Alene, bange og en smule vred. ~ Zann (Privat)

Tid; 21.00
Sted; Forêt skoven
Vejr; Dunkelt, man kan ikke se ret langt frem
Omgivelser; Ingen.

Moka kom gående gennem Forêt skoven, hendes krop rystede, men det havde den gjort de sidste mange dage, hun bed sig i læben og satte sig op af en klippe, det gav et jag igennem hendes ryg og hun flyttede sig hurtigt væk fra den så hun ikke støttede sig op af den, hendes ryg var nemlig meget øm, og det havde den vært noget tid, ikke fordi der var nogle blå mærker eller sår.. men for ikke ret mange dage var der en der havde lavet et mega ar på hendes ryg og det gjorde stadig meget ondt, hun sukkede og gemte ansigt i hænderne, hun var så vred på personen der havde gjort det mod hende at der løb tåre over hendes kinder, og hvis der kom nogen skulle de ikke se det.

Langsomt ind af skoven kom Zann gående. Han så på himlen tænkende. Han kedede sig gid der var nogle han kunne skræmme. Pludselig kunne han mærke en trist aura. Han smilede og gik hen af mod auraen og endte ovenpå en klippe og så ned på en kvinde. Han kendte kvinden med det samme og hans morderiske onde smil kom frem. "Davs igen hva så græder man stadig over det" sagde han før han tog sin kniv frem og slikkede op af siden på den med et ondt smil "vil man da gerne ha flere ar? Måske hjælper det på smerten" sagde han ondt før han hoppede ned fra klippen og så bare på hende roligt

Hun sukkede, tørrede sig under øjnene for tåre uden at det hjalp noget, hun hørte nogen komme nærmere *Okay Moka, tag dig sammen* tænkte hun inden hørte hans stemme, hun stivnede og det løb hende koldt ned af ryggen ved hans ord, han stod foran hende skubbede hun sig langsomt bagud "hvad vil du mig'" spurgte hun koldt mens hun prøvede at virke kold overfor ham mens hun skubbede sig bagud…

Zann lod blidt kniven røre hans tunge igen "jeg tæller til tre og så jagter jeg dig" sagde han smilende og greb fat i hendes arm tvang hende op og stå og skubbede hende afsted så hun havde en chance for at løbe "en" sagde han roligt med et ondt smil mens han så på hende før han satte kniven væk "2" sagde han roligt og viste 2 fingre frem

Hun bed sig i læben, det gav et sæt i hende da han tog fat i hendes arm og luftede hende op at stå, da han skubbede afsted var hun nær faldet igen da han begyndte at tælle løb hun, først i menneske fart, men begyndte så at løbe alt hvad hun kunne mens hun bare ønskede at nå langt nok væk til at han ikke ville fange hende… en drøm… hun vidste snart ville blive smadret

Hans jakke lukkede sig foran som om den var levende delte sig der hvor benene var og lagde sig om hans ben som et par bukser. Det blev til metal og langsomt kom en hjelm frem om hans hoved. Efter lidt tid blev hans venstre hånd til et sværd samt at han på venstre side så han kunne tage det frem fik et sværd hængende i sin holder. Zann smilede fortsat da hans jakke så var helt metal. Han lignede en rider. En rider fra de gode og de ondes side af grænsen. Som en grænsevogter. Det var han osse på en måde. Langsomt dannede hans jakke en kappe på ryggen som blev fast fik fjer og blev til 2 vinger en hvid og en sort. Han lettede fra jorden roligt og fløj helt op i luften og holdt øje med hende "3!!!" råbte han hvorefter han styrtdykkede og med en voldsom fart fløj han over træerne i hendes retning

Hun løb alt hvad hun kunne, hun pressede virklig sig selv til det yderste, da hun hørte ham råbe 3 panikkede hun, hun lukkede øjnene og ventede smerten hun var sikker på snart at mærke mens hun løb, hun løb mod et træ, åbnede øjnene og undved det med nød og næppe, hun begyndte langsomt at få ånde nød, hun bed sig i læben og prøvede at skifte retningen, men hun kunne mærke lugten af hans blod over sig stadig og vidste at det intet havde hjulpet.

Han opdagede hun drejede. Han åbnede sine vinger og drejede på sine ben så han drejede sig kraftigt før han med en hurtig bevægelse fløj ned og greb fat i hendes overarme. Med det samme støtte han imod jorden og fløj op i luften stadig med hendes overarme i hans hænder. De kom over træerne og fortsatte op og stoppede omkring 500 meter over jordens overflade og så på hende med et ondt smil

Hun løb mens hun langsomt begyndte at hive lidt efter vejret, da hN greb fat i hendes arme slap et skrig over hendes læber, hun kiggede skrækslagen på ham "d,du må ikke…" sagde hun med skælvende stemme og prøvede at tage fat i ham så hun ikke ville falde hvis han slap hende

Zann grinte før han svang hende op i luften så hun begyndte at falde før han fløj ned foran hende og så på hende roligt mens han fløj på hovedet nedaf og så på hende "er du sikker på jeg ikke må røre dig" spurgte han ondt med et hånligt smil og ventede på hun tiggede ham om at gribe fat i hende

Da han svang hende op i luften skreg hun mens hun faldt, hun kiggede bedende på ham da hun sagde "d,du må ikke lad mig falde" sagde hun ned tåre løbende ovr kinderne "jeg ber' dig" sagde hun grædende, "du må ikke" sagde hun, hendes hænder tog fat i ham så hun kun faædt det han gjorde nu

Nogle få meter ikke mere end 15 meter over jorden rettede hans vinger ud. Og lige over jorden så tæt at man kunne røre jorden. Rettede han op og tog hårdt fat i hende for at holde hende fast før han brugte et ben til at lette igen op i luften hvorefter han fløj ud over byen som om han bortførte hende

Hun lukkede øjnene og skreg da hun var ssikkerr på hun ville ramme jorden, hun bed sig i læben da han tog fat i hende og fløj over byen "h lefle gør du det her?" spurgte hun med skælvende stemme og kiggede på ham med tåre i øjnene

Han grinte roligt mens han fløj af sted "jeg keder mig" sagde han bare koldt mens han fløj mod den forladte galeanstalt. Langsomt landede han ovenpå taget af galeanstalten så hun ikke kunne gå nogle steder før han slap hende og greb fat i hendes nakke i stedet for "nu skal du tortureres" sagde han ondt

Hun bed sig hårdt i læben da han sagde det "Hvorfor, hvorfor mig?" spurgte hun lavt mest henvendt til sig selv, da han landede på galeanstalten sukkede hun lydlødst, hun lukkede øjnene da han greb fat i nakken på hende, men åbnede dem igen da han sagde 'nu skal du tortureres' hun skubbede hårdt til ham så hun kom fri af hans geb, hun kiggede håndt på ham mens hun bakkede lidt bagud "la,lad mig nu være!" næsten råbte hun af ham, hun prøvede at virke kold, men frygten i hendes øjnene var meget tydelig...

Langsomt tog han kniven frem igen og gik imod hende med langsomme skridt. Pludselig kom der en kraftig rød flamme bag hende som dannede sig som en væg så hun var trængt ind i et hjørne. Langsomme skridt gik han tættere og tættere på hende. Stadig med kniven i hånden før han til sidst nåede hen foran hende.

Hun bed sig i læben da han fandt kniven "Hold dig fra mig" sagde hun så hårdt som muligt, men hendes stemme skælvede svagt, hun blev ved at gå til hun mærkede varmen fra flamme vægen, rystede lidt da han stod foran hende, men hun prøvede at holde det skjult for ham...

Langsomt greb han fat i hendes håndled og tvang den op før han slikkede på kniven roligt og skar ned af hendes arm hele vejen ned til hendes skulder "vil du virkelig gerne ha at jeg skær dig over hele kroppen?" spurgte han smilende mens han så ondt på hende

Da han greb fat i hendes håndled rystede hun stadig, hun bed sig i læben og da han skar hele vejen ned af hendes arm havde hun lyst til at skrige, men bed sig hårdt i læben, så hårdt at det begyndte at bløde kort inden såret healede igen "Nej, jeg ved have du lader mig være!" hvislede hun og greb fat i hans hånd for at vride sit håndled fri

Zann grinte hånligt før han med fingerfærdigheder slap hendes ene håndled og greb fat i det andet før han begyndte at skære ned af hendes arm ned til skulderen hvorefter han så på hende med et ondt smil "giv op Moka du kan aldrig besejre mig hvorfor indrømmer du ikke bare du kan li det" sagde han ondt

Hun bed sig hårdt i læben da han tog fat i hendes anden hånd også "Jeg.. kan IKKE lide det" sagde hun og spyttede efter ham, hun var ligeglad nu, han havde allerede såret hende på en måde, og denne måde skulle han ikke få hende ned med nakken, så ville hun tage alle de ar han gav hende...

Der gik ikke lang tid før han fik spytklatten i hovedet og hans vrede kom frem i hans øjne hans morderiske og sindssyge smil forsvandt og hans vrede kom i stedet for. Han tvang hende rundt før han skar hendes kjole af hende greb fat i hendes overarme og lettede fra taget før han fløj direkte imod torvet hvor der var mange mennesker

Hun bed sig i læben da hun så hans vred, hun kæmpede så meget imod som muligt da han vendte hende, da han lettede med hende skar hun tænder "Det gør du bare ikke!" nærmest hvæsede hun af ham, hun kiggede ned lidt og bed sig igen i læben *Fuck,Fuck,Fuck* tænkte hun lettere panisk...

Han slap med den ene hånd så hun dinglede lidt før han skar hendes BH op så den faldt ned i hovedet på en tilfældig der fik resten til at kigge op de fleste var ligeglad med den flyvende mand de var for interesseret i at se på hendes bryster som var blottet samt hendes næsten nøgne krop. Før han fløj ned imellem mængden så de kunne røre ved hende lidt nogle smækkede hende på brysterne andre på røven nogle var endda så slemme at smække hendes lår ved hendes underliv

Hun gispede da han skar hendes bh af "Jeg slår dig ihjel" mumlede hun da han fløj ned med hende, hun sparkede ud efter nogen af dem der klappede hende på låret ved hendes underliv, hun bed sig i læben, hun kunne ikke rigtig gøre andet end at sparkede ud efter folk....