Mystisk sted.

Kloakkerne.. var et sted hvor man ikke regnede med at møde nogen som helst, det var et sted som de fleste undgik. Hvorfor dog.. et sted som er så forurenet.
At det var helt usundt at være der, udover hvis man var en af nattens børn, så ville det ikke have en speciel effekt. Charlie havde besluttet sig for at udforsket stedet.. ikke fordi hun var en beskidt pige.
Men kloakken var et mørkt sted, der ville aldrig komme noget sollys, udover når nogle ville åbne dørene for kloakken og hvis man havde lommelygte med. - Dog vidste Charlie ikke om hun ville bukke under, hvis hun fik et glimt af en lommelygte. Hun gik langs hen en af tunnelerne i kloakken imens at hun nød stilheden, et lille smil var dukket frem på hendes læber.

"Godt gemmested.. perfekt.. hvis man vil undgå sollys.." mumlede hun, imens at hun fortsatte med at gå og man kunne høre lyden af enden fra hendes højhælede sko som kom med en klikkende lyd.

Hun var iført sin sorte detaljerede kjole, som havde en fin udskæring til hendes kavalergang, kjolen gik ned til omkring hendes knæ og ellers havde hun ikke noget udover kjolen da hun ikke frøs. Charlie var en fuldblods vampyr, hendes blege og kulde marmor hud, var et tegn på at hun ikke var et ussel menneske. Udover at hun også havde sine skarpe hugtænder. Et lydløst suk undslap fra hendes læber, efterhånden begyndte hun at kede sig.

P: Profil bilede plus et par sorte bukser.

Logan kom gående igennem kloarkerne.
Man kunne tydeligt høre at skridtene var uregelmæssige og at personen var i løb, hvilket var sandt Logan var på flugt. Han var blevet endnu mere eftersøgt end han var da Malakel var hersker... Disse nye plaktater ned ham, der får det til at fremstå som om han er den ondeste onde på jordens overfalde, mord, voldtægt og så meget andet, sikke meget der kunne skrives om ham. Kun på grund af at Logan havde tænkt sig at afskaffe den nye leder.
Logan havde i hånden et stykke papir, en af de plakater som han havde fået revet ned i farten.
Det var blevet farligt at prøve at leve 'normalt', men hvordan kan man leve normalt som vampyr? Man skal konstant leve i skjul for sollyset, ikke et rigtigt liv hvis man spurgte Logan, som havde levet som menneske i 21 år.
Logan stoppede, idet han hørte et suk, han var jo vampyr, og de havde en god høresans.
Der var andre tæt på.
Logan trak en pistol, og tænde en lomme lygte der sat på.
Logan havde overraskende lidt udstyr på, han plejede at have rustning og flere våben på, men Logan havde kun to pistoler også sit tøj, en hvid tank top og sorte bukser med sorte militær støvler. Så for Logan var det lidt for lidt udstyr, at have på sig.
Logan satte farten ned, idet der var en drejning i kloarken, han var rimelig sikker på at personen var derinde, så han slukke sin lommelygte og trådte lydløst ind i kloarken, hvor lugten af en vampyr var meget stærk.

Ligesom den vampyr hun var, kunne hun høre at hun ikke længere var alene i kloakken, et suk undslap fra hendes læber, mens at hun tænkte på hvad der var smartest at gøre, om hun skulle give sig kende med det samme og spille en uskyldig kvinde eller være mere hård og vente til at personen ville træde frem for hende, så hun kunne se hvem det var. Hun lod sin tungespids glide ud for at slikke sin underlæbe, inden at hun begyndte at gå længere frem mod et hjørne som hun nærmede sig, hvor hun skulle dreje. Personen stod sikkert omme på den anden side.

Charlie ville ikke stå stille, ingen skulle komme og forskrække hende, og for guds skyld så var hun jo også en vampyr, en af nattens børn. Der skulle meget til at skræmme sådan nogle væsner væk. -

"Hallo?.." kom det fra ikke, dog ikke som en råben, men heller ikke som en hvisken. Hun kunne efterhånden mærke en kold aura, som hendes egen? Måske var personen også en af nattens børn? Hun hævede mistænksomt det ene øjenbryn, mens at hun stille og langsomt gik rundt om hjørnet, end til at hun fik øje på en skikkelse.

"Giv.. dig til kende!" sagde hun med det samme med en lidt hård tone i stemmen, det var ikke sådan at hun ville starte en fight. Men personen skulle vide at hun ikke var til at lege med. Charlie havde troet at hun var alene dette sted.. men det vidste sig bare at hun tog endnu engang fejl.

"Eller ej" sagde Logan som svar på hendes krav om at sige hvem han var.
I et sekund efter han havde svaret forsvandt, og dukkede op om bage henden han lagde en arm rundt om halsen på hende.
"Du lugter ikke som menneske eller noget andet væsen, måske er du en vampyr efter alt" hviskede Logan ind i hendes øre før han gav slip hende hene og forsvandt igen.
Denne gang dukkede han op på den anden side af kloarken.
"Goddag smukke" sagde Logan mens han sad og så på hende, hun så ikke ud til at være så farlig igen, hun havde ikke nogle våben, og Logan havde lige listet sig om bage hende og havde formået at hole hende om halsen, så helt farlig var hun måske ikke.
Men man skulle jo aldrig dømme en bog på dens omslag.
Logan så på hende endnu engang, før han sukkede.
"hvad laver du dog nede i kloarkerne også, så sent, burde du ike være ude og jage?" sagde Logan.

Hun hævede det ene bryn da han forsvandt og dukkede op bag hende.. Så hun havde ret i at han også var en vampyr som hende selv. Hun stod utroligt nok bare stille uden at gøre noget, da hun jo ikke vidste hvor stærk denne vampyr var.. mens at hun mærkede hans ene arm om halsen.
Hun ville helst ikke ende med at blive dræbt. ”Godt eller skidt?!” kom det fra hende mens at hun hvæste lidt, efter at han havde hvisket hende i øret, som gjorde at hun fik en lille kuldegysning gennem kroppen.. han var noget fascinerende på den måde som han opførte sig.. det at hun heller ikke kendte ham, overhovedet.. men kendte hun overhovedet nogen 100%? Nej..Bare tanken gjorde at hun rystede kort på hovedet, det var ikke fordi det irriterede hende, men hun havde efterhånden været i Di Morga et stykke tid.. men sådan var det vel. Hun fnys da hun hørte at han kaldte hende for smukke.. som mænd nok ville kalde alle kvinder. ”Det samme spørgsmål vil jeg spørge dig om…” sagde hun og lagde sit hoved en smule på skrå, mens at hun kiggede hen på ham.
”Jeg er desuden… ikke sulten… lige nu” sagde hun som et svar på hans spørgsmål. Hvis hun var sulten og hungrede efter blod… så var hun smuttet fra kloakken for længst… uden at tænke så meget på at udforske stedet… hendes øjne var ikke engang røde. Og vampyrer kunne godt færdes rundt nogle steder, hvor man ikke forventede at man ville se dem, om de så var sulten eller ej. Sådan havde Charlie det i al fald. Hun så på ham med et gennemborende blik. ”Hvem er du?...” spurgte hun af ren nysgerrighed.. måske burde hun vide det, men hun havde jo ikke set, hørt om ham eller mødt ham for den sags skyld. Selvom at hun af og til fulgte med i nyhederne som der løb rundt i byen.

Logan begynde at grine før han forsvandt og dukkede op foran Charlie.
"Du svarede ikke på spørgsmålet smukke" Logan og gik et par skridt tilbage så han stod under et af kloark dæksel, så der stod lys ind på Logans ansigt.
"Ved du ikke hvem jeg er? Ved du seriøst ikke hvem der ejer det her smukke ansigt? Wow enten er du virkelig blind, eller også har du været for lang tid nede i kloarkerne" grinede Logan, han var forbløffet at der ikke var nogle der var en der ikke vidste hvem han var, de fleste piger/kvinder der så ham løb skrigende bort, eller råbte efter politiet.
Logan gik tilbage til hvor han have lænet sig op af muren på den anden side.
"Hvem er du så? Jeg ahr sku aldrig set dig før i byen, bor du da i kloarkerne, jeg kan godt forstå hvis du, jeg mener solen, avs... Lidt ondt gør den da, det vil jeg da godt give dig ret i, for jeg er vel lige som dig, en vampyr, en blodsuger, en umættetlig maskine som tørster efter blod, jeg ved hvordan du har et" sagde Logan og så på hende.
Han var stadig i chok over at hun spurgte hvem han var, et var da tydeligt.
han var Logan O'Connor!

Heldigvis irriterede det hende ikke den måde som han talte til hende. Hun lyttede blot efter som om hun fandt det interessant. Der var ingen tvivl om at han var et stort ego, en person som kun tænkte på sig selv. "Hvorfor skulle jeg svare på dit spørgsmål?" lød det fra hende mens at der dukkede et lille smil op fra overfladen som hurtigt forsvandt igen, da han begyndte at snakke om hvordan hun måske det havde det, om hvorfor hun befandt sig i kloakken, måske skulle dette tænde en flamme inde i hende, men det rørte hende ikke. Og det irriterede ham hvis at hun ikke vidste hvem han var. Hun smilede lige pludselig og kunne ikke lade være med at holde et grin inde da han gjorde sådan at hun bedre kunne se hans ansigt. "Desværre, men jeg kender dem ikke og ej har jeg heller ikke set dem før" sagde hun lige ud dog roligt uden at vide hvordan han ville reagere på det. "skulle jeg måske kende dem?" spurgte hun og fnøs. "hvis jeg gjorde det, ville jeg stadigvæk ikke være bange for dem, du virker ikke engang skræmmende.." sagde hun med et tilfredst smil. "men hvis du mener at du er så farlig så bevis det" kom det fra hende mens at hun hævede det ene bryn, hun kiggede over på ham, lod sine følge ham. Fra hvor han stod foran hende og flyttede sig. Der var noget som gik hende lidt på og det var fra hver gang at han kaldte hende smukke. "og er du ikke ligeglad med hvad jeg foretager mig? Medmindre at det virkelig har en påvirkning på dig at jeg er her så må du jo være interesseret i mit selskab.." ak ja hun lod som om at hun var selvsikker, hvilket hun også var! Hun vidste ikke nogen form for nervøsitet!

Logan så forbløffet på hende, hvordan kunne hun undgå at vide hvem Logan O'Connor var? Detvar da utroligt, havde hun ikke set en af de mange plakater der ud stillede Logan totalt dårligt? Underligt...
"Så du siger at du ikke ved hvem Logan O'Connor er? Den mest eftersøgte i hele Di Morga? Der ringer ikke nogle klokke? Hvor lang tid har du været her nede?" sagde Logan og roede rundt i en lomme der var i hans bukser.
Han fandt et stykke papir frem og viste det til hende ( http://www.vielamort.com/t7737-di-morgas-most-wanted-sarudgave?highlight=top+wanted ).
"Du ved ikke hvad det her er? Det er en efterlysning på mig, 1.000.000$ det er da en ok sjat, synes du ik?" sagde Logan og rystede endnu en gang på hovedet, hvordan kan hun ikke vide hvem han var?.
"Damn..." rystede Logan på hovedet før han forsatte "Hhvordan ka jeg bevise jeg er farlig? Jeg behøver ikke at vise jeg er farlig, for det er jeg ikke, jeg er bare en misforstået person, jeg prøver bare at leve normalt som dig, det er abre lidt svært når man ikke må sige sin mening her i byen" sagde Logan og kiggede på hende.
"Hvem fanden er du så? Du ved hvem jeg er, så vil jeg også vide hvem du er" sagde Logan barnligt måske, men sådan var det vel.
"Ellers bliver jeg vel bare nødt til at tvinge det ud af dig" mumlede Logan og trak sin pistol og pegede den mod hende.

Charlie nikkede enkelt gang til at hun ikke vidste hvem han var.. hun hævede det ene bryn, skulle hun virkelig vide hvem han var? Hun undrede sig over hvad det var som han ledte efter, men da han fandt det frem så hun på papiret.
Rigtigt nok så var 1.000.000$.. en okay fin sjat. Hun lagde sit hoved en smule på skrå inden at hun kiggede op på ham. Lige pludselig mærkede hun en pistol mod sin pande, men hun flyttede sig ikke ud af flækken. "Hvis du siger at du er en misforstået person så fjern pistolen og lig den væk..nu" sagde hun roligt og kiggede ind i hans øjne med et gennemborende blik. Langsomt førte hun sin ene hånd hen til hans der holdte fast om pistolen, hvorefter at hun tog fat om hans hånd. "Jeg vil dig ikke noget ondt.. jeg vil ikke have disse penge.. da jeg alligevel ikke kan bruge dem til noget... mit liv er bestemt.." sagde hun mens at hun prøvede på at berolige ham.
"Jeg har to navne.. Charlie og Deniella.. mine forældre kunne ikke blive enige om hvad jeg skulle hedde.. Charlie Deniella Cardwell" præsenterede hun sig, utroligt nok vidste hun ikke nogen form for frygt.. hvorfor skulle hun også gøre det når hun var en vampyr? Og havde set døden i øjnene? Hun kiggede stadigvæk ind i hans øjne. "Hvad skal jeg gøre for at bevise at jeg ikke vil ... dræbe dig?" Hun tøvede ikke. Hun ville have at han skulle gå hen og stole på hende. Hun løj ikke.