Ting som kommer der ikke vil glemmes

Faith sad og kiggede hektisk rundt, hun savnede en at sidde med sådan lige pludselig, alle kom i par, og her sad hun alene, ventede på at hun kunne komme ind og få testet, for det andet skulle de også bruge test for at se hvem det var som havde voldtaget hende, hvis det stadig var muligt at finde spor fra ham. Hun bed sig i læben og viste ikke helt hvad hun skulle gøre, måske hun skulle ringe til nogen? Men hvem? Hun bed sig i læben og vuggede let frem og tilbage mens hun tænkte tilbage på den nat, den nat hvor alt ændrede sig, hvor altid virkede mere underligt end ellers og hun havde valgt at tage afsted, afsted fra dette sted. Men nu var der en forbryder der skulle fanges og hende der skulle tjekkes for diverse sygdomme. Hun kiggede ned på sine hænder og lukkede alle lydende der var på hospitalet ud, hvor hun dog hadet at være her, mindede hende alt for meget om den gang hun dødede, den dag hun kom her ind med skudsår i halsen og brystet. Selvmord havde de sagt, hvilket det bare ikke havde været. Hun sukkede og bed sig i læben mens hun ventede, og hun mente at nu havde hun da også ventede lidt for længe, så hun rejste sig op for at gå hen til disken, men stoppede så da hun så køen og satte sig ned med et suk igen.

Asiha var taget ned til hospitalet da hun skulle fotografere stedet, så der kunne blive lagt reklame udfor dets mange bydende gøremål og hjælpe indsats for byen Di Morga, som den nu hed. Hun bed sig lidt i læben og havde taget kameraets bygning op til øjet og tog nogle billeder af de mange mennesker der var rundt omkring, receptionen og de forskellige ansattes arbejde, hun smilede lidt og kiggede endnu en gang rundt, gik så hen til et af stolene da hun syntes at kunne se en noget trist person, “Hej… vil du have noget imod at jeg tog et par billeder af dig?” spurgte hun venligt og smilede til kvinden foran hende, hun vidste ikke helt hvor gammel hun måtte være men sikkert omkring de 17-18 år som hende selv. Hun havde endnu ikke kommet sig over det ufattelige syn hun havde forleden dag med et menneske eller nej hun anede ikke hvad det var hun skulle kalde det, var der overhovedet ord for det hun havde oplevet?! Hun rystede kort på hovedet og kiggede på damen igen, mens hun smilte sødt og venligt. Asiha’s lange blonde hår hang løst ned over hendes skuldre og hun havde en regnbue farvet hue på, og på hendes overkrop en poncho som var i mange farver blandt andet gul og rød, som var de mest i øjenfaldende. Hendes ben bar nogle lyseblå cowboybukser, som sad tæt indtil de tynde spinkle ben, hun var nu ikke særlig høj men omkring de 1.78, dog betragtede hun sig selv som en høj pige.

Hun sad og vippede lidt frem og tilbage på stolen, nu måtte de da snart have tid til hende!? Hun havde siddet her godt og vel en time, hun havde altså bedre ting at tage sig til end at sidde her og vente på om hun nu havde sygdom eller ikke havde, altså helt ærligt hvad tog de hende for!? Hun bed sig i læben og mumlede nogle skældsord men holde det inde i hendes selv, hun pillede ved hendes røde halstørklæde som passede ret godt til det nyfarvet røde hår hun bandt det op i en knude og sukkede da hendes tankegange ligepludselig blev brudt af en pige der spurgte hende om noget, hun rynkede brynene og vente sig mod hende "undskyld.. hva.." mere fik hun ikke sagt da hun spærrede øjnene op, her sad hun overfor en vampyr, og ikke bare hvilken som helst vampyr, en nyfødt vampyr. Hun trak vejret ned i hendes lunger og smilede stille da hun ikke ville virke skræmt foran de mange mennesker der var til stede "Ja.. det kan vel ikke skade..." sagde hun stille og betragtede pigen lidt "Hvad skal du bruge dem til, om jeg må spørger?" hun havde for blevet spurgt om folk måtte tage billeder af hende, og hun havde leget lidt med tanken om at blive en model, men hun var ikke helt sikker endnu, det kunne da være meget sjovt for en tid at være model? Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte slå hurtigere og hurtigere over den stemning der var over stedet nu, det kunne godt være at hun havde drukket for lidt siden, men der var mange nye vampyrer der ikke kunne styre sig lige meget hvad, for det andet var hun en engel, virkelig god kombination. Hun pustede lidt ud og ventede på at hun ville få taget de billede hun skulle bruge, what ever det så skulle bruges på.

Hun smilede stille, “Hospitalet hyrede mig til at tage nogle billeder til en reklame…” besvarede hun hendes spørgsmål, og tog kameraet op til øjet, ja hun var nyfødt vampyr, men… hun havde allerede fået tilstrækkeligt med blod de sidste par dage fra Heath af, og lige nu var hendes blodtrøst sådan omkring mættet, men hun kunne vel koncentrer sig om at hun godt kunne færdes sammen med andre, og ville da heller ikke bide pigen foran alle mennesker, det kunne jo være folk ville lave forsøg på hende hvis hun muligvis blev fanget i den, og hvor meget ville hun ikke sørger hendes mester? Hun tog nogle få billeder af hende og smilede stille, “Tak..” sagde hun så og kiggede lidt på billedet, “Du ser meget frustreret ud..?” sagde hun i et spørgende tonefald men trak så på skuldrende, og lavede en afvigende håndbevægelse, “Du behøves ikke at svarer, der er jo dage hvor man ikke altid er i lige godt humør…” sagde hun stille og smilede skævt, hun kiggede lidt rundt og kløede sig lidt i håret, måske skulle hun nok gå sin vej inden hun gik hen til en blodtørstig side og bare forlangte at kunne få lov til at drikke af hende, hvilket ikke var noget af det hun havde lyst til efter oplevelsen på legepladsen. Hun bed sig kort i læben og begyndte så at gå væk fra hende, hun gik over til receptionen og gav dem fotografi rullen til de mange billeder som hun havde taget af folk, så kunne de jo få fremkaldt de billeder der var i, og hun kunne tage af sted hjem ad.

Hun kiggede på vampyr pigen og viste ikke helt hvad hun skule sige, og sad så bare tavs og ventede til at hun havde fået taget billederne som hun skulle have, det var egentlig underligt sådan som en ansigt nogen gange kom til at vise mere end man havde tænkt sig, faktisk havde hun ikke altid hendes ansigts udtryk helt under kontrol, og på den anden side, så var det jo lige meget om hun ikke kunne det, egentlig burde mennesker være bedre til at vise føleser, og det burde hun faktisk også, det med at gemme sig væk burde være slut og hun burde være mere glad smile og ikke hele tiden sidde og surmule. Hun bed sig i læben og overvejede lidt om hun skulle sige til hende omkring hvad der var galt "Jooh.. ser du.." mere fik hun ikke sagt da hun så hun rejste sig og gik over til receptionen for at aflevere hendes rulle med film, det var nu alligevel en ret gammel fotoapparat da de fleste jo i dag kunne bruges til at slutte til computeren og på den måde overfører de mange billeder man havde taget, meget smart egentlig når det kom til stykket, hun kunne godt huske den tid hvor man havde disse kæmpe fotoapparater som da på ingen måde var særlig behaglig at holde om og vejede som bare fanden, hun bed sig igen i læben og kiggede trist rundt, hun var den eneste her, hun havde ikke spurgt nogen om at komme og faktisk savnede hun en hun kunne snakke med "Faith Jável" hørte hun en stemme sige og hun rejste sig let rystende op og fulgte med damen ind i et hvidt rum, hun blev lagt ned på en biks og de snakkede om nogle ting, hun nikkede bare af det og hørte ikke halvdelen af hvad de sagde, da de var færdige fik hun af vide at hun kunne gå ud igen også kunne hun faktisk gå hjem også ville de ringe med hensyn til resultatet, hun kom langsomt ud og kiggede lidt rundt og rystede på hoved, skulle hun virkelig højst vente til i morgen om svaret!? Hvordan skulle hun dog kunne holde det ud!? hun sukkede lettere irriteret og bed sig i læben inden hun gik over og tog sin jakke og begyndte at gå ud af hospitalet.