It's making me insane. //Privat//Chariot//

En lille og spinkel dreng åbnede lågen ind til legepladsen og med hænderne i de sorte jeans traskede han ind. Han havde en mørkegrå skjorte på der var knappet op, så man kunne se den hvide krop, som var spinkel men dog var der nogle muskler at se. Han havde nogle sorte converse på, og håret, som var sort, så pjusket og vindblæst ud. Davy Harlow sukkede, og med et arrogant blik så han på de små børn. Han massede sig igennem en flok børn det stod og råbte et eller andet til hinanden. Han gik over til gyngerne, og satte siug ned. Sjovt nok var gyngerne det eneste sted hvor folk ikke sværmede omkring. Faktisk var det kun Davy der sad på dem lige i øjeblikket. Da Davy ikke var så høj skulle man tro han var 13-14 års alderen. Men det var han ikke. Vis man så på hans ansigt kunne man se han var ældre. Over mod de 16 å. Og vis du snakkede med ham var han i værtfald ikke en som lød som en på 13.
Alle disse små børn som rente rundt efter hinanden, råbte og skreg, kastede med sten, og de bløde bump fra vippen, gjorde Davy lettere sindsyg. Han vidste ikke hvorfor han var kommet herind. Han hadede børn. De var som små djævle. Irriterende og støjende. Davy havde faktisk bare haft en fornemmelse af at komme her.

Larm.. larm fra små børn, var for det meste noget af det mest irriterende at høre på.. Og mænd som af og til overvejede at få børn? Bare tanken gav.. den knap så unge mand, der efterhånden blev ældre med tiden.. en kuldegysning igennem kroppen.
Den sort beklædte dreng, var et almindeligt menneske.. ved navn Chariot. Han nærmede sig legepladsen, hvor de forskellige barndoms minder begyndte at komme frem. Et lille smil var placeret på hans læber, mens at det hurtigt forsvandt igen og han førte sin ene hånd op til føre, sådan at han ikke kunne høre så meget larm igen.. det hjalp dog ikke så meget. Chariot rystede kort på hovedet.
Han var iført en sort t-shirt som havde et random motiv på, sorte slidt bukser hvor der var kommet et hul på det ene knæ med tiden, flade sko som folk kaldte converse, de var røde og det kunne tydeligt ses at de snart var gået så meget i stykker at han ikke gå i dem længere.. men han havde ikke nok penge til at købe nyt tøj.. så fattig var han.. når han også kun havde det tøj på som han havde. Han overvejede at tage trøjen af fordi der var en del varmt.. han havde et metal stykke på sig, en piercing som sad i næsen der lignede en tyre ring. Men det var også det eneste han havde fået lavet på kroppen. Hans blonde naturlige hår sad altid som det gjorde, glat sådan at man kunne se hans længder, så man kunne se hvor langt det var. Han var ikke typen der gjorde noget ud af sig selv, som sådan.
Han lod sine grønne øjne glide rundt en omgang, da han stod ved indgangen af legepladsen og fik øje på en dreng siddende henne på gyngerne..? Helt alene.. Han besluttede sig for at traske hen til ham, selvom han ikke kendte drengen, Chariot kendte ikke særlig mange.. men han havde også kun været i få dage i Di Morga.
Han satte sig på den gynge hvor der ikke sad nogen og tog fat om de to snore der holdte gyngen, inden at han kiggede over på drengen. "..Goddag.." sagde han mere eller mindre forsigtigt, imens at han lagde sit hoved på skrå.