Hvor er alle de store Morga helte? - Manda.

S: Strand La Plage.
O: Ingen væsner er rigtig til stede.
V: Det støvregner af og til. Men ellers dejligt lunt.
T: Aften tiderene, dog ikke helt så mørkt, da månen skinner.
__


Nøgne fødder vil betræde sandet, som var meget ubehagelig våd. Sandet vil langsomt slikke sig om ens ben og bosætte sig der. Sort. Håret var sort på en meget afrikansk facon. Men dog var huden ligblegt. Grå læber, som efterhånden så ret blålig ud, havde en smøg at kæle med. Røgen fra smøgen så ekstra tyk ud i dag. Det plejede eller at være gennemsigtigt. Tøjet. Tøjet på denne person var ligesom ved en vagabond. Men dog bar hun tøjet, som var det, det nyeste i denne her verden. Knæ lange posebukser og en virkelig ødelagt mørk skjorte, vids fire knapper var forsvundet.
Aino. Denne meget beskrivende person hed Aino. Personen der vil omtales som et menneske, smukt det ikke kun var det hun var. Hendes mørkebrune skimmede stranden. Endnu engang. Trætheden havde skam noget dens grænse. Aino. Aino. Kvinden som søgte svar. Hun havde været her før. Med et andet navn. Hun var lille. Seks år, vel? Lucia. Det var hendes navn før al det her. Men timer forvandlede sig langsomt til år. Nu var hun her igen. Hun havde hørt, at Di Morga snart var noget dens ende. Men her så, så fredeligt ud?
Stille satte hun sig ned, foran vandet. Den stille lyd beroligede hende på den mest uhyggeliste måde. Brush. Brush. Et sug blev taget af smøgen, og røgen undslap hendes læber som var det på flugt. Langsomt kastede hun blikket op på himlen. Lucia var væk, og det samme var resten af dette her sted. Selvom synet vil fortælle dem, at her er rolig og der intet sker, så det skam løgn. Alt forgår i det skjulte og snart ville et spædbarn også lægge mærke til det.
Men hvad kunne være årsagen til al dette her?

Det var en lun dag, det støvregnede, men der var heller ikk koldt med den smule vand der kom de meget få gange. Han var næsten lige gået fra sit ly ved træerne i skoven, men han kedede sig i den skov, han var der så tit så nu valgte han at det skulle blive til en gåtur i stedet for en sædvanlig aften i skoven. Han kedede sig nu stadig, men der kunne vel ikk ske noget specielt allerede på så kort tid. Det var knap en halv time siden han havde valgt at forlade stedet og gå lidt. Himlen var ganske klar lige nu, nogle få skyer. Den dejlige måne skinnede på hans hud, det var ikk en fuldmåne så hans krop var roligt over skæret fra månen.
Han gik langs kysten ved havet, han havde godt af en gåtur, men han var ikk tyk eller buttet. Han var ganske slank selvom han så lidt stor ud i det. men det var fordi han var bygget at hans krop ikk var lille. Han gabte lavt over kedsomheden, han var ikk træt, men frisk var han heller ikk.
Han hostede lidt da han kom til at gå igennem en lille røgsky der var i luften. Han løftede hovedet og kiggede rundt. Han så en kvinde der stod med en smøg, sikke noget... Han havde på en måde astma men han blev ikk syg af det, det gjorde ham bare utilpas og gav ham hovedpine. Han gned tindingen en smule, han fik allerede hovedpine af det!
Han gik hen til hende og stod sådan at den milde vind ville blæse røgen væk fra ham, "hey." sagde han roligt, det var dog en anelse hårdt pga hans hovedpine. Han ville ikk gøre det med vilje.