Scared??(Chariot=privat)

S :: La marécage - Søen

V :: Regnen pisker blidt ned, nærmere støvregn, og månen er skjult bagved skyer

O :: ingen at se eller høre i nu?

T :: Nær midnat



Vejret var så småt begyndt at gør hele skoven mudret, og dens bund glat. det var det perfekte tidspunkt for et slagssmål hvor man kunne udnytte hver en lille glat bane eller skovens glatte mudrede stier. Hun så sig lidt om og blev siddende i træet med sin nye smukke 9mm pistol og betragtede den. Hvor var den dog blevet smuk efter regnen og bidemærkerne i den var forsvundet.. Hun sukket let og lod den sidde i bæltet igen,(tøjet som billedet, dog ingen sværd).. Kajika så blidt ned mod skov bunden i det hun syntes at kunne... lugte engel! dejlig sød engel. Hun smilede for sig selv og de unaturlige skarpe smukke hugtænder var fremme. Hun hoppet ned og lod det løse hår flagre smukt efter sig, mens hun så rundt søgende,

Kajika kunne høre det og smilede lettere førnøjet i det hun hørte ham komme tættere på men hun var ikke så dum, hun var blevet bidt af en fuldblods vampyr mod sin egenvilje og hun havde et ondt væsen inde i sig der elsket blod, og som hun ikke kunne styre, hun var dog stadig sig selv når hun blev vild, men hun kunne blot ikke styre trangen. Kajika satte sit hår op i en smuk pjusket hestehale, og tog sin jakke af og tog fat i pistolen i det hun stille og roligt begyndte at gå. Hun stillede sig bagved et træ og lod blidt fingerne få fat i barken og trak sig op i det. Hun kiggede lidt rundt på hug ved en af grene og fik øje på Chariot. *Mmmh aftens mad hvor lækkert og så er det sandelig os mandligt* kajika rørte aldrig kvinder fordi hun ville helst drikke fra mænd og høre dem skrige. Hun smilede og tog fat i grenen og kanalyseret sin telekinese i det hun fik små 23-24 sten til at rejse sig fra jorden(grussten) og lod dem sende af sted mod ham!.... hver sin bane og når de var tæt på ham ville hun springe mod ham og skyde med pistolen... dog ikke så han ville dø af det.

Kajika begyndte så småt at grine i det hun stod foran ham nu og sagde"årh du vist alt for stærk til men men... vent??? jeg har et tricks i ærmet som ingen af de andre har og ååårh jeg kan så meget se at din lille ild evne ikke dur på mig skam.... jeg halv vampyr så det skader mig ikke så meget som det vil med alle andre vampyr for det andet... mig en glæde at møde dig mit navn er kajika måske har du hørt om mig eller os har du ikke, men tro mig efter dette vil du slet ikke glemme mig" hendes hud blev langsomt fyldt med røde kinesisk ligende tegn, og man kunne se hvordan hendes øjne blev blod røde. Hun smilede ondt og gik helt afslappet i mod ham og sagde"Vis du ikke er stærk bliver dette en hurtig kamp... din lille ild kan ikke rør mig!" hendes telekinese var lagt over hendes hud så hun ikke kunne brænde, end ikke hendes hår, det var som en ekstra lag hud over selveste hende selv!. Hun smilede og gik mod ham i det hun brugte over fart og var pludselig tæt på ham. Hun smilede ondt og tog ud efter hans hånd og rettet pistolen i den anden hånd mod ham i det hun skød mod ham, kastet hun os pistolen fordi ellers ville den smelte sig fast til hende, hun kunne sagtens mærke ildens varme men var beskyttet mod den. Hun blottet tænder og sagde"jeg vil nyde dit blod"

Kajika skrig i det hun mærket jorden mod sin ryg. Hun så på ham overrasket og lignede slet ikke en vampyr der. Hun rødmede faktisk da han sad over hende og tog gaffa tapet frem. Hun så hurtigt væk og lukket øjnene og tænkte*Arhhh hva sker der hvorfor kan jeg ikke smide ham af... og vis jeg gør det med mine kræfter forbrænder jeg blot mere blod og bliver svag.* Hun prøvede at skubbe ham af med sine almindelig kræfter i det hun prøvet at sige noget.... men i stedet fik hun et smil under gaffa tapet.,*uuuh nu skal han se hvor meget amatør jeg er!* hun smilede og i det hun fik dette lille træk på ansigtet kunne man se nogen vinger vokse sig ud af hendes ryg, de skubbet ham hårdt af da hun brugte alt sin kræfter i vingerne og skubbet ham af sig. Hun satte sig på knæ og rev gaffa tapet af og slog vingerne ud og sagde"Arhh... mine vinger og tro mig... jeg ikke som de andre vampyr du vil snart finde ud af det når jeg bider dig" hun smilede ondt i det hun rejste sig op og angreb ham med sin utrolige fart og fik alt blod til at fokusere på farten. Hun tog fat i ham og gjorde så de endte med at støde ind i hinanden og rullede rundt helt vildt!, mens hun holdte ham!. Hun mærket træer de kom ind i og muderet der landet på dem, mens hendes telekinese skjold om kroppen var væk. Hun endte til sidst nær en lille sø nede af en bakke... der slap hun Chariot da de endte i vandets kant. Hun rejste sig forpustet op og sagde"Arhh.." hun havde brugt næsten alt det blod hun kunne til sine vampyr kræfter og manglede virkelig blod nu!.

kajika smilede ondt og gik hen til Chariot og brugte sine telekinesiske evner for at holde sit skjold oppe i det hun lagde ham hårdt ned i vandets overflade så han ikke ville kunne bevæge sig så hurtigt. Hun så på ham med de grå sorte øjne og betragtede ham i det hun stadig havde sine vinger ude. Hun mærket hvordan lysten til blod sprang op i hende. Hun åbnet stille munden i mens hun holdte ham så godt hun kunne. Hun betragtede hver et lille ryk i ham for at være på den sikre side. Hun mærket blodtrangen *jeg må ha blod nu* i det hun gjorde klar til at sætte tænderne i ham!. Vis hun satte tænderne i ham ville hans over krop være under vand dog ikke halsen, og så ville hun mærke lidt af hans blod flyde ind i henes mund, mens hendes våde lange blonde hår lå smukt over hendes skuldre og mærke det klæbige tøj være mere klæbrig.

Chariot tænkte alle sine muligheder igennem, for hvordan han skulle slippe med at blive bidt. Han ville gøre dette en svær jagt for hende, når hun også gjorde det en svær jagt for ham. Idet at han fik sine sorte store vinger ud, selvom han lå i vandet, hans trøje blev revet i stykker om fra ryggen af da hans vinger kom til syne. "SLIP MIG!" råbte han og hævede hårdt. Han bevægede sine vinger den vej på den måde så en masse vand sprøjtede op på hende, samtidig med at han førte sin ikke blodige hånd op mod hendes mund, den hånd hvor der var en kugle i fra hendes tåbelige våben, han tog fat i hendes kæbe og prøvede ihærdigt at holde hendes mund væk fra hans rækkevidde.

Kajika så på ham undrende i det hun basket med sine vinger for netop at holde vandet væk og presse ham ned i det hun slog hånden hårdt væk og bed sig fast i hans hals.. Hun mærket halsens bløde... silke bløde hud springe af tændernes skarphed. Hun slog øjnene meget op og mærket det komme ind i sin mund... hun kunne ikke lade vær med at nærmest spære øjnene op og se helt lammet ud. Hun smagte det engle blod der kom ind i hendes mund... kun få dråber. Hun gav hurtig slip og så på ham lidt overrasket.. Han var den første hun havde bidt der ikke havde skriget sådan ved synet af tænderne... Hun slog vingerne ind og mærket blodet nede i maven, han var os den første engel hun bed... hun så på ham lidt og rødmede i det hun ville stikke af... det blod? smagen... hun ville ikke ! drikke af ham igen! det var alt for stor en fristelse!.

En skadet dødsengel? Han rystede på hovedet, og selvfølgelig når han var en dødsengel skreg han ikke når han blev bidt. - Han lettede hurtigt og fløj op mod himlen, han ville bare væk i en fart, langt væk fra hende, han skulle også finde en måde at få den kugle ud på som han havde fået ind på sin hånd, "Vi ses igen!" hvæsede han, dog nok lige til at hun kunne høre det. - Han brugte alle sine kræfter til at flyve sig selv hjem til sin lejlighed i Terre.
Fordømt! En af grundene til at han også hadet vampyrer, imens at hans øjne blev mere sorte i det, da han igen! fik synerne omkring sin bror.

Kajika så efter Chariot og tog sig til hovedet og rødmede let i det hun blidt rørte sine læber og gøs over det hun lige havde gjordt!. Hun rødmede endnu mere ved tanken om selveste blodets smag og sukkede dybt*måske skulle.... skulle jeg ha suget videre men... den smag og lysten til mere af det... den var forfærdelig!...* hun rystet vredt på hovedet og tænkte*Ses igen....* hun rejste sig langsomt og tog hjem af den dag med sin pistol i hånden... næste morgen ville måske gå bedre?...

//Skal vi fortsætte ^^//

Chariot fløj hele vejen til Terre, hvor hans lejlighed var, men han var ved at være noget svækket, efter alt det som var sket og at han igen så synerne med hans bror, det var ikke sundt for ham at se det så mange gange, ubevist mistede han kontrollen over sine vinger og styrtede ned faktisk foran den bygning hvor hans lejlighed var, som lå på fjerde sal til højre. Han rykkede sig lidt til siden, så folk kunne komme til så han ikke lå i vejen, hvis han var et menneske, ville han bare give sig til at sove, men kunne han ikke, det var den næste dag efter at han havde mødt Kajika. Han håbede ikke på at møde hende igen, ikke lige nu. - Rosella ville blive sur på ham, eller det troede han på at hun ville blive. Han knyttede den hånd som hvor der var en kugle i og knep sine øjne sammen imens at han også krummede sig ind til sig selv. Ynkeligt.

Kajika vågnede tidligt næste dag og tog sin taske over skuldren, hun skulle på arbejde og i dag ville der sikkert komme mange kunder. Kajika så helt anderledes ud fra den aften hun havde mødt Chariot. Hun havde opsat smukt hår og shorts på i hvid og en sort tshirt. Hun gik ned af mod Maid cafeen og så lidt rundt, dette var en cosplay cafe hvor man havde maid (tjenestepige kostume på) hun rødmede let og tog tøjet på omme bagved og klokken var næsten 12 og solen skindet smukt. Hun gik ud i cafeen og rødmede i det hun ventet til der kom en ind.