Show me what you can~Zane::privat~

Det var eftermiddag og solen stod stadig højt på himlen og der var upålideligt varmt, hvilket gav folk muligheden for at tage til stranden og nyde det gode vejr. Det var der nogle der havde gjort. En ung pige var lige ankommet til stranden sammen med hendes forældre og hendes to katte Isis og Amunrah " Mor her er et godt sted" sagde hun med et smil på læben og spejdede ud over stranden for og se om der var nogle lækre fyrer, hvilket der altid var, men der var en speciel fyr der fangede hendes blik, normalt er der 4-5 der så interessante ud, men lige nu var der kun ham " Kotah.. Skal Isis og Amunrah blive i bilen eller skal de med ned?" spurgte hendes far og så på hende " Med far! MED" sagde hun og rystede opgivende på hovedet. Hun bredte et tæppe ud på stranden og smilte for sig selv idet hun vendte sig om og hendes 2 katte kom luntende, eller den ene var rent faktisk hendes mors, men hun så aldrig efter den så Dakotah syntes lige så godt hun kunne kalde den for sin " Mor? Jeg tager Isis med ud til vandet" sagde hun og løftede den hårløse Sphynx kat op i sine arme og nussede den ind til sig " Kom med Isis vi skal ud i vandet nu" sagde hun idet hendes mor lage en hånd på hendes skulder " Isis bliver her" sagde hun strengt og rev katten ud af hænderne på hende. Dette var jo Dakotah's eget valg, det var jo hendes kat? men nej nej.. Hendes mor skulle ALTID være en sur mokke " GIV MIG DEN KAT KVINDE!" råbte hun vredt af sin mor og rev Isis ud af hænderne på hende idet hun løb ned mod vandet " forbandede kælling" sagde hun stille og aede katten stille og satte den ned i vandkanten

Et godt stykke ude i vandet, hvor bølgerne gik en til livet, stod Zane og spejdede ud over vandet.
Han var iført et par sorte bukser, som lige nu var helt dækket af det dejlige vand... og ellers intet, ud over en smuk, sort amulet på en lædersnor.
Amuletten havde form som en lille, sort drage der knuger en lilla perle.

Zane tog en dyb indånding, og nød den friske duft af havet. Han smilede stille.
En let brise fangede hans lange, sølvhvide hår og blæste det blidt tilbage i et sekund, inden det igen lagde sig over hans skuldre.
Det var en skøn dag...

Ved lyden af en pige der råbte op, kiggede han sig kort over skulderen og fik hurtigt øje på Dakotah, der var på vej ned til vandet med... en kat?
Zane smilede. Katte var normalt ikke glade for vand... men måske denne her var trænet?

Hun så ud på vandet og smilte " Vi må overvinde frygten Isis" sagde hun og sprøjtede stille lidt vand på katten der hurtigt løb tilbage til hendes forældre " jeg vidste det" sagde hun stille og smilte for sig selv idet hun ikke skænkede hendes forældre et blik og gik ud i vandet. Det var ikke engang koldt, tvært imod der var det faktisk dejlig varmt, trods det kun var solen der varmede det op. Et genert smil bredte sig på hendes læber idet hun mærkede en hånd på sin skulder, hendes mor " Kotah du går ikke ud i det vand. Du ved du ikke kan svømme ret godt" sagde hun og rev hende med ind " Slip mig mor! Jeg er fucking ikke et lille barn mere" sagde hun og rev sig fri og gik atter ud i vandet " Kom og hent mig hvis du tør" truede Dakotah og så provokerende på sin mor " DAKOTAH SOPHIA LAMINIA! Du kommer her ind nu!" råbte moderen efter hende og trampede ned i sandet " Ja ja det er flot sure.. Snak i det mindste pænt" sagde hun, men gik alligevel ind da hun så op på heneds far som lige havde været ovre is. Hun løb op til ham med et smil " Tak far" sagde hun og tog imod isen og satte sig ned ved hendes katte og lod hurtigt hendes frie hånd køre over dem. Hun skyndte sig at spise isen, så hun igen kunne komme ud i vandet " Kom Dakotah vi skal hjem " sagde faderen og smilte idet han havde pakket det hele sammen " FAAAR!!! NEJ! " råbte hun som om hun var et lille barn på 7 år som ikke fik sin vilje " Jeg bliver her" sagde hun og lagde armene over kors og så strengt på dem begge, men hendes mor rev hende i armen og fik hende næsten med over i bilen idet Dakotah borede neglene i hendes mors hånd og løb ned mod stranden " DAKOTAH!" råbte hun og løb efter hende, men uden held, for Dakotah havde gemt sig så de skulle tro hun var væk " Glem det.. Hun kommer hjem senere" sagde faderen og rystede kort på hovedet og satte sig ind i bilen og startede den og idet moderen satte sig ind kørte de væk fra stranden

Han betragtede stille optrinnet inde på stranden.
Pigens opførsel, moderens opførsel, faderens opførsel...
Zane himlede med øjnene og vendte igen opmærksomheden mod havet.
Efter et par sekunder, kiggede han over mod det sted hvor Dakotah havde gemt sig, og hans smukke, lilla øjne mødte hendes med et nysgerrigt, udfordrende blik.

Han kunne ikke se hende så godt, da hun var et godt stykke væk... men han var sikker på at han havde fanget hendes blik et sekund eller to.

*Lad os se om hun overhovedet er noget... eller om hun bare er en dum lille tøs, som er træt af sine forældre.* tænkte han... men uden at forvente meget.

Hun så ud mod havet idet hun rejste sig fra sit skjul og så denne mand igen, denne gang fik hun øjenkontakt, hvilket fik hende til at rødme. Hun så i retningen af hendes forældres bil og nikkede kort " Pff jeg vidste de ikke kunne holde det ud" sagde hun lettet og begyndte at gå ud i vandet med et smil på læben idet der var en der kaldte på hende " Dakotah? Hvad laver du her?" sagde en person der kom gående imod hende. Det var hendes eks kæreste som var mødt op her på stranden " Shiro? Jeg er her nede for at bade.. hvad regner du med?" sagde hun og begyndte at gå ned mod vandet. Hun gad egentlig ikke snakke med hendes eks, da han altid havde været et svin overfor hende " Kotah, jeg tænkte på om du ikke lige ville hjælpe mig med nogle ting i min bil?" sagde han lettere uskyldigt " Tjo.. Okay" sagde hun og vendte om for at gå med ham op til hans bil for at hente det han nu skulle bruge, men hvad hun ikke vidste var.. At han egentlig bare havde lyst til at misbruge hende som han gjorde dengang de var sammen, tvinge hende til sex.. Igen

Zane D'tarion var mange ting, og på mange måder et ondskabsfuldt uhyre... men der var én ting som var ham så meget imod at han før havde dræbt de personer, som havde gjort det... voldtægt.
Kun et usselt, laverestående dyr ville nedværdige sig til at tvinge en pige/kvinde til sex, kun for sin egen tilfredsheds skyld.

Zane spottede den unge mand som havde stoppet Dakotah,og selv på denne afstand var det let for Sortelveren at læse fyrens intentioner.
Han vendte front imod dem, spottede den bil de var på vej mod... og forsvandt.

Han dukkede hurtigt op igen,siddende ved bagenden af bilen så de ikke ville kunne se ham, med mindre de selvfølgelig gik hele vejen rundt om bilen.

*Jeg bliver aldrig træt af den teknik...* tænkte han med et smil. Det han havde gjort, var at bruge sin magt over skygger til simpelthen at rejse gennem dem. Lynhurtigt og usynligt.
På denne måde kunne Zane komme fra A til B på mindre end et sekund.

Zane sad nu og ventede... lyttede... hvad ville der mon ske? Ville pigen være i stand til at stoppe fyre, eller ville Zane være nødt til at lege helt?

Da de kom op til bilen blev Dakotah skubbet op af kølerhjelmen med front til ham " Dakotah.. Jeg har sådan savnet dig" sagde Shiro og trak hende ind til sig og skulle til at kysse hende idet Dakotah trak sit hoved væk og skubbede til ham " Hvad laver du? Du ved jeg ikke vil" sagde hun og rev sig fri og gik væk fra ham. Men med et mærkede hun et slag i ryggen og faldt til jorden, da hun vendte sig om fik hun øje på Shiro " Lad mig nu være! du får ikke noget ud af det" sagde hun og rejste sig op, dog med besvær. Shiro gik over til hende og tog hendes hænder om på ryggen idet han atter førte hende over til kølerhjelmen, dog med ryggen til ham denne gang. Dakotah var bange, men alligevel kæmpede hun imod " DET VAR NU DU SLIPPEDE MIG!" Råbte hun og rev sine hænder til sig og gav ham en lussing. Hun var vred.. Hvilket gjorde hun ikke gav op, lige meget hvad " Du er for svag Shiro! Du har ikke kræfterne til at voldtage mig.. Det har du aldrig haft!" hvæsede hun og var klar til hvert angreb " Du bryder sammen Shiro.. Du mister forstanden og ender i fængsel" sagde hun og gik langsomt rundt om ham med et vredt blik og havde over hovedet ikke lagt mærke til denne person der sad bag bilen

Zane åbnede øjnene og fnøs.
Han rejste sig op og viste sig dermed for Dakotah og fyren.
”Goddag mennesker...” sagde han mens hans kolde, lilla øjne hvilede på fyren.
Zane lagde armene over kors og blev ved med at stirre på fyren.
”For det første, unge ven, så bør du ikke gå efter ryggen hvis du ønsker at uskadeliggøre hende. Du bør gå efter maven. Sexet, blød og sårbar som den er, vil et slag der få hende til at gå i jorden.”
sagde han med en belærende tone.

Så forsvandt han igen, og dukkede denne gang omgående op lige bag ved fyren.

”For det andet... så hader jeg voldtægtsforbrydere.” sagde han iskoldt og truende.
”Ser du... kun de mest usle og lave af alle væsener i hele verden vil nedværdige sig til at tvinge en pige til sex...”

Han trådte et par skridt bagud, stadig med armene over kors.
”Så hvad vil du gøre nu?” spurgte han mens han fortsat stirrede på den unge mand.

Hun så denne fremmede dukke op som sendt fra himlen * ham?* tænkte hun og så undrende på ham. Shiro så på denne nye person der lige var ankommet " Maven siger du? Det vil jeg huske" sagde han og så koldt på Dakotah. Hendes øjne var stadig sollidt plantet på denne fyr hun havde set for et stykke tid siden ude i vandet. Idet Shiro hørte den fremmedes ord så han over sin skulder da han var kommet over bag ham nu " Jeg.. Jeg " sagde han stammende og kunne ikke få flere ord ud end det. Et tilfreds smil kom frem på Dakotah's læber idet hun lagde mærke til hvor meget denne fremmede stod og stirrede på hendes eks " Du har ikke tænkt dig og dræbe mig?" spurgte Shiro og så bange på denne person. Dakotah tænkte sig lidt om og lagde hurtigt mærke til hvem denne fremmede egentlig var, den gamle hersker af Di Morga, nemlig Zane i egen høje person

Zane kiggede på Shiro som om denne var noget ubeskriveligt ulækkert.
”Hvorfor skulle jeg nedværdige mig til at dræbe en så ussel som dig?” spurgte han iskoldt.
”Og ja.. maven er tit pigernes svageste punkt... husk det hvis du vil, men vid at hvis du nogensinde forsøger at tvinge nogen til sex igen, så vil mine agenter opsøge dig og sørge for at du aldrig nogensinde kan få din lille, ynkelige pik op at stå igen. Og tro mig... det kommer til at gøre ondt.”
Zane smilede ikke. Ikke engang et koldt og ondt smil... han kiggede bare fortsat på Shiro som om han var noget klamt.

”Pil af med dig, dit patetiske lille skvat, og husk... lige meget hvor du er og hvad du gør, så kan jeg altid se dig.” hvislede han truende.
Der var ingen løgn at spore i Zanes øjne... for han havde ikke løjet.
Han havde folk i hele byen, i hele Di Morga faktisk... og alle som én rapporterede de til ham hvis de så eller hørte noget.

Dakotah stod helt stille og så på dem begge, men gjorde intet " Jeg gør det ikke" sagde Shiro og så forfærdet på Zane. Idet han blev bedt om og gå skyndte han sig sætte sig ind i bilen, bakke tilbage og køre væk fra stedet. Et smil blev frembragt på hendes læber idet hun så på ham " T.. Tak Sir" sagde hun og bukkede svagt hovedet som tak. " Jeg ville ikke være til besvær" sagde hun og bed sig i underlæben og søgte øjenkontakt med ham. Hun var 100% sikker på at Shiro ikke kom tilbage og prøvede på noget mere, hvilket hun var meget glad for, da der var op til flere af hendes venner der havde sagt noget til ham, men uden held og nu virkede det, denne mand foran hende virkede så frygtindgydende, men hun vidste godt hvem han var

Han betragtede stille Shiro da denne skyndte sig ind i bilen og kørte væk som om fanden var lige i hælene på ham.
Så vendte han sig om mod Dakotah og gav hende et elevatorblik. Ret respektløst selvom han lige havde hjulpet hende... men han var ligeglad.
”Tænk ikke over det. Jeg hader den slags fyre. Som sagt... kun de laveste af alle væsener kan finde på at tvinge en pige til sex.” sagde han og så hende i øjnene.

”Jeg har aldrig gjort det. Og jeg har heller aldrig tænkt mig at synke så lavt...” sagde han med et koldt smil.
Han havde dog gjort andre ting... ting som sikkert ville få denne pige til at skynde sig væk fra ham.

Hun så på ham med et halv skræmt blik " jeg fatter ikke hvordan en fyr jeg elskede kunne være så dum" sagde hun og så på ham med et skævt smil. Hun lagde mærke til det elevatorblik han gav hende, men ignorerede det, da hun efterhånden var vandt til det når hun gik ude i byen alene med sin kat i den taske. Hun så på ham med et hævet øjenbryn " Hvad har du så tænkt dig?" sagde hun og satte sine arme på sine hofter og skød den ene hofte ud til siden. Hun vidste ikke hvorfor hun gjorde dette, men måske fordi hun var lidt overmodig? Tja.. Hun spillede meget modig eller prøvede på det, for hun kunne mærke hun snart ville briste