Render's ynglingsrestaurant (Nanase=privat)

S: Bon Apétit
T: Om aftenen
O: Fine mennesker
D: Idag
V: Stjernebefænget

Render gik roligt hen til tjeneren "et bord reserveret til Render" sagde han roligt og manden nikkede og førte Render hen til hans bord hvor han satte sig han havde af en eller anden grund fået sig lokket til at møde en pige af en af sine venner selvom han ikke ville men han havde lovet det så her sad han og ventede

Folks blikke blev pludselig rettet imod indgangen, en ny skikkelse var nemlig trådt til. Rank, marmorhvid hud og med dragende øjne. Hvis man trak de 3 ting fra, kunne hun næsten. Se menneskelig ud? Nej, selv hvis de tre faktorer ikke var der, ville man stadig kunne ane den mærkværdige aura der fulgte hende. Skikkelsen var Nanase, hun viftede kort noget af det lange sorte pandehår væk, så hendes mørkeviolette øjne blev blottelagt. Et svagt smil kunne skimtes på hendes rosalæber, det var som altid svært at tydes hendes blik. Hun satte sig på stolen overfor manden, hun hurtigt havde fået øje på, hun vidste udmærket hvem han var og hvad han var.
"Godaften"
Hendes stemme var som en nænsom hvisken, der kom fra alverdens hjørner på sammetid.

Han tog hendes hånd og rejste sig og kyssede bagsiden af den "Bonsoir Miss" hviskede han smilende og slap roligt hendes hånd og satte sig ned og så på sin lomme hvor noget rødt blinkede og han sukkede lydløst men vente blikket mod hende igen og smilede

Hun satte hovedet på skrå, lettere overrasket over at han besad manner. Måske var mennesker ikke helt så tåbelig igen? Hun så imod den nærmeste tjene og tappede så let på bordet. Frygten i tjenerens øjne, var nem at tyde. Det bredte kun Nana's smil, han kom roligt gående, med hovedet bøjet. Hun trak i hans slips, så hun fik øjnkontakt, et småt smil dukkede op.
"Hvad er din blodtype?"
Tjeneren lignede en der kunne bryde sammen hvert øjeblik.
"O minus"
Hun gav slip på ham og klappede let i hænderne.
"Min ynglings! Bring mig et glas"
Hun rettede sig igen imod sit selskab, det var rimelig tydeligt hun havde opfanget, det mindre signal han havde fået. Det var jo kun normalt eftersom, hendes sanser var det dobbelte af hans. En blid latter unslap hende, hun lændte sig sarkastisk indover bordet.
"Har du fået konstateret, hvad jeg er?". hun hentyde til, hvad der var i hans lomme

Han tog uden hun så det en pistol fra den anden lomme frem og sigtede på hende under bordet "ja det gør jeg ved du hvad jeg er" hviskede han roligt "eller rettere ved du hvem der slår andre af din slags ihjel" han så rundt der var pludselig ingen alle var løbet ud da de havde set at han havde trukket en pistol han løftede den op fra bordet og sigtede på hende "et snit og så er du død" hviskede han roligt og smilede

Pistolen: http://www.steampunk.dk/wp-content/uploads/scr134.jpeg

Nanase blinkede ikke en eneste gang, hendes blik var bare roligt sat på personen foran hende. Var han virkelig så dum? Hun rystede roligt på hovedet.
"Jeg ved skam godt du slår vampyrer ihjel, vampyrer der ikke stærke nok til selv at dræbe et lille simpelt menneske som dig"
Hun sukkede en anelse trist, med et smil. Det kyniske glimt i hendes øjne blev større.
"Men er du virkelig dum nok til at tro, DU kan dræbe MIG med den dims der?"
Hun rejste sig roligt op og opdagede den eneste person der var tilbage udover hende selv om manden. Tjeneren, han stod nu bag kassen og prøvede at gemme sig. På få sekunder var Nana nået over til ham, hun lod forsigtig sin hånd køre fordi hans halspuls åre.
"Lad mig gætte, du dræber vampyrer fordi vi morer os over at dræbe jer? eller er det endnu en trist "i slog min familie ihjel" historie jeg skal til at grave frem?"
Hun grinte drillende, nydelsen det gav hende var næsten som et adranalin rus, selv om hun vidste hun ikke var i fare.

Han grinte og med et hurtigt sving skød han mod hende og pludselig var hendes skulder tøj skåret over øverst den havde lige præcis snittet hendes tøj ved skulderen så der var en revne ned "jeg er hurtig præcis og du kan bare bide mig vis du vil og vis du vil vide det så er det her mit job fordi jeg nyder det" sagde han og grinte

"To slow~"
hendes stemme kom fra alle hjørner, rettet direkte imod ham. Det han havde ramt var en skygge-dobbeltgænger, da et af hendes specialer var skyggetekniker skulle han virkelig passe på.
"Og hvem om jeg må spørger har sat en dusør på mit hoved? Folk er virkelig blevet dumdristige"
Hun smilte med et mindre gab.
"Er du ikke overrasket over at jeg ikke har dræbt dig endnu? Og hvordan kan det lige præcis være du jagter vampyrer? Hvad med engle og dæmoner?"
Hun smilte og slikkede hurtigt noget blod af sin hånd, hun havde hurtigt gjort det af med tjeneren. Det var jo trods alt hendes ynglings blodtype.

Han grinte "der er ingen som har sat en dusør på dig" sagde han og satte pistolen i holderen og satte sig og lukkede øjnene roligt og ventede på at hun angrib han var ligeglad "jeg er ikke dum det var dig der startede" sagde han roligt "og jeg må da sige du er charmerende"

Hun så pludselig helt forbavset ud og kunne ikke lade vær med at bryde ud i latter.
"Hvordan startede jeg?"
Nana lignte næsten et stort spørgsmålstegn, hun havde jo ikke provokeret ham. Ikke efter sin egen mening i hvert fald. Hun gik lidt tættere på ham, med et undersøgende blik.
"Frygter du virkelig ikke for dit liv? Hvad ville du gøre hvis jeg nu forvandlede dig til en vampyr?"
Hun sukkede med et smil til hans sidste kommentar.
"Du er heller ikke helt tabt bag en bus selv"
Nanase nikkede roligt, med et grin.

Han grinte og tog et vinglas hen til ham og skar et lille sår og lod nogle dråber ramme ned i det og rakte hende det med et ondt smil "drik vis du tør" sagde han roligt "men jeg advare dig godt nok vil du gøre mig til vampyr og dog jeg vil kun blive halv men mit blod er pumpet med en speciel slags gift som gør dig svag bleg og slår dig næsten ihjel" sagde han smilende og gik hen imod hende langsomt

Hun nikkede tænkende før hun greb hans hånd rimelig hårdt.
"Det er hvad der ville ske hvis jeg var en almen vampyr"
Hun sukkede med et smil.
"Men nu er det jo sådan at jeg er n fuldblods, så den gift du snakker om. Den vil kun sødme dit blod for mig, og du vil skam blive langt stærkere end en halvblods. Da personen der bed dig var mig"
Hun grinte og slap hans hånd igen, hun var ikke tørstig nu. Men hvis hun blev det, ville der ikke være tvivl om hvad der ville ske.

Han grinte "nej tak" han gik mod døren uden et ord mere "oh og en sidste ting det som er i mit blod er små madmolekyler og som alle ved kan vampyrer ikke tåle menneskemad" sagde han smilende "og endnu en ting mit blod ikk? Det er O minus tjeneren og jeg er donere begge to" han grinte og gik videre ud