Tilgivelse - Kylstia og Chariot//Privat//

S: Skoven.
O: Væsner og andet stof.
V: Smule køligt
T: Midnat
D:..
____________________________

Lyden blev højre og højre for være skridt man tog. Skoven havde sine hemmeligheder, men så igen. Lydende fra skoven var så smertefulde a høre på. Var det vampyrernes nat? Asmas skridt blev helt lyd løse, selvom hun gik i bare tærer. Lugten af blod indhentede hende. Hun rynkede sin næse, mens hun holdte sig på hjertet. Det var mennesker der døde nu. Mennesker og ikke andre væsner, det kunne Asma mærke. Efter kort tid var hun trådt helt ind i skoven, kernen om man så må sige. Asma gav et støn fra sig, da et forfærdeligt syn mødte hendes øjne. Et menneske pige lå på jorden, med ansigtet vent imod himlen. Tårerne gled ned af hendes kinder, mens hendes kropsdele lo rundt omkring.
Asma lød straks over til pigen, hvid øjenhuler var tomme og munden som stod på hvid gab. Asma bøjede sig ned, mens hun lag en hånd på hendes bryst for at mærke om hun træk vejret, og det gjord hun ikke. Asma bed sig på underlæben, så hårdt at, en lille blodstribe ramte pigens næse tip. Asma lod sin hånd køre rundt på pigens pande. Det her var naturligt, alle dyr æder det de kan få fat på, og det samme gælder væsner. Asma skreg stille, mens hun fremkaldte det lyd denne pige havde lavet. Smerte, sorg og ensomhedens lyd var det. Den stakkel.

De sidste fugle der manglede at finde vej tilbage til deres reder, fløj op i toppene af træerne, fløj rundt i håb om at kunne finde vej i mørket. Nogle næsten lydløse skridt kunne svagt høres. En pige, gik på en meget smal sti, gennem skoven. Hendes, lidt lange, rødbrune hår, hang frit om skuldrene, som var beklædt, med en blå jakke af en art(ava). Indenunder den jakke, var der en hvid agtig top(ava), og hende bukser var grå.
Hun stoppede brat op, da hun opfangede et lyd. Et skrig eller noget. Hendes blik søgte efter et sted, hvor skriget - eller hvad det nu var - kunne komme fra, men da mørket, lige netop denne nat, havde taget godt fat, var det svært at se en hånd for sig.
Kylstia, som hun hed, begyndte at gå hen mod det sted lyden var kommet fra, men fandt stadig ikke ud af præcis hvor det kom fra.
Hun lukkede øjnene og lyttede igen. Måske kom der flere lyde, eller ikke..? Da hun havde ventet lidt kom der stadig ikke noget hun hun gik videre.