Lad os mødes (Render)

S: Allées - Gyderne
T: 22 tiden
V: Små overskyet
O: nogle få fulde og hjemløs væsner
P: En store løs kjole, helt hvid, ligner der er tøj inden undre, hendes vinger er væk

________________________________________

Et par fulde manden gående fra en af baren og gik bag en pige i en løs kjole, hendes hår hang bevægede sig frem og tilbage hen over hendes nederste del af ryggen, den var smukt blondt og dog var det klippet så det passede til en som bevægede sig meget og stadig var forførende, det kunne ses at nogle gang ramt kjole det hun bære inden undere, en kjole lignede det.
Pigen drejede ned af en gyde og det to manden fnist til hinanden og drejede med, Pigen vendt sit blik mod dem, hendes ansigt var fejlfriet, smukt , elegant og en smule uskyldig over dem, mens hendes øjne var himlen blå. Pigen lavede et lille suk af manden som om hun virkede opgivende over dem, hun vendte derefter blikkede mod nogle børn som sad og tikkede efter mad, hun gik hen til dem "Godaften" de så mod hende med store øjne, det kendt hende, tydeligt at se "Vores Engel fra i går" sagde et barn, hun smilede til drengen og gav ham en pose, lidt mad , vand og tøj til dem "Lad gud være med jer" sagde hun derefter, hun rejste sig op og så mod de to mænd som var chokket over hendes gravmildhed "Noget i vil" sagde hun med en hård tone og med tegn af foragtelse, hun vidste ikke skyld på det, der i mod vidste hun, at hun foragtede dem, deres blik bliv hård og løb mod hende, hun lavede et suk, men vendt sig mod gyderne dybe og begyndte at løb, ikke væk fra dem mere væk fra børn.

Pludselig røg der 3 røgbomber ned en ved hende en ved børnene og en hvor en mand stod hvorefter 2 skud blev affyret og ramte mændene i hovedet hvorefter de fordampede ihjel og manden kom hoppende ned fra taget og landede på benene mens røgen rolig forsvandt og han satte pistolen i holderen hvorefter han gik hen til børnene "er i okay" spurgte han roligt og tjekkede om røgen havde skadet dem det havde den heldigvis ikke det var heller ikke meningen det var kun meningen at sløre deres syn så de ikke kunne se ham dræbe de 2 mænd som i virkeligheden var 2 vampyrer havde han fundet ud af "godt" sagde han og tog sin taske ned fra ryggen "hmm hvad har jeg her" sagde han og gennemrodede den roligt "her har jeg noget" sagde han og fandt en stor stak madkuponer frem fra tasken "her børnlille for børn giver det her gratis mad hos pizzariaet lige derover" sagde han og pegede hen af en gade hvor der var et pizzaria "manden der ejer den er meget flink han elsker børn og hader når børn bor på gaden han vil med garanti lade jer bo der et stykke tid" sagde han og smilede "pas godt på jer selv" sagde han og rejste sig og tog tasken på ryggen og vinkede til dem mens han gik længere ind i gyden men stødte ind i en pige som han havde glemt

Lunea så overraskede ud da alt røgen dækkede hende, hun vendt blikkede rundt mod de to mænd, hun vidste de havde været vampyr og de vidste hun var Engel, hun lagde mærkede til en skygge som kom mod hende "Ahh" sagde hun da han gik i mod hende og valtede bagover, hun så mod Render som stod op, hun fik store øjne da den ene af vampyren angrib ham bag fra med sine hugtænder "Bag dig" råbte hun, men samtiden spring hun om bag Render og lagde klingen mod Vampyrens hugtænder, hun så mod ham med rolige øjne "Det ikke pænt at angrib bagfra" sagde hun bare og skubbede Vampyren væk fra Render og hende, hun stod nu og beskyttede render.
Røgen begyndte at forsvinde omkring dem og man kunne se begge mand havde røde øjne "Dit stinkende Engel" kom fra den ene vampyr, hans stemme var hvæssede og du kunne nu se hans ene hugtand var knækket, Et suk kom fra Lunea læber og hun vendte nogle kolde øjne mod ham, men der var noget over dem som om hun dømt ham til dødende "Troede ellers i elskede "Vores" blod" hun vente blikkede mod render, hendes øjne var helt lyseblå, hun nærmede ham "Vis de giver mig lov" sagde hun og lagde armene omkring ham og tog ham indtil sig, hun lagde mærkede til vampyren slå deres vinger ud, hun sukkede dybt og slå sine smukke hvide vingere ud , vids render lød hende flyv med ham, lettede hun elegant fra jorden og flyv mod skoven med de to vampyr efter dem, hun hviskede i Render øre "Lad os flytte kamp scene"

Render stod helt stille som om han ventede på de ville angribe men pludselig gik hun ind i vejen "hej jeg kan godt klare mig selv" sagde han og tog sin pistol op og tog magasinet ud og satte et nyt magasin i med nogle specielle patroner vampyr dræber patroner kugler med helligt vand i og et kors som kunne dræbe en vampyr ved et skud fordi det hellige vand flød ind i deres åre og ætsede dem indefra han løftede pistolen da den forbasterede pige pludselig tog armene om ham "jeg er ikke hjælpeløs" sagde han dog lod han hende flyve afsted med hende og så overrasket på hendes vinger det var som om han ikke havde set noget lignene han så på hende og sigtede på hende med sin pistol da de var over skoven "sig mig er du osse en vampyr" sagde han han havde aldrig set andre væsner en vampyrer så han troede ikke der eksisterede andre væsner han svang pistolen rundt når hun var tæt på jorden og slog hende med håndtaget så hun tabte ham hvorefter han ladte pistolen og skød ialt 4 skud afsted som ramte dem hver et i hovedet og et i brystet det hellige vand flød ind i deres åre og korset brændte dem indefra efter kort tid lå de begge døde som var de blevet ramt af solen på jorden foran ham

Hun stod mellem ham og vampyren, han kunne se at hun havde fået et sår ved panden hvor han havde slået hende, men han så dog over at det heale hurtigt igen,hun samle vingerne ind igen og mærkede lys stråle mod sin ryg, dog noget hendes vinger ikke helt inden så hun ligne nu pludselig det modsætte af en vampyr, den smukke godhed og udskyldig skinne fra hende, lysende gjorder hende heller ikke noget, hun smilede blot og gik nærmere ham med rolige øjne, hun løftede hans pistol i hans hånd mod hendes ene bryst, hun så mod ham med et smil "Prøv og se om jeg er" hun lod dog ikke sit kors vise sig for ham, hun vil se om han gjorder det eller ej.
Han kunne nu mærkede hun havde noget tøj inden under sin løs hvid kjole og det virkede ikke som beskyttelse men som en kjole .

Han så på hende roligt "tror du ikke jeg tør" spurgte han roligt og trak i pistolen så den ladte før han sigtede mod hendes hoved i stedet for "så jeg sikker på du dør vis jeg skyder" sagde han roligt og trykkede langsomt aftrækkeren ind mens han så på hende men stoppede så "men jeg gider ikke spilde en kugle på dig din hud er ikke bleg din hud er ikke kold dine øjne er ikke røde og dine tænder er ikke spidse" han satte pistolen i holderen "hvad du end er så er det ikke en vampyr" sagde han roligt før han vendte sig og gik langsomt af sted ind i skoven roligt og kiggede rundt efter et godt sted at overnatte i nat eftersom han ikke havde noget hjem fordi det sidste blev smadret af en vampyr

Hun trækkede på skulder, da han sagde alle de ting "tja, måske , måske ikke, men jeg forlodes gudens vej" sagde hun og løftede et kors med sin ene figner, han kunne nå at se den inden han gik væk "Og vis de hørte efter, så kaldt de mig en engle" ned gjorder hun ham kort eller hvad, hun så mod ham med et hårdt blidt "Nogle mennesker skulle virkelige ikke havde gudens beskyttelse" sagde hun og vendt blikkede mod nogle af træerne, hun lagde mærke til at sin hvide kjole var blevet beskidt efter alt dette og et suk kom frem fra hendes læber, hun trækkede den af over hovedet og en kjole, som måske vidste lidt for meget kom til synede, hun tog sine hvide vinger ud og vendt et blik mod mennesket.

//liger nu billedet//

Han åbnede hårdt øjnene "gudernes beskyttelse" sagde han vredt før han vendte sig og gik hen til hende "HVOR HELVEDE VAR GUDERNE DA MIN FAMILIE BLEV DRÆBT AF EN VAMPYR? HVOR VAR GUDERNE DA JEG SOM 5 ÅRIG BLEV SAT PÅ GADEN OG MÅTTE LÆRE AT KLARE MIG SELV? GUDERNE HJÆLPER IKKE ANDRE END DEM SELV OG DE HAR ALDRIG GJORT ANDET" råbte han vredt før han skubbede til hende "DU IKKE ANDET END EN SØLLE TING SOM PRØVER AT SKABE HÅB I EN VERDEN UDEN HÅB SE DIG OMKRING DET HER ER DI MORGA HVOR SELV GUDERNE ER HUNDERAD FOR GADERNE" sagde han vredt og så på hende vredt "jeg har opgivet håbet for længst ligesom alle andre har" sagde han før han vendte sig og gik væk fra hende igen med vrede skridt

hun lyttede til hans orde og lagde øjne falde lidt mod jorden mens han råbt af hende eller mere af hendes gud, hun løftede sig selv fra jorden med en elegant bevægelse og flyv mod ham, hun stoppede op foran ham med et rolige blik "Første er der en gud ikke flere" hun stod og rettede på hans stavefejl, hun smilede og derefter "Er gud" hun tænkt sig om "hvordan forklar man, gud kan kun give liv, ikke rede det eller dræbe dem, det er vampyrens fejl eller dine forældres fejl, eller måske menneskerne værste fejl" hun fik nu kolde øjne "Grådighed, det skabte i selv ikke GUD, han gav jeg livet, men vælger ikke jeres vej, gøre i selv" hun prikkede ham på panden og han kunne mærke at alt hans energi bliv roligt og frisk igen, men såret i hans panden heale sig derefter.
Lunea smilede "Bare fordi jeg valgt denne vej, betyder ikke jeg har opgivet noget og bare fordi det mit valg, forventer jeg ikke du forstå og omvendt" hun bukkede elegant og hendes kors bliv synlig, hun lod sine vinger komme inden igen og hun smilede "De kan kampe mod mig vis de ønsker, for dit had til min herre og den person jeg skylder alt til", man kunne mærkede som om at han lige nu havde fornemmet hendes far eller et skilleles som bære denne skilleles.

Han så på hende "jeg er vampyr dræber selv jeg har ære nok til ikke at dræbe en uskyldig jeg er vampyr dræber ikke morder" sagde han og vendte sig for at gå videre "og du kan sige til din såkaldte gud at han kan rende mig et vis sted" han gik videre ind imellem træerne og kort efter var han ude af syne han sad under et træ ved en sø og kiggede ud over søen *min familie var troende min familie var Kristen min far var højeste præst i en kirke og min mor var den mest gudtroende person jeg kender hvorfor helvede skal de så dø skabe liv min bare røv og selv vis gud har skabt menneskene så er der en ting som ikke stemmer gud skabte mennesket i hans billede det må betyde at han selv er grådig vis mennesker er det*