En lille smule arbejde

Sted: Udkanten af forstaden, gaden
Omgivelserne: Det er mest af alt slaver, som går rundt her. De få fri væsner der lusker rundt, virker ubehagelige. Husene er store, men lagt de fleste forsømte.
Tid: 16:34
Vejr: En smule overskyet, men ingen regn

Når man bevæger sig i så usikkert terræn, er det ikke helt skidt at have en skygge et par meter foran sig. Lotus holdte sig i skyggerne, imens hendes egen tjekkede for mulige fjender. Idioten hun skulle mødes med, troede at området ville afskrække hende. Men så længe man tager sine forholdsregler, så var stedet slet ikke så slemt. Her er ingen der stiller spørgsmål, for alle har noget at skjule. Det er let at komme til informationerne og mulige job i massevis. Desværre krævede det, at man før eller siden anskaffede sig nogle muskler, og dem havde hun ikke lyst til at betale for. Eller at lade dem komme så tæt på, som jobbet krævede. Hun havde overvejet at købe en slave, men var selv et bevis på at slaver ikke ejede loyalitet.

Normalt når hun var ude at arbejde, havde hun ikke noget imod at spille på sine kvindelige former. Hankøn har aldrig været særlig kløgtige. Enten ville de med i kanen og var derfor lidt for villige til at tale hende efter munden eller vise sig. Eller også havde de noget imod kvinder. Så skulle man blot provoker dem en smule. Bare nok til at de ikke ville tænke sig ordentligt om. Området krævede dog at hun var meget anstændigt påklædt. Ellers kunne hun ligeså godt skrive ”Tag mig!” i panden. Hun bar tæt siddende jeans og en stor sweatshirt, der kunne smides til fordel for en lille top, når hun mødte sin mand.

Slavekvarteret... eller det var i hvert fald det hans folk havde døbt dette område. I sandhed var det bare udkanten af Terre, et forsømt sted hvor kun de allermest ubehagelige væsener og mennesker befandt sig – ud over slaverne selvfølgelig.
Den nuværende konge af Di Morga, Alexander Tronraneren, havde tilsyneadende ignoreret denne del af sin by fuldstændigt.
Zane stod op ad en lygtepæl med armene over kors, og betragtede folkene omkring sig med et dovent blik.
Han var iført et par mørke bukser, tunge læderstøvler, og en lang, sort kappe med en dyb hætte.
Han havde som sædvanligt bar overkrop, fordi vejret for tiden var så fantastisk.
Den mørke hætte på hans kappe var slået op, og kun en enkelt lok af hans lange, sølvhvide hår var synlig.

Han lod blikket glide over omgivelserne.
*Måske er det tåbeligt at være her... der ser ikke ud til at være noget som helst, og jeg har været her i seks timer nu... Jeg skulle bare have sendt en agent...* tænkte han halvbistert.

Et irriteret suk forlader hendes læber. Hendes mand er sent på den, skyggen kan ikke se ham nogen steder. Så nu stod hun altså her og måtte tydeligvis vente på at nossede sig sammen. *Det er jo også et dejligt kvater…*
Elveren stod der stadig, ligeså fast plantet som den lygtepæl han lænede sig op af. Han måtte også vente på nogen, ellers ville han for længst have forladt område. Han kunne umuligt have set hende, for der var et par huse imellem dem. Det var skyggen, der holdte øje med ham.
*Måske man skulle sige hej.* Lotus begyndte at bevæge sig imod ham. Det var højst usandsynligt at det var hende han ventede på. Men de kunne holde hinanden med selskab – dvs. give hende nogle forhåbentligt brugbare informationer. Nu skulle hun bare finde en god indfaldsvinkel.
Lotus rundende et hjørne og kunne nu selv se elveren. Det var tydeligt, at han var et frit væsen. Hvis hun nu lod ham styre snakken til at starte med, bare snakkede ham efter munden. Så kunne det være at han gav hende den bedste indfaldsvinkel. Hendes blik var fastlåst på ham i et forsøg på at skabe øjenkontakt.

Zane så Lotus' bevægelse ud ad øjenkrogen, og vendte roligt blikket mod hende.
Deres blikke mødtes, og en sær fornemmelse bredte sig i ham.
*Hun er ikke almindelig...* tænkte han mens han betragtede hende.
Han rakte en hånd op og slog sin hætte tilbage, og afslørede dermed at han var Sortelver.
Hans lange, sølvhvide hår hang løst ned over hans skuldre, og hans kolde, lilla øjne betragtede Lotus med en svag interesse.

Zane ventede til hun var lidt tættere på, og spurgte så: ”Kan jeg hjælpe dig?”
Han vidste allerede nu at hun havde en uhyggeligt interessant evne.. en slags svagere version af hans egen...
*Skygger...* tænkte han, og var lige ved at smile. Dette kunne godt gå hen og blive interessant...


//Undskyld det ikke blev så langt ^^'' //

//Intet problem, nogen gange har man skrive 25 linjer, andre kun 5. Kender det alt for godt selv //

*Hætten af og den hele. Gætter på at han ikke bare er høflig over for en dame, men rent faktisk er interesseret i hvad der kommer imod ham.* Hun hastholdte øjenkontakten, hvordan han gjorde, samtidigt med at han tjekke hende ud måtte være en særlig evne. Så igen, det virkede ikke til at være hendes former han var efter. Lotus havde en klar følelse af at blive målt i hans blik.
”Måske. Jeg venter på en ven, men han er ikke dukket op endnu.” Hun lod blikket blive brudt for åbenlyst at give ham et elevator blik. Hun forsatte ikke med at snakke før hun fangede hans øjne igen. ”Må man spørge hvad du laver her ude? Det virker til at du også venter på nogen. Har jeg ret?”
Hvordan hun skulle fører samtalen derfra afhang 100 procent af hans svar. Bekræftede han, kunne hun spørge mere ind, hvis da ikke han var venlig nok til selv at give nogle information. Benægtede han, skulle man træde mere varsomt, liste sig ind på de ønskede svar.