Sleepy Mind - Gary

Sted: Legepladsen
Tidspunkt: Sådan lidt halvsent. Omkring klokken elleve, eller noget i den stil.
Omgivelser: Næsten ingen mennesker/væsner. Eller rent faktisk ingen-.- . Der er et par gyngestativer der hvor hun er.
Vejr: Stadig lunt, da det havde været en dejlig varm dag.

En af de yngre engle, havde bevæget sig ned mod legepladsen. Hendes sind var ret tungt, og hun kunne falde om af træthed i den nærmeste sandkasse, hvis der var blødt nok. I stedet besluttede hun sig for, at det var lidt nemmere at hun satte sig på en gynge. Så kunne hun i det mindste falde i søvn på den, eller bare falde en smule mere til ro. Der var en masse der skulle tænkes igennem for tiden. Frygten for vampyrer, var bragt på banen igen. Måske skulle hun blive vampyrjager? Eller bare at forsøge at opsøge den mand, som opsøgte hende om aftenen, og drak hendes blod.
De havde indgået en aftale om, at hvis han hjalp hende med et par ting, skulle hun give ham blod at styrke sig på. Hun var selvfølgelig så dum, at sige ja til det. Senere fandt hun så ud af, at han ikke havde overholdt det krav hun havde stilet ham, hvis han ville have hendes blod. Der var hun omkring de 13 år gammel, og den man der have opsøgt hende, havde været en del år ældre. Han var faktisk en smule pædofilagtig, men det måtte han vel om. Hvis man ville overleve som vampyr, måtte man bare tage det blod til sig, som man kunne få fat i. Og hvi ikke man fik fat i noget, så var det altså bare ærgerligt, for det betød at man kunne sulte ihjel.
Sugemaller.. Pff.. Havde de intet andet at tage sig til, end at gå og myrde kvinder eller hvad? Eller bare voldtage dem, og drikke så meget af deres blod, at de knap nok kunne stå på benene bagefter af svimmelhed. Det skulle ikke ske for hende igen, det lovede hun sig selv. Indgå aldrig et løfte med en vampyr.. Eller så skal du nok ha kendt ham lidt længere tid, end bare fem minutter, tænkte hun lidt for sig selv.
Hun gik med lette skridt hen mod den nærmeste gynge, og satte sig ned, hvor efter hun satte af med fødderne en smule, så gyngen vuggede en smule. Det kunne vel være lige meget, om nogle lagde mærke til, hvor vidt hun var en engel eller ej, så hun lod vingerne skyde ud mellem skulderbladene. De gav endnu ingen varme fra sig, men hun skulle også forstille at være ’ung’. Helt ærligt! Hun havde levet omkring 271 år som engel allerede? Og hendes vinger var kolde som is endnu. Hun sukkede kort, og lukkede øjnene i, hvorefter hun begyndte at nynne en melodi. Hun skulle bare holde sig fra en bestemt melodi, så skulle et hele nok gå.
Søvnen prægede hende en hel del nu, og hun lagde hovedet ind den ene kæde, som holdte gyngen oppe. Der ville vel ikke ske noget, hvis hun tog sig en lille lur?

Gary havde siddet på legepladsen hele tiden, han sad i den anden ende at legepladsen på sit eget gyngestativ og vuggede frem og tilbage, Legepladsen var et rart sted at komme når man skulle slappe af og tænke lidt. Det var helt vindstille og stadig lidt lunt. Stjernerne glimtede oppe på himlen og månen lyste op. Utrolig smuk nat efter Garys mening. Han frøs hverken eller noget. Gary havde sit jakkesæt på, og hans blonde hår som altid sad perfekt ligemeget hvor meget det blæste. om det så var en orkan. Gary fik hurtigt øje på englen som var kommet ind på legepladsen og havde sat sig på en gynge. Hun var en yderst smuk kvinde, havde former osv. det var svært at se pga. vingerne, men det som han kunne se var utrolig smukt.
Gary havde aldrig snakket med en engel før og havde heller aldrig mødt en, det var det som gjorde det hele lidt mere spændende. Gary gav et suk fra sig, og smed sin cigaret. Gløden blev hurtigt kvalt af sandet og efterlod en lang sølje af røg som opløste sig ud i natten. Gary havde brugt de sidste 5 minutter på at holde øje med englen. Sov hun? Hvad gjorde hun? Gary rejste sig og svævede elegant over til hende .. " Tror ikke det er så smart at ligge sig til at sove her .. " Sagde han og smilede venligt til hende

Med øjnene lukkede, forsøgte hun at tømme sit sind, og bare slappe af. Måske skulle hun prøve at nynne den melodi for sig selv, for at falde i søvn. Det værste var bare, at hun kunne slå sig selv bevidstløs, hvis hun gjorde det for ivrigt eller for højt. Tankerne om melodien forsvandt lige så stille ud i den lune nat. Angelin hørte skridt ikke langt fra hende, og slog forsigtigt øjnene op. En velklædt herre kom hen mod hende, og sagde derefter noget. ”Jeg ved ikke rigtig hvor jeg ellers skulle sove.. Skoven?” Hun sukkede kort, og studerede ham med sine krystalblå øjne. Han var nok ældre end hende, men hvor meget, kunne hun ikke opklare. ”Eh.. Mit navn er Angelin Cloud.. Og dit?”
Hun så lidt op på himmelen, op på stjernerne og den smukke måne. Det havde lige været fuldmåne, så hun behøvede ikke at bekymre sig om, hvorvidt hun skulle gå ned til søen, og bade i fuldmånens stråler. Det mærkeligste var, at hun havde opdaget, at hun kunne samle styrke fra den. Altså samle styrke fra det vand, hvor fuldmånen reflekterede sig i. Det var ikke mange dage siden at hun gjorde det sidst.
Med et forsigtigt bevægelse, fik hun stoppet gyngen, og rettede atter blikket mod manden. De hvide, dunbløde vinger, blafrede en smule i den lette vind.
Hun måtte ærligt indrømme, at han faktisk så meget godt ud, men hun kunne ikke rigtig få sig til at tilføje det også.


//Kreasvigt xc

Gary havde ikke rigtig forventet at skulle møde nogen så sent om aften på en legeplads, men det var da kun hyggeligt med lidt socialt samvær. Og specielt hyggeligt da det var hans første møde med en Engel. han kiggede på hende med et sørgmodigt blik.. " Er du hjemløs?" Spurgte han og så sig lidt omkring, det var lidt akavet at spørge om det nu når hun var en engel. Gary satte sig på gyngen ved siden af hende og smilede til hende. " Gary... Bare kald mig Gary" Sagde han og kiggede lidt ned i sandet og legede med foden. han vidste jo ikke hvad han hed til efternavn? Han kunne slet ikke huske det, nu var det jo også så mange år siden, men stadigvæk? Noget så personligt? Væk i hukommelsens mylder? Gary gav et suk fra sig.. " Jeg har et sted, du gerne må sove.. " Sagde han og kiggede på hende, han havde lige fået et nyt hus, det var alligevel alt for stort til ham, så han kunne jo lige så godt tilbyde hende et sted, så hun ikke skulle sove udenfor og risikere at blive voldtaget, eller endnu værre, blive slået ihjel.

http://Ubs-.- Glemte lige, at slaver faktisk har et sted at sove^^' Nå.. Ændring i planerne^^

”Egentlig ikke,” hendes svar lød prompte, da hun helt ville skibe deres lille emne over. Hun havde ikke lyst til at fortælle ham at hun var slave, og faktisk var ’på flugt’ fra sin herre, Avery. Hun ville helst holde det for sig selv, men kunne godt se, at det ville kunne forblive hendes lille hemmelighed. Hun blev nød til at fortælle ham det hele, ellers ville han sikker bare kigge mistroet på hende. Hendes ansigtsudtryk skiftede, og hun kiggede hen imod ham, med et lille smil. ”Jamen rat at møde dig, Gary.. Det er utrolig venligt af dig, at tilbyde mig et værelse i dit nye hus, men det er nok ikke en særlig god idé..”
Angelin var tankelæser, og derfor vidste hun hvad han tænkte på. Det var faktisk ret dumt gjort af hende, at læse hans tanker, men sådan var det altså bare. Hun var nemlig blevet lidt nysgerrig, da han sagde, at han havde et sted hun kunne sove. ”Jeg er slave. Jeg har egentlig min egen célle hos min herre, men jeg er sådanset ’flygtet’, eller retter så er jeg ikke kommet hjem, efter den opgave jeg fik…”
Hun tav og kiggede op på ham igen, efter at ha stirret ned i jorden, og sparket lidt til den, med den venstre fod. Hun var absolut ikke glad for at være slave, og det var også lidt hendes egen skyld.

//Ehm:3 Angelin er herre-løs nu^^ Eller hun får ikke ordrer af ham længere^^

Gary kunne slet ikke forstå hvordan man kunne komme ud i sådan en situation at man blev nød til at blive slave.. det var ikke noget som han kendte særlig meget til, derfor var det svært for ham at forholde sig til selve problemet i det. Men inderst inde mente Gary at det var dybt forkert at holde mennesker som slaver, når man kunne gøre det selv. Gary kunne godt se fordelen i at man bare kunne sidde på sin flade og få alting gjort for sig, men så blev livet vel også lidt kedeligt længden.. "Jeg er i chok ... Der er ingen der fortjener at leve som slave INGEN!" Sagde han med en hævet og rasende stemme. Kvinder der blev udnyttet på denne måde var ulideligt for ham at se på .. "Undskyld. Jeg kan bare ikke forstå hvad der får mænd til at gøre dette imod andre mennesker, eller kvinder.. " Sagde han med en nu blid tone, for ikke at skræmme hende

Da Gary begyndte at snakke, eller mere eller mindre at hidse sig totalt op over det hun sagde. Det var også forståeligt at han gjorde det, men tanken for hende var begyndt at blive normal. Det havde ikke været hendes eget valg, at hun var blevet den slave som hun egentlig stadig var. Hendes herre havde ikke opsøgt hende længe, så hun gik ud fra at hun var fri igen? Med et forsigtigt skub i det sand ved gyngen, fik hun gyngen til at vugge hende let. Hun var utrolig træt, og tanken om at hun skulle tilbage, var ikke bestemt fristende. Måske skulle hun bare tage sig en lur alligevel, selvom det ville være en smule uhøfligt. ”Det var ikke mit valg at blive slave. Jeg blev faktisk snuppet på en gade om natten, mens jeg måske.. Hm.. Var en smule alene og ubeskyttet.” Hun sukkede kort, og lagde atter hovedet op af en af metalkæderne som holdte gyngen oppe. ”Lad os skifte emne. Jeg er træt af at snakke om de ting.”