kort pause

Han grinte roligt og rystede på hoved.
"Ikke direkte lave dem, jeg bliver nød til at have et frø...man kan ikke lave noget ud af ingenting" svarede han, og følte sig ikke bange for vis han skulle møde hendes vampyr-side.

//Undskyld, død krea//

Rose smilte sødt "jeg ville ønske du kunne lave en blå rose... elsker blå roser" hun smilte sødt "hihi... sorry der snakkede jeg vist lidt for meget om mig selv" hun rødmede lidt så stille og kiggede ned i i mod jorden på sine fødder dog gjorde dette at hun mistede balancen og faldt ned mod jorden

//fuck jeg er langsom, xD har først lige regnet ud du ogs er monieco xD//

//Ikke også, var...men siger ikke noget:)//

Han greb hurtigt ud efter hende og greb fa i hende så hun ikke faldt, men blev hevet op på benene igen.
"Hovsa" var hans kommentar bare, han kommenterede sjældent folk klodsethed.
"En blå rose? roser kan af naturen slet ikke blive blå, det er noget man har gjort til med al menneskernes videnskab" svarede han

Rose rødmede lidt og så så på ham "...uhm tak Leo" hun smilte venligt af ham og rørte stille hans kind "hihi... jeg ved det godt at jeg er mærkelig ved at kunne lide den blomst, men min, det man kalder en far, havde dem overalt i sin have, og det var det aller første jeg kunne lide"

"aha" svarede han
"Jeg kan bedst lide ting der helt 100 % kommer fra naturen" sagde han
"Tag det ikke på nogen bogstavlig måde" tilføjede han med et smil
"Det ligger ligesom...bare i min natur" han trak let på skuldrene

Rose nikkede lidt "jeg forstår vel godt" hun rødmede lidt "men var mere fordi.....nej ligemeget" sagde hun så og sukkede lidt "men så røde roser eller hvad?" hun smilte sødt af ham

Han så lidt p åhende igen og begyndte roligt at gå videre.
Han blev nysgerrig over hvad hun ville have sagt, men lod være med at kommentere det.
"Røde roser, jo, men det kræver stadig et frø eller noget andet fra en rose" sagde han
"Fra en rød rose, vel at mærke" tilføjede han, han kunne jo ikke lave om p ådem.

¨Rose nikkede lidt "skal vi ikke snakke om noget andet" hun smilte venligt til ham, kiggede dog lidt ned i jorden og sukkede en gang "hvad er dine evner ud over at lave planter??" sagde hun så åg så på ham med et lidt trist blik uden hun vidste det