The Memories V(Zane=Privat)

Tid :: 12:11
sted :: Skoven nær en gammel lejr plads...
vejr :: 23gr. Solen skinder smukt og fuglene kvidre og himlens skyer er væk
Udseende :: som avata men tøjet er Stramme shorts og en løs siddende tshirt i grå
Dato : irl


Kajika gik stille for sig selv på vej ind i skoven, hendes lange glansfylde hår fulgte vær en af hendes smukke bevægelser som var det et tyndt slør der stille følgede hende og svævede bagved hendes ryg, mens hun elegant og smedit undveg grene hun kunne og endte nu som sagt foran en lejr... Kajika så stille på den gamle lejr og sagde stille"Velarian....." hun kiggede stille rundt og tænkte på sin bedste ven der var væk.... det var hendes skyld han slog sig selv ihjel... hun gik stille hen til en af de stadig opslået telte og kiggede der ind, og gik ned på alle 4 som en kat for at se det yderligere med ryggen mod indgangen

Zane trådte ind i lysningen. Hans tunge læderstøvler gav sig en smule mens han gik.
Han var kun iført et par bukser, sine støvler og sine læder-armskinner.
Han gik ind i midten af lysningen hvor lejren var, og stillede sig med armene over kors.
Han kiggede på Kajika, der lå på alle fire og kiggede ind i Velarians gamle telt.
*Pudsigt at møde hende her...* tænkte han men uden ta smile.

kajika hørte lyden og rejste sig op i det hendes hår blev svunet smukt om hendes krop næsten som var det et gyldens bånd og det blev næsten helt hvid i solens skær, hun betragtede Zane lidt i det hun trak lidt på smile båndet og sagde lettere irriteret"jamen... Zane er man i live igen.... så fik de dig virkelig vækket" hun kiggede stille mod ham og syntes han så noget mere anderledes ud men rødmede så let over at stå og betragte ham så hun vendte siden til ham af flovhed

Han så på hende med sine kolde øjne. Hans blik var umuligt at læse.
"Kajika Guldhjerte." sagde han så, og hans stemm var så kold som altid.
"Du frygter mig ikke længere?"
Han smilede og stod bare og kiggede på hende.

Kajika gik mod ham med det lange flagrende hår bagved sig der glimtede i solens smukke skær der kom ned mellem de kronede grønne blade som stille viste sine blodåre inden i sig og prikkede ham midt på brystkassen og lod pegefingeren og lande fingeren gå op af hans krop, og stille til hans hage og så ham i øjnene og hviskede"nej jeg frygter dig ikke mere det jeg blevet for voksen til at frygte mere.... sådan da, men du er slet slet ikke.... farlig for mig" hun blinkede og slap hans hage blidt og satte sig på en stor træstuppe og så mod ham

Hans smil bredte sig ved hendes ord, helt indtil han begyndt at le.
*Skulle jeg ikke være farlig for hende?* tænkte han.
"Åh lille Kajika... jeg fornemmer din lyse side nu... og jeg fornemmer at du har forandret dig. Du er blevet... stærk." sagde han og så hende i øjnene.
"Men tro ikke at jeg ikke normalt ville være farlig for dig"
Han kneb øjnene en anelse sammen og smilede.
"Men som tingene er lige nu, har du faktisk ret." sagde han så.

Hun smilte og sagde"Hmm og hvorfor har jeg så ret angående det??" hun prikkede blidt til ham og sagde"sååå??.... hmm ja jeg er stærkere og jeg har os.... har os fået min lyse side tilbage igen" hun sukkede let i det hun huskede på hele episoden og sagde"Ma´lakel gav afkald på mig da jeg var med til at skulle ha vækket dig men jeg kom knap så langt"

Han sendte hende et dræbende blik da hun prikkede til ham.
"Det eneste der afholder mig fra at sprætte dig op på stedet, er mit løfte til Velarian." hvislede han iskoldt.
Hans øjne lyste af vrede over at hun var så flabet over for ham.
*Hvor vover hun...* tænkte han mørkt.

Kajika så på ham og sagde"Kan.... kan du ikke tåle lidt sjov Zane og sidst da du ville sprætte mig op endte du skadet og forslået under nogen murbrokker har jeg ret" hun havde faktisk skadet ham takket være en meget heldig evne hun havde... vis hun ikke havde haft den var hun endt død under de murbrokker den gang

Han fnøs og gik væk fra hende. Han betragtede stille Velarians telt.
"Du er heldig at han elskede dig så højt. Ellers havde du været død nu... dumme lille tøs..." sagde han så og kom til at smile koldt til hende.
Han lagde igen armene over kors og betragtede hende lidt.

Kajika så strængt på Zane i det hun bed sig let i underlæben og gik med faste hårde skridt mod ham og stilte sig foran ham løftede hånden og stak ham en hård kold lussing og så på ham med lynende øjne"DET.... DU NÆVNER IKKE HANS NAVN!!! nær....." hun sukkede og en tåre faldt"Nær mig.... igen" hun kiggede væk fra Zane og rakte tunge af ham i det hun sagde"jeg ligeglad ! jeg ikke bange for dig!! store stygge elver!!...."

Han lo og tog hårdt fat i hendes skulder.
"Du er ynkelig. Han er grunden til at du lever nu, og alligevel viser du ikke den mindste smule respekt for ham... Velarian." hvislede han koldt. Hans øjne kunne næsten dræbe, så kolde var de lige nu!
"Jeg er ligeglad med om du frygter mig eller ej, men min brors minde skal æres, fatter du det?" hvæsede han vredt.

Kajika så på ham og sagde"stop!! MED AT SIG HANS NAVN!!!" hun spredte armen mod ham og med sin telepati kom hun til at skubbe Zane hårdt ind i et træ... og i det hun så ham være mod træet gik hun ned i knæ og tog sig til hovedet og huskede de marridt Set havde givet hende og at nogen havde omhandlet Velarian og sagde"nej.... sig ikke hans navn du ikke værdi... du ville dræbe ham.... jeg... jeg bad ham ikke dræbe sig selv..." hun tog sig til hjertet og prøvede at holde tårene tilbage og bed sig i underlæben i det hendes katte hale stille kom frem den var helt hvid blond og hendes hår var os... mens hendes menneskelig øre forsvandt og katte ørene kom stille frem på hovedet af hende og var os blonde og lidt gylden blond inden i... hun så på sig selv og tænkte*Nej!!! ikke nu*

Han betragtede hende lidt mens hun forvandlede sig.
"Rolig Kajika. Jeg nævner ham ikke mere." sagde han uden at smile.
"Men vis ham respekt, for han er reelt din redningsmand."
Han lænede sig op ad træet og lagde armene over kors.
*Hun har lært nye tricks...* tænkte han.

Kajika knyttede stille næverne og tænkte*Set har.... har helt ødelagt mine drømme.... jeg ... jeg hader dette.... jeg må ikke bryde sammen blot på grund af nogen drømme der ikke er virkelig... han slog sig selv ihjel fordi han ikke kunne få mig.... det er det.... jeg nået frem til og vil blive ved med at sige vis nogen spørg...* hun rejste sig stille op og så mod ham i det hun sagde"godt..... ellers... ellers får du mere af det hvor det kommer fra og jeg ligeglad hvor mægtig du er så vil jeg aldrig igen... Zane frygte et levende væsen på denne jord".... hun så lidt væk fra ham og de første tanker faldt på ma´lakel der faktisk havde skræmt hende op til flere gange den gang....

Han smilede koldt.
"Du skal ikke bekymre dig om Set... Ham får du ikke flere problemer med." Tonen i hans stemme var ikke til at tage fejl af: Set var dødsdømt.
Han strøg sig over håret og betragtede hende.
"Sikke sød du ser ud med hale og ører, haha!" sagde han spydigt.

Kajika slog blidt hans hånd væk og vendte stædigt ryggen til ham og sagde med armene over kors og en stædig stemme der var hård og kold"du skal ikke komme her og lyve mig op i ansigtet Zane og tro ikke at du kan rør mig... hvorfor tror alle de kan rør mig eller forfør mig eller noget... jeg ikke et stykke legetøj så rør mig ikke... og især ikke ørene... fordi det nyder jeg meget" hun rødmede let i det hun pegede på de smukke hvid blonde øre som hendes hår os havde samme farve som og så sig stille over ryggen mod ham med en lidt tvær mine på og tog sig let til det ene øre og sagde"du syntes jo ikke dt nuttet .... du elsker bare altid at gør nar af mig" hun prikkede blidt til hans brystkasse igen og så ham direkte i øjnene lettere alvorligt og hun rørte ham næsten ikke fordi hun havde egenlig ikke sådan lyst for tiden til at rør nogen....

"Faktisk tager du fejl, Kajika. Jeg er ikke så ynkelig at jeg nyder at gøre nar ad nogen. Og jo, du er nuttet. Lyder det så forkert far mig?" han smilede koldt til hende.
"Og jeg er ikke interesseret i at forføre dig." tilføjede han.
Hans øjne lyste af ondskab, men også ærlighed.
"Du er smuk ja... Men skønhed er ikke alt."

hun smilte lidt og sagde"hmmm... ja det lyder mærkeligt fra dig af fordi jeg stoler ikke på dig og Set er min kamp! at kæmpe.... tror jeg" hun sukkede stille og sagde"jeg skulle aldrig ha gået den tur i .... i den dumme skov" hun så stille op mod Zane og tog blidt sit lange hår ud af elastikken og lod det falde ned over hofterne og blidt på ryggen mens hun så op mod ham og sagde glad"ENDELIG!!! en der ikke syntes skønhed er alt! fordi... det som om alle falder for mig for tiden og det irritere mig... fordi jeg vil slet ikke ha det... er det virkelig så galt.. at ... at bare ha venner??" hun sukkede stille og rejste sig helt op og strakte sig krop let i mens hun stille spandt for sig selv og sagde"godt og prøv heller ikke på det fordi jeg tilhøre ingen...."

"Man kan ikke tilhøre nogen. Selv jeg er imod slaveri... Enhver er sin egen." sagde han, og lød nu nærmest ikke helt så ond.
"Og helt ærligt. Du ved at Set ville besejre dig."
Han så koldt og alvorligt på hende.
"Jeg har svoret en ed, og jeg kan lige så godt afsløre at den går ud på to ting: Hævn og beskyttelse."
sagde han og så hende i øjnene.

kajika så stille mod Zane og sagde"ja... du har ret fordi.... fordi jeg har prøvet at få ham til at slippe mig og så forbandet han mig med hans store magi bog og jeg har marridt vær dag nu... og han ved altid hvor jeg er og det ligesom om jeg bare ikke kan slippe væk... men han får aldrig lov til at dominere eller styre mig eller!! RØR MIG!!... argh!! det... det ville være ulækkert" hun så stille ned i jorden og mod Zane og sagde lidt ondt"jeg har ikke brug for din hjælp eller beskyttelse..."

Han ignorerede hende sidste ord, og sagde: "Kom herover." hans stemme var rolig, men der var ingen tvivl om at hun ikke havde det store valg lige nu...
Han ventede på hende og rakte en hånd frem mod hende.
Hans blik var hårdt og alvorligt.

Kajika så stille på ham i det hendes ansigt blev stille mere neutralt og gik så over i en alvorlig mine og hun lukkede blidt fornærmet øjnene og så lidt væk fra ham og sagde"hvorfor.... skulle jeg komme over til dig... jeg har jo ikke rigtig en grund til det..." hun så på Zane med et hævet øjenbryn og sukkede i det hun stille fik et lille smil på gled og hendes øre vibrerede stille og så rigtig nuttet ud da de bevægede sig stille fra side til side.. hun tog blidt hans hånd og så på ham og sagde"hvorfor skulle jeg komme hen til dig så..."

Hans blik blev ondt og han begyndte at gå over med hende med et suk.
"Hvor er du irriterende. Ingen kan bevare forstanden hvis de plages af evige mareridt... Heldigvis er Set svag, og jeg kan bryde forbandelsen for dig. Han vil ikke kunne spore dig, og du vil slippe for mareridtene." sagde han irriteret.

Kajika så på ham og nikkede forstående i det hun stille blussede ned og sagde"Hmm.... Zane må jeg godt slippe din hånd nu og omvendt fordi jeg kan sagtens høre hvad du siger... på... på afstand" ¨kajika rødmede let og lod blidt ørene bevæge sig som de nu ville og kunne mærke hendes hale bevæge sig lidt meget i det hun stille tog om den med den ene hånd og så på den lidt lyseblå sløjfe om halens ende næsten