nyt sted, nyt liv!

Dato: 14-04
tid: 02:23 AM (efter midnat)
vejr: regner og vandet hamrer ned i gaderne ganske nådesløst
omgivelser: uden nogle mennesker
sted: i gyderne i de fattige bolig områder


Nero Gik ganske roligt ned gennem gyderne, han havde ikke mange penge, han havde lige fået sit arbejde igen, og han gik i et par lasede bukser, samt en t-shirt, kulden ved regnen bed ikke på ham, og hans gang var en smule mere selvsikker end før, han manglede sit smil, og det var tydeligt at han havde vænnet sig lidt mere til sit blinde øje.
Han var gennemblødt og de fleste ville nok have forsvundet fra ham ved synet af ham, hans Aura ramte ikke synligt men mere underbevidst om at han var farlig, de fleste mennesker var nervøse overfor ham, undtagen når han tog sit venlige ydre på, men det var langt tid siden han sidste havde smilt med hjertet, han manglede nogle vigtige ting, det var sikker.

Yuuki kom løbende længere nede af gaden kun iført Shorts og en lang top, hun så hot ud på den gennem blødte måde men hun var ikke til at kende kun hendes is blå øjne og de fyldige smukke bløde engle læber, hun havde fået langt blond hår og en navle piercing der kunne ses lidt når hun løb og hendes mave og former var trænet smukke og hun var jo halv aspara så hun lignede nu en helt gudinde. hun kom stille løbende i regnen med sin mobil i det hun stoppede op og så på Nero og sagde"Nero??? NERO!!!" hun løb mod ham hun ville se om det var ham

Nero vendte sig roligt om, han havde i starten været ganske nedtrygt, hun havde været væk, hun var forsvundet, men nu var hun her igen, han smilte og alle hans tidligere smil ville aldrig kunne måle sig med det han gav hende nu, det var som om han var en sol, og han var virkelig glad, han smilte og holdt armene ud så hun kunne hoppe i dem, han havde frygtet hun havde glemt ham, men det lod stadig til at hun var glad for ham, selvom hans stemme havde drevet ham væk fra hende, *sidste gang, jeg har ordnet den nu, jeg ved hvad og hvem det er, jeg ved hvad jeg er, og jeg ved hvad jeg skal gøre!* han var overrasket, ikke kun over hende, men også bestemt over at se hvor smuk hun var blevet, han smilede stort, og følte sig lige pluselig ganske normal ved hendes side, men lod det ligge.

Yuuki så på ham og sagde"det er dig nero!!" hun begyndte stille at græde da hun løb mod ham hendes lange blonde hår flagrede efter hende elegant og hun løb i store lange elegante skridt og man kunne se hvordan hendes øjne glimtede og var helt blanke og smukke af de gyldne tåre der stille gled ned af hendes smukke fejlfrie kinder, hun strakte armene ud og hoppede op i hans armen og tog rundt om ham med bene og med armene og sagde"jeg har savnet! dig så Meget! du må aldrig bare forsvinde sådan igen! Nero aldrig jeg!!!..... jeg var så bekymret!" hun kyssede ham blidt på munden og tog stille om ham igen og lukkede øjnene og havde ikke lyst til at give slip på ham igen, hun var ligeglad hvor ondt regnen gjorde på hendes bløde glatte hud. hun ville bare holde om Nero så lang tid hun kunne i sit liv

Nero blev overrasket men glad, hans arme holdt om Yuuki og han holdt hende oppe, han var en om muligt smule tyndere end før, men hans muskler var mere fremtrædende, og det var tydeligt at han enten havde arbejdet hårdt eller næsten ikke spist, det var dog det første.
Han blev overrasket endnu engang da hun kyssede ham, men sekundtet efter faldt han i, han gengældte hendes kys, men brød det igen og han rødmede ganske svagt, "bare rolig, jeg forsvinder ikke igen, jeg bliver ved din side om så det går til helvedes ild!" han så alvorligt på hende og en tåre glad ned fra hans blinde øje, og han smilede stort til hende, "ohh hvor har jeg savnet dig!!" han grinte, og krammede hende ind til sig.

Yuuki kyssede blidt tåren væk fra hans kind og sagde"jeg har stadig din fjer på mig Nero og hvor har du dog været henne? og jeg har mistede min suite og mit hjem... alt er gået lidt forkert siden du forsvandt" hun hoppede blidt ned af ham og holdte om ham i det hun tog ham i hånden og fik ham ind under et tag hus og kiggede ham stille i øjnene med et smil og sagde"ååårh nero hvor har du dog forandret dig" hendes smil var lyst helt op fordi endelig var nero kommet tilbage og hvor havde hun dóg savnet ham med hjerte og sjæl. hun tog om ham og sagde"jeg vil heller alrig miste dig Nero"

Nero så venligt på hende og fulgte roligt med, "jeg blev drevet væk fra byen, i starten var det en stemme, men efter 2½ uge fandt jeg ud af det er mine instinkter der taler til mig, jeg fløj rundt og prøvede at finde andre engle, jeg fandt kun en der kunne direkte høre ord i sine instinkter! og selv det var kun en hvisken, mit er langt stærkere, det er som når vi står og taler nu! jeg blev nød til at forlade byen, for de andres sikkerhed, jeg blev nød til at lære at styre mine instinkter til at dræbe, jeg kunne ikke risikere at gå amok fordi min stemme var for stærk!" han så roligt på hende og lagde sin pande på hendes skulder, "men det er okay nu, jeg har lært at styre dem nu, jeg er ikke længere slave af mine instinkter!"

Yuuki tog ham blidt i hånden og sagde"hvor vil du hen nero og jeg har forresten fundet mine evner og de er utrolig stærke de overgår min egen fantasi" hun grinte sødt og rødmede let over at ha ham ved sin side igen, hun tog blidt om ham og lagde hovedet op af hans dejlige skulder og kiggede stille på ham med de blanke is blå øjne og hun grad ikke mere hun smilede over lykkeligt over at han var komme tilbage igen men nu skulle hun jo fortælle ham at hun boede ved lucifer nu fordi han gav hende ly og mad fordi hun havde mistede alt til en af hendes fars mafia venner... der havde arvet sin fars bande.. hun kiggede stille på nero og sagde sukkende"nero jeg har mistede mit hjem"

Nero nikkede til hende, "det ved jeg godt, jeg har været der, men det er ikke vigtigt for mig, jeg er ligeglad om det er i et telt eller en 5 stjerners suite, så længe det er med Yuuki, så er jeg glad!" han smilede til hende og kiggede ganske roligt op på himlen, "hmm må jeg nok hellere leje en lejlighed, jeg kan ikke blive ved med at rende søvnløs rundt igen!" han så venligt på hende og holdt om hende igen, han kyssede hende på munden, og mente at de havde snakket alt for længe, lige i det øjeblik ville han bare mærke så meget af hende på en gang som muligt!

Yuuki over rødmede da hun mærkede Neros læber mod hende og tog sig blidt til læberne da hans læber forsvandt igen og så på ham og sagde flovt"Heh du har vist stadig noget af den gamle nero der inde hva.. og jeg bor skam ikke i et telt.. jeg bor faktisk" hun bed sig blidt i underlæben men grinte så og roede sig i det våde hår lidt og sagde"jeg er flyttet ind ved Lucifer efter at ha været i New york .. jeg havde ingen steder at bo såå jeg bor ved lucifer nu men mit eget lille værelse med alt ting altså arbejds bord seng og skab heh og badeværelse, Men det lidt træls at høre når han slæber piger med hjem vis du forstå heh det nok der jeg ville ønske du var ved min side mest så jeg havde en at snakke med så jeg ikke er ensom" hun smilede sødt og strøg ham blidt over kinden og tog om ham igen i et kram

Nero så roligt på hende, "så lad os starte forfra, lad os tage det fra bunden af, og gøre som før, jeg har fået mit job igen, hvis du da ikke nægter mig det, så finder jeg et andet!" han så roligt på hende, han ville droppe jobbet hvis hun bad ham om det, han ville også gerne bo med hende, men det var ikke alt der lå i hans forslag, han ville have hende væk fra Lucifer, han virkede farligt, selv med hans dulmede sanser kunne han mærke det, og hvis han kom tæt på ham nu ville han med 99,9999% chance opdage hvorfor han gjorde det.
Han droppede dog Lucifer, og kiggede kun på Yuuki, han ville ikke efter lade hende igen, aldrig!!!!

Yuuki rødmede stille i det hun kiggede på nero og sagde"nero?? det behøves du da ikke hvd for et job har du så fået dit gamle tilbage eller hvad smukke" hun smilede kært og roede sig stille i håret i det hun kunne mærke på nero at han ikke havde det for godt ved det med at hun boede ved lucifer nu. hun tog blidt hans hånd med et smil på de lyse læber og rødmede i det hun sagde"bare rolig mig og lucifer er min ven ikke andet" hun kiggede stille på ham og så rundt i det våde vejr. regning stod stadig ned og det var koldt

Nero så på hende og sukkede, "han er farlig Yuuki, han virker fint nok, men han er en ud af 2 mennesker der har fået mine nakkehår til at rejse sig, den anden var en dæmon der jagtede mig, så lad os antage at Lucifer har samme effekt på mine instinkter som en dæmon, jeg ved jeg ikke burde sige det, men jeg føler han ikke er sikker, han virker for rolig og antagende, for observerende, som om han altid er klar til kamp, og altid har et eller andet klar til at bruge hvis det skulle ske," han så en smule urolig på hende og sukkede, "bare glem det, men jeg behøver ikke at gøre det, men jeg har en stor lyst til det! og ja det er mit gamle job som host!" han smilede til hende og sukkede opgivende, han kiggede op på himlen og nikkede kort, han kunne nærmest fornemme vejrets gang til ekstremerne.

Yuuki kiggede stille på nero og sagde"nero han er fin nok bare tag det roligt han gør ingen ting altså?? så længe man ikke udfordre ham og han virker da til at være stille og rolig som altid bare tag det roligt smukke og jeg har min fjer fra dig til at beskytte mig vis der nu skulle ske noget og du må da gerne? flytte ind ved ham søde vis det er jeg sikker på han ville acceptere det og Nero? skal du arbejde som host igen" hun smilede sødt og tog om hans liv og tog ham ind til sig og sagde"så længe du glad er jeg glad søde så længe du lykkelig er jeg lykkelig"

Nero så på hende og sukkede, han så ud i regnen endnu engang og sukkede, "jeg skal ingen steder i nærheden af at sove ved ham, undskyld Yuuki, men jeg stoler på mine instinkter, og jeg stoler ikke på ham!" han så på hende og sukkede, han kunne huske ting slørede nu, familien omkring et bord, venner, skole, bestemte steder, men der var ikke meget mere, og så var der et minde der stod meget klart i hans hoved, det var selvfølgelig manden der dræbte ham, tog hans øje, og efterlod ham, han var ikke sikker på hvem det var, men han var sikker på at der ikke ville gå en måned mere før han ville huske ham!
"ja mit job er som Host igen, jeg skaffer en lejlighed, og så må jeg vel tage den derfra!" han så ganske roligt ud i regnen og kiggede roligt på hende, "det er dg dejligt at vide at du stadig har min fjer!" han smilede til hende og havde næsten melidenhed med hende.

Yuuki kiggede på nero i det hun sukkede og der kom en tåre i det hun sagde"jeg forstår" hun gik stille med ham og så på ham i det hun sagde"men Nero ´jeg vil være nær dig og Lucifer i er mine bedste venner jeg vil ikke midste dig igen ikke ud af syne en eneste gang søde.... du må ikke gå fra mig igen" hun tog om hans arm og var så bange for at han skulle forsvinde fra hende igen; hun kiggede lettere nysgerrigt på ham og slikkede sig om sine læber i det hun stille så ham i øjnene og sagde"Nero er du okay?? du ligner en der har oplevet noget forfærdeligt??"

Nero sukkede og rystede svagt på hoved, "jeg vil ikke skræmme dig, jeg siger en masse underlige ting omkring at andre er farlige, når jeg godt ved jeg selv er ligeså farlig!" han stoppede og vendte sig om, han holdt hende tæt ind til sig og smilede til hende, "jeg vil gerne starte forfra med en tilværelse, mit eget sted, og mine egne ting, ikke bare hænge mig hos andre jeg møder, Yuuki.........jeg ville gerne starte den tilværelse sammen med dig!" han så ganske roligt på hende, han ville ikke bo sammen med andre, og han i det øjeblik var det rent sandhed, han ville bare gerne være sammen med hende, skabe deres eget sted, og tage dagene en af gangen.

Yuuki rødmede let og smilede sødt til ham i det hun tog blidt om ham og sagde"det os godt at stole på sine instinkter og ikke lade sig falde helt hen på den eller du ved som du sagde at starte sit eget sted og være uafhængig" hun roede stille i sit hår og kiggede stille på ham med et smil og lagde hovedet mod hans brystkasse og sagde"du sådan en dejlig ven Nero, og tak fordi du tilbage igen det betyder så meget for mig du tror det løgn nero" hun uglede blidt hans hår og grinte sødt

Nero holdt ganske stille om hende og sukkede, "Jeg er begyndt at huske ting igen Yuuki, små glimt af venner og familie, jeg mangler stadig ansigter og detaljer, men jeg kan se omridset af dem," han smilede og ae'de hende stille i håret og ventede roligt, "du en tumpe, det ved du godt ikke??" han så ned på hedne med et fornærmet ansigt, men man kunne samtidig se at det også var for sjov, og at han ikke mente det rigtigt, men mere gjorde det for at tirre hende for noget.

Yuuki så på nero og satte hænderne på hofterne af sig selv og så lidt undrende og stregt på Nero i det hun sagde sødt og dog lidt barne fornærmet "Heeeeeeeeey?? hvorfor er jeg en tumpe , Du da os selv en tumpe ?? tumpe" hun grinte sødt og prikkede ham blidt på maven i det hun stille studerede ham lidt men endte så med at trække lidt på skuldrende og bare vente nysgerrigt på hans svar til hvorfor hun var en tumpe

Nero smilede og nikkede til hende, "ja det ved jeg godt!" han smilede og kiggede ud i regnen, han trak på skuldrene og gik hen til væggen igen så han stod i tørre, han kiggede på hende og smilede venligt til hende, han ville tydeligvis ikke give hende svaret på forhånd, hans øjne var venlige og han sukkede, "kan vi fortsætte?? jeg vil gerne se en ting i nærheden!" han så en smule spørgende på hende men ventede ellers ganske roligt på hendes svar.

Yuuki kiggede stille på Nero i det hun sukkede og tog hans hånd og sagde"Neroooooo! hvorfor vil du ikke svare hvorfor er jeg en tumpe" hun nussede ham blidt i håret og kiggede lettere på ham med et smil der skindte igennem regnen og sagde"ja hvor vil du hen? Nero?? bare sig hvor så går vi der hen fordi nu når du er her slipper jeg dig ikke af syne søde" hun grinte sødt og tog om hans liv og krammede sig ind til ham og sagde"jeg tror alle kvinderne i byen har savnet dig men ingen har savnet dig så meget som jeg har Nero"

Nero så på hende og smilede venligt, "jeg tror ikke du har ret, der er 2 der har savnet mig mere, det er dem vi skal se til, og inden du bliver nervøs så kom med og se!" han smilede og krammede hende, men begyndte så roligt at gå ud i regnen, han fortsatte roligt hen imod en anden gyde, han smilede og gik ganske langsomt, "det tager kun få minutter at komme derhen!" han så en smule trist på hende og smilede en smule sørgmodigt til hende.

Yuuki havde åben mund og sagde"Nogen der har savnet dig mere end mig! det kan ikke være muligt ved mindre det lige skulle være din familie så er det muligt men ellers neeeeeeeeeej så det ikke muligt" hun krammede ham blidt og så på ham bekymret og strøg ham over kinden i mens hun holdte om hans liv og sagde"Nero? er du okay du ser helt trist ud søde" hun sukkede dybt og ville ikke ha han var trist hun syntes det var så synd for ham

Nero smilede til hende, "lad os snakke senere, vi skal have ordnet noget i nat!" han smilede og krammede hende kort, "vi skal også besøge det hjem jeg husker!" han smilede og fortsatte roligt videre og stoppede få huse længere henne, han kiggede på det og sukkede, hans vinger skød frem, og han snerrede en smule over smerten det gav, selv efter en måned gjorde de stadig ondt at få frem, og de var stadig langsomme om at komme frem, "hmm skal vi se os omkring?" han smilede til hende og lettede roligt, han fløj hen til et vindue på første sal, kigegde ind og smilede lidt af synet, han greb en sort fjer ud af det der var den blå luft, og pegede på vinduet, fjeren forsvandt i et lys og lyset ramte låsen hvorefter vinduet kunne åbnes.